Optakt: 2. etape af Boucles de la Mayenne

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Selvom terrænet i området er relativt let, sørger arrangørerne som regel for at designe én mere kuperet etape. Det har de også gjort i år, hvor kongeetapen kommer om fredagen. Her skal løbet slutte i Pre-en-Pail, hvis kuperede terræn i mange år var rammen om kongeetapen i Circuit Cycliste Sarthe, og hvor der skal køres omgange på en rundstrækning med to stigninger, herunder den fra Sarthe kendte Mont des Avaloirs. En forkortet udgave af samme rundstrækning blev benyttet i 2018, hvor man ikke skulle over Mont des Avaloirs, og da Nacer Bouhanni her vandt en reduceret massespurt, er det ikke uovervindeligt terræn for de holdbare sprintere. Denne gang betyder passagen af Mont des Avaloirs med bare 7,5 km igen imidlertid, at meget tale for, at løbets puncheurs her kan forhindre, at det som i 2021 bliver et rent sprinterløb.

I alt skal der tilbagelægges 171,0 km, der fører feltet fra Jublains til Pre-en-Pail-Saint-Samson. Fra start kører man en flad tur rundt om startbyen ved at køre mod nordvest, øst og syd, inden man kører mod sydøst og nordøst frem til den kategoriserede stigning Montaigu (1,2 km, 4,9%), der har top efter 31,0 km. Herfra fortsætter det flade terræn, mens man snor sig mod nord og nordøst frem til Mont du Saule (2,9 km, 3,5%), hvis top rundes efter 54,0 km. Umiddelbart herefter fortsætter man mod nordøst frem til dagens første spurt, som er placeret efter 57,5 km, inden man igennem fladlandet kører mod sydøst, nord og øst.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Nu sætter man kursen mod syd for at køre op over Cote de La Mezengerie (2,0 km, 5,3%), hvis top passeres efter 74,3 km, inden det går fladt mod syd, sydøst og nordøst. Herefter drejer man mod nord for at passere Col des Ruaudieres (2,2 km, 5,3%), hvis top rundes efter 99,5 km, hvorefter det går mod nord og sydøst frem til Cote de Gonteries (3,3 km, 3,1%), hvis top rundes efter 112,1 km. Nu går det mod nordvest igennem let stigende terræn frem mod målbyen, i hvis udkanten man rammer den fra Circuit Cycliste Sarthe kendte Mont des Avaloirs, der her køres i fuld længde (3,8 km, 5,0%), og hvis første 3 km er lette med ca. 4%, inden de sidste 800 m stiger med 8,8%. Et stykke oppe ad bakken rammer man efter 130,6 km den afsluttende rundstrækning, hvorefter toppen rundes efter 132,1 km, inden man krydser stregen for første gang efter 138,4 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 16,3 km lange runde. Den indledes med det samme med en bakke (1,0 km, 5,7%), på hvis top der på første omgang er en indlagt spurt efter i alt 139,6 km. Fra toppen resterer 15,1 km, som indledes med et kort fladt stykke, inden en nedkørsel leder mod sydøst. Et kort fladt stykke fører nu mod nord, inden det går videre mod nord op ad Mont des Avaloirs, der herfra stiger med 6,8% over 2,2 km, endda med 8,8% over de sidste 800 m. Der er ikke bjergspurter på toppen på nogen af omgangene, og herfra resterer 7,5 km, der stort set alle er faldende. Det går ad en let snoet vej mod sydvest og nordvest tilbage til centrum, hvor de sidste små 2 km er let stigende, den sidste kilometer med 1,2% i snit. Finalen er kringlet, da man drejer med 1300 m, 1000 m, 800 m og slutteligt bare 300 m igen.

Etapen byder på i alt 2392 højdemeter.

Pre-en-Pail-Saint-Samson var senest målby for løbet i 2018, hvor Nacer Bouhanni vandt en reduceret massespurt foran Benoit Cosnefroy og Anthony Maldonado. Derudover var den i mange år det faste mål for kongeetapen i Circuit Cycliste Sarthe, hvor de seneste vindere er Guillaume Martin (2018), Lilian Calmejane (2017), Anton Vorobyev (2016), Manuele Boaro (2015), Ramunas Navardauskas (2014), Pierre Rolland (2013), Francisco Ventosos (2012), Anthony Roux (2009 og 2011) og Samuel Dumoulin (2010).

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Efter en flot solskinsdag venter en fredag, der starter skyet, men langsomt vil det klare op, og det vil slutte med kun få skyer og en temperatur på 20 grader. Der vil bare være en let vind (12-13 km/t) fra nordvest. Det giver vind fra mange retninger på den kringlede rute, men mest sidevind. Man får modvind på det sidste stykke frem til rundstrækningen. Her vil være medvind på første del, indtil man får sidemodvind på stigningen. Efterfølgende vil der være sidemod- og modvind, idet man dog får sidevind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Bemærk: Selvom løbet tæller med i Cykelduellen og er ProSeries, bliver ugens etapeoptakter grundet Giroen af betydeligt mere skitseagtig karakter end vanligt.

Efter en 1. etape, der blev afviklet helt efter sprinterbogen, er det tid til løbets nøgleetape. Det er her løbets puncheurs skal sætte sprinterne til vægs, og det burde være muligt. Det er ikke samme opkørsel ad Avaloirs, som vi kender fra den gamle kongeetape i Sarthe, men det er en svær stigning, også fra denne side. Hele 6,8% over 2,2 km i fuld finale er for meget for de fleste sprintere, særligt fordi vi ved, at der vil blive kørt aggressivt fra løbets puncheurs, ikke mindst fra Ag2r, der nok skal skabe et hårdt løb. Det bør derfor være et løb, der er for svært for alle andre end de mest holdbare sprintere.

Min forventning vil være, at vi får etableret et udbrud, som vil blive kontrolleret af Auber med god hjælp fra Ag2r og måske Total. Selv Movistar kan måske komme frem, selvom det vil ligne dem dårligt i et løb som dette. Vinden vil være begrænset og vil ikke skabe drama, og udbruddet bør komme tilbage af sig selv.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Når vi kommer til rundstrækningen, regner jeg med, at Ag2r vil tage kontrol og lægge pres, måske med hjælp fra Total. Det kan godt blive en animeret finale med angreb også fra distancen, og i et løb med små hold skal man aldrig udelukke, at der kan køre en stærk gruppe - måske også med de største favoritter - lidt tidligere på omgangene. Mit bedste bud vil dog være, at Ag2r vil køre relativt kontrolleret for Benoit Cosnefroy, og at det skal afgøres i et opgør på sidste stigning.

Her regner jeg med, at en lille gruppe eller måske en enkelt rytter vil køre væk. Modvinden vil gøre det lidt mindre selektivt, men bakken i sig selv og den hårde finale generelt bør gøre det ganske selektivt. Derefter kan det ende i en spurt blandt de bedste, med en solosejr til den bedste eller i en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk.

Da min samlede optakt i alt væsentligt var baseret på denne etape, vil favoritvurderingen nedenfor i vidt omfang være en gentagelse af betragtningerne fra den store optakt.

Jeg har allerede klart indikeret, at Benoit Cosnefroy er min favorit. Franskmanden er løbets bedste puncheur, og med den fart, han har fundet de seneste to år, er han også den hurtigste. Hans form er altid svingende, og vi aner ikke, hvor han står, da han kommer direkte fra højdetræning, men han lyder selv ganske optimistisk. Etapen burde være svær nok til, at han kan køre alene eller skabe en gruppe, hvor han kan vinde en spurt. Hans hold er det stærkeste, og derfor tror jeg, at han tager den samlede sejr. Han er dog ikke alene, da det er et godt løb også for Greg van Avermaet, som viste hæderlig, men dog langt fra prangende form i Finistére. De udgør dog sammen en farlig duo, hvis det bliver taktisk i finalen. Også Damien Touzé og Paul Lapeira kan køre klassement her, men de var ikke flyvende i weekenden.

Den værste rival kunne være Alex Aranburu. Spanieren er i hvert fald løbets næstbedste puncheur, men også for ham gælder, at formen er helt ukendt. I en flad spurt har han nok heller ikke helt Cosnefroys fart, og han er heller ikke helt så eksplosiv på stigningerne. Det er dog et løb, hvor han burde kunne udfordre favoritten, hvis han er i form. Movistar har imidlertid også en anden absolut topkandidat. Hvis han klatrer på sit bedste niveau, kan Ivan Garcia Cortina være med, og modsat Aranburu er han hurtigst i en flad spurt, ligesom han kan blande sig i massespurterne også. Hans niveau har dog ikke været der siden Tour de Suisse sidste år, og efter en pause vil det være mærkeligt, hvis det var der med det samme. Holdet har også klatreren Sergio Samitier, der viste lidt form inden Giroen, men udgik efter styrt.

Jeg havde aldrig troet, at jeg igen skulle rangere Julien Simon så højt, men efter to sejre på to uger er det uundgåeligt. Veteranen passer perfekt til dette løb, da han kan klatre og er hurtig, men selskabet er med Cosnefroy og Aranburu stærkere end hidtil. Jeg vil blive overrasket, hvis han faktisk slår Cosnefroy, men i en flad spurt er han ikke uden chance, hvis han overlever. Et alternativ er Mathieu Burgaudeau, der er skabt til dette løb, men som efter sin lange skadespause nok mangler lidt for meget, selvom han var hæderlig i søndags. På papiret er det et godt løb for Anthony Turgis, der har en dødbringende spurt, som også Cosnefroy skal frygte. Han var efter sin pause dog væk i Tro-Bro Leon, og jeg ved ikke, om det skyldes defekt eller dårlig form. Jeg tør heller ikke helt udelukke Edvald Boasson Hagen, der momentvist har vist lidt i år, men logikken siger, at han i dag er overmatchet i dette terræn. Mere sandsynligt er det med Lorrenzo Manzin , der imponerede stort i Dunkerque, men terrænet her er den tand sværere og nok også lidt for svært. Fabien Grellier har kørt stærkt på det sidste og kan overraske.

Jeg ville gerne have Kevin Vauquelin som værste rival, men nu er jeg lidt usikker. Franskmanden har ellers imponeret stort i år, både med sine klatreevner, sit punch og sin fart, og dermed er han perfekt til dette løb. Han har dog ikke kørt løb i nogle uger og har netop haft covid-19, som ramte ham ret hårdt. Den sidste uge har dog været bedre, og derfor kan der alligevel være håb. Arkea har også Connor Swift, for hvem etapen ikke er helt uden for rækkevidde, og som viste form i Tro-Bro Leon, men jeg tvivler på, at han klatrer helt godt nok. Et alternativ er Romain Hardy, der viste form i sidste weekend, men nok ikke helt har det tilstrækkelige niveau længere. Endelig har holdet den holdbare sprinter Amaury Capiot, men dette bør være for svært, også fordi han ikke virker helt på toppen.

Cofidis kommer med en god kandidat i Benjamin Thomas. Han blev nr. 4 i Dunkerque, og han er en af de ryttere, der har en chance for at matche Cosnefroy på fredag. Han er heller ikke helt langsom, men han lider under en relativt svag spurt sammenlignet med andre favoritter. Til gengæld er han god til at finde momentet i en taktisk finale. Det burde også være et løb for Bryan Coquard, for hvem stigningen ikke er umulig. Han virkede dog uhyre formsvag i de løb, han har kørt de seneste weekender, og så bør terrænet blive for svært. Måske kan Alexandre Delettre gøre det hæderligt.

UAE kommer med Finn Fisher-Black, der senest i Romandiet viste sit potentiale med en samlet 27. plads. Også i Paris-Nice var han med helt fremme på stigningerne, og han viste god form med sin 13. plads i spurten i Morbihan efter en bakke. Han er dog ikke verdens hurtigste, men han viste i Romandiet, at han faktisk godt kan spurte en anelse, dog ikke på niveau med Cosnefroy. Terrænet bør til gengæld være for hårdt for Sebastian Molano.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

B&B har en solid kandidat i Cyril Barthe. Efter sin lange pause på mere end to måneder grundet styrt er han i fremgang. Han var allerede god i Dunkerque og endnu bedre i Finistere, og det giver håb. Han er hurtig og har punch og passer til løbet. Alternativet er 2019-vinderen Thibault Ferasse, der flere gange imponerede i foråret, men han har virke formsvag på det sidste.

FDJ kommer med Jake Stewart. Har han samme ben som i Dunkerque, er kongeetapen ikke uden for rækkevidde, men han skal være absolut flyvende for at matche Cosnefroy her. Han skuffede i weekenden, og det er ikke et godt tegn, når terrænet i forvejen er lidt for svært. Klarer han den, står han dog godt, da han er hurtigere end alle puncheurs i en flad spurt. Mere sandsynligt er det, at Matteo Badilatti kan være med på stigningerne, men det er ikke rigtigt terræn for en dieselklatrer, og han får meget svært ved at vinde samlet. Det er et godt, men lidt svært løb for Lewis Askey, der efter sin pause ikke var flyvende i weekenden. Endelig har holdet den meget lovende og holdbare sprinter Paul Penhoet, der har potentiale til at overraske, men terrænet bør være for svært.

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Hos Euskaltel passer løbet både Antonio Soto og Antonio Angulo, men de synes slet ikke i form. Hos Kern Pharma satser de på Kiko Galvan, men kongeetapen bør blive lidt for skrap kost. Hos Uno-X har de Idar Andersen, der choksejrede i søndags, men det var i en taktisk finale. Jeg har lidt svært ved at se ham gå med Cosnefroy, men han kan overraske. Løbet burde passe Niklas Larsen, men han mangler stadig lidt for meget. Hos Caja Rural har de Orluis Aular, der med de ben, han havde i Baskerlandet, var kandidat, men hans kørsel i weekenden viser, at han ikke er på toppen. Burgos satser på Ander Okamika, men han er overmatchet her, og hos Human Powered Health har Chad Haga og Colin Joyce ikke imponeret. Hos Sport Vlaanderen synes Lindsay de Vylder ikke i form, selvom han var i udbrud i dag, og hos Bingoal ligner Marco Tizza og Remy Mertz relativt formstærke kandidater, der dog får svært ved at gå med de bedste, mens Arjen Livyns er en skygge af sig selv. Hos kontinentalholdene er det særligt værd at holde øje med den spændende Louis Barré, der måske kan overraske, samt måske Romain Cardis, Samuel Leroux og Joshua Huppertz.

Feltet.dks vinderbud: Benoit Cosnefroy

Øvrige vinderkandidater: Alex Aranburu, Julien Simon

Outsidere: Kevin Vauquelin, Ivan Garcia Cortina, Benjamin Thomas, Greg van Avermaet, Finn Fisher-Black

Jokers: Mathieu Burgaudeau, Anthony Turgis, Cyril Barthe, Jake Stewart, Connor Swift, Bryan Coquard, Damien Touzé, Thibault Ferasse, Matteo Badilatti, Louis Barré, Idar Andersen, Lorrenzo Manzin, Amaury Capiot, Fabien Grellier, Marco Tizza, Remy Mertz

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO