Optakt: 2. etape af BinckBank Tour

SE BINCKBANK TOUR PÅ EUROSPORT PLAYER

Ruten

Løbets vigtigste etape har traditionelt været enkeltstarten, og selv om den i de senere år i takt med indførelsen af hårdere ruter ikke længere er næsten altafgørende, som det tidligere var tilfældet, er det stadig en af løbets absolutte nøgleetaper - ikke mindst i år, hvor den meget lettere rute kan gøre den ekstremt vigtig. I de senere år har man dog gjort endnu mere for at reducere dens betydning, først og fremmest ved at reducere distancen. Langt de fleste år har den haft en længde på mellem 10 og 20 km, men i tre ud af de fire seneste udgaver har den været kortere end 10 km. I år øges den betydning atter, da distancen igen er forlænget en anelse, og der er således lagt op til en nøgledag, når det tirsdag går løs over knap 13 km i fladt specialistterræn.

I alt skal der tilbagelægges 12,7 km med start og mål i den hollandske by Venray, der ligger i en pandekageflad del af landet tæt på grænsen til Tyskland. Fra start er der tre skarpe sving, mens man snor sig mod nord ud gennem byen, inden man drejer til venstre ind på en lang, lige og flad vej. Den fører rytterne mod nordvest, indtil de efter 4,1 km drejer skarpt mod sydvest. Herfra går det ned gennem byen Merselo med et par bløde sving, inden man efter 6,6 km drejer mod sydøst. Kort efter kommer relativt hurtigt efter hinanden yderligere tre sving, hvoraf det sidste leder ind på en lige vej, der fører mod øst. Med 2,1 km drejer man blødt mod nordøst med retning mod byens centrum, og derefter venter der i selve byzonen blot to skarpe sving. Det sidste kommer med 600 m igen, hvorefter det går mod nord frem til mål.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Etapen byder på i alt 12 højdemeter.

Venray blev første gang besøgt sidste år, hvor Peter Sagan vandt 1. etapes massespurt foran Phil Bauhaus og Magnus Cort.

SE BINCKBANK TOUR PÅ EUROSPORT PLAYER

Vejret

Sidste år blev enkeltstarten næsten spoleret af et regnvejr, der meldte sin ankomst næsten præcis, som etapen startede. I år er det lige omvendt, for her ventes en våd morgen med byger, indtil det ved 14-tiden ventes at klare på. Herefter vil der blot være enkelte skyer og en temperatur på 25 grader, og det vil være blæsende med en ret konstant frisk til hård vind fra vest. Det giver modvind på første tredjedel, sidevind på midterstykket og medvind på turen tilbage til Venray.

Analyse af 1. etape

Hvordan kan de blive ved med at gøre det? År efter år tænker man, at den belgiske vindermaskine hos Quick-Step må gå i stå, for gang på gang ser man, at deres store succes betyder, at de bliver næsten rippet for stjerner. I år var det særligt slemt, da man måtte sige farvel til Marcel Kittel, Dan Martin, Matteo Trentin og David De La Cruz, der alle havde bidraget væsentligt til pointhøsten, og da tilgangen ud over Elia Viviani stort set kun bestod af unge talenter, lignede det igen en svær sæson for det belgiske superhold.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Sådan er det imidlertid slet ikke gået. Tværtimod er det på imponerende vis igen lykkedes dem at overgå sig selv, så de med hele 53 sejre inden dagens 1. etape i BinckBank Tour allerede havde flere triumfer end sidste år, og mange af sejrene er endda kommet på WorldTour-niveau i både klassikere og grand tours. Samtidig har deres drømmeforår betydet, at de har ligget suverænt i front på WorldTour-ranglisten i det meste af sæsonen og i dag har et forspring på mere end 1500 point ned til Sky og hele 3000 ned til Bora på 3. pladsen.

Det mest imponerende er, hvordan de med det samme kan få deres talenter til at blomstre. Mens man på andre hold ser mange af de lovende navne ende som relativt anonyme hjælpere i starten af deres karrierer, får de unge folk hos Quick-Step ofte chancer fra starten, og med et fremragende hold bag sig leverer de varen med det samme. Det er således ikke helt tilfældigt, at det frem til i dag kun var Alvaro Hodeg, der som nyprofessionel i 2018 har vundet et WorldTour-niveau, og i dag fik han på den indledende etape selskab i den eksklusive klub af ligeledes talentfulde Fabio Jakobsen, da denne slog til i massespurten på en våd 1. etape af BinckBank Tour.

Netop de to sprintere Hodeg og Jakobsen er et glimrende eksempel på, hvorfor Quick-Step i hvert fald for en hurtig mand er det bedste sted at starte karrieren. Forud for denne sæson var der særligt to sprintertalenter, der havde skilt sig ud på U23-scenen, Jakobsen og den tidligere U23-verdensmester Kristoffer Halvorsen. Faktisk var det nordmanden, der havde tiltrukket sig mest interesse, for ikke blot havde han en VM-titel på cv’et, han havde også i GP d’Isbergues og Handzame Classic vundet store sejre mod WorldTour-sprintere.

Halvorsen kunne vælge og vrage mellem adskillige tilbud, men valgte i sidste ende at starte karrieren hos Sky. For en klassemenstsrytter er det måske et fornuftigt valg, men for en hurtig herre er det næppe det rette. Det har Halvorsen måske også måttet sande, for efter de første måneder er al hypen om den talentfulde nordmand stort set forsvundet. Halvorsen har ikke fået megen opbakning i finalerne, hvor han har været omgivet af en ungt tog uden rutine, og derfor var det frem til i dag kun blevet til tre podieplaceringer i mindre løb samt en fjerdeplads i en WorldTour-spurt i Abu Dhabi i starten af året.

Halvorsen burde egentlig have vidst bedre, for samtidig med at han skiftede til briterne, flygtede holdets topsprintere væk. Viviani erkendte, at man som sprinter altid ville blive negligeret på det førende klassementshold, og da chancen på Quick-Step bød sig, var han ikke sen til at bryde sin kontrakt og skifte til det forrygende belgiske sprintertog. Danny Van Poppel måtte også væk og søgte til LottoNL-Jumbo, hvor han ganske vist har konkurrence fra Groenewegen, men hvor han alligevel har fået stillet sit eget tog til rådighed.

Jakobsen og Hodeg valgte derimod Quick-Step, og de har modsat Halvorsen haft en fantastisk debutsæson. Hodeg har efter sejre i Catalonien og Polen allerede to gevinster på WorldTour-niveau samt en sejr i Handzame Classic, og Jakobsen har i tillæg til dagens triumf også vundet sprinternes verdensmesterskab, Scheldeprijs - en stor skalp for enhver sprinter - samt en etape i Tour des Fjords og semiklassikeren Nokere Koerse. Ganske vist har de begge skullet agere lead-out men for de to stjernesprintere, Fernando Gaviria og Elia Viviani, men på en tætpakket kalender har de begge fået deres chancer. Det er dels sket i de mange mindre belgiske løb, Quick-Step deltager i, men de har også begge ageret førstesprinter i to WorldTour-løb.

Her har de kunnet lukrere på at få dele af Gavirias og Vivianis tog til deres rådighed, og det er i høj grasd forklaringen på succesen. Det så man senest, da Mørkøv så fornemt afleverede Hodeg til sejr i Polen i sidste uge, og i dag blev det igen helt åbenlyst, hvordan et stærkt sprintertog meget ofte er nøglen til succes, da Jakobsen lukrerede på et fabelagtigt lead-out fra Florian Senechal til at sikre sig karrierens hidtil største sejr.

Og i dag blev forskellen på et godt og et svagt hold helt tydelig. Mens Jakobsen ikke kunne have drømt om et bedre lead-out, måtte Halvorsen på egen hånd kæmpe alene i finalen. Det gjorde han faktisk meget godt, for denne gang vandt han faktisk kampen om netop Jakobsens hjul ved endda at bokse positioneringsstærke Dylan Groenewegen væk, men han var stadig tvunget til komme bagfra. Da Jakobsen efterfølgende pressede ham ud mod barrieren, måtte den unge nordmand bremse, og selvom det i sidste ende blev til en flot 4. plads, måtte han se en talentkollega og rival igen løbe med rampelyset.

Helt skidt er det dog ikke for Halvorsen, for det er første gang i år, at han for alvor viser sig fremme på den store scene. Den unge nordmands problem har som sagt tidligere været positionering, men i dag klarede han den opgave fremragende. Dermed fik han vist, at talentet bestemt ikke er forsvundet, og selvom skiftet til Sky måske betyder, at succesen ikke er kommet med det samme, er der ingen grund til at tro, at Halvorsen kan indfri sit potentiale. Det vil bare tage længere tid.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Udover Jakobsens fortsatte opstigen mod himlen var dagens anden store historie Marcel Kittels comeback. Efter sin rædselssæson, der kulminerede med et alt for tidligt exit fra Touren, har der endda været kurrer på tråden i forhold til Katusha-ledelsen i det, der bestemt ikke synes at være et lykkeligt ægteskab. I Tourens indledende spurter fik Kittel imidlertid vist, at han måske stadig er feltets allerhurtigste i skarp konkurrence med Dylan Groenewegen, men som så ofte før betød hans svage positionering og et dybt skuffende Katusha-tog, at han altid kom flyvende bagfra alt for sent.

Det gjorde han også i dag, men her blev det helt tydeligt, at Kittel stadig har en imponerende topfart, som kun Groenewegen måske kan matche. Caleb Ewan og Jakobsen er bestemt ikke uefne sprintere, men de havde slet ikke noget modsvar, da den tyske stjerne kom blæsende mod slutningen. Desværre måtte han atter starte alt, alt for langt tilbage, og derfor blev den høje topfart kun til en kneben andenplads.

Alligevel er det lovende takter fra Kittel, for historien viser, at han altid har haft det svært med motivationen efter Touren. Han har generelt meget få efterårsresultater, og derfor kunne man frygte, at det i den grad ville knibe med at holde træningen ved lige, når han havde fået sig sådan en mavepuster i Frankrig. I dag gjorde han imidlertid kritikerne til skamme, og med tanke på, at der fortsat venter tre sprinteretaper, at hans tog her er bedre end længe, og at han i dag var stærkt hæmmet af styrtet til hans vanlige lead-out man, Rick Zabel, kan man bestemt ikke udelukke, at det kan blive til en stærkt forløsende etapegevinst senere.

Det kan det også for Caleb Ewan, der ligesom Kittel i den grad er på jagt efter revanche. Den unge australier oplevede sit livs sportslige nedtur, da Mitchelton-Scott-ledelsen valgte at satse alt på Adam Yates i Touren og dermed berøvede ham chancen for endelig at gøre debut i verdens største cykelløb, selvom han havde lagt hele sin sæson til rette på netop det. Siden er skiftet til Lotto Soudal langt om længe blevet offentliggjort, og man kunne frygte, at Ewan på den baggrund ikke havde den store motivation til den resterende del af sæsonen.

I dag viste han imidlertid høj moral med en ganske flot spurt, der ikke manglede meget for at give en sejr. Selvom Ewan her mangler sin lead-out man Luka Mezgec og endda af uforståelige årsager tabte Alexander Edmondson tidligt, klarede han sig med hjælp fra Roger Kluge stadig fint i den positionskamp, der ellers aldrig har været hans force. Han måtte ganske vist stadig køre en lang spurt langt bagfra, men han fik vist, at han trods en sæson, hvor han slet ikke har været så hurtig som tidligere, fortsat har en fart, der placerer ham blandt de øverste i sprinterhierarkiet.

Her vinder vi også Dylan Groenewegen, der var dagens helt store taber. Ganske vist blev han bokset væk fra Jakobsens hjul af Halvorsen, og selvom det tvang ham til kortvarigt at stoppe sin spurt, viste han ikke en alt for imponerende topfart, da han kom i gang igen. Det betyder dog ikke, at Groenewegen ikke kan vise sig frem senere, for mange vil huske, hvordan han også klagede over dårlige ben i de første dage af Touren. Som bekendt blev det hele i den grad vendt på hovedet senere i løbet, og da Groenewegen er på vej tilbage efter en lang pause, kan han sagtens blot skulle have banket rusten af. Mere bekymrende var det, at hans tog ikke just imponerende, men det kan der forhåbentlig rettes op på senere.

Netop toget skulle have været en chance for Matteo Pelucchi til at fortsætte de positive takter, han havde vist i Slovenien, for i dette løb har han i Rudiger Selig feltets bedste lead-out man. Bora-toget var imidlertid slet ikke i stand til at sætte sig igennem i finalen, og Pelucchi kom dermed aldrig frem til fronten. Da italieneren heller ikke har fordums sublime hurtighed, er han nu om dage meget afhængigt at sit tog, så skal han igen have en stor WorldTour-sejr her, er han i høj grad afhængig af, at Selig igen laver et af sine forrygende lead-outs, som han senest gjorde det for Pascal Ackermann i London.

En anden helt ren sprinter, Max Walscheid, måtte også se sig slået efter en lidt skuffende præstation af det ellers så stærke Sunweb-mandskab. På papiret havde han i Michael Matthews og Edward Theuns ellers et glimrende tog - Søren Kragh skulle tydeligvis beskyttes til klassementet - men sidstnævnte var i finalen helt fraværende. Det tvang Matthews til at levere en jætteindsats helt alene, og herefter måtte Walscheid klare sig på egen hånd. Det lykkedes ganske pænt, men da han heller ikke viste samme imponerende topfart som i Californien, hvor han var nærmeste skræmmende hurtig, måtte han se sig henvist til 5. pladsen. Fra dansk side kan man til gengæld glæde sig over, at det tydeligvis er Kragh, der er holdets prioritet, og at Matthews helt som lovet er her i en hjælperrolle, selvom han på papiret kunne være en af løbets helt store favoritter.

For klassementet fik etapen ikke betydning. Den ventede sidevind blev aldrig en trussel, og dermed er alt status quo inden løbets allervigtigste etape, enkeltstarten. Luke Durbridge og Sep Vanmarcke blev ganske vist fanget i det sene styrt, hvor Viacheslav Kuznetsov slog sig slemt, men skulle være sluppet uskadt fra mødet fra uheldet, og den eneste ulempe er derfor, at de nu risikerer at skulle køre tidskørslen på våde veje som følge af en tidlig start.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Foreløbig er vi således ikke sport klogere på, hvem der faktisk kan vinde BinckBank Tour, men det er vi om 24 timer, hvor det første tydelige mønster har tegnet sig. I mellemtiden kan vi så beundre Quick-Steps evne til at vinde overalt og til enhver tid.

Hvem ved? Måske ender de også øverst på podiet på søndag. Med to tidligere vindere og to tempospecialister på holdet har det i hvert fald rigeligt med kort at spille.

Favoritterne

Efter dagen strabadser gælder det så løbets allervigtigste etape på enkeltstarten, hvor der er tale om en helt klassisk BinckBank Tour-rute både, hvad terræn og distance angår. Som så ofte før er der en del sving på ruten, men vejene er helt flade. Der er med andre ord tale om en rigtig lækkerbisken for den ret store gruppe af specialister, der specialiserer sig i korte, flade enkeltstarter, og som ikke uden grund altid valfarter til løbet. Med en lettere rute i de kommende dage er etapen endda vigtigere, end den har været i mange år.

Mange vil sikkert huske, hvordan sidste års enkeltstart endte som en meget våd affære, hvor kun de allerførst startende havde nogenlunde tørre betingelser. Det havde fået mange af specialisterne til decideret at trække i bremsen på 1. etape, så de kunne sikre sig en tidlig starttid.

I år er det morgenen, der er regnfuld, mens det ser ud til, at hele enkeltstarten, der først indledes kl. 13.35 vil foregå i tørvejr. Der er imidlertid en vis sandsynlighed for, at de første ryttere vil have våde veje, og det vil helt sikkert have en indflydelse på en etape med relativt mange sving. Eftermiddagen bliver dog så flot med høj sol, at det hurtigt burde tørre op, og er man sluttet blot relativt langt fremme på 1. etape, og har man således sikret sig ikke at skulle starte blandt de allerførste, vil man formentlig opleve fine, dog meget blæsende betingelser. Vindforholdene burde dog være helt ens for alle.

Enkeltstarten er som sagt rent guf for maskinerne, der netop har korte, flade powerenkeltstarter som speciale, og dem er der altid et hav af i dette løb, hvor stort set hele eliten er samlet. Det gør det også til en ret åben enkeltstart med mange potentielle vindere, og da en så kort enkeltstart altid afgøres på marginaler, er der ikke plads til mange fejltrin. I fraværet af Rohan Dennis, der er i en klasse for sig på enkeltstarter som disse, er der med andre ord lagt op til et spændende opgør.

Det gør også, at det er med alt andet end overbevisning i stemmen, at vi peger på Stefan Küng som vores favorit. Küng er nemlig løbets førende enkeltstartsspecialist - en status, han beviste med sin ret klare sejr på enkeltstarten sidste år - og i år har han da også vundet i Tour de Suisse samt spillet nøglerollen som den store motor bag BMCs to holdløbssejre i Schweiz og Touren. Problemet med Küng er, at han ikke altid er voldsomt stabil, og man skal ikke kigge længe på hans resultatliste for at indse, at der indimellem er temmelig skuffende præstationer.

Usikkerheden øges af, at den seneste af disse er helt frisk. Küng kørte nemlig en yderst skuffende enkeltstart ved EM, og det kunne tyde på, at han er træt efter Touren. Man skal dog passe på med at drage håndfaste konklusioner på den baggrund, for der kan have været tale om en dårlig dag efter en løbspause. Sidste år fulgte Küng nemlig samme model - dog uden EM - og her vandt han som bekendt enkeltstarten i dette løb. I år virkede han faktisk endnu friskere i Tourens sidste uge. Har Küng fastholdt formen, er han manden, der skal slås på denne rute, også selvom han er bedst over længere distancer.

En mand, der særligt håber, at Küng ikke er på toppen, er Jos Van Emden. Listen over andenpladser bag især Rohan Dennis på denne type enkeltstarter er for hollænderen efterhånden alenlang. I år blev han således igen slået af ærkerivalen Dennis i Tirreno-Adriatico, der altid byder på en enkeltstart, der minder om denne, selvom den er mindre teknisk. Van Emden havde faktisk vundet enkeltstarten i dette løb sidste år, hvis ikke han var styrtet i sidste sving, og tilbage i 2015 var han hurtigst af alle. Der findes nemlig ikke mange i denne verden, der kan matche ham på korte, flade enkeltstarter. På papiret er han meget tæt på at kunne matche Küng på rå power, men hans form er lidt usikker efter en halvsløj indsats ved EM og en lang løbspause. På den anden side har lange enkeltstarter aldrig været hans kop te, og han er langt bedre på en rute som denne. Sidste år skuffede han også ved EM for så at komme bragende ind til dette løb, og gør han det igen, kan han sagtens få revanche for sidste års skuffelse.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Vores favorit til den samlede sejr er som bekendt danske Søren Kragh Andersen, men skal det lykkes at tage den overordnede triumf kræver det en fremragende indsats tirsdag. Det er der heldigvis også gode muligheder for. Efter en lovende start på karrieren har Kragh nemlig i år cementeret sin status som en af verdens førende tempospecialister. Ellers bliver man ikke nr. 2 bag Küng på den lange enkeltstart i Tour de Suisse eller nr. 5 på den afsluttende enkeltstart i Tour de France. Begge disse enkeltstarter var ganske vist betydeligt længere end den, der venter på tirsdag, men i karrierens første år var det faktisk især på netop korte, flade enkeltstarter, at Kragh viste evnerne. Sidste år blev han sågar nr. 4 i enkeltstarten i netop dette løb, kun slået af topspecialisterne Küng, Maciej Bodnar og Tom Dumoulin, og i år synes han endnu skarpere.

Det store spørgsmål er formen, der er usikker efter en pause siden Touren. Hans flotte enkeltstart vidner imidlertid om, at han kom fremragende ud af det franske løb. Det samme gjorde han af Vueltaen sidste år, hvor han efterfølgende kørte fabelagtigt både ved VM og i Paris-Tours. Kragh har ganske enkelt motoren til at holde den gode form gående. Kan han det igen denne gang, burde han køre med om sejren, ligesom han gjorde det sidste år.

Efter sejren ved EM må Victor Campenaerts regnes som en af de absolutte topfavoritter til enkeltstarten. Ganske vist er han bedre over lange distancer, men hans tredjeplads på 1. etape af Giroen og 4. plads på prologen i Dauphiné vidner om, at han sagtens kan klare sig over kortere distancer også. Formen kan således ikke diskuteres, men det kan stabiliteten. Campenaerts kan nemlig imponere den ene dag og falde helt igennem den næste, og det er lidt usikkert, hvor motiveret han er efter sin EM-titel, der var sommerens mål nr. 1. Havde dette været en 50 km lang tonserenkeltstart, havde Campenaerts med sin nuværende form været vores topfavorit, men da han endnu har til gode at vise, at han kan slå de førende specialister over helt korte distancer, ender han alligevel et stykke nede på favoritlisten.

Sidste år var Maciej Bodnar ganske tæt på at vinde etapen, da han kun måtte se sig besejret af Stefan Küng. Desværre har han siden da kun kørt to gode enkeltstarter, ved Tour de Suisse og ved de polske mesterskaber. I stedet har han fulgt det kedelige mønster fra sidste år, hvor han også underpræsterede gennem hele første halvdel af sæsonen, inden den gode enkeltstartsform kom ud af det blå med sejren på næstsidste etape i Touren. Den form for ustabilitet gør også Bodnar til etapens wildcard, for har han benene fra juni måned i år eller juli-august sidste år, vil han med statsgaranti køre med om sejren. Fortsætter han til gengæld den kedelige trend, der blandt andet viste sig på enkeltstarten i Touren, hvis kuperede rute dog ikke passede ham, kan han ende som en af etapens flop.

Prologsejre i Paris-Nice og i år i Tour de Romandie siger alt om, hvor skarp Michael Matthews er på korte enkeltstarter, og i år har den alsidige australier endda også kørt nogle fremragende lange tidskørsler. Faktisk er det nu om dage ganske sjældent, at han ikke er i top 10 på en enkeltstart, og det gør ham naturligvis til topkandidat på en relativt kort rute med en del sving - alt sammen noget, der passer ham. Efter den kedelige Tour-exit viste han glimrende form i RideLondon Classic, og selvom han officielt er her i en hjælperrolle for Kragh og Max Walscheid, vil han helt sikkert køre efter en sejr i morgen. Han har dog stadig til gode at vinde en stor enkeltstart over denne distance, der er lidt længere end for den typiske prolog, og måske mangler han den allersidste power for at true de helt store maskiner i et klassefelt som dette. På den anden side viser resultaterne fra Schweiz og Baskerlandet, at han også er stærk på tonserruter, og over en relativt kort distance er han ekstra farlig.

Den korte distance burde til gengæld være til fordel for stortalentet Maximilan Schachmann. Quick-Step har i optakten ikke talt meget om den alsidige tysker, men han kan meget vel ende med at være deres bedste kort. I onsdags viste han nemlig trods en lang pause storform ved at vinde bronze ved EM, og det siger alt om, hvor god en temporytter den dobbelte sølvvinder fra U23-VM er. Endnu bedre er det, at han som professionel især har kørt gode korte enkeltstarter, og det gør ham livsfarlig i morgen, ikke mindst fordi han i år har gjort kolossale fremskridt og kørte en helt fantastisk Giro, hvor han vandt en bjergetape. Sidste år viste han sin klasse på korte enkeltstarter med to top 4-placeringer på prologer, og han var også med helt fremme i Jerusalem i Giroen. En Schachmann i form og under konstant udvikling kan sagtens gøre det endnu bedre i morgen.

Quick-Steps andet kort er Yves Lampaert, der har haft en fabelagtig sæson i klassikerne. I år har han til gengæld været en kronisk skuffelse i alle sine tidskørsler, men det ændrede sig med et brag i onsdags, da han blev nr. 4 ved EM. Dermed synes han at være tilbage, og han har tidligere i Belgium Tour vist, at han også kan køre fremragende på korte, flade ruter. EM viser, at formen efter Touren er i top, og selvom han i år kun har kørt én god enkeltstart, vidner tidligere tiders resultater, blandt andet 6. pladsen på sidste års enkeltstart, at han køre med om sejren på denne etape.

Det er ikke meget, vi har set til tempotalentet Miles Scotson siden sejren ved de australske linjeløbsmesterskaber i det allerførste professionelle løb sidste år. På de korte, flade enkeltstarter har han imidlertid været med hver eneste gang. Særligt hans tredjeplads i Abu Dhabi bag Dennis og Castroviejo - en etape, hvor han blandt andre slog selveste Van Emden - vidner om hans evner på netop denne type etaper. Sidste år blev han da også nr. 8 på enkeltstarten i dette løb, og han vil helt sikkert være topmotiveret til igen at vise sine evner i specialistdisciplinen. Meget af BMCs fokus vil være rettet mod Küng, men bliv ikke overrasket, hvis Scotson kommer ganske tæt på sin kaptajn.

En af løbets lottokuponer er Alex Dowsett, der altid er helt umulig at regne med. Briten underpræsterer som regel eklatant på sine enkeltstarter, og det har endda været særligt udtalt i de seneste sæsoner. Phan har det dog med at hive en kanin op af hatten ved enkelte lejligheder, og når han gør det, kan han være ganske skræmmende. I år kom tempoformen ud af det blå i Giroen, hvor han på den korte 1. etape blev nr. 4 bag Dumoulin, Dennis og Campenaerts, men den forsvandt igen til det efterfølgende Tour de Slovenie. Ved EM viste han imidlertid lovende takter, for selvom han ikke kunne holde det knaldhårde udlæg, endte han som en hæderlig nr. 5. Formen er god, og han viste som sagt senest i Giroen, at han også over kortere distancer er stærk. Den fladere rute her passer ham endda endnu bedre.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Lars Boom er tidligere vinder af løbet i 2012 og har siden båret trøjen flere gange. Fra 2013 og frem har vi imidlertid haft ardenneretapen, og den har næsten hver eneste gang vist sig for hård til den ret tunge hollænder. Alligevel blev han nr. 2 i 2014 og nr. 8 sidste år, hvor han endda vandt Amstel-etapen som led i et fremragende efterår, hvor han også vandt Tour of Britain. Det gjorde han i kraft af en sublim enkeltstart, hvor han slog blandt andre Küng og Campenaerts, og det var lidt af en renæssance. Den tidligere tempospecialist var nemlig forsvundet fra enkeltstartsscenen, men efteråret viste, at han måske er på vej tilbage. Derfor burde han egentlig være blandt de store favoritter til denne etape. Når han ikke er det, skyldes det hjerteoperationen i vinter, for han har ikke vist noget som helst siden da. I den kommende uge får vi svar på, om han har fundet sit niveau efter sommerpausen. Kører han en enkeltstart som i England sidste år, bliver han intet mindre end livsfarlig.

Vi ville egentlig gerne placere Matthias Brändle højt på vores liste, for når han rammer sin bedste form, er der ikke mange, der er bedre end ham på en kort, flad enkeltstart. Problemet er bare, at der i de senere år har været mange flere skuffelser end succeser, og senest kørte han en svag enkeltstart ved EM. Han har imidlertid aldrig været blandt de bedste på lange distancer, og hans 6. plads i Dauphiné viser, at der midt mellem alle skuffelserne stadig er en vis klasse. Sidste år blev han trods alt også nr. 7 på tidskørslen i dette løb, vandt den meget tilsvarende enkeltstart i Belgium Tour og blev nr. 3 på prologen i Tour de Suisse, og det viser, at Brändle på dagen stadig er en af de bedste på netop denne type enkeltstarter.

Store, stærke Ryan Mullen er bedst på en 50 km flad enkeltstart helt uden sving. Det bliver straks værre, når der kommer bakker, eller distancen bliver kort, og derfor er han ingenlunde favorit til en enkeltstart som denne. En 6. plads ved EM på en kuperet rute, der ikke just passede ham, vidner dog om en ganske god form, og selvom han hovedsageligt har kørt skuffende enkeltstarter i år, er Mullen en rytter, der på sine feberdag pludselig kan være flyvende. Det flade terræn passer ham i hvert fald, men ruten er dog nok trods alt for kort til, at han kan vinde.

Holdkammeraten Mads Pedersen har også vist sig som værende lidt af en lottokupon på enkeltstarter. Hans chokerende sejr i Poitou-Charentes sidste år annoncerede ham som tempospecialist, og i år har han bekræftet de lovende takter med en 4. plads på en lignende rute i Tirreno samt den nylige sejr i Danmark. Imellem de mange flotte resultater har der imidlertid også været flere mindre skuffelser, særligt i årets Giro, og usikkerheden bliver bestemt ikke mindre af den svingende kørsel i de seneste uger, hvor han ganske vist har vundet en enkeltstart, men også skuffet på både Vejle-etapen og ved EM. Han er formentlig heller ikke specialist nok til at vinde i dette klassefelt, men kører han som i Tirreno, kan han sagtens gøre det godt.

Filippo Ganna blev annonceret som et af verdens førende tempospecialister, men har i sin tid som professionel ikke slået igennem. Han er dog fortsat med at køre stærkt som forfølgelsesrytter på banen og har da også ved enkelte lejligheder kørt gode enkeltstarter på landevejen, blandt andet med 2. pladsen bag Mullen i San Juan tidligere i år. Trods en håbløs forberedelse på banen kørte han faktisk også en ganske hæderlig EM-enkeltstart, og terrænet her burde passe ham bedre. Det gør distancen til gengæld ikke, men på den anden side burde netop hans banebaggrund og -forberedelse faktisk komme ham til gode på en relativt kort tidskørsel som denne.

Jasha Sütterlin er et andet lidt falleret tempotalent, men modsat Ganna har han også på den store scene givet prøver på klassen. Det skete blandt andet med en 6. plads i Dauphiné sidste år og ikke mindst 4. pladsen i dette løb i 2016. Desværre er han i år som temporytter gået helt i stå og har ikke kørt én eneste god enkeltstart. Det havde han på den anden side heller ikke inden det sublime resultat her i 2016, så måske kan han igen rejse sig i et løb, der er et af sæsonens helt store mål for den stærke tysker.

Endelig er der to jokers i Alexander Edmondson og Marcel Kittel. Den australske banespecialist blev sidste år nr. 3 på prologen i Romandiet, hvilket vidner om et vist potentiale på korte, flade enkeltstarter. I år blev han også nr. 11 på prologen i Dauphiné, men der har generelt været flere skuffelser end succeser på landevejen. En kortere distance er formentlig også bedre for Edmondson, men han har potentialet til at overraske.  I dag blev han tilsyneladende sat undervejs, men da han alligevel sluttede i feltet, må det have skyldtes en defekt.

Det samme har Kittel, der som bekendt startede som tempospecialist og stadig - når han er i form - er fremragende på korte, flade enkeltstarter. En tredjeplads på Romandiet-prologen i 2014, en 5. plads på 1. etape af Giroen og en 9. plads i dette løb i 2016 og en 9. plads på 1. etape af Touren sidste år siger alt om hans evner i det skrappeste selskab på ruter som denne. Problemet er, at Kittel aldrig er i form efter Touren og har haft en mareridtssæson i år. Derfor afhænger alt af motivationen. Er han revanchelysten, kan det blive godt. Er han desillusioneret, kan det blive rigtigt skidt. Dagens resultat er heldigvis lovende.

Andre gode resultater kan ventes af klassementsrytterne Luke Durbridge, der dog er langt fra fordums tempostyrke,  Dylan Van Baarle, for hvem distancen dog er lidt kort, Tim Wellens, der kørte overraskende godt sidste år, og Niki Terpstra , der dog er mere stærk end specialist. Hæderlige præstationer kan også ventes af Greg Van Avermaet, Sep Vanmarcke og Michael Valgren. Og så kan det være værd at høje øje med semispecialister som Lukasz Wisniowski, Tobias Ludvigsson, Tom Scully, Ramunas Navarduaskas Alexis Gougeard, Andriy Grivko og Mads Würtz Schmidt.

Feltet.dks vinderbud: Stefan Küng

Øvrige vinderkandidater: Jos Van Emden, Søren Kragh Andersen

Outsidere: Victor Campenaerts, Maciej Bodnar, Michael Matthews, Maximilian Schachmann, Yves Lampaert

Jokers: Miles Scotson, Alex Dowsett, Lars Boom, Matthias Brändle, Ryan Mullen, Mads Pedersen, Filippo Ganna, Jasha Sütterlin, Alexander Edmondson, Marcel Kittel

SE BINCKBANK TOUR PÅ EUROSPORT PLAYER