Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 20. etape af Giro d’Italia

31. maj 2019 19:39Foto: Sirotti

Miguel Angel Lopez tankede gevaldigt med selvtillid ved at vinde hele 44 sekunder på en etape, hvor modvind ellers gjorde det næsten umuligt at gøre forskelle, og dermed har han for alvor lagt i kakkelovnen til et stort angreb, når det helt store sidste bjergslag skal slås lørdag. Her venter nemlig en af årets absolut vanskeligste bjergetaper, hvor ikke blot Lopez, men også Vincenzo Nibali ventes at sætte alt på ét bræt i et sidste forsøg på at detronisere Richard Carapaz inden søndagens enkeltstart

Ruten

Den italienske geografi giver Giro d’Italia-arrangørerne den store fordel, at man kan have store bjergetaper helt frem til allersidst. Hvor man først i de senere år er begyndt at trods den logistiske udfordring og transportere hele cirkusset til Paris efter en afsluttende bjergetape bare 24 timer før afslutningen af Tour de France, har det forhold, at mål ofte har ligget i Milano, betydet, at Giro-arrangørerne uden de store problemer har kunnet afvikle den sidste store bjergetape på næstsidste dag. I år har man valgt at slutte i Verona, men det har ikke gjort det meget vanskeligere at give klatrerne en sidste stor chance for at vinde tid inden den sidste enkeltstart. Som afslutning på bjergvanviddet i løbets sidste halvdel sluttes der nemlig af med en af de absolut sværeste etaper, når der over 194 km bydes på næsten 6000 højdemeter og hele fem store stigninger, inden bjergfesten kulminerer på den korte rampe, der leder op til det helt nye mål på Monte Avena.

 

Etapen byder på 194,0 km, der fører feltet fra Feltre til Croce d’Aune-Monte Avena. Start og mål ligger mindre end 10 km fra hinanden, og derfor har etapen karakter af en stor rundstrækning, der fører feltet rundt i noget af det vanskeligste terræn, Dolomitterne kan byde på. Fra start kører man mord nordvest og sydvest ud af Feltre, inden man efter bare få kilometer drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Cima Campo (18,7 km, 5,9%, max. 10%), der er en jævn stigning uden meget stejle passager. Toppen rundes efter 27,1 km, hvorefter en længere, ikke specielt teknisk nedkørsel fører videre mod nordvest tilbage til dalen, hvor dagens første spurt er placeret efter 58,8 km.

 

Der bliver ingen mulighed for at komme sig, for straks efter nedkørslen drejer man mod nord for at køre op ad kategori 1-stigningen Passo Manghen (18,9 km, 7,6%, max. 15%), der er den nye Cima Coppi efter ruteændringen på kongeetapen. Stigningsprocenten snyder, idet tre relativt flade passager på den nedre del skjuler, at de sidste 6,2 km stiger med hele 10,0%, inden toppen rundes efter 78,0 km. Efter en lang, ikke specielt svær nedkørsel, der fører videre mod nord til etapens nordligste punkt, drejer man mod nordøst og siden øst op over en lille bakke, inden man via et kort dalstykke fortsætter mod øst frem til dagens anden spurt, der er placeret efter 112,5 km.

 

Efter spurten tager etapen igen fat, idet man fortsætter mod øst op over kategori 2-stigningen Passo Rolle (20,6 km, 4,7%, max. 10%), der er en lang relativt let stigning, som stiger med 6,3% over de første 5,7 km, flader ud på et langt stykke midtvejs og til slut stiger med 6,5% over de sidste 6,6 km, inden toppen rundes med 60,9 km. De indledes med, at man drejer mod syd for via en teknisk nedkørsel at køre igennem 19. etapes mål i San Martino di Castrozza og videre hele vejen ned til Zorzoi, hvor finalen indledes

 

De sidste 22 km byder overhovedet ikke på flad vej, men på to korte, stejle stigninger. Først drejer man mod øst for at køre op ad kategori 2-stigningen Croce d’Aune (11,1 km, 5,5%, max. 16%), der kommer i to etaper med 6,5% over de første 2,4 km efterfulgt af et plateau og en stejl sidste del med 8,3% og op til 16% på de sidste 4,1 km. Fra toppen resterer bare 10,9 km, som indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod sydøst, inden man drejer mod vest for at køre op ad den afsluttende kategori 1-stigning. Den er bare 6,9 km lang, stiger med 7,3% og er relativt regulær sag, der ligger på 6-7% det mest af vejen med et stejleste stykke på 11% med 4 km igen. Stigningen består af adskillige hårnålesving, også på de sidste 2 km, hvor det sidste kommer med 600 m igen. Herfra bugter vejen sig let, inden man rammer den 150 m lange, 5 m brede opløbsstrækning. Den sidste kilometer stiger jævnt med knap 7%.

 

Etapen byder på i alt 5754 højdemeter.

 

Croce d’Aune-Monte Avena har aldrig tidligere været etapemål i Giroen og i dette årtusinde heller ikke mål for andre store cykelløb.

 

 

image

image

image

 

image

image

 

image

image

 

Vejret

Kommer sommeren til Italien den 1. juni? Det kunne se sådan ud. Lørdag byder kun på enkelte skyer og en temperatur i bunden af sidste stigning på 27 grader. Der vil dog være en 25% risiko for en sen eftermiddagsbyge. Det vil ikke være blæsende, da der blot vil være en let vind fra syd og sydvest. Det giver primært med- og sidemedvind fra til toppen af Passo Rolle og derefter sidemod- og modvind det meste af vejen hjem. På den sidste stigning vil der være sidemodvind.

 

Analyse af 19. etape

Noget af det, der gør sport, underholdende, er som bekendt, at man kan have forskellige favoritter. Nogle holder med den ene, andre med den anden, og selvom favoritdyrkelsen i cykling måske er mindre, end den er i fodbold, hvor det nærmest kan være en hel identitet at være fan af et givent hold, eksisterer den også her. Uanset hvilken lejr, man befinder sig i, skal man imidlertid være lidt af en kyniker, hvis ikke man glædede sig, da Esteban Chaves i dag krydsede stregen som første mand og dermed to sin første sejr siden han og Simon Yates’ fantastiske dobbelttriumf på Etna sidste år.

 

Der findes nemlig ikke mange cykelryttere, der har været forfulgt så meget af uheld som Chaves. Efter at han som ung havde vundet Tour del’Avenir styrtede han så slemt i Trofeo Laigueglia, at flere læger udelukkede, at han nogensinde ville komme til at køre som professionel igen. Ikke desto mindre viste han sig som en heroisk fighter, der ikke blot kæmpede sig tilbage, men også hurtigt etablerede sig som den verdensstjerne, hans tidlige resultater havde givet løfter om, ikke mindst da han i 2016 blev først nr. 2 i Giroen og siden nr. 3 i Vueltaen, ligesom han tog sin første store klassikersejr i Il Lombardia.

 

Desværre stoppede serien af uheld ikke her. Først fik han spoleret det meste af sin 2017-sæson af en dum knæskade, der sammen med et dødsfald i den nære vennekreds gjorde hans Tour-debut til en trist affære. Og da han endelig var på vej tilbage, styrtede han slemt i Giro dell’Emilia. Det helt store tilbageslag kom imidlertid sidste år, hvor han efter den store sejr på Etna lignede en mulig Giro-vinder, indtil han pludselig eksploderede totalt på 10. etape. Det skulle siden vise sig, at det spektakulære kollaps skyldtes den så genstridige kyssesyge, der har lagt mange cykelrytteres karriere i ruiner.

 

Derfor har der heller ikke været nogen garanti for, at Chaves har kunnet komme tilbage - spørg bare Mark Cavendish og Benat Intxausti, der stadig kæmper med at finde sig selv igen efter at være blevet ramt af samme sygdom. Desværre har sæsonstarten heller ikke været specielt lovende for Chaves, for hver eneste gang, man fornemmede, at der var lys for enden af tunnelen, blev han ramt af endnu et tilbageslag. Det skete første gang efter den fine enkeltstart i Paris-Nice, hvor han faldt sammen i bjergene, og i dette løb så det meget lovende ud i starten af løbet, indtil han pludselig atter eksploderede på spektakulær vis, da vi langt om længe ramte de bjerge, der jo egentlig burde have været hans hjemmebane.

 

Jeg var næppe den eneste, der kunne se et Cavendish-lignende mønster og frygtede, at det var et varsel om, at han alligevel ikke havde fået bugt med virussen. Heldigvis ser det ikke ud til at være så galt fat, for med dagens etapesejr burde vi kunne udelukke, at der stadig er sygdom i kroppen. Allerede med 2. pladsen i forgårs havde ”Den smilende dræber” vist, at han ikke var slået helt ud endnu, og med den form, han havde vist her, var han da også den åbenlyse favorit, da det på dagens bjergetape lidt overraskende lykkedes et relativt klatresvagt udbrud på 12 mand at snige sig væk fra feltet nærmest umiddelbart efter starten på en dag, hvor der ellers burde have været masser af kamp om at ramme udbruddet.

 

Et blik ned over udbruddets sammensætning afslørede hurtigt, at Chaves var gruppens bedste klatrer, men det skulle vise sig, at det hele ikke blev helt så enkelt endda. Det lykkedes ham ganske vist at undgå, at nogle af de tungere folk kom ham i forkøbet med et angreb allerede inden stigningen, som det skete på 17. etape, men da hans første mange angreb på målbjerget mislykkedes, stod det hurtigt klart, at den modvind, som allerede var blevet varslet i går, skulle det gøre til en overordentlig vanskelig sag at komme af med rivalerne.

 

Chaves var dog lige så ukuelig i sine forsøg, som han var, da han kæmpede sig tilbage fra sine mange tilbageslag. Der er næppe mange, der har tal på, hvor mange gange han forsøgte at komme væk, inden han langt om længe slog hullet på stigningens allersidste kilometer. Til sidst fungerede udmattelsestaktikken imidlertid, og da Francois Bidard langt om længe satte sig ned og opgav at lukke hullet efter det sidste angreb, stod det klart, at den colombianske fugl var fløjet hjem til den følelsesladede solosejr, som hele cykelverdenen må kunne unde den altid smilende og imødekommende colombianer.

 

Måske var det også symbolsk, at han i dag for en gangs skyld havde lykkens gudinde med sig. Det er nemlig meget sandsynligt, at han var blevet slået, hvis ikke Andrea Vendrame havde haft problemer med kæden. På det tidspunkt havde det italienske supertalent nemlig som den eneste i gruppen - ud over Chaves selv naturligvis - ikke vist skyggen af svaghedstegn, og med sin giftige puncheurspurt som et våben lignede han pludselig etapens favorit. Det fik den tabte kæde effektivt ødelagt, men med tanke på det imponerende comeback, han efterfølgende leverede, er det nærliggende at tro, at det i stedet for en første sejr til Mitchelton var endt med endnu en triumf for det stadig mere imponerende Androni-mandskab, hvis ikke uheld havde haft en finger med i spillet.

 

Naturligvis ærgrer Vendrame sig gul og grøn over en tabt chance, man næppe får mange gang i løbet af et cykelliv, men set i det store perspektiv har han grund til at være yderst tilfreds. Man skal ikke have læst mange af mine optakter for at vide, at jeg længe har haft øje til den lovende puncheur, der i de seneste to år gang på gang har imponeret i Frankrig, men i bjergene har han hidtil været uprøvet. I dag viste han imidlertid, at han er mere end bare en god afslutter på bakker, men at han også kan begå sig på længere stigninger, og selvom det nok primært var modvinden, der gjorde, at han havde en chance mod Chaves, vidner det om, at hans talent og alsidighed er endnu større og mere lovende, end hans hidtidige resultater har vist.

 

Sejren faldt også på et tørrere sted hos Mitchelton, end den havde gjort, hvis Vendrame var løbet med den. Australierne kom nemlig til løbet med enorme ambitioner, men da hverken Simon Yates eller Mikel Nieve har fundet deres bedste form, havde de indtil i dag kurs mod en lille katastrofe. Det fik Chaves i dag effektivt forhindret, og selvom Giroen unægtelig uanset hvad vil blive betragtet som en skuffelse, betyder det nu, at det ikke ender som den totale nedtur, man ellers kunne have spået. Androni har derimod ”punchet above their weight” lige siden starten og med Fausto Masnadas etapesejr og talrige topplaceringer til både ham og Mattia Cattaneo vist, at man sagtens kan være et af Giroens dominerende mandskaber, selvom man er med på et wildcard.

 

Det skyldes ikke mindst, at Androni er det hold, der mest effektivt har lukreret på, at årets Giro modsat sidste år er blevet en udgave for udbryderne. Også i dag valgte favoritterne nemlig at gemme deres opgør til den sidste stigning. Forventningen om, at Astana og Miguel Angel Lopez ville gå efter deres næstsidste chance for at vinde en etape med den lille colombianer blev nemlig gjort til skamme, og med tanke på det, der venter i morgen, er det ikke svært at se hvorfor. Det har hele tiden ligget i kortene, at det er i morgen, at Lopez vil iværksætte sin helt store offensiv, og derfor valgte kasakkerne tilsyneladende at spare på krudtet til den etape, der er den eneste, som kan bringe ham tilbage i spillet om podiet. Det kunne dagens relativt lette etape trods alt ikke.

 

Alligevel kan det godt være, at de ærgrer sig lidt over, at de ikke gjorde lidt mere ud af at køre gruppen ind. Det skulle nemlig vise sig, at Lopez’ i forvejen stærkt stigende formkurve fortsætter med at stige eksponentielt, for efter at han på de seneste etaper nok er blevet bedre og bedre, har han ikke tidligere haft samme styrke som i dag. På dagens målstigning lignede han imidlertid endelig den rytter, han er, når han endelig finder sin bedste form, og det sker stort set altid i den tredje uge af grand tours. Det så vi i sidste års Giro, hvor han kørte fra alle på Prato Nevoso-etapen - der i parentes bemærket var en næsten tro kopi af denne - og ikke mindst i sidste års Vuelta, hvor han som stærkeste mand kørte en fabelagtig sidste bjergetape, inden han blev slået af Enric Mas i spurten.

 

Præstationen er først og fremmest bemærkelsesværdig, fordi favoritopgøret ellers gik, som man kunne have frygtet det, og som jeg spåede i gårsdagens optakt. Modvinden gjorde det nemlig ikke blot svært for Chaves, men også for de øvrige favoritter, og det skulle vise sig relativt let at svare på alle angrebene. Derfor siger det ikke så lidt om Lopez’ styrke, at han i forbindelse med sit angreb satte en ellers meget formstærk Mikel Landa fra hjul og siden udbyggede til hele 44 sekunder. Det er i den grad en advarsel om, at Lopez endelig er blevet den Superman, hans tilnavn tilsiger, og det kræver nu ikke megen indsigt i cykelsport at indse, hvilket hold der kommer blæsende ud til morgendagens etape med det mål at forsøge som minimum at tage en sejr og helst også bringe kaptajnen op på podiet.

 

Det er dog også svært at vide, om Lopez vitterligt var den stærkeste. Han er nemlig ingen trussel mod Richard Carapaz, der ikke havde den store grund til at bruge mange kræfter på at svare. For ham handlede det alene om at holde sig til Nibali og Roglic og spare så mange kræfter som muligt til i morgen, hvor truslen mod hans førertrøje er langt mere reel. Det gjorde han ganske perfekt, og heller ikke i dag lignede Carapaz en rytter, der havde bare antydningen af vanskeligheder.

 

Til gengæld var Nibali svær at blive klog på. Hajen fra Messina var vel snart sagt den eneste af topkandidaterne, der aldrig forsøgte sig, og man skulle ellers mene, at han havde brug for som et minimum i hvert fald at teste, om Carapaz måtte have en dårlig dag. Omvendt svarede han som en mis, hver eneste gang en af hans rivaler angreb, og han lignede ingenlunde en mand i vanskeligheder. Formentlig indså han hurtigt, at modvinden gjorde det til en umulighed at bringe Carapaz i vanskeligheder, og derfor sparede han nok kræfterne til et sidste stort angreb i morgen. Her har han nemlig langt bedre forudsætninger for at sætte alt på ét bræt, ikke mindst fordi Bahrain med de velkørende Domenico Pozzovivo og Damiano Caruso i dag i den grad spillede med musklerne.

 

Det gjorde Roglic også delvist. Sloveneren så allerede i forgårs ud til at være i bedring, og det indtryk blev bekræftet i dag, hvor han endda for første gang i løbet havde overskud til at angribe. Han melder selv om, at de maveproblemer, der har plaget ham undervejs, langt om længe er ovre, og måske har sygdommen virkelig spillet en større rolle end første antaget. Det bliver vi meget klogere på i morgen, hvor den langt vanskeligere bjergetape vil afsløre, om Roglic har styrken til at holde sig i spil til i hvert fald 2. pladsen.

 

Til gengæld led Mikel Landas podiedrømme i dag et lille knæk. Som sagt kunne baskeren ikke holde Lopez’ hjul, og da Movistar for første gang viste lidt svaghedstegn, da Antonio Pedrero faldt tidligt fra, måtte Landa selv føre i modvinden. Det kan han meget vel blive tvunget til igen i morgen, og da han skal bruge ganske megen tid til både Nibali og Roglic inden enkeltstarten, kan det meget vel igen ende med, at luksushjælperen Landa må ofre sine podiechancer til fordel for en kaptajn og atter tage til takke med 4. pladsen, som det skete i Touren for to år siden.

 

Movistar skal nemlig også passe på, at de ikke gaber over for meget. I går lærte Arnaud Demare på den hårde måde, at grådighed har sin pris, og igen i dag blev det tydeligt, at spanierne ikke blot har blik på en sejr til Carapaz og et muligt podium til Landa, men også på holdkonkurrencen. Det er i hvert fald den eneste forklaring på, at de ikke lod udbruddet sejle væk med adskillige minutter, og selvom de i alt væsentligt kun brugte Lluis Mas, Jasha Sütterlin og Jose Joaquin Rojas til arbejdet, er det kræfter, som de nok bedre kunne have anvendt i morgen, hvor Astana formentlig vil blæse til angreb allerede langt fra mål.

 

Derudover gav etapen ikke mange svar. Det fik modvinden nemlig effektivt forhindret, og derfor endte alle favoritterne stort set i samme tid. Den eneste overraskelse var, at den ellers i de seneste dage så velkørende Davide Formolo ikke kunne sidde med og dermed bekræftede den kedelige ustabile tendens, han altid har haft i grand tours. Til gengæld rejste hans kaptajn, Rafal Majka, sig fornemt, og selvom man skal være forsigtig med at lægge for meget i denne lidt lette etape, er det i hvert fald et lovende tegn fra polakken, der lignede en mand på vej mod et truende kollaps.

 

Ellers var mønsteret det, vi kender. Bauke Mollema og Hugh Carthy har virkelig fundet formen i den tredje uge, Yates har undgået at falde sammen, men er stadig et par niveauer under de bedste, og Zakarin er bedre end i 2. uge, men stadig ikke så god, som han plejer. Pavel Sivakov holder ud endnu, selvom han ikke har samme høje niveau som på de første bjergetaper, og unge Lucas Hamilton fortsætter med at imponere i rollen som Yates’ babysitter, selvom han vel i lange perioder har lignet den stærkeste af de to.

 

I dag er det dog ikke ham, der får smilene frem i Mitchelton-lejren eller i resten af cykelverdenen for den sags skyld. Det er i stedet Chaves, der endelig fik vist, at vi stadig har grund til at håbe, at han én gang for alle kan lægge kyssesygen i graven. Nok er han endnu ikke ”Den smilende dræber”, som han var engang, men nu kan det alligevel være, at der alligevel vil blive nedlagt et stort bytte eller to i de kommende år også.

 

Favoritterne

I dag betød modvinden, at etapen måske blev en lille fuser, men sådan går det ikke lørdag. Giro-arrangørerne har nemlig gemt noget af det allerbedste til sidst, og i det lys kan man sagtens forstå, at der var mange, der i dag tog den med ro. I dag var det trods alt begrænset, hvor meget tid der kunne vindes, men på 20. etape kan der vendes op og ned på det hele på en dag, hvor næsten 6000 højdemeter og en rute, der er nærmest blottet for flad vej, betyder, at der kan angribes fra distancen.

 

Og det er formentlig, hvad der vil blive. For Miguel Angel Lopez betyder en 6. plads ingenting, og han kan ikke være tilfreds, hvis ikke han ender på podiet. Det kræver risikovillighed, og det ligger derfor i kortene, at den lille colombianer skal ud over stepperne, måske allerede på Passo Manghen og i hvert fald ikke senere end på Passo Rolle. Selvom benene nok ikke rækker, har Simon Yates formentlig også planer om en stor offensiv, og det har Vincenzo Nibali helt sikkert også. I dag sparede han sig som nævnt ovenfor, og det kan kun betyde, at han satser stort i morgen. Da han nok skal have kørt Carapaz’ forspring ned til maksimalt 30 sekunder for virkelig at kunne tro på en sejr efter enkeltstarten, kan heller ikke han bare vente til allersidst, men skal afsted allerede på nogle af de lange stigninger midtvejs.

 

Det betyder også, at det bliver en meget taktisk indledning på etapen. Alle vil have folk fremme til dalstykket efter Passo Rolle, og det betyder, at Astana formentlig vil forsøge at sende Jan Hirt, Bahrain-Merida Damiano Caruso eller Domenico Pozzovivo og Mitchelton Mikel Nieve eller Lucas Hamilton afsted i den indledende fase. Dermed er der lagt op til en aggressiv indledning på Cima Campo, hvor der vil blive angrebet i ét væk, og hvor et stort udbrud af nogle af feltets bedste klatrere vil køre væk.

 

Det skulle ikke undre, om Yates allerede angriber på første stigning, som han gjorde det i lørdags, men vi tror ikke, at Movistar vil lade én eneste klassementsrytter komme væk. Med Mikel Landa som luksusløjtnant vil de kunne lukke det hele ned, og derfor forventer vi, at vi får et stort udbrud uden klassementsryttere, men med stærke bjerghjælpere som Hirt, Hamilton, Nieve, Caruso og Pozzovivo samt de mest oplagte etapejægere som Giulio Ciccone, Joe Dombrowski, Ivan Sosa og Eddie Dunbar. Modsat i dag vil det i hvert fald være et udbrud, der består af folk, der kan køre opad.

 

For Movistar vil det være fint, hvis udbruddet sejler væk, men det vil det næppe være for Astana eller Bahrain. Hverken Lopez eller Nibali har vundet en etape, og da de samtidig kan bruge bonussekunder, vil vi forvente, at deres to hold vil tage kontrol. Bahrain har nok ikke styrken til det - mindst en af deres to gode klatrere vil formentlig være i udbrud - men Astana burde kunne køre så stærkt, at afstanden ikke bliver alt for stor.

 

Som sagt tror vi, at Lopez, Nibali og Yates alle kan finde på at forsøge sig på Passo Manghen og Passo Rolle. Vi tror dog ikke, at Movistar vil risikere at komme alt for meget i defensiven, og med Landa som den perfekt mand til at lukke huller, tror vi, at det bliver svært med en tidlig offensiv. Måske vil de lade Lopez og Yates køre, men Nibali vil kun kunne komme væk, hvis han kan sætte Carapaz, og det virker umiddelbart svært at forestille.

 

Trods de gode intentioner tror vi derfor ikke, at det vil lykkes at komme væk tidligt, og i sidste ende kan det derfor meget vel være, at det alligevel skal afgøres på dobbeltstigningen til sidst. Det er ikke verdens sværeste, men den er vanskelig nok til at gøre forskelle, ikke mindst efter så lang og hård en dag. Særligt den sidste del af Croce d’Aune er vanskelig, og da Nibali og Lopez skal angribe tidligt, vil de helt sikkert forsøge her.

 

Vi forventer derfor, at det store slag mellem favoritterne skal slås til allersidst, men spørgsmålet er, om de også vil køre om etapesejren. Vi er egentlig ikke så meget i tvivl om, at Bahrain og Astana vil forsøge at gøre det muligt, men det er ikke så let endda. Denne etape er brutal, og med udsigt til at nogle af feltets bedste ”bjergudbrydere” kommer afsted, er det slet ikke sikkert, at de vil blive hentet, selv hvis de to nævnte hold skulle forsøge sig. Den forventede tidlige aggression fra favoritterne gør, at vi hælder til en sejr til en af klassementsrytterne, men en af løbets bedste klatrere kan sagtens vinde fra et tidligt udbrud også.

 

Det får os til at pege på Richard Carapaz som vores favorit. Det er svært ikke at sidde med fornemmelsen af, at den lille ecuadorianer kun har åbnet for gassen enkelte gange, nemlig på 13., 14. og senest 17. etape. I alle andre tilfælde har han lignet en mand i fuld kontrol, og han synes aldrig nogensinde at have været presset, heller ikke på Mortirolo, hvor han og Landa så ud til at lade Nibali køre væk, inden de langsomt trak ham ind igen. De få gange, hvor han endelig har åbnet for gassen, har han været i en klasse for sig, senest i forgårs, hvor en ellers nu meget velkørende Lopez måtte grave meget dybt for blot at hænge på. I dag kørte Carapaz igen med håndbremsen trukket, men i morgen vil han formentlig meget gerne cementere sin status som den fortjente vinder ved også at tage en tredje sejr. Han vil nok køre relativt defensivt det meste af dagen, men på den sidste stigning regner vi med, at han lukker op. Vi tror, at Carapaz vil vise, at han er løbets stærkeste og krone en samlet triumf med at tage en tredje sejr.

 

Hans værste rival må være Miguel Angel Lopez. Som vi skrev i analysen, har den lille colombianer som så ofte før fundet storformen til den tredje uge. Først fulgte han Carapaz på 17. etape, og i dag var han skræmmende, da han trods den hårde modvind satte Landa fra hjul. Mange vil sikkert huske, hvor fantastisk han kørte på 20. etape af sidste års Vuelta, og noget kunne tyde på, at han er klar til en gentagelse denne gang. Desværre skal han formentlig vise sig i stand til at sætte Carapaz direkte, og det kan ligne en meget vanskelig opgave. Omvendt har han den fordel, at han stadig har en vis frihed i kraft af sit store tidstab, og det kan sagtens være, at ecuadorianeren kan blive tvunget til at lade ham køre. Som vi så i dag, er han med sin nuværende form meget svær at hente, hvis først hullet er slået, og derfor er det bestemt ikke umuligt, at han får den sejr, som Enric Mas snød ham for på den nævnte Vuelta-etape sidste år.

 

Igen i dag så vi, at Mikel Landa har en vis frihed til at angribe i sin jagt på en podieplads. Naturligvis får han ikke lov til at efterlade Carapaz isoleret langt fra mål, men på de sidste to stigninger vil han formentlig få fri, hvis kaptajnen som forventet er i overskud. I dag kunne han måske ikke holde Lopez’ hjul, men på 16. og 17. etape viste han, at han igen i dette løb er i fremragende form i den tredje uge. Han elsker de helt store bjergetaper som denne, og han har den fordel, at han er den rytter, Nibali og Roglic bedst kan lade køre i trekantsdramaet om de to sidste podiepladser. Han skal stadig vinde en del tid på dem begge inden enkeltstarten, og det kan han måske udnytte til at køre væk, som vi senest så ham i stand til for to dage siden.

 

Det helt store spørgsmål er naturligvis, om Vincenzo Nibali kan sætte Carapaz. Baseret på det, vi har set hidtil, er der ikke meget, der tyder på det, men umuligt er det ikke. Nibalis force er nemlig de helt store bjergetaper i den tredje uge, og vi så senest med hans storslåede comeback på næstsidste bjergetape i 2016, at alt er muligt for Hajen på disse store dage i bjergene. Han havde en lille krise i forgårs, men som vi har skrevet flere gange, er det ikke unormalt for ham at have en lille krise i eksplosive finaler undervejs. Til de store bjergetaper er han der som regel, og i dag så han også ud til at være i overskud, samtidig med at han sparede kræfterne til 20. etape, hvor chancerne for at sætte Carapaz er langt større. Hans problem er naturligvis, at han er en svag afslutter, og ingen frihed får, og skal han vinde, skal han derfor være dagens stærkeste mand. Lige nu ser det ud til, at Carapaz har styr på ham, men man skal altid frygte Hajen fra Messina på en stor bjergetape mod slutningen af en grand tour.

 

Som skrevet ovenfor har Primoz Roglic set betydeligt bedre ud de seneste dage, og noget kunne tyde på, at hans maveonde vitterligt har svækket ham mere end først antaget. Nu ligner han igen en mand, der er i stand til at gøre mere end bare at begrænse tabet, og vi ved fra sidste års Tour, at han kan være skræmmende på den sidste bjergetape i en grand tour, hvis han har benene. Ligesom Nibali har han det problem, at han ikke har frihed og derfor skal være bedste mand for at vinde. Også for ham gælder, at han får meget svært ved at sætte den indtil nu så usårlige Carapaz, men heldigvis er det heller ikke nødvendigt, hvis han skal vinde etapen. Roglic er nemlig hurtigste mand i en spurt, og selvom det i denne hårde finale vil handle mere om friskhed end reel spurtstyrke, er det et våben, der kan give Roglic sejren, hvis han kan hænge på så langt.

 

Etapen er så knaldhård, at det er svært at forestille sig mange andre vindere i et favoritopgør end de fem nævnte, der hidtil har været de stærkeste, men skal man pege på en rytter, der måske kan gøre det, må det være Hugh Carthy. Den langlemmede brite har været fabelagtig i den tredje uge, og også i dag forsøgte han sig med et angreb. På 17. etape kørte han alene væk, inden Landa, Lopez og Carapaz gik forbi, og på kongeetapen kørte han alene op til Nibali på Mortirolo. Han har altså vist, at han kan begå sig med de allerbedste, og han står meget bedre på denne sejtrækker af en bjergetape, end han gjorde i de eksplosive finaler på 17. og 19. etape. Det er klart, at det ikke bliver let at vinde, men han har den store fordel, at han kan snige sig væk i favoritternes interne opgør, hvis det bliver en anelse taktisk.

 

Blandt de øvrige favoritter forventer vi, at Bauke Mollema igen vil gøre det godt, og at Ilnur Zakarin vil køre sin bedste etape siden etapesejren. Rafal Majka og Pavel Sivakov vil formentlig skulle begrænse tabet, og det samme skal Davide Formolo. Simon Yates skal ligeledes i defensiven og risikerer at falde helt sammen, efter at han så meget skidt ud på dagens etape, der burde have passet ham betydeligt bedre. Bliver det en kamp mellem favoritterne, ser vi ikke andre mulige vindere end de seks nævnte.

 

De øvrige vinderkandidater kommer fra et udbrud, men også her er listen relativt kort. Som sagt tror vi, at både Astana og Bahrain vil gå efter at skabe samling, og derfor skal man være en eminent klatrer for at vinde. Den slags er der ikke mange af, men der er dog enkelte, der er gode nok til at gøre det færdigt.

 

Det mest oplagte bud er naturligvis Giulio Ciccone. Som skrevet i går var det sandsynligt, at han ville tage det med ro i dag for i stedet at satse store på en udbrudssejr på den sidste store bjergetape. Her vil han elske som løbets bjergkonge at komme først over Cima Coppi, og med den form, han har vist, vil det være en mindre sensation, hvis ikke han sidder med i udbruddet. Derefter er det op til ham selv at vise, at han endnu engang er stærkeste mand. Det bliver ikke let, men har han stadig de ben, han havde i tirsdags, er det ganske sandsynligt.

 

En af de ryttere, han slog på kongeetapen, var Mikel Nieve. Desværre ser det ud til, at baskeren ikke har sin bedste form, for heller ikke i dag virkede han skræmmende. Alligevel er der altid grund til at være varsom med Nieve, for der er ingen, der som ham kan vinde bjergetaper via store udbrud. Han elsker de store bjergetaper med mange højdemeter, og dette er måske den etape, der passer ham allerbedst. Her vil udbruddets stærkeste mand som regel vinde, og det kan meget vel vise sig at være Nieve. Kan I huske, hvem der vandt sidste bjergetape sidste år? Det burde være advarsel nok.

 

Vi prøver igen. Heller ikke i dag gav Ineos deres ryttere lov til at gå i udbrud, da alle man tilsyneladende har til opgave at blive hos Sivakov. På morgendagens etape kan det imidlertid være en meget god ide at have ryttere ude foran, og derfor kan man håbe, at de endelig lader Ivan Ramiro Sosa åbne for gassen. På 16. etape sad han med Carapaz, indtil han faldt tilbage til Sivakov for at hjælpe, og det viser, at benene er ved at være der. Reelt ved vi ikke meget om, hvor god han vitterligt er lige nu, men vi ved i hvert fald fra sidste års Vuelta a Burgos og årets Paris-Nice og Volta a Catalunya, hvor skræmmende han er, når han er i form. Denne store bjergetape burde være skræddersyet til den colombianske bjergged. Forhåbentlig har Ineos holdt ham tilbage for at give ham lov til at komme med den store offensiv på den etape, der passer ham allerbedst.

 

Mitchelton vil formentlig sende enten Nieve eller Lucas Hamilton i forkøbet, og selvom det mest logiske er, at det bliver udbryderkongen Nieve, er det ikke udelukket, at den unge australier kan få chancen. Hans første opgave bliver at hjælpe Yates, men da vi ikke har den store tiltro til briten, vil han hurtigt kunne ende i en situation, hvor han kan gå efter sejren. Igen i dag viste han, at han kan sidde med de bedste, som han gjorde det i forgårs, hvor han pacede en presset Yates i mål. En bjergetape som denne burde passe perfekt til ham, og han synes nærmest bare at være blevet bedre og bedre undervejs. Får han chancen, synes han at have benene til også at gøre det færdigt.

 

Astana vil formentlig sende folk i forkøbet, og her virker Jan Hirt til at være det bedste bud. Tjekken kom skift fra start, men i denne uge har han virkelig fundet benene. Det viste han med 2. pladsen på kongeetapen, hvor han som eneste mand kunne følge Ciccone, og ikke mindst på 17. etape, hvor han kørte så stærkt, at han endda satte Lopez fra hjul. Som ren klatrer elsker han store bjergetaper som denne, og kommer Lopez ikke væk fra distancen, vil han måske igen kunne køre sin egen chance. I tirsdags blev han slået, fordi han ikke kan spurte, men i denne finale er det heldigvis for Hirt formentlig stærkeste mand, der vinder.

 

Joe Dombrowski var i den anden uge bedste EF-mand, endda bedre end Carthy. Desværre betød et styrt på 15. etape, at han siden har tabt lidt niveau, hvilket blev tydeligt, da han missede den store chance på kongeetapen. Der er dog ingen tvivl om, at han vil gå efter den store udbrudssejr på denne etape, der passer perfekt til en ren klatrer som ham. Man kan frygte, at han stadig er for mærket til at vinde, men finder han de ben, han havde inden styrtet, bliver han meget svær at slå, uanset hvem han måtte få selskab af.

 

Det ligger i kortene, at Bahrain vil splitte Domenico Pozzovivo og Damiano Caruso op, så den ene sendes i udbrud, og den anden skal sætte Nibali op til angreb. Som udgangspunkt vil de begge være i en hjælperrolle, men lykkes det ikke Nibali at sætte Carapaz eller Roglic, kan der pludselig opstå en situation, hvor de kan køre deres egen chance. De har begge vist fremragende form, senest i dag hvor de sad hos favoritterne, og får de frit lejde, synes de begge at være gode nok til at vinde. Særligt en tilsyneladende velkørende Pozzovivo kan blive livsfarlig, hvis han rammer udbruddet og får carte blanche til at køre for sig selv.

 

Endelig vil vi pege på Fausto Masnada. Den utrættelige italiener har været i udbrud på nærmest hver eneste bjergetape, og det vil han formentlig være igen i morgen. Han ligner i hvert fald ikke en mand, der er specielt træt. Til gengæld så vi også, at han på kongeetapen manglede det sidste for at følge Ciccone, Hirt og Nieve, og man må nok formode, at han mangler det sidste for at vise sig som stærkeste mand i det formodede klasseudbrud. Med det, han har vist i år, er det dog ikke helt umuligt.

 

Feltet.dks vinderbud: Richard Carapaz

Øvrige vinderkandidater: Miguel Angel Lopez, Mikel Landa

Outsidere: Vincenzo Nibali, Primoz Roglic, Hugh Carthy

Kandidater til et udbrud: Giulio Ciccone, Mikel Nieve, Ivan Ramiro Sosa, Lucas Hamilton, Jan Hirt, Joe Dombrowski, Domenico Pozzovivo, Damiano Caruso, Fausto Masnada

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Fuzhou(2.1) 17/11-23/11

World Cup Koksijde(CDM) 24/11

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

CYKELHJELM? BLIV INSPIRERET, FIND FORHANDLER OG MANGE SPAR PENGE