Optakt: 2. etape af Benelux Tour

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Løbets vigtigste etape har traditionelt været enkeltstarten, og selv om den i de senere år i takt med indførelsen af hårdere ruter ikke længere er næsten altafgørende, som det tidligere var tilfældet, er det stadig en af løbets absolutte nøgleetaper. I de senere år har man dog gjort endnu mere for at reducere dens betydning, først og fremmest ved at reducere distancen. Langt de fleste år har den haft en længde på mellem 10 og 20 km, men i fem ud af de syv seneste udgaver har den været kortere end 10 km - de sidste to år endda kortere end 9 km. I år bryder man med en tilbagevenden til en generelt hårdere rute trenden, og derfor venter der denne gang 11,1 km - stadig en kort distance sammenlignet med gamle dage - og det foregår i for løbet helt klassisk terræn på en helt flad og teknisk ukompliceret rute, der er skabt til de store specialister.

I alt skal der altså tilbagelægges 11,1 km med start og mål i den hollandske by Lelystad, der ligger helt ude til vandet umiddelbart nordøst for Amsterdam. Efter bare 200 m leder et tidligt sving ud på kystvejen, der nu følges mod nord og nordøst op til den eneste tekniske passage, hvor man efter 3,4 km vender 180 grader i et meget skarpt sving, inden man drejer skarpt 200 m senere for at køre over en bro.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter 3,8 km drejer man nu mod nordøst i en rundkørsel, hvorefter det er meget enkelt. En lige og flad vej leder mod nordøst og nord, inden man efter 6,4 km drejer mod sydvest. Nu går det mod sydvest og syd tilbage til Lelystad, hvor man efter 9,8 km drejer mod vest i en rundkørsel, og derefter skal man bare igennem endnu en rundkørsel 800 m fra stregen.

Etapen byder på i alt bare 3 højdemeter.

Lelystad har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Det solrige, men blæsende vejr fortsætter endnu en dag. Tirsdagen vil kun byde på få skyer og en temperatur på 19 grader, og det vil være blæsende fra nord med en vind, der i løbet af etapen tiltager fra en styrke på 18 km/t til 23 km/t. Det giver sidemodvind på det første stykke, sidevind midtvejs og medvind hjemad, inden man får sidevind over de sidste 1300 m inde i byen.

Favoritterne

I nu mere end et årti har alverdens cykelfans drømt om, at disse hollandske kystetaper skulle kunne skabe sidevindsdrama, og i dag lykkedes det endelig! Vejrudsigten var lovende, og denne gang var det også så pivåbent, at vi for første gang, jeg kan huske, har en udgave af løbet, hvor vind bliver en faktor - endda så meget, at Tom Dumoulin, Brandon McNulty, Marc Hirschi, Søren Kragh, Gianni Moscon og Peter Sagan får svært ved at vinde løbet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Til gengæld er det nok for tidligt at afskrive den uheldige Remco Evenepoel. Det var sært, at han var så opgivende og slet ikke udviste fightervilje, for da frontgruppen gik i stå til sidst, fik han faktisk et halvt minut foræret. Katastrofen kunne formentlig være meget mindre, men selv med et tab på 57 sekunder kan han ikke dømmes ude. Allerede i morgen vil han hente tid på måske alle de forreste, og det er som bekendt før set, at han har lavet nogle gevaldige soloridt. Der er i hvert fald lagt i kakkelovnen på lørdag, når en indebrændt Evenepoel skal have revanche.

Det kan han nu få allerede i morgen. Enkeltstarten er nemlig nok hovedårsagen til, at han var så opgivende, for mon ikke han allerede havde fokus på en etapesejr tirsdag? Morgendagens etape er også som altid en nøgledag for klassementet, og selvom dagens sidevindsræs har reduceret dens betydning betragteligt, er det en af de bedste chancer for at gøre forskelle, særligt nu hvor den igen er lidt længere, end den har været de seneste år.

Til gengæld er det ikke dens grad af komplicerethed, der gør den interessant. Faktisk kan den ikke være meget enklere. Benelux Tour er kendt for sine flade tonserenkeltstarter, men denne gang er det en af de særligt lette. Svingene er yderst få, og arrangørerne har været dygtige til at finde 3 højdemeter i en helt flad del af landet. Dette er sandt specialistterræn, og der er derfor lagt op til et slag mellem de store motorer. Faktisk er det tæt på at være en kopi af Tirreno-enkeltstarten, som jeg anser som et slags VM i korte, flade enkeltstarter, og da feltet her er nogenlunde lige så stærkt, som det oftest er i Italien, kan dette sagtens kaldes en slags ”VM-revanche”, efter at Wout van Aert vandt årets udgave af den italienske tidskørsel, også selvom hverken han eller Filippo Ganna er med denne gang.

Det er der til gengæld mange andre specialister, der er, og det er igen et fremragende felt med flere gode vinderkandidater. Desværre kan vejret spille en rolle. Det burde blæse ca. en sekundmeter mere for de sidste end for de første, og det er måske noget, der kan have en effekt. Det er næppe noget, der udelukker de sent startende specialister, men på en enkeltstart, der grundet distancen sjældent vil blive vundet med store afstande, kan det sagtens være det, der tipper balancen.

Det er også medvirkende til, at jeg peger på Remco Evenepoel. Det havde jeg nu formentlig gjort uanset hvad, men skal belgieren finde et lys i mørket, må det være, at han fik sikret sig en tidlig starttid. Således starter han ca. halvanden time inden Tim Merlier, og det burde kunne gøre en forskel, der kan mærkes. Til gengæld er det ikke en ideel enkeltstart for den lille belgier, der før har forklaret, hvordan han mangler power på korte, flade enkeltstarter. Det forhindrede ham dog ikke i at vinde den næsten identiske enkeltstart i Belgium Tour, og selvom det var i et urimeligt svagt tempofelt, slog han altså Yves Lampaert, der senere slog Evenepoel selv ved de belgiske mesterskaber.

Dengang var han endda ikke sig selv igen. Det er han ifølge sig selv blevet igen de seneste uger, og det er svært ikke at erklære sig enig, når man ser, hvad han har leveret de seneste uger. Hoved på sømmet blev dog slået i Danmark. På profilen og distancen lignede enkeltstarten på Frederiksberg denne ufatteligt meget, men faktisk var de helt forskellige. Hvor denne slet ikke er teknisk, var det i Danmark næsten mere et spørgsmål om teknik end om power. Når Evenepoel kunne slå Søren Kragh - en sand specialist på tekniske ruter - den dag, må han have haft en skræmmende power på de korte, lige strækninger. Kombinerer man den power med en mulig fordel af vejret, må Evenepoel være favorit.

Jeg vælger at tro, at vejret gør så stor en forskel, at jeg må have Edoardo Affini som nr. 2. Egentlig var han kun nr. 4 på min liste, men med en starttid lige efter Evenepoel har han formentlig den lille fordel, der kan gøre en forskel i et tæt på gør i toppen. Efter et forfærdeligt 2020 genfandt han sine tempoben i Giroen, hvor han var i stand til i hvert fald udfordre Ganna lidt på den korte, flade enkeltstart i Torino, og også over den lange distance i Milano gjorde han det fint. Dette burde være en ganske perfekt enkeltstart for Affini, der blev nr. 2 bag Ganna i dette løb for to år siden, og han synes at være endnu bedre nu. Det er klart, at han kun blev nr. 4 i Danmark, men det var som sagt på en rute, der ikke gjorde ham mange tjenester. Det gør denne derimod, og selvom jeg tror, at de to schweiziske Stefan’er nok er en lille smule stærkere end ham, kan vinden måske skubbe balancen så meget, at det bliver Affini, der bliver Evenepoels førsteudfordrer.

Egentlig havde jeg eller tilskrevet den rolle til Stefan Bissegger. Schweizeren har nemlig være uhyggelig på sine enkeltstarter i år, når distancen ikke har været for lang. Han blev nr. 2 bag Ganna i UAE Tour, han vandt i Paris-Nice - blandt andre foran Primoz Roglic - i Romandiet var han uhyre overbevisende på den flade del og mest af alt var det vildt, at han på 1. etape i Tour de Suisse var meget tæt på at slå Stefan Küng, selvom han havde betydeligt dårligere vejr end sin landsmand. Jeg var bekymret for hans form efter OL, men dagens kørsel viser, at han er helt klar, og faktisk er forfølgelsesløb på bane formentlig en ganske perfekt forberedelse til netop denne type enkeltstart.  Han skuffede på den sidste enkeltstart i Touren, men den var lang, og han var træt. Den gør dog, at jeg er en smule usikker på ham - også fordi han synes at have stor fordel af mere tekniske ruter - men resultatet i Schweiz gør, at jeg tror på, at han kan gøre det fremragende, selvom han desværre starter som en af de sidste.

Det er dog ikke de 6 minutter, han starter før Stefan Küng, der vil afgøre næste akt i ”The Battle of the Stefans”. Det er efterhånden blevet et ret interessant opgør, for de synes uhyre jævnbyrdige. I Schweiz var forskellen mellem dem minimal, men som sagt var vejret en afgørende faktor, der akkurat gav Küng sejren. Til gengæld passede den tekniske rute ham også dårligere, og han var langt mere komfortabel i Tirreno, hvor han slog Ganna og måske havde slået Van Aert, hvis vejret havde været med ham. Det er det desværre ikke i morgen, men Küng er brølstærk på denne type enkeltstarter, som vi også har set med hans to tidligere sejre i dette løb. Jeg er en smule mere usikker på hans form, da han havde et andet mål til OL end Bissegger og en forberedelse, der måske egner sig mindre til denne etape, men hans kørsel i dag viser i hvert fald, at han ikke er ringe.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Sammen med Evenepoel var Tom Dumoulin vel dagens største taber. Hollænderen har ellers forsikret om, at formen er ganske god, og det er formentlig også tilfældet, når dagens nederlag mest lignede en kollektiv Jumbo-blunder. Til gengæld er denne form for enkeltstart ikke ideel for ham, og han sagde da også selv i går, at der er bedre folk end ham på denne rute. Han har da også før haft svært ved at være med helt fremme på Tirreno-enkeltstarten, men på de tre flade enkeltstarter, han har kørt i dette løb, er han altså blevet nr. 1, 2 og 3. Det viser alt om, at han sagtens kan være med, og hans OL-enkeltstart viste, at tempoevnerne er tilbage. Han har nu endda fordel af en relativt tidlig starttid - dog senere end både Evenepoel og Affini - men spørgsmålet er, om det er nok i dette uhyre skarpe felt af sande wattmonstre.

I dag tog Kasper Asgreen et stort skridt mod samlet sejr, men i forhold til denne etape er det et stort problem, at han nu skal starte næsten allersidst. Der er grund til at håbe - og det er bestemt ikke umuligt - at vejret ikke bliver specielt afgørende, men selv hvis det ikke er tilfældet, vil Asgreen nok få svært ved at vinde her. Han kan sagtens køre flade enkeltstarter, men som vi også så i Tirreno, er han ikke helt på niveau med de bedste over korte distancer, hvor hans motor ikke helt kommer til sin ret. Han måtte også i Touren og ved OL sande, at han som temporytter stadig ikke helt kan måle sig med Küng, heller ikke over længere ruter, i hvert fald når enkeltstarten er relativt restitueret. Til gengæld viste han i dag, at han har passet sin træning, og da han før har været tæt på at vinde en enkeltstart som denne i Tour de Suisse, synes det ikke at være helt umuligt.

I dag måtte vi desværre sande, at det lidt skuffende indtryk, Søren Kragh efterlod i Vejle, nok er udtryk for, at formen ikke er helt i top. Det ligner ham ikke at misse ud i sidevinden på en dag, hvor tre holdkammerater sidder foran, og derfor frygter jeg, at han ikke er på toppen. I forvejen er denne enkeltstart ikke helt ideelt, for Kragh har leveret sine klart bedste resultater på tekniske ruter. Han kørte som bekendt en fremragende enkeltstart i Danmark, men han får sværere ved at levere på samme niveau på denne powerrute. Til gengæld sikrede han sig i dag en tidlig starttid, og han har trods alt været tæt på at vinde samme schweiziske powerenkeltstart, som er nævnt ved Asgreen ovenfor.

Jeg kan slet ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Brandon McNulty. Der er ingen tvivl om, at dette ikke e hans favoritenkeltstart, men hans vilde præstation på 1. etape af Giroen sidste år - hvor man skal huske, at han kørte i modvind, hvor de fleste andre havde medvind! - viser, at han godt kan begå sig. Enkeltstarten er heller ikke alt for forskellig fra Paris-Nice-enkeltstarten, hvor han var tæt på at vinde, ligesom han var med fremme i dog betydeligt mere kuperet terræn i Catalonien. Jeg kan til gengæld heller ikke finde helt ud af hans form. I dag var han helt væk, men han lignede også på forhånd en sikker taber, hvis der blev sidevind. Hans kørsel i Bruxelles var pæn nok til at tro på, at han kan gøre det godt, men på toppen synes han ikke at være. Til gengæld har han fordel af, at han næsten starter som den allerførste, og det kan vise sig at være den helt afgørende komponent for ham.

UAE har også Mikkel Bjerg, der efter en lidt svær start som professionel, stille og roligt nærmer sig eliten. Særligt hans sidste Tour-enkeltstart var opløftende, og også i Polen gjorde han det fornemt. Han synes dog stadig at mangle nogle procent i forhold til de allerbedste, og denne korte powerrute er næppe heller ideel for ham, som vi blandt andet har set i Tirreno. Alligevel blev han nr. 3 bag Ganna og Bissegger i UAE Tour, og det viser, at han sagtens kan begå sig. Formen så også god ud i Polen, men jeg tvivler på, at han kan være med helt fremme, både på grund af feltet og ruten, heller ikke selvom han drager fordel af en relativt tidlig starttid.

Mads Pedersen er måske ikke decideret specialist, men han har en fremragende historik på denne type enkeltstart. Således er han blevet både nr. 4 og 6 i Tirreno, ligesom han blev nr. 7 på powerenkeltstart i dette løb i 2019, og med den superform, han har vist på det sidste, burde han køre stærkt. Han kørte også en fornem enkeltstart i Danmark, hvor han på den dog tekniske rute slog Affini, og der er derfor al mulig grund til at være optimistisk. Faktisk havde jeg ham foran Bjerg og måske også McNulty på min liste, men med en meget sen starttid kan han ende lidt længere tilbage, end hans power måske burde række til.

Noget af det mere opløftende, vi så i Polen, var, at Maciej Bodnar genrejstes. Polakken blev nemlig nr. 3 og slog blandt andre Bjerg. Denne form for enkeltstarter har altid passet ham glimrende, og han er blandt andet blevet nr. 2 på lignende ruter i både dette løb og Schweiz. Efter nogle svære år er han slet ikke på samme niveau længere, men både hans OL på en svær rute og særligt Polen gør mig optimistisk på hans vegne - især fordi han starter som en af de allerførste og ikke meget senere end McNulty.

Egentlig havde jeg store forventninger til Benjamin Thomas. Han har kørt fremragende enkeltstarter i år, og i Tirreno viste han, at han også kan være fremragende på disse ruter, da han blev nr. 5 foran blandt andre Asgreen og Affini. Desværre er hans form også uhyre svingende, og noget tyder på, at han har trukket stikket gevaldigt efter et OL, der ikke gik helt, som han havde drømt om. I hvert fald blev han næstsidst på dagens etape, og da FDJ intet siger om et styrt, tyder det på, at han slet og ret blæste bagud. Det tyder på temmelig elendig form, men sidevind er også en sær størrelse. Måske trak han hurtigt stikket for at fokusere på denne etape? Er det tilfældet, har han potentiale til at overraske stort, når han starter næstførst, men mest sandsynligt er det nok, at han skuffer gevaldigt.

I gamle dage havde Jos van Emden stået meget højt på denne liste. Det er nemlig den slags enkeltstarter, han tidligere mestrede som få. Han har vundet i dette løb og er to gange blevet nr. 2 bag Rohan Dennis i Tirreno, men desværre har det været sløjt de seneste sæsoner. Heldigvis blev han genfødt lidt på 1. etape i Giroen, hvor ruten mindede om denne, men vi kom ned på jorden igen i Polen, hvor han langt efter. Angiveligt skulle formen heller ikke være i top efter en skade - det var i hvert fald tilfældet dengang - og spørgsmålet er, om han har forbedret sig nok nu. Han starter heldigvis relativt tidligt, og kører han som i Giroen kommer han langt, men kører han som i Polen eller resten af de nylige enkeltstarter, gør han ikke.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Max Walscheid har stille og roligt udviklet sig til en af de førende specialister på flade enkeltstarter, som vi så det to gange i Giroen og senest i Polen. Denne flade tonserrute burde være en sand gave for ham, og han viste i dag, at formen er ganske god - og at han bare er blevet pokkers god i sidevind. Desværre har vi også set, at han stadig mangler noget i forhold til de største maskiner, som der er mange af i dette løb, og da han ikke har hjulpet sig selv med en sen starttid, bliver det trods alt næppe i morgen, at han tager sin første store sejr som temporytter.

Som det altid er tilfældet, er Geraint Thomas relativt formsvag i efteråret. Det så vi i dag, for normalt sidder han altid rigtigt i sidevind. Han var dog i anden gruppe tidligt, og han er derfor betydeligt bedre, end jeg havde ventet. I storform er han fremragende på denne type enkeltstarter, som vi så i Tirreno sidste år, hvor han genrejstes som temporytter, men som vi så i samme løb i år, er han knap så fremragende, når formen ikke er i top. Alligevel blev han nr. 11 den dag i Italien, og med dagens resultat burde det gå bedre end frygtet, også fordi han starter ganske tidligt.

I gamle dage havde Victor Campenaerts været en af de tunge favoritter. Manden har trods alt vundet Tirreno-enkeltstarten, og så sent som sidste år blev han nr. 2 bag Ganna på samme. I år har han imidlertid droppet sin enkeltstartstræning, og hans enkeltstarter har været på grænsen til det katastrofale. Han viste dog ved de belgiske mesterskaber, at han stadig kan lidt, selvom han var milevidt fra fordums styrke, og i dag viste han igen sin fornemme form. Han har angiveligt gjort dette løb til et gigantisk mål og har trænet i højderne for at køre klassement, og måske har han derfor også tempotrænet lidt. Det kan give håb, men desværre starter han sent, og hans resultater i år antyder ikke, at han vil være med helt fremme trods sin fine fortid.

Sebastian Langeveld burde elske denne enkeltstart. Han er nemlig blevet nr. 4 i Tirreno i 2019, hvor han også blev nr. 2 på lignende ruter i England og Provence bag hhv. Affini og Ganna. Desværre har han været helt fra snøvsen i 2020 og 2021, og alderen syntes at have indhentet ham, indtil han pludselig viste lidt livstegn med en 12. plads i Tirreno. Han skuffede fælt i Polen, men det var også en længere enkeltstart, der ikke passede ham godt. På denne type enkeltstart synes han stadig at have et rimeligt niveau, og han har fordel af at starte tidligt.

Havde dette været juni, havde Matteo Sobrero stået højt. Som bekendt kørte han fremragende enkeltstarter i Milano under Giroen, og da han slog Affini og Ganna ved mesterskaberne, men som vi så i Polen, er formen en helt anden nu. Man må formode, at han forbedret sig siden dengang, men det er tvivlsomt, om det er nok, særligt til en enkeltstart, der nok er for kort og for flad til at passe ham helt ideelt. Han viste senest med 14. pladsen i Polen, at der stadig er stor forskel på hans top- og bundniveau, som der var det i Giroen, hvor han blot blev nr. 30 på den første enkeltstart. Til gengæld er hans potentiale stort, som vi så i samme løb, og han har fordel af, at han på denne liste af favoritter starter næstførst af alle.

I dag fik vi nok beviset på, at Gianni Moscon ikke har den forrygende forårsform længere. Det var også frygten efter Polen, hvor hans ringe indsats ellers skulle være forårsaget af et styrt. Omvendt har Ineos i dette løb et ret svagt hold, og derfor er det ikke nødvendigvis bare et udtryk for dårlig form, at han ikke sad med fremme. Han kørte trods alt ganske fornemt til OL, og da han har masser af mål i den kommende tid, burde han være relativt formstærk. Til gengæld så vi med hans pæne, men ikke prangende top 10-placeringer i Giroen, hvor han ellers var i fabelagtig form, at han har sine begrænsninger på denne form for flade enkeltstarter, og det kan en relativt tidlig starttid nok ikke kompensere for.

Endelig vil jeg nævne Miles Scotson . Min forventning er, at han skuffer fælt, for han har ikke kørt gode enkeltstarter i år og skuffede særligt i det uhyre svage felt i Valencia. Det har generelt været trenden i lang tid, men sidste år rejste han sig pludselig med 5. og 9. pladser i Giroen på flade ruter. Netop denne type enkeltstarter har altid været hans speciale, og han er sågar blevet nr. 3 i et klassefelt i Abu Dhabi, ligesom han to gange er blevet nr. 8 i dette løb. Det ligger alt sammen tre og fire år tilbage, men Giroen sidste år gav håb, hvis han efter en pause er i form. Han starter i hvert fald relativt tidligt.

Tidligere er Wilco Kelderman blevet nr. 2 i dette løb, men selvom han i dag viste god form, er han slet ikke tempostærk nok til i dag at kunne matche de største specialister. Nikias Arndt har genfundet sig selv lidt i Giroen og Polen, men i dette felt får han svært ved at være med helt fremme. Jeg glæder mig til at se banespecialisten Jonathan Milan, der med sin OL-forberedelse burde været velforberedt til denne rute, men som stadig er helt uprøvet på dette niveau. Jeg glæder mig også til at se Finn Fisher-Black efter den fremragende 3. plads i Belgien, men niveauet her er et helt andet, og han synes formsvag. I samme løb imponerede tempospecialisten Rune Herregodts, men også han synes formsvag. Fred Wright viste nye tempoevner i Touren, som skal blive spændende at følge her. Matej Mohoric kørte i Polen sit livs enkeltstart i kraft af sin eminente form, men på denne rene powerrute bør han komme til kort, som det også gælder for Tim Wellens, der ellers også gjorde det godt i Polen, og formstærke Mike Teunissen , der med det gode resultat i Danmark drog fordel af de tekniske elementer. I Polen så vi, at Ryan Mullen stadig er langt fra fordums styrke, og denne rute er nok for powerfuld til ellers tempostærke Christophe Laporte. Sidste år viste Jasha Sütterlin lidt takter igen, men der er langt til tidligere tiders niveau, og det er der også for Luke Durbridge, særligt på denne rute. Ruten vil til gengæld hjælpe Harry Tanfield, der har kørt sin bedste enkeltstart som professionel i dette løb, men niveauet synes slet ikke at række, og det gør det slet heller ikke for Tom Bohli. Jeg havde glædet mig til at se Mathias Norsgaard her, men efter hans sygdom og nogle lidt skuffende enkeltstarter i Portugal er jeg ikke alt for optimistisk. Andrey Amador har kørt hæderlige enkeltstarter i år, men ruten passer ham ikke, og Mads Würtz Schmidt har desværre også skuffet på sine enkeltstarter i år. Ruten passer slet ikke Thomas de Gendt, der ikke har kørt en god enkeltstart hele året. Til gengæld gør Roger Kluge det af og til fornuftigt på sådanne ruter, der til gengæld ikke er noget for Sonny Colbrelli, Marc Hirschi, Lukas Pöstlberger eller Jake Stewart. Peter Sagan synes ikke i form og vil næppe give den gas efter dagens nedtur, Jack Bauer er faldet sammen, og selvom Jonas Rickaert, Charlie Quartermann, Casper Pedersen, Hugo Houle og Julius van den Berg kan gøre det pænt, har de klare begrænsninger.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Edoardo Affini, Stefan Bissegger

Outsidere: Stefan Küng, Tom Dumoulin, Kasper Asgreen, Søren Kragh, Brandon McNulty

Jokers: Mikkel Bjerg, Mads Pedersen, Maciej Bodnar, Benjamin Thomas, Jos van Emden, Max Walscheid, Geraint Thomas, Victor Campenaerts, Sebastian Langeveld, Matteo Sobrero, Gianni Moscon, Miles Scotson

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-