Optakt: 1. etape af Vuelta al Pais Vasco

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD INDEN MANDAG KL. 15.00

Ruten

Vuelta al Pais Vasco er af og til startet brutalt med en afgørende klassementsetape, der har tvunget favoritterne til at være klar straks fra start, men som regel lægger man ud med en godbid til de få sprintere, der har vovet pelsen og er draget til den kuperede region i det nordlige Spanien. Det er dog ikke tilfældet i år, hvor det er klatrerne, der ventes at skulle slås om den første førertrøje i løbet. En af løbets vigtigste etaper venter nemlig allerede på førstedagen, hvor den stejle Eikano Gaina-stigning vil skabe de første tidsforskelle og give de første klare svar på, hvem der skal kæmpe med om den samlede sejr.

Som det ofte er tilfældet i Baskerlandet, er 1. etape en relativt kort sag, der fører feltet over bare 162,1 km med start og mål i Zarautz, der ligger vest for feriebyen San Sebastian på den spanske nordkyst. Fra start bevæger man sig igennem relativt fladt terræn mod øst syd om San Sebastian, inden man kører mod nordøst frem til Irun, der er kendt for sin slagter og Contadors berømte bøf. Her rammer man den kendte kategori 1-stigning Alto de Jaizkibel (8,2 km, 5,3%), nøglestigningen fra Clasica San Sebastian, der har top efter 57,2 km, kommer i to hug og er stejlest nær toppen. Herefter går det via en nedkørsel mod sydvest, indtil man følger den flade kystvej mod vest gennem San Sebastian. Herefter skal man op over kategori 3-stigningen Alto Maddiola (6,3 km, 5,32%), der er regulær og stejlest i bunden, og hvis top rundes efter 84,6 km, inden en nedkørsel leder mod sydvest ned til Orio, hvor den første spurt kommer efter 91,7 km. En lille bakke med efterfølgende nedkørsel leder nu frem til målstregen, der passeres i modsat retning efter 97 km.

Etapen fortsætter nu med en omgang på en 27,1 km lang rundstrækning i området vest for Zarautz. Den byder på kategori 3-stigningen Garate Gaina (2,8 km, 7,72%), der er meget regulær, og hvis top rundes efter 104,7 km, inden en nedkørsel og en flad strækning leder frem til den sidste spurt i Zumaia efter 114,2 km. Herefter vender man rundt og kører gennem fladt terræn frem til målstregen, der denne gang krydses i den rigtige retning.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Etapen afsluttes nu med en omgang på en svær 38 km lang rundstrækning i det kuperede område syd for byen. Her skal man op over kategori 3-stifningen Aia (4,9 km, 5,51%) (der ikke skal forveksles med den frygtede 30%-mur med samme navn), der har et stejlt stykke i bunden, men derudover ikke er voldsomt svær, og hvis top rundes med 22,1 km igen. Herefter leder en nedkørsel tilbage mod nord og ud til kysten, hvor man slår en lille sløjfe mod vest for at køre op over den stejle kategori 2-stigning Eikano Gaina (2,1 km, 11,09%), der har top med bare 6,6 km til mål. Den er en klassisk baskisk mur med et stykke på 20% i bunden, et fladt stykke midtvejs, og en sidste kilometer, der stiger med 10,9% i gennemsnit og byder på et stykke med 19,3% ca. 500 m fra toppen. Herefter falder det hele vejen ned til den røde flamme, hvor et venstresving og et højresving leder ind på den bare 600 m lange og helt flade opløbsstrækning langs kysten.

Zarautz var senest målby i 2005, hvor Danilo Di Luca slog Miguel Angel Martin Perdiguero og Alejandro Valverde i en spurt i en større gruppe.

Vejret

Baskerlandet er som bekendt frygtet for sit regnvejr, og der er da også en risiko for, at feltet allerede mandag må smage på herlighederne. Fra start vil der på en generelt skyet dag være tørt med enkelte kig til solen, men sidst på eftermiddagen ventes der at falde let regn. Til gengæld vil temperaturen nå hele 23 grader, hvilket er den klart højeste temperatur for et europæisk cykelløb i år. Fra start vil det være ganske blæsende med en frisk vind fra syd, men den vil hurtigt aftage og fra midt på eftermiddage blot være let. Det giver sidevind på hovedparten af etapen, bortset fra den sidste runstrækning. Her vil der først være modvind, så medvind, så sidevind og dernæst sidemodvind på sidste stigning. Der vil være sidemedvind på nedkørslen og sidevind på hovedparten af de sidste 3 km.

Favoritterne

Der bliver absolut ingen chance for lige at finde benene i årets Baskerlandet Rundt. For et par år siden var det ikke uvant for løbet at starte med en klassementsetape, men i de senere år har det ikke været tilfældet. Denne gang kan vi imidlertid vente os drama allerede fra første fløjt, for der er tale om så svær en åbning, at favoritterne formentlig skal smide kortene på bordet allerede med det samme.

Ruten byder på typisk Pais Vasco-terræn, og der er tale om et design, der er benyttet mange gange tidligere, også selvom præcis denne finale er nu. Det er før set, at en kuperet etape med flere stigninger er sluttet med en klassisk baskisk mur med enormt stejle procenter og en efterfølgende nedkørsel til mål bare få kilometer fra toppen. Det er nærliggende at sammenligne den med 1. etape fra 2011, hvor Joaquim Rodriguez, Samuel Sanchez, Andreas Klöden og Chris Horner kørte væk på en tilsvarende mur og nåede mål med seks sekunder ned til en syv mand stor forfølgergruppe. Herefter kom rytterne dryssende ind i større og mindre grupper.

Vi kan vente os noget lignende igen denne gang. Stigningen er bestemt svær nok til at gøre den forskel, og da specielt Movistar med Mikel Landa og Nairo Quintana, har brug for at vinde al den tid, de kan, inden enkeltstarten, skal alle chancer gribes. Derfor er det ikke en mulighed, man kan lade gå til spilde, og vi kan således forvente, at der bliver kørt klassement fra start.

Det betyder også, at Movistar vil kontrollere løbet stenhårdt. Det ved de fleste, og derfor vil der formentlig hurtigt blive etableret et udbrud primært med deltagelse fra wilcard-holdene - specielt det lokale Euskadi-hold skal ramme udbruddet - og derefter vil Movistar tage kontrol. De vil holde udbruddet i snor og sikre, at der bliver samling inden sidste stigning. Formentlig vil de lægge pres på allerede på Aia-stigningen for at skabe en første udskilning og gøre positionskampen mindre hektisk, og derefter skal favoritterne slås om det på stigningen.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Vinden vil være en del sidevind, men det vil formentlig være for tidligt til, at det vil kunne benyttes. Mod slutningen vil den aftage en del, og det er svært at se, hvem der har en interesse i en hård gang sidevindstons langt fra mål. Derfor vil det næppe gøre andet end at skabe lidt ekstra nervøsitet.

VIND KONTANTE PRÆMIER - SÆT DIT HOLD INDEN MANDAG KL. 15.00
 

I sidste ende venter vi, at det hele skal afgøres på den sidste mur, der er så stejl, at de bedste sagtens kan gøre en forskel. En enlig rytter kan køre alene hjem, men det er mest sandsynligt, at en gruppe på 3-5 mand runder toppen sammen. De kan ende med at skulle spurte om sejren, men går der taktik i den kan der også ske en regruppering, så en større gruppe ender samlet. Endelig er der altid i en sådan situation en mulighed for, at en snu rytter kan udnytte det taktiske spil på det flade stykke til at stikke af.

Det får os til at pege på Mikel Landa som vores favorit. Mens der er megen usikkerhed om formen hos mange af favoritterne, ved vi, at Landa er klar. Baskeren har nemlig satset benhårdt på dette løb, der er hans første store mål, og han erklærer sig selv endnu stærkere, end han var, da han vandt kongeetapen i Tirreno-Adriatico. Han har forberedt sig ved at tjekke etapen og kender alle detaljer. Dertil kommer, at han faktisk er ganske god på korte, eksplosive stigninger, og derfor tror vi faktisk, at han vil være i stand til at køre alene hjem. Selv hvis det ikke lykkes, vil han stadig have ganske gode muligheder i en spurt. Han er ganske vist slet ikke hurtig, men sammenlignet med mange andre klatrere, herunder folk som Porte og Quintana, er han hurtigere. Han kan derfor vinde fra flere scenarier, men mest sandsynligt er det, at han kører alene hjem. Derfor er han vores favorit.

Det helt store spørgsmål er, hvor Julian Alaphilippe står. Er han på toppen, bliver han meget svær at slå på denne etape. Han er nemlig en af verdens allerbedste på korte, stejle mure - bare se på resultaterne i Fleche Wallonne - han er en fabelagtig nedkører, og i en spurt kan han slå hvem som helst. Når han ikke er vores favorit, skyldes det usikkerhed om hans tilgang. Sidste år var han kun i Baskerlandet for at forberede sig til klassikerne, og det er tænkeligt, at det er det samme igen denne gang. Holdet har intet meldt ud om klassementet, men selv hvis hans plan ikke er den samlede stilling, kan han jo sagtens teste benene på denne etape alligevel. Meget afhænger også af, hvor hårdt han har trænet i periode op til, for hvis løbet primært er forberedelse, har han næppe fået den nødvendige hvile. Derfor er Alaphilippe et stort spørgsmål: kører han efter det, har han kæmpestore chancer, men forbereder han sig blot, bliver det næppe til det store.

Movistars anden kaptajn er Nairo Quintana, der trods begrænset forberedelse kørte fremragende i Catalonien. Selvom formen ikke er i top, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved niveauet, og han vil utvivlsomt være en af de bedste klatrere i dette løb. Hans problem er, at stigningerne her ikke passer ham helt ideelt, og at de fleste slår ham i en spurt. Det ændrer dog ikke ved, at der reelt kun er tre mand, der kan køre alene hjem fra toppen af stigningen: Landa, Quintana og Porte. I en spurt vil han formentlig køre for Landa, men viser Quintana sig som stærkeste mand, kan han sagtens vinde alligevel - og sidder Movistar i overtal til sidst, kan colombianeren måske lukrere på det taktiske spil til at angribe.

En anden specialist i korte, stejle stigninger er Dylan Teuns. Belgieren kørte sidste år på podiet i Fleche Wallonne og vandt på en Mur i Polen Rundt, hvilket siger alt om hans evner på disse stigninger. Hans meget lovende præstation i Paris-Nice, hvor stigningerne i teorien var for lange, vidner om, at han formentlig er endnu bedre nu, og derfor burde han være med fremme på denne etape. Han er ikke voldsomt hurtig i en flad spurt, men han slår normalt uden problemer folk som Landa og Quintana. Også for ham gælder dog, at han primært er her for at forberede sig, og derfor er hans tilgang usikker.

Romain Bardet viste i marts fremragende form, ikke mindst i Strade Bianche, men tidskørslerne ødelagde hans Tirreno. Nu er han klar til at tage revanche her, og da han satser benhårdt på Liege, må formen formodes at være tæt på 100%. Han har altid været ganske eksplosiv på disse stigninger - bare se hans sejr i sidste års Tour - og han er samtidig slet ikke langsom i en spurt. I hvert fald burde han have ganske gode chancer for at slå både Landa og Quintana, ligesom han er en god nedkører. Med andre ord passer etapen ham glimrende.

Egentlig burde Rigoberto Uran være en af de helt store favoritter. Colombianeren er ubetinget en af feltst bedste klatrere og er normalt uhyre stabil i disse løb. De korte, eksplosive stigninger passer ham, og bortset fra Alaphilippe kan han slå alle de ovennævnte i en spurt. Når vi alligevel tøver lidt med at udråbe ham som topfavorit, skyldes det, at sygdom tvang ham til at skippe løbet i Catalonien. Er han ikke på toppen, kan han få svært ved at følge Landa og co. på stigningen, og det skaber lidt usikkerhed om hans muligheder.

Samme usikkerhed omgærder holdkammeraten Michael Woods. Canadierens absolutte speciale er korte, stejle mure, og da han samtidig har en god spurt på flad vej, er det egentlig kun nedkørslen, der forhindrer finalen i at være skræddersyet til ham. Desværre var han meget langt fra formen i Catalonien, og der skal virkelig være sket meget den seneste uge, hvis han skal være på toppen og følge formstærke Landa her. På den anden side er det hele en stille formopbygning frem mod Ardennerne og Giroen, og sidste år var det netop i dette løb, at han første gang viste form.

En yderst spændende kandidat er Alexis Vuillermoz. Franskmanden er specialist på korte, stejle mure, og sidste efterår gjorde han kolossale fremskridt. I år har han været god, men ikke på samme niveau. Vi ved derfor ikke helt, hvor han står, men da han satser på Ardennerne, burde han være tæt på sit højeste niveau. Er han det, har han en god chance for at hænge med til toppen, og i en spurt kan også han slå stort set alle - bortset fra Alaphilippe og Kwiatkowski.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Løbets helt store spørgsmålstegn er Richie Porte . I topform er han feltets bedste klatrer, også på en kort, eksplosiv stigning som denne. Problemet er, at ingen aner, hvor han står. Han har meldt du, at han efter sin sygdom primært er her for at finde løbsrytmen, og da han sjældent melder sådan ud, uden at det er sandt, tror vi ham. Det mest sandsynlige er derfor, at han ikke er konkurrencedygtig med de bedste, men med Porte ved man aldrig. Har han vitterligt benene, er han sammen med Movistar-duoen den eneste, der kan køre fra alt og alle på stigningen. Holdets officielle kaptajn er i stedet Damiano Caruso, der bare bliver bedre og bedre og senest blev nr. 2 i Tirreno. Han har imidlertid endnu aldrig kunnet matche de bedste på så svær en stigning. Sker der en regruppering, er han dog hurtig i en spurt, og det kan give ham en chance.

Ion Izagirre er sammen med sin bror Bahrain-Meridas kaptajn i dette løb, og med to tredjepladser har han vist, at han er ganske stærk på denne type stigninger. Samtidig er han en fabelagtig nedkører, og selvom han bestemt ikke er hurtig, vil han have en rimelig chance i en spurt mod mange af klatrerne. I Paris-Nice klatrede han formentlig bedre end tidligere. Det bliver stadig svært at følge Landa på så svær en stigning, men lykkes det, giver spurten ham visse muligheder. Hans bror Gorka Izagirre er endnu hurtigere, men han klatrer knap så godt - det var helt tydeligt i Paris-Nice - og han skal have gjort en del fremskridt eller satse på en regruppering for at have en chance.

Ag2r har i Pierre Latour et tredje kort at spille. Han viste med den samlede 3. plads i Catalonien, at han har nået et helt nyt niveau, og der kan derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved hans form. Samtidig er han lynhurtig på strege, og derfor er denne finale ikke dårlig for ham. Desværre tror vi, at den sidste stigning bliver en anelse for svær og stejl til, at han kan hænge på de bedste.

Egentlig burde Bauke Mollema være en af de store favoritter. I teorien er han nemlig en af de bedste på denne type stigninger, ligesom han er en af de hurtigste på stregen. Desværre har han været ramt af en infektion under og efter Paris-Nice, og selvom han gjorde et flot comeback i Coppi e Bartali, viste særligt enkeltstarten også, at han stadig ikke er ved fuld styrke. Med mindre han har fundet de sidste procent i den forløbne uge, kan det blive svært at matche de bedste,

En anden joker er Primoz Roglic . Sloveneren bliver ved med at forbedre sig, og det kan gøre ham til kandidat her. Logikken tilsiger, at han ikke kan følge de bedste på så stejle en stigning, men de fremskridt, han har gjort, er så store, at han har en mulighed. Vi skal ikke glemme, at han vandt en Tirreno-etape ved at angribe på en mur. Her er hans bedste chance nok at angribe på det flade, hvis han overlever stigningen, men han kan faktisk også godt spurte til husbehov.

Mitchelton-Scott stiller med de to unge løver Carlos Verona og Robert Power, der i både Catalonien og GP Miguel Indurain viste fremragende form. Specielt Verona er stærk, men begge er de så gode, at de kan overraske her. Ingen af dem er hurtige, og det mest sandsynlige er, at de falder fra på stigningen. De har dog potentialet til at overraske, også selvom det er svært at se dem vinde etapen.

Endelig er der Michal Kwiatkowski. Ruten er skræddersyet til polakken, der som ardennerspecialist med en podieplads i Fleche Wallonne er god på denne type stigninger, er en fremragende nedkører og lynhurtig i en spurt - så hurtig, at kun Alaphilippe kan slå ham. Han kommer imidlertid direkte fra Flandern Rundt, og det i sig gør, at han formentlig tager den med ro. Lægger man dertil, at han ikke just imponerede på de flamske brosten, tyder alt på, at han planlægger en stille dag på kontoret.

Til slut vil vi omtale Carlos Betancur. Efter den lovende præstation i GP Miguel Indurain synes han at være tilbage. Denne etape burde egentlig passe ham perfekt, men desværre skal han formentlig køre for Landa og Quintana.

Feltet.dks vinderbud: Mikel Landa

Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Nairo Quintana

Outsidere: Dylan Teuns, Romain Bardet, Rigoberto Uran, Michael Woods, Alexis Vuillermoz

Jokers: Richie Porte, Ion Izagirre, Pierre Latour, Bauke Mollema, Gorka Izagirre, Primoz Roglic, Damiano Caruso, Carlos Verona, Robert Power, Michal Kwiatkowski

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD INDEN MANDAG KL. 15.00