Optakt: 2. etape af Arctic Race of Norway

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Ruten

Selvom løbet ikke længere er den gavebod for sprinterne, som det tidligere var, byder løbet altid på mindst én regulær sprinteretape. Ofte er den kommet på løbets anden etape, og det er også tilfældet i år, hvor de hurtige folk håber at slås om sejren i helt specielle omgivelser, da løbet for første gang aflægger Finland et besøg. Etapen er dog ikke helt så enkel, som sprinterne kunne have ønsket sig, og en ganske kuperet finale betyder, at der vil kunne ryddes noget ud i feltet, inden en spurt må forventes at afgøre løbet - i hvert fald hvis vinden tillader det.

I alt skal der tilbagelægges 177,6 km, der fører feltet fra Nordkjosbotn til Storfjord/Kilpisjärvi i Finland. Starten er tilforladelig, idet man kører mod vest hen langs en let kuperet kystvej, inden man via en bakke drejer mod sydvest for at køre ind i landet. Kort efter går det mod syd op ad kategori 2-stigningen Heia Summit (2,9 km, 4,1%), der er en jævn opkørsel med top efter 32,7 km, hvorefter det flader ud. Man kører nu igennem let faldende terræn mod sydøst ned til dagens første spurt, som kommer efter 53,8 km, inden det begynder at stige let mod nordøst. Kort efter begynder det i stedet at falde let, indtil man efter 102,1 km når ned til kysten. Nu følger man den flade kystvej mod nordøst frem til dagens anden spurt, som kommer efter 127,7 km.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Efter spurten indledes finalen, når man drejer mod sydøst for at køre ind i landet, og efter et kort, fladt stykke fortsætter man mod syd op ad kategori 2-stigningen Skibotndalen Summit (4,8 km, 4,0%), der er en ujævn stigning med to kilometer med ca. 7% adskilt af næsten flade stykker. Toppen rundes efter 143,7 km og leder op til plateau, hvor man følger en lige og let stigende vej videre mod sydøst frem til kategori 2-stigningen Lompolanjarvi Summit (1,4 km, 4,1%), der har 500 m med 6,0%, men ellers er ganske let. Toppen kommer efter 158,2 km, hvorefter det stiger let op til den finske grænse, hvor dagens sidste spurt kommer efter 164,5 km. Derfra går det ad en næsten helt lige og flad vej mod syd og sydøst ind til målbyen, og da der ikke er ét eneste rigtigt sving over de sidste 50 km kunne finalen på den 6 m brede og flade vej ikke være enklere.

Etapen byder på i alt 2072 højdemeter.

Storfjord/Kilpisjärvi har aldrig tidligere været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

I dag blev vejret slet ikke så ringe endda, og i morgen bliver det endda både varmt og solrigt. Temperaturen ventes at nå hele 21 grader, og der vil kun være få skyer samt en bygerisiko på 10-15% mod slutningen. Vinden vil bare være svag til let (8-10 km/t) og under etapen dreje fra syd over vest til nordvest. Det gør det svært at sige, hvornår rytterne vil have hvilken vindretning, men efter en start med sidemodvind taler meget for, at de får en generel med- og sidemedvind. Er vinden i nordvest, vil der være direkte medvind på den lange, lige vej fra næstsidste spurt og altså også på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Markus Hoelgaard vinder ikke mange cykelløb, men når det sker, gør han det på den store scene. Med præcis samme opskrift, som da han vandt sidste etape i den foregående udgave, sikrede han sig karrierens anden store sejr og et glimrende udgangspunkt for at række ud efter den samlede sejr. Kombinationen af den passive kørsel og bedre vejr end varslet gjorde dog også, at etapen ikke blev selektiv, og selvom vi fik set opløftende takter fra folk som Hoelgaard, Odd Christian Eiking, Andreas Leknessund og til dels Warren Barguil - samt det modsatte fra Ben Hermans - endte åbningsetapen ikke med at gøre den forskel, flere havde håbet.

Dermed peger meget på, at det skal afgøres på kongeetapen. Der bør i hvert fald ikke ske det store fredag. Igen i år er 2. etape løbets sprinteretape, og selvom den bestemt ikke er flad, er det usandsynligt, at det vil kunne lade sig gøre at snyde sprinterholdene. Det var formentlig vinden, der skulle skabe dramaet, men da det bliver varmt sommervejr i Nordnorge, kommer den ikke til at spille en rolle.

Jeg regner derfor med en relativt fredsommelig etape. I dag kørte udbruddet fra km 0, og jeg tror heller ikke, at angrebslysten vil være alt for stor i morgen. Meget taler også for, at det norske landshold og B&B vil lukke ned for alle større grupper, og jeg tror derfor, at det vil lykkes relativt let at sende endnu et lille og ufarligt udbrud afsted.

Herefter vil Uno-X naturligvis tage kontrol, og jeg tror, at de hurtigt vil få hjælp af B&B og landsholdet samt måske Intermarché, Bora og Israel SUN. Man skal altid være varsom i et løb med små seksmandshold, hvor udbrud kan overraske, fordi holdene skal spare en stor del af holdet til finalen, og medvinden i finalen gør det endnu farligere. Ligesom i dag vil de dog formentlig være kloge nok til at holde elastikken meget stram, og på den alenlange og lige vej til sidst burde det være muligt at hente udbruddet.

Udfordringen er stigningerne til sidst. Der er ikke tale om noget Alpe d’Huez, men på en dag med mere end 2000 højdemeter og medvind kan de faktisk godt rydde lidt ud i feltet. Der er mange af sprinterne, der er relativt tunge, og jeg tror, at nogle af den vil falde fra. Det vil særligt ske, hvis B&B og Ag2r, hvis sprintere er meget holdbare, udnytter lejligheden til at lægge et vist pres. Selv hvis de tunge folk overlever, vil de formentlig være ret mærkede.

I sidste ende regner jeg med en spurt, og den er meget enkel. Der er simpelthen ikke ét eneste sving over mere end 50 km på linealen mellem Norge og Finland, og de sidste 5 km er endda så flade, at finaleprofilen også kunne bruges som lineal. Det er med andre ord indbegrebet af en powerspurt, hvor positionering ikke er afgørende - særligt fordi medvinden gør det muligt at åbne tidligt - men vejen er dog så smal, at det ikke er helt ligegyldigt at have et godt hold. I en helt sikkert kaotisk finale bliver man let lukket inde.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Forud for løbet var jeg lidt usikker på, om Alexander Kristoff kunne vinde. Han har spurtet forfærdeligt i år, og senest så han meget skidt ud i Vallonien. I dag var han dog i særklasse, og Bryan Coquard kunne knap holde hans hjul. Dermed bør han stå meget stærkt, hvis han kan sidde rigtigt, især fordi han elsker en god, lang powerspurt som denne. Udfordringen kan være, at hans engang så gode positionering er gået fløjten, og da hans hold er svagt, kan han få det svært. Sven Erik Bystrøm er dog en god og erfaren lead-out man, og feltet er trods alt både svagt og lille. Kristoff plejer stadig at sidde fornuftigt i knap så stærke felter, og med den fart, han viste i dag, er han i denne powerspurt min favorit, så han kan udbygge sin rekordliste over etapesejre i løbet.

Jeg vælger at pege på Danny van Poppel som nr. 2, men det er med megen tøven. Noget tyder nemlig på, at hollænderen som frygtet har en af sine dårlige perioder, og når han er dårlig, er risikoen for, at han bliver sat på bakkerne stor. Han er dog også ret svingende, og chancen for, at han pludselig har en god dag er reel. Selv i halvsvag tilstand burde han have en rimelig chance for at sidde med hjem, og så står han ikke helt ringe. Sammen med Kristoff er han feltets hurtigste i en boulevardspurt som denne, men modsat nordmanden har han et storartet tog med Baptiste Planckaert, Tom Devriendt og ikke mindst bror Boy. Det kan sagtens være det stærkeste tog, og sætter de ham perfekt op, bliver han meget svær at slå, hvis han har den fart, han havde i Tourens sidste del. Falder han fra, vil jeg tro, at de kører spurten for Boy van Poppel, men han har ikke farten til at vinde. Alternativet er Tom Devriendt, men det samme gælder for ham.

Jeg er spændt på at se Bora. Jeg frygter alvorligt, at bakken bliver for svær for den meget tunge Martin Laas, men skulle han overleve, kan han komme langt. Han har i Rüdiger Selig løbets bedste lead-out man, og han viste med årets 3. plads i Almeria og sidste sæsons to sejre i Slovakiet, at han kan vinde i dette felt. Sætter Selig ham perfekt op, bliver han svær at gå forbi, men da jeg er bange for bakken, ender han lidt nede på min liste. Falder han fra, vil den mere holdbare Selig have en god chance for at sidde der. Han vil være hæmmet af at have mistet sit tog, men som vi så på sidste etape i Vallonien, hvor han blev nr. 2, har han både farten og positioneringen til at vinde i dette felt. Han slog i hvert fald Kristoff den dag.

På papiret er Bryan Coquard en af topsprinterne, men en flad boulevardspurt er altså ikke noget for ham. Det så vi i dag, hvor Kristoff kørte ham midt over, og det så vi i Ain, hvor Nacer Bouhanni og Alvaro Hodeg gjorde det samme. Hans tog er heldigvis godt, men Jens Debusschere og Bert de Backer kan falde fra på stigningen, og på egen hånd slår han ikke Kristoff, da han har det svært i positionskampen. Får han til gengæld toget med over, er det med et godt lead-out ikke umuligt, at han kan vinde.

En meget spændende kandidat er Marcel Meisen. Selvom han slog Ackermann ved de tyske mesterskaber sidste år, har han stort set ikke kørt én eneste spurt siden dengang. Han har dog flere gange vist, at han kan begå sig på dette niveau, og sejren over Ackermann var ikke bare et rent tilfælde. I dag klatrede han så storartet, at han let klarer bakken. Min bekymring er, om Alpecin har holdet til at sætte ham op.

Israel SUN har et ret godt sprinterhold bygget op om Rudy Barbier. Kommer han over bakken, står han meget stærkt, for toget med Rick Zabel og Tom van Asbroeck er et af de allerstærkeste, og Barbier er en af de hurtigste. Nu om dage falder han dog fra på en motorvejsbro, og i dag smed han mere end 13 minutter. Det virker helt usandsynligt, at han kommer med hjem. Alternativet er Zabel, der ikke er verdens hurtigste, men dog har vundet i Yorkshire i 2019 og kan gøre det fornuftigt i dette felt. Heller ikke han er dog verdens mest holdbare, og falder han mod forventning fra, er det op til Van Asbroeck, der dog ikke har farten til at vinde.

Et andet stærkt sprinterhold er Arkea. Deres hurtigste mand er Bram Welten, og han er faktisk ganske hurtig, når han en sjælden gang sidder rigtigt. Det kan han forhåbentlig gøre i denne ukomplicerede finale, hvor toget med Christophe Noppe og Clement Russo ligner et af de bedste. Lykkes det, burde han komme langt, men det kræver, at han klarer bakken, hvilket kan blive svært. Her vil Noppe være mere holdbar, men også han kan komme til kort. Jeg tror, at Russo er en mere sandsynlig plan B, for han bør ikke få problemer undervejs. Han mangler dog farten i denne boulevardspurt.

Det gør Clement Venturini også. Det har vi set talrige gange i år, og han har stadig til gode at vinde en flad spurt på dette niveau. Det er derfor svært at se, at det skulle ændre sig her, men han har en god chance for at ende langt fremme. Hans tog med de to Naesen-brødre og Stan Dewulf ligner nemlig et af de bedste. Sætter de ham godt op, vil det formentlig ende godt, selvom farten næppe rækker til sejr.

En flad boulevardspurt er bestemt heller ikke noget for Juan Jose Lobato, men han viste med den nylige sejr i Portugal, at han trods alt stadig har noget fart. Hans problem har altid været positioneringen, men lige netop derfor er denne spurt en gave for ham. Uden sving burde han have en fair chance for endelig at køre en rigtig spurt. Med det, han viste i Portugal, bør det gå hæderligt.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Det har været en trist sæson for Eduard Grosu, der aldrig rigtigt har fundet sit gamle niveau. Han klarede dog dagens etape ganske pænt, og han kørte en god sidste spurt i Sibiu Tour. Formen synes glimrende, men desværre er han først for alvor god i tekniske spurter. I en flad boulevardspurt tvivler jeg på, at farten rækker.

Hvor meget fart har Jempy Drucker tilbage? Det ved vi ikke, da han ikke har spurtet i en menneskealder. I morgen bør det dog ske igen, og så skal det blive interessant at se, hvor langt han kommer. I gamle dage var han en mester i positionskampen, og han havde så meget fart, at han vandt en massespurt i Vueltaen. Den fart har han helt sikkert ikke længere, men han burde kunne begå sig.

Man bliver vel også nødt til at nævne Edvald Boasson Hagen. Dagens etape viste igen, at han er en skygge af sig selv, men han burde dog kunne køre morgendagens boulevardspurt, der passer ham. Desværre har det knebet med positioneringen, og det er mange år siden, at han har været virkelig hurtig. Holdet er heller ikke stærkt, og derfor tvivler jeg på, at det bliver til andet end en sekundær top 10-placering.

Endelig er der Tord Gudmestad. Den spændende nordmand har allerede vundet tre UCI-løb i år, ligesom han blev norsk U23-mester. Jeg er usikker på hans holdbarhed, der ikke virker overvældende, men hans kørsel ved elitens mesterskaber og senest i Heistse Pijl giver mig en tro på, at han klarer bakken. Med to sejre i den seneste måned er han i topform, og hans fart skal blive interessant at se her. Coop har dog også et alternativ i Eirik Lunder, der ligeledes har vundet i år, men i Polen var det Gudmestad, der var den foretrukne sprinter på to af de tre etaper.

Uno-X har stærke Søren Wærenskjold, der er tung, men efter dagens præstation bør klare bakken. Hans spurter i år har dog ikke været overbevisende, og jeg tror, at han får svært ved at være med helt fremme, også fordi holdet stort set kun består af klatrere. Hos Astana vil de køre for Gleb Brussenskiy, men han har skuffet så meget i år, at det er svært at se ham pludselig brage igennem. B&B vil måske prøve med Sean de Bie, men han slår ikke sprinterne. Burgos har Manuel Penalver, der viste klar fremgang i Tyrkiet, men som ligner et sandsynligt offer på bakken. Den klarer Arne Marit fra Sport Vlaanderen, men han har til gode at bevise sig selv på dette niveau, hvor han ikke har megen hjælp fra et svagt hold. Qhubeka vil prøve med den unge stagiaire Luca Coati, der kastes for løverne på højt niveau

Feltet.dks vinderbud: Alexander Kristoff

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Martin Laas

Outsidere: Rüdiger Selig, Bryan Coquard, Marcel Meisen, Rick Zabel, Bram Welten

Jokers: Clement Venturini, Juan Jose Lobato, Eduard Grosu, Jempy Drucker, Edvald Boasson Hagen, Tord Gudmestad, Rudy Barbier

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS