Optakt: 20. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

I de senere år har det været helt fast kutyme, at Vueltaen har budt på en stor bjergetape på næstsidste dag, men sådan bliver det ikke i år. Beslutningen om at slutte med en weekend i Galicien, der er uden store bjerge, har gjort det til en umulighed, men det betyder ikke, at næstsidste etape er let. Arrangørerne har dyrket det uvejsomme terræn, regionen kan byde på, med en etape med i alt fem stigninger og næsten 4200 højdemeter, og da der er mål på toppen af en kategori 2-stigning, der har en stejl passage undervejs, er det ganske sandsynligt, at klatrerne vil forsøge en sidste gang at vinde tid inden enkeltstarten. Det ligner dog en svær opgave, og mens et udbrud efter al sandsynlighed skal have endnu en chance for at køre om sejren, ligner det for klassementsrytterne mere en sidste chance for at tabe løbet end en mulighed for at sikre sig mere tid inden søndagens altafgørende finale.

Med en distance på 202,2 km er der tale om endnu en ganske lang etape, der fører feltet fra Sanxenxo til Mos. Castro de Herville. Startbyen er en galicisk kystby, og starten er ganske let, når man følger den relativt flade kystvej mod nordøst og øst frem til den store by Pontevedra, der nås efter 15,4 km. Her drejer man mod sydøst for at skære ind i landet via en ikke-kategoriseret stigning (5,8 km 4,6%), som efter 25 km leder op til et meget kuperet plateau, der følges mod sydøst, syd og sydvest.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Det indebærer, at man skal over flere mindre bakker efter hhv. 37 km (5,5 km, 3,7%), 43 km (1,5 km, 5,8%), 49 km (2,0 km, 6,0%) og 58 km (2,3 km, 4,2%), inden en lang og let nedkørsel leder mod sydøst og syd ned til byen Mos, der nås efter 67,5 km. Nu bliver det korvarigt lidt lettere. Man kører nemlig igennem relativt fladt terræn mod vest og syd ned til byen O Porriño, der nås efter 75,1 km

Her tager etapen for alvor fat, når man kører en omgang på en 65,4 km lang rundstrækning i det kuperede område syd for byen. Fra start er det dog fortsat fladt, når man fortsætter mod syd og sydvest ned langs floden, men efter 105,0 km forlader man dalen for at køre mod vest op ad kategori 3-stigningen Alto de Vilachán (6,5 km, 5,4%), der stiger med 6-7% hele vejen, men afbrydes af et fladt plateau midtvejs. Toppen rundes efter 111,7 km, hvorefter en relativt enkel nedkørsel leder mod sydøst og syd, inden det med det samme går mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Alto de Mabia (6,0 km, 5,7%), der starter relativt let, men over de sidste 4,4 km stiger med 7,4%, herunder med 1 km med næsten 10%. Toppen kommer efter 126,9 km, hvorefter en teknisk nedkørsel leder mod nordøst ned til vandet.

Her bliver der ganske få kilometer at komme sig på, mens man kører mod nord op langs kysten, men hurtigt kører man mod øst og nord op ad dagens hovedmenu, kategori 1-stigningen Alto de Mougás (9,8 km, 6,4%), hvis data snyder. De første 6 km stiger nemlig ganske jævnt med 7-9%, hvorefter der følger et plateau, inden den stiger med 5-6% over de sidste 2 km frem mod toppen, som kommer efter 146,1 km. Nu leder en ikke alt for teknisk nedkørsel mod vest og nord tilbage til kysten, hvor dagens sppurt kommer efter 157,5 km.

Efter spurten kører man kortvarigt mod øst hen langs vandet, men derefter tager etapen fat igen, når man forsætter mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Alto de Prado (5,5 km, 6,3%), der stiger med 6-9% afbrudt af to lettere kilometer undervejs. Toppen kommer efter 176,9 km, hvor der også er placeret en bonusspurt, hvorefter en ganske teknisk nedkørsel, der afbrydes af en bakke (1,8 km, 5,9%) midtvejs, leder mod nordøst tilbage til O Porriño, hvor rundstrækningen afsluttes

Etapen afsluttes imidlertid ikke her, men på den nærliggende kategori 2-stigning Alto Castro Herville (9,7 km, 4,8%). Således kører man fra centrum mod nordvest ud til bunden af stigningen, hvorfra det går mod nordvest og sydvest op til toppen. Der er tale om en meget ujævn stigning, som indledes let med 3 km med 4-6%, hvorefter der følger ca. 1500 m med 10-16%. Herefter venter imidlertid en lille nedkørsel, hvorefter den tager fat med 500 m med 7,3% for siden at stige med 3-5% over de sidste ca. 3 km, idet den dog tager fat med 9,5% over de sidste 100 m, så den gennemsnitlige stigningsprocent over den sidste kilometer er 5,2. Stigningen følger en relativt lige vej, der kun bugter sig let, men der er skarpe sving med 2900 m, 1900 m og 1300 m igen, inden vejen buer til højre lige inden stregen.

Etapen byder på i alt 4199 højdemeter.

Mos. Castro de Herville har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Alt tyder på, at rytterne får en herlig afslutning på løbet i Galicien. Lørdagen bliver perfekt med kun få skyer og en temperatur ved kysten på 22 grader og i bunden af målstigningen på 26 grader. Vinden vil bare være svag til let (5-12 km/t) fra først sydvest, men det meste af dagen fra vest. Det giver indledende sidemedving og derefter sidemodvind ned til rundstrækningen, hvor der efter indledende sidevind vil være modvind Vilachan og Mabia, sidevind ved kysten, med- og sidevinde på Mougas og sidevind på nedkørslen. Der vil være medvind frem til toppen af Prado og sidemedvind på nedkørslen, inden der på målbjerget vil være først modvind og siden sidemodvind, indtil der vil være sidemedvind på den sidste kilometer.

Analyse af 19. etape

Du kan læse analysen "Det umulige hattrick" her.

Favoritterne

Indrømmet! Det kan synes som en lidt flad fornemmelse, at 20. etape ikke er en stor bjergetape eller en enkeltstart. Vi er vant til, at løbets sidste lørdag altid er en af de allervigtigste i en grand tour, men selvom årets tredje uge har været betegnet som sjældent hård, skyldes det ikke løbets næstsidste etape. Det er klart, at beslutningen om dette design også hænger sammen med, at den afsluttende etape er så lang en enkeltstart, at de er en af løbets allervigtigste etaper, hvorfor spændingen i teorien alligevel burde være bevaret til allersidst, men det er alligevel lidt specielt, at de fleste af løbets hovedaktører har erkendt, at lørdagens etape næppe har potentiale til at vende op og ned på det hele.

Det er ellers ikke, fordi der er tale om en let etape. Tværtimod er der med 4200 højdemeter over mere end 200 km tale om en ordentlig mundfuld, som af rutedesigner Fernando Escartin er blevet betegnet som et galicisk Liege-Bastogne-Liege. Problemet er bare, at der mangler de meget svære stigninger, hvor forskellen skal gøres, og det bliver bestemt ikke bedre af, at målbjerget må betegnes som ganske let og formentlig uegnet til at iværksætte de helt store angreb, slet ikke nu hvor der vil være modvind næsten hele vejen op.

Etapen har bestemt potentiale. Det har så mange højdemeter koncentreret i den sidste halvdel altid, men det er den type etaper, der skal gøres hård, før den er det. Det er i høj grad rytterne, der bestemmer, om vi skal have selektion eller ej, og derfor er det på papiret en etape, der kan blive forrygende, men også ende som en lidt tam affære, hvor klassementet ikke rigtigt ændres.

Desværre peger meget på det sidste. Som altid er der fire nøglehold, der dikterer slagets gang i dette løb, nemlig Ineos, Bahrain, Jumbo og Movistar, og det de fire mandskabers taktik, som bestemmer, hvilket cykelløb vi får. Heldigvis burde der være i hvert fald to hold, der kunne have en interesse i at gøre løbet hårdt.

Det er naturligvis Ineos og Movistar. For det britiske storhold er en 5. og en 6. plads ikke rigtigt det store værd, og de har utvivlsomt al mulig lyst til at gøre løbet hårdt. Problemet er bare, at de kun er fem mand, hvoraf den ene er relativt tung, og de to er kaptajner. Samme problem har Movistar. Spanierne ved, at Primoz Roglic er urørlig, og derfor satser de helt sikkert ikke så meget, at de to podiepladser kan komme i fare, men de har også sikret sig så pænt et forspring til Jack Haig og Egan Bernal, at de godt kan tillade sig at lægge lidt pres på uden at risikere at sætte det hele over styr. Problemet er bare, at også de kun har tre hjælpere, og hos dem er de endda alle så tunge, at de på ingen måde kan bestemme, om løbet skal være hårdt eller ej.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det kan Jumbo og Bahrain til gengæld. I går kørte Bahrain reelt et 32-mandsudbrud ind, og i forgårs lagde Jumbo løbet i et sådant jerngreb, at vi nærmest aldrig fik et udbrud. Problemet er bare, at jeg tvivler på, at vi vil se dem i den helt store offensiv. Selvfølgelig vil Roglic gerne vinde denne etape, og da han ikke har grund til at spare sit hold, kunne han i princippet godt sætte dem til at jagte. Det er bare svært at se, at han har interesse i et hårdt løb, når et let løb sikrer ham sejren endnu mere, end han allerede har gjort, og jeg tror hellere, at han vil spare kræfter til at levere en gedigen magtdemonstration på søndagens enkeltstart, hvor han har en status som olympisk mester at leve op til.

Jeg tror snarere, at det er Bahrain, der skal tage initiativ. Problemet er bare, at de i går forsøgte taktikken med at droppe udbruddet og gøre løbet så hårdt, at Jack Haig med sin motor kunne slide rivalerne ned, men det var jo ingen succes. Spørgsmålet er, om ikke holdet ser mere værdi i at jagte en etapesejr, der bestemt er inden for rækkevidde, mere end at iværksætte en eller anden spekulativ offensiv på at jagte et podium, der ikke længere synes realistisk. Det vil i hvert fald være den logiske konklusion.

Derfor tror jeg også, at vi går mod endnu en udbrudssejr. Det er Jumbo og Bahrain, der har nøglen, for selvom det bestemt er muligt, at Ineos og Movistar vil forsøge at kontrollere, er det svært at se, at de vil være stærke nok til det. Dertil er den sidste del af etapen for svær og deres hold for svækkede, og derfor kræver det initiativ fra Jumbo eller Bahrain, hvis der for alvor skal kunne skabes forskelle.

Det er også muligt, at det kommer. Misser Bahrain udbruddet, har de i hvert fald intet at miste, og så er de næsten nødt til at gå frem. Jeg tør heller ikke udelukke, at det slovenske monster er så sulten, at han gerne vil rydde weekendbordet, men da han i går indrømmede, at han var presset, anser jeg det som mindre sandsynligt. Mit bedste bud er, at vi vil se en udbrudssejr, medmindre Bahrain mod forventning skulle misse det.

Det er sidste reelle dag for hovedparten af feltet, og derfor har ingen noget at miste. Selv tunge folk kan lige så godt forsøge at angribe, og derfor bør det blive en aggressiv start. Allerede efter 16 km melder stigningerne sig, og selvom det på en dag som denne er muligt, at vi igen (som i går) med det samme får en stor gruppe, alle er tilfredse med, er det mest sandsynlige, at der bliver kamp om det. Starten er hård, og det gør det lettere at forudse, hvem der vil ramme udbruddet, og da Bahrain er brølstærke, virker det helt usandsynligt, at de ikke har en mand med i gruppen, hvis de vil. Og det tror jeg, at de vil, hvorfor jeg regner med, at vinderen vil sidde i front.

Når elastikken er knækket, vil mit bedste bud være, at Jumbo vil kontrollere, men at de vil have det fint med at lade gruppen sejle hjem. Movistar og Ineos vil måske prøve, men jeg tror hellere, at de vil bruge deres begrænsede kræfter på finalen end på at jagte et udbrud, der alligevel er svært at hente. Det er muligt, at de kan få lidt hjælp, hvis eksempelvis Felix Grossschartner rammer udbruddet og truer David de la Cruz og Guillaume Martin i klassementet, og det kan måske gøre elastikken så stram, at man ikke kan udelukke, at udbruddet vil komme tilbage af sig selv i finalen. Selv i det tilfælde bliver det dog svært, for det vil formentlig kræve, at Jumbo kører finalen mere aggressivt, end der er grund til.

Jeg regner med en relativt rolig midterfase, hvor udbruddet kan få et ganske stort forspring, men jeg tror også, at finalen bliver hektisk. Bernal har ikke rigtigt noget at miste ved et angreb fra distancen, og det vil ikke undre mig, hvis han angriber på Mougas, den sværeste stigning. Denne gang tror jeg bare ikke, at han skal regne med, at han får Roglic med på galejen. Roglic har alt at tabe og intet at vinde på at køre løbet offensivt. Måske går han med i tidlige angreb og sætter sig på hjul, men det er også muligt, at han bare bruger sit stærke hold til langsomt at neutralisere en tidlig Bernal-offensiv.

Alligevel kan vi godt få et vildt cykelløb. Det er klart, at en offday til en af toprytterne kan betyde, at en Bernal-offensiv kan sætte gang i noget vildt og voldsomt cykelløb fra distancen - lidt i stil med Damiano Carusos raid i Giroen - men får vi ikke en decideret dårlig dag, bestemmes det meget af Movistars intentioner. De er nødt til at forsøge at svare på et Bernal-angreb, og man kunne sagtens se, at Bernal, Miguel Angel Lopez, Enric Mas og Roglic - måske sammen med Sepp Kuss - fik et hul til Bahrain-folket. Det er bare stadig svært at tro, at Roglic vil gøre andet end at sætte sig på hjul og køre løbet defensivt, og hvad har Movistar så at vinde ved at deltage i offensiven? Ikke meget, når deres forspring til Haig allerede er stort nok.

Derfor tror jeg, at en tidlig offensiv vil fuse ud. Uden en offday til en hovedaktør - og det virker usandsynligt - kan jeg næsten kun se, at det skulle lykkes, hvis Bernal og Roglic kører væk på samme måde som i onsdags. I det tilfælde vil Roglic denne gang formentlig bare sidde på hjul, men Bernal har ikke noget at miste ved at slæbe ham med i sin jagt på podiet. Det kan give et ret vildt cykelløb, hvor Bernal - denne gang formentlig uden hjælp fra Roglic - vil blive jagtet af et felt. Jeg tror bare ikke, at en sådan offensiv vil føre til noget. For det første tror jeg, at stigningen er for let til, at Bernal kan sætte sine Movistar-rivaler, og for det andet er Bahrain så stærke, at Bernal næppe kan gennemføre en tidlig offensiv på egen hånd.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Derfor tror jeg, at det vil fuse ud. Derefter tror jeg, at vi vil se angreb fra Movistar og Haig på næstsidste stigning, hvor risikoen ved en offensiv er mindre, men det virker helt usandsynligt, at Roglic kan sættes, og at Movistar derfor vil fortsætte offensiven, eller at Haig kan sætte Movistar. Nye forsøg kan der komme på den stejle del af sidste stigning, men med modvind synes det helt usandsynligt, at der kan gøres forskelle her. På de lette sidste seks kilometer kan det meget vel bare være Kuss og måske Steven Kruijswijk, der fører den vanlige favoritgruppe til mål.

Det fører mig også til den konklusion, at jeg tror på en udbrudssejr, medmindre Jumbo eller Bahrain har en overraskende strategi, eller at en offday får løbet til at eksplodere. Heldigvis er ruten rigeligt hård til at gøre det selektivt i et udbrud, og der er derfor ikke alt for mange vinderkandidater. Starten er ikke skræmmende hård, men der er en god chance for, at de stærke folk vil kunne komme med i det relativt kuperede terræn. Endelig kan nedkørselsevner være et våben på den sidste lidt kringlede nedkørsel, ligesom en spurt kan komme i spil på målbjerget, hvor modvinden kan betyde, at et par jævnbyrdige klatrere kan få svært ved at sætte hinanden.

Nu har jeg uden held forsøgt to gang, men måske er tredje gang lykkens gang, når jeg atter peger på Wout Poels . I de øvrige tilfælde viste han sig stadig for formsvag, men efter at have set ham i de asturiske bjerge tyder meget på, at han endelig har fundet sin gyldne tredjeugesform igen. Han var måske ikke helt så flyvende i går - selvom han trods alt blev nr. 15 - men på 17. etape var han på grænsen til skræmmende, da han var hovedansvarlig for, at Bernal og Roglic ikke kørte fra alt og alle. Selv i modvinden i dalen var han aktiv, og alligevel holdt han snor i de forreste på store dele af målbjerget.

Terrænet her passer Poels godt. Manden har trods alt vundet Liege, og når Escartion kalder dette et galicisk Liege, burde der være et match. Han er også en udmærket nedkører, og han har en god spurt i en stigende finale, som vi så, da han vandt netop Liege og slog en vis Michael Albasini, der ikke kan betegnes som en snegl. Særligt det forhold, at de sidste 100 m er stejle, er perfekt for Poels, der elsker lidt stejlere procenter, og derfor er modvinden ikke nødvendigvis et problem. Som altid med Poels skal man regne med en offday og et totalt flop, men han har nu haft to gode dage i træk. Det er ganske lovende, og derfor tror jeg, at han tager den sejr på 20. etape, Contador snød ham for i 2017.

En anden oplagt kandidat er naturligvis Romain Bardet. Det så ud til, at han i går blev lidt snydt af, at udbruddet kørte med det samme, og derfor endte hans bjergtrøje pludselig hos hans holdkammerat Michael Storer. Reelt er trøjen allerede sikker for holdet, for det er kun Roglic, der kan nå at overhale dem begge, og det er svært at se, hvordan han skal kunne score tilstrækkeligt med point, når de to sidste stigninger maksimalt kan give ham 10. Derfor vil jeg tro, at vil forsøge at få begge mand med i udbruddet alene med fokus på etapen, og så må benene afgøre, om bjergtrøjen skal ende det ene eller det andet sted. Måske har Bardet en lille førsteprioritet, da han ikke skifter hold og kun har vundet én etape, men logisk vil det være bare at lade benene tale.

Det betyder også, at Bardet kan køre etapen uden at koncentrere sig om at bruge kræfter på bjergpoint, og så ser det godt ud. Også han er god i denne slags terræn - det har han vist i Liege - og han synes stadig i fornem form, selvom han har været lidt passiv på det sidste. Det så vi med gårsdagens 12. plads, og han vil derfor utvivlsomt være en af de bedste i et udbrud. Han er som bekendt en sublim nedkører, og han puncheurspurt er heller ikke helt ringe, som vi så på muren på 11. etape. Denne gang er spurten dog noget anderledes, og der vil være folk, der kan være hurtigere end Bardet. Heldigvis bliver den stejl til sidst, og så passer det ham straks bedre. Det er i hvert fald en finale, hvor han har en god chance - uanset om han kører alene eller skal spurte.

Det er heller ikke en ringe etape for Damiano Caruso. Hans mærkeligt ambivalente forhold til bjergkonkurrencen kan slutte nu, hvor han ikke længere kan vinde trøjen, og han kan derfor koncentrere sig om endnu en etapesejr. Hvis Bahrain er modige nok, kan de endda sende både Caruso og Poels i udbrud, selvom det er tvivlsomt, om de tør lade Haig undvære begge sine vigtigste hjælpere. Det kan i givet fald give en fordel i en finale, der kan blive taktisk, men også på egen hånd kan Caruso vinde. Han er langt fra Giro-formen og har ikke fløjet siden Velefique, men hans lange føring i går viste en vis form. I denne lidt lettere finale behøver han heller ikke være stærkeste mand for at vinde, og han vil elske et langt o opslidende løb sent i en grand tour. Han er en fremragende nedkører, og hvis han stadig har den hurtighed, han aldrig rigtigt viser længere, burde han også kunne slå til i en spurt. Han har i hvert fald alle muligheder for at tage endnu en etape.

Jeg fik tidligere skrevet, at Michael Storer så ud til at være i tilbagegang. I går måtte jeg kaste op, da jeg skulle æde mine ord, samtidig med at jeg så, hvordan australieren leverede et vildt soloridt. Han synes akkurat lige så stærk som tidligere i løbet, og det gør ham til en åbenlys kandidat. Ligesom Bardet behøver han ikke at koncentrere sig om bjergtrøjen, men spørgsmålet er, om finalen er ideel for ham. Det kan som sagt blive svært at gøre forskelle på den sidste, men som han kører nu, kan Storer sagtens køre fra alt og alle på den næstsidste og alligevel holde stand i modvinden til sidst. Derudover er det meget sandsynligt, at han og Bardet begge rammer udbruddet, og så er der pludselig gode chancer i en måske taktisk finale. Han skal dog med sikkerhed alene hjem for at vinde, og det bliver en anelse vanskeligere i denne finale.

Det er lidt ”the usual suspects” i dag, og derfor må man også pege på Rafal Majka . Polakken er betydeligt bedre i de rigtige bjerge, men han har i blandt andet Polen og Liege vist, at han sagtens kan begå sig i dette terræn. Hans form er til gengæld slet ikke let at blive klog på. Han var flyvende i søndags, men i går var han ikke i stand til at gå med Storer. Det kan dog også have været et taktisk valg, da alle kunne se, at udbruddet var ved at blive hentet, og han var stadig i stand til at tage en voldsom føring for David de la Cruz til sidst. Nedkørslen er bestemt ikke ideel for Majka, og han er heller ikke verdens hurtigste, men i Polen har han ofte vist, at han faktisk er en glimrende puncheur, særligt når det som her bliver lidt stejlt til sidst. For at vinde her skal benene nok være som i søndags, men har han de ben, er han også svær at have med at gøre.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

En anden kandidat er Steven Kruijswijk. Jumbo har et princip om, at de gerne vil have en mand med i større grupper, og da holdet ikke skal spare sig til søndag, er der al mulig grund til at give Kruijswijk chancen. Den hårde start gør det muligt at ramme udbruddet, og han har den luksus, at han kan sidde på hjul hele dagen. Desværre er det slet ikke en ideel finale for ham. Spurte kan han slet ikke, og kun hvis han skulle bøje sig ned og samle en snegl op fra vejkanten, har han mulighed for at vinde, hvis ikke han er alene. Spørgsmålet er, om finalen er hård nok til, at en mand uden punch kan køre væk. Det er måske svært, også fordi et tidligt angreb på næstsidste stigning kan ødelægges af hans nedkørsel. På den anden side kan meget lade sig gøre efter en dag på hjul, og han klatrer jo igen fremragende nu. Endelig kan finalen på den lette del i modvind godt blive taktisk, hvis det er en gruppe på nogle mand, og så kan en fyr som Kruijswijk også snige sig væk.

I går havde Felix Grossschartner en gedigen offday, men det giver ham til gengæld frihed nu. Holdet har mere eller mindre sagt direkte, at østrigeren skal i udbrud for at komme tilbage i top 10, og med den hårde start er det muligt, hvis han får lov. Hans form har været fremragende, og selvom han forventeligt havde det svært på så vanskelige en stigning som i går, har han klatret bedre end nogensinde. Dette Liege-terræn er skræddersyet til en eksplosiv fyr som ham, og med sin gode puncheurspurt burde han være en af de helt store favoritter. Når han ikke er det, skyldes det to forhold. For det første frygter jeg, at UAE og Bahrain ikke vil lade ham køre, og for det andet kan det meget vel være, at han i et udbrud prioriterer avancement til top 10 højere end etapesejr, og fører man i modvinden på den sidste stigning, vinder man ikke, selvom man er hurtig.

Det er også chancen for Geoffrey Bouchard. Heller ikke franskmanden vinder en spurt, men han har u de aturiske bjerge endelig vist de klatreben, han har haft det meste af året. Han er slet og ret flyvende nu, og han plejer at kunne ramme udbruddene i en hård start som denne. Som sagt er finalen slet ikke ideel for en fyr som ham, men den kan også blive så taktisk, at det sagtens kan lade sig gøre at slå også bedre folk. Derudover virker det ikke usandsynligt, at Ag2r kan sidde med to mand, og det er bestemt at foretrække, hvis det skal afgøres på taktik til sidst.

Det andet kort er nemlig Clement Champoussin. Hans kørsel i de asturiske bjerge satte endnu en streg under, hvor svingende han er. Med benene fra i går kommer han ikke langt, men har han onsdagens ben er det en helt anden snak. Desværre gælder også for ham, at dette terræn ikke er ideelt for ham, men vi så tidligere på året i Ardeche og Laigueglia, at han sagtens kan være med. Ligesom Bouchard vinder han ikke en spurt, og derfor skal han enten være stærk nok til at køre væk - hvilket nok kan blive svært - eller snige sig væk i en taktisk modvindsfinale, hvor et overtal jo ikke er nogen ulempe.

Modvinden er en gave for Gianluca Brambilla. Denne etape kunne meget vel være for svær for ham, men nu har han en chance. Han viste i går, at hans form er i fortsat fremgang, og han har efterhånden nået et tårnhøjt niveau. Dette eksplosive terræn er hans foretrukne, og han har en spurt, de færreste kan matche. Problemet kan være, at han risikerer at blive sat af bedre klatrere undervejs, men sker det i finalen, har han i hvert fald den sidste nedkørsel som et stærkt våben inden den modvind, der er hans hjælper.

Egentlig stod Ion Izagirre ret højt på min liste til denne etape, men nu er han gledet lidt ned. Han havde nemlig et styrt i dag, og selvom meldingen er meget positiv, er det ikke ideelt. Til gengæld burde dette terræn passe ham ganske glimrende, også selvom han ikke klatrer så godt som i gamle dage. Skulle han tabe lidt terræn undervejs, har han særligt den sidste nedkørsel til at hjælpe sig, og modvinden på målbjerget vil hjælpe ham. Han er snu i en taktisk finale, og selvom han ikke er lynhurtig, viste han i Baskerlandet, at han heller ikke er helt langsom - slet ikke i forhold til rigtige klatrere.

Det er meget sandsynligt, at Ineos vil give Pavel Sivakov lov til at jagte en etapesejr, og dette burde ikke være en håbløs finale for ham. Han har virket temmelig begrænset i de høje bjerge, men han synes stærk nok til at begå sig i dette mere moderate terræn. Han er en kraftfuld rytter til disse procenter, og han har før vist, at han mod klatrere godt kan spurte. Der er dog en vis sandsynlighed for, at han vil være oppe mod hurtigere folk, og derfor kan han få brug for taktik i modvinden, da han næppe vil være gruppens bedste mand.

Hvor frisk er Odd Christian Eiking? Det er måske lidt svært at tro, at han har kræfter til at jagte en etapesejr, men han virker bestemt ikke helt død endnu. På papiret er der få etaper, der passer ham bedre end denne, særligt fordi han også har klatret godt på de lidt længere stigninger. Problemet er, at han ligesom Grossschartner kan blive låst af UAE og Bahrain, men er han frisk og får frihed, kan han sagtens vinde, selvom han ikke nødvendigvis er stærkest. Modvinden hjælper ham, og som vi senest så i søndages, er han en glimrende afslutter.

Hvis ikke det bliver Kruijswijk, kan det blive Koen Bouwman, der igen sendes afsted for Jumbo. Han har ikke nået Giroens tårnhøje niveau, men han bliver konstant bedre og bedre. Også han vil have fordel af at kunne sidde på hjul hele dagen, og det kan hjælpe ham, når han forventeligt vil være oppe mod mere formstærke klatrere. Terrænet passer ham perfekt, og han har spurten til at gøre det færdigt. Med modvind ligner det ikke en umulighed.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

På side 1 i ”Lærebog om tjekkisk cykling” står, at Jan Hirt altid finder formen i den tredje uge. Dette løb har i den grad bekræftet, at lærebogen ikke skal skrives om, for tjekken var slet og ret fremragende i går, hvor han kørte favoritgruppen ned til nærmest ingenting. Med Meintjes’ ærgerlige exit burde han nu have al den frihed, han kunne ønske sig, men desværre er hans bedste etaper overstået. Dette eksplosive terræn passer slet ikke en mand, der er bedst på lange, stejle stigninger, og han har i forvejen svært ved at ramme udbruddene. Det burde dog kunne lade sig gøre i en start, der måske nok er for eksplosiv, men stadig hård. Derefter har han stadig den udfordring, at det skal gøres færdigt, hvilket er svært for en mand, der kun slår Kruijswijk på stregen, men han har benene til at sikre sig en plads i en finale, der kan blive taktisk.

Lidt af de samme karakteristika har Juan Pedro Lopez. Heller ikke han er på nogen måde skabt til denne etapetype, men formen og klatreevnerne kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Han burde have al mulig grund til at tro på, at han kan ramme udbruddet med den relativt hårde start, og han har åbenlyst også benene til at komme meget langt i finalen. Desværre er han uden punch og spurt, og da han næppe er god nok til at køre fra alt og alle, skal også han have lidt held i en gruppe, hvor niveauet af klatrere formentlig er højt.

Jeg er også nødt til at nævne Tom Pidcock, men det skyldes alene, at vidunderbørn altid kan overraske. Hans form synes endnu ikke god nok til at vinde så svær en etape som denne, og jeg vil tro, at klatrerne kører fra ham på de længere stigninger. Hans præstation i lørdags var dog lovende, og det er på alle måder terræn, der passer ham perfekt. Formen burde være endnu bede end for en uge siden, og han hjælpes gevaldigt af den modvind, der også hjalp ham i lørdags. I en spurt er der ingen, der slår ham, men det vil stadig undre mig, hvis han vitterligt kommer så langt.

Cofidis har Jesus Herrada som en god option, men jeg tror, at etapen bliver en anelse for hård. Selvom han viste livstegn i lørdags, har det været undtagelsen i de seneste to sæsoner, hvor han har haft det svært, og generelt har han i dette løb også lidt på stigningerne. Kommer han over de lange stigninger, står han med sin gode spurt stærkt i modvinden, men jeg har lidt svært ved at se ham komme så langt. Lørdagen viste dog, at det ikke kan udelukkes.

Der er heller ingen tvivl om, at Jay Vine vil jagte endnu et udbrud, men han brugte en del kræfter i dag på en etape, hvor hans udbrudsdeltagelse virkede unødvendig. I forvejen er dette ikke en etape, der passer ham ideelt, og hans niveau har også været temmelig svingende i dette løb. Til gengæld så vi i lørdags, hvor fremragende, han på sine gode dage kan være, og han synes ikke mærket af sine skader. Han har ikke megen spurt, og det skal derfor flaske sig, hvis han skal vinde, men modvinden kan hjælpe med at gøre det tilstrækkeligt taktisk.

Endelig vil jeg pege på Diego Camargo. Hans vilde sæson i Colombia sidste år sikrede ham en plads på min januarliste over de 21 mest spændende talenter, men han har vist meget lidt i år. Han er dog også helt grøn i Europa og har haft uendelig meget at lære, og noget tyder på, at en grand tour har hjulpet ham. Han var fremragende i går, og EF må som mål have at få ham med i udbruddet i morgen. Med sin manglende erfaring vinder han næppe, men han synes at have fysikken til at komme langt i terræn, der burde passe ham.

Efter at han i dag røg op i top 10 ser jeg ikke David de la Cruz tage chancer med et stort udbrud, og jeg tvivler på, at Andrea Bagioli, Mark Padun og Mauri Vansevenant har niveauet til at vinde så svær en etape. Den var god for Andreas Kron, men han brugte mange kræfter i dag, og den er for svær for Magnus Cort. Stigningerne bliver nok også for lange og svære for Lilian Calmejane og Rein Taaramae , og jeg har lidt svært ved at se Mikel Nieve og Joe Dombrowski gøre det færdigt her. Det er en ideel etape for Nick Schultz, men han synes formsvag, som også Lucas Hamilton er det, og hvis Jumbo giver ham chancen, bliver det svært for en ellers velkørende Sam Oomen at gøre det færdigt. Det samme gælder for formstærke Steff Cras, og Fabio Aru synes at mangle for meget. Remy Rochas skal formentlig blive hos Guillaume Martin, og jeg vil tro, at Chris Hamilton, Thymen Arensman og Martijn Tusveld skal hjælpe Storer og/eller Bardet i et eventuelt udbrud. Endelig er Ben Zwiehoff velkørende, men næppe nok til at vinde.

Ender det i et favoritopgør, er Primoz Roglic storfavorit. Som sagt sker det formentlig kun, hvis Jumbo eller Bahrain jagter, og hvis Jumbo gør det, skyldes det, at Roglic vil vinde. Da det bliver praktisk talt umuligt at gøre forskelle mellem de bedste i modvinden på den sidste stigning, er det meget sandsynligt, at vi vil se Jumbo kontrollere benhårdt med Kruijswijk og Kuss. Gør de det, skal man være kreativ for at finde en, der kan slå Roglic på de sidste meter. Derfor er mit næstbedste bud også Sepp Kuss, for det kunne være en strategi af Jumbo at lade ham snige sig væk i en taktisk finale, som de blandt andet forsøgte på 1. etape sidste år. Da Roglic næppe kommer i problemer og ikke vil lade Enric Mas eller Miguel Angel Lopez køre, er det svært at se de to fra Movistar vinde. Chancen er vel snarere, at Kuss har en offday, og at det lykkes at isolere Roglic til sidst. Her kunne det være oplagt, at han kunne lade Adam Yates, der passer godt til denne eksplosive stigning, køre væk, som han gjorde det i søndags. Jeg vil også tro, at han vil markere Egan Bernal mindre skarpt, og colombianeren er også manden, der kan køre hjem fra distancen, hvis Roglic og Jumbo giver ham lov jf. betragtningerne ovenfor. Også den velkørende David de la Cruz, Steven Kruijswijk og Gino Mäder kan måske få lov at snige sig væk, mens det ser umuligt ud for Jack Haig, der ikke får frihed. En joker kunne være Felix Grossschartner, der som sagt burde køre med de bedste i dette terræn, hvis ikke han går i udbrud, og han vil være den største trussel mod Roglic i en spurt. Den vinder han ikke, men han kan til gengæld få lov at snige sig væk på en powerstigning, der passer ham, som det også gælder for Odd Christian Eiking, hvis han er frisk i terræn, der passer ham. For Guillaume Martin må det handle om overlevelse.

Feltet.dks vinderbud: Wout Poels

Øvrige vinderkandidater: Romain Bardet, Damiano Caruso

Outsidere: Michael Storer, Rafal Majka, Steven Kruijswijk, Felix Grossschartner, Geoffrey Bouchard

Jokers: Clement Champoussin, Gianluca Brambilla, Ion Izagirre, Pavel Sivakov, Odd Christian Eiking, Koen Bouwman, Jan Hirt, Juan Pedro Lopez, Tom Pidcock, Jesus Herrada, Koen Bouwman, Jay Vine, Diego Camargo

Kandidater til et favoritopgør (rangeret efter vinderpotentiale med begrundelse ovenfor): Primoz Roglic, Sepp Kuss, Adam Yates, Egan Bernal, Felix Grossschartner, David de la Cruz, Gino Mäder, Steven Kruijswijk, Odd Christian Eiking, Miguel Angel Lopez, Enric Mas, Jack Haig

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-