Optakt: 2. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Nogle af sprinterne fandt 1. etape for hård, og derfor kan de med glæde se frem til, at der tirsdag venter løbets på papiret letteste etape. Ganske vist er terrænet i Dauphiné som bekendt aldrig helt fladt, men det bliver ikke meget lettere, end det er på årets anden etape. Til gengæld er det også nu, man som hurtig mand skal slå til, for herefter venter kun holdløb og høje bjerge, hvorfor sprinterne vil være ekstra motiverede for at gribe denne sjældne chance.

I alt skal der tilbagelægges 181 km mellem Montbrison og Belleville. Starten går på det flade Loire-delta vest for storbyen Lyon, og den indledende del er derfor ganske let, når man kører gennem fladt terræn mod nord langs floden. Langsomt drejer man dog mod nordøst for at skære ind gennem det kuperede område nordvest for Lyon, og det betyder, at det langsomt bliver mere kuperet. Først gælder det kategori 3-stigningen Col de Cambruse (5 km, 4,6%), der har top efter 87,5 km, inden det efter en nedkørsel stort set med det samme er tid til kategori 3-stigningen Col de la Corix de Marchampt (4,9 km, 5,2%), hvis top rundes efter 108 km.

Der følger nu en lidt lettere fase med kun den lille kategori 4-stigning Cote de Regnie-Durette (1,4 km, 5,4%) med top efter 121,5 km, inden man kører mod nordvest for at slå en lille sløjfe i det kuperede område nordvest for Belleville. Her skal man op over kategori 3-stigningen Col de Crie (4,9 km, 4,3%), der har top med 44,5 km igen, inden man efter en nedkørsel kører mod sydøst op over kategori 3-stigningen Col du Fut d’Avenas (3,8 km, 6%), hvis top rundes med 30 km igen. Det er imidlertid dagens sidste udfordring, idet det herefter falder let, mens man kører mod nordøst, syd og til slut sydøst ned mod målbyen i det flade Rhone-delta. Til slut flader det ud, og de sidste 5 km er næsten helt flade. Her skal man lige igennem tre rundkørsler, inden man ved den røde flamme drejer til højre i to rundkørsler lige efter hinanden, inden man rammer den 700 m lange, 6 m brede opløbsstrækning. Den sidste kilometer stiger let med 1,5% i gennemsnit.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Etapen byder på i alt 2336 højdemeter.

Belleville har hyppigt været besøgt af Paris-Nice, senest i 2014, hvor Tom-Jelte Slagter slog Geraint Thomas i en duel på løbets kongeetape. I 2011 var Thomas Voeckler hurtigste mand i et udbrud på fire mand, mens Robbie McEwen slog Alessandro Petacchi i en massespurt i 2002. I 2000 var Fabio Baldato hurtigste mand i et stort udbrud på mere end 20 mand.

Vejret

Der er meget copy-paste over de sydeuropæiske vejrudsigter i øjeblikket, for det ustadige sommervejr fortsætter. Tirsdag bliver en varm og skyet dag med en temperatur på 26 grade og med en konstant risiko på 40-50% for en tordenbyge. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver mod - og sidemodvind helt frem til toppen af næstsidste stigning. Derefter vil der være sidevind i den afsluttendes fase, herunder på de sidste 5 km.

Analyse af 1. etape

Tilværelsen kan være så urimelig. Forestil dig eksempelvis, at du er er en fremragende klatrer i let kuperet terræn og en glimrende afslutter, der sågar har vundet reducerede massespurter i løb som Baskerlandet og Catalonien Rundt. Det vil naturligvis få dig til at drømme stort om store sejre i ardennerklassikerne og i spurter efter hårde, selektive løb, men forestil dig så, at du ender på samme hold som stjernerne Michael Matthews, Simon Gerrans og Michael Albasini, der alle har præcis de samme karakteristika og slås om kaptajnrollen i præcis de samme løb. Med mindre du hedder Peter Sagan eller er en rytter af lignende format, er det en kamp, du næsten på forhånd ville være dømt til at tabe.

Det er præcis den grusomme skæbne, der har overgået Daryl Impey. Siden det store gennembrud med sejren i Tour of Turkey, hvor han efter at være blevet revet brutalt i asfalten af en vanvidshandling fra Theo Bos vandt hele verdens sympati, har det været klart, at den alsidige og loyale sydafrikaner har et stort potentiale med muligheder i en hel stribe forskellige løb, men skæbnen har været ås ubarmhjertig at placere ham på samme hold som tre ryttere med stort set de samme karakteristika, og som alle har et generalieblad, der kan selv den bedste rytter til at blegne.  Det har gjort det næsten umuligt for Impey at få mange personlige muligheder, og bortset en massespurt eller to i Baskerlandet eller Catalonien har det været meget småt med de chancerne for en af feltets mest loyale ryttere.

Tålmodighed er som bekendt en dyd. Alt godt kommer som bekendt til den, der venter, og det kan Impey heldigvis skrive under på i disse tider. Først forsvandt Matthews, da han indså, at holdets stigende fokus på klassementskampen i grand tours ville være gøre drømmen om en grøn trøje i Touren umulig at indfri hos Mitchelton-Scott, og siden forsvandt Simon Gerrans efter igennem et års tid at have været en skygge af den rytter, der tidligere har vundet både Liege-Bastogne-Liege og Milano-Sanremo. Pludselig efterlod det Impey med et større ansvar i klassikerne og de reducerede massespurter, ikke mindst fordi Albasini efter sygdom gennem foråret aldrig fandt formen til årets vigtigste endagsløb.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Heldigvis har Impey været i stand til at gribe muligheden. Det startede allerede i Tour Down Under, hvor han overgik alle forventninger ved at blive nummer 2 bag Richie Porte på løbets kongeetape og senere i kraft af bonussekunder sikre sig en lidt uventet samlet sejr i mandskabets vigtige hjemmebaneløb. En uges tid senere spurtede han sig til en podieplads i Cadel Evans Great Ocean Road Race, inden han sluttede en fremragende sæsonstart af med en dobbeltsejr ved de sydafrikanske mesterskaber, hvor han som ene mand fra sit hold nærmest fik rivalerne til at ligne statister.

Den flotte indledning skabte naturligvis store forventninger til, at Impey kunne løfte ansvaret på den store scene i Europa, men desværre gik det ikke helt som håbet. Trods stor synlighed og massive opbakning fra sit hold lykkedes det ham aldrig at vinde den forløsende etape i Catalonien, og i årets store mål, Amstel Gold Race, lykkedes det ham trods en behjertet indsats akkurat ikke at komme tilbage til den gruppe, der endte med at afgøre løbet. Derfor forsvandt Impey da også hurtigt fra radaren igen, og det føles allerede som en evighed, siden vi alle talte om sydafrikaneren tilbage i januar måned.

I dag gav radaren så udslag igen. Med ét blev der igen zoomet ind på Impey, da han med en bragende flot spurt nærmest satte Julian Alaphilippe fra hjul og tog en knusende sikker etapesejr med sjælden suverænitet på 1. etape af Criterium du Dauphiné. Alle, der så Hammer Series Stavanger, vidste naturligvis godt, at Impey var i storform - et indtryk, der blot blev bekræftet af en overbevisende prolog - men alligevel kom det formentlig bag på mange, at den sydafrikanske mester kunne sætte sig igennem med en så uhørt overlegenhed i så skrapt et selskab. I Catalonien blev det nemlig tydeligt, at Impey ikke havde fordums skarphed i spurterne, og mens han klatrede fremragende, kneb det med at gøre det færdig som afslutter.

Den slags vanskeligheder var der ingen spor af i dag, og dermed fortsatte han den drømmestime, der har sendt Mitchelton-Scott mod stjernerne i de seneste uge. Fem etapesejr i Giroen, etapesejr og samlet sejr til en genfødt Albasini i Tour des Fjords, sejr i fem ud af seks løb i Hammer Series i Stavanger og Limburg og nu altså også sejr til Impey i Dauphiné - og samtidig har man i Adam Yates en af de helt store favoritter til at løbe med den samlede sejr på søndag… Det er ikke mærkeligt, hvis man har lidt svært ved at få armene ned i Australien i disse tider.

Samtidig kan man gnide sig i hænderne over Impeys form. Årets meget alsidige Tour kræver næppe alsidige hjælperyttere, ikke mindst på et gold, der både vil vinde spurter med Ewan og køre klassement med Yates. Der findes ikke mange, der både kan køre lead-out for ”The Pocket Rocket” og sidde med ganske sent på bjergetaperne, men det kan Impey. I disse dage nyder Impey at være tilbage i rampelyset for en stund, men til juli vil han igen være i sin selvopofrende sliderrolle - og den ved vi, at han mestrer som meget få!

Impeys sejr kom efter en etape, der ellers blev lidt af en fuser. Formentlig var det udsigten til fem meget svære dage i sidste del af løbet, der fik feltet til at lægge en dæmper på kørelysten, og derfor var der ikke megen dramatik på en rolig etape, der helt frem til finalen forløb præcis, som sprinterne drømte om. Alligevel kunne de bedste puncheurs ikke dy sig i finalen, og da der til slut endelig blev åbnet lidt op for gassen på den sidste stigning, blev det alligevel for hårdt for de mest rene sprintere. Der var således ingen Fabio Jakobsen eller Phil Bauhaus, som allerede var i vanskeligheder fra kilometer 0, med i spurten, og det endte helt som forudset inden etapen som en ganske selektiv affære.

Den markante undtagelse var Pascal Ackermann, der var dagens positive overraskelse. Det tyske talent har ikke tidligere hørt til blandt de mest holdbare sprinter, men alle, der så Nokere Koerse i foråret, bemærkede formentlig, at han for første gang også kunne køre offensivt i en hård klassikerfinale. Den forbedrede holdbarhed har han bygget videre på, og efter at have gennemført et knaldhårdt Romandiet Rundt og stadig have kræfter til at tage karrierens største sejr på sidste etape tog han yderligere et skridt ved som den eneste klassiske sprinter at sidde langt nok fremme efter sidste stigning til også at kunne blande sig i spurten. I sidste ende havde kraftudladningen kostet den vanlige topfart, men en tredjeplads på en dag, hvor holdets mere holdbare mand på en etape som denne, Jay McCarthy, end ikke sad med de bedste hjem, spurtede han sig alligevel til en imponerende tredjeplads.

Nedtur var der til gengæld for Bryan Coquard, hvis tropper ellers arbejdede stenhårdt gennem hele dagen for at sætte den formstærke kaptajn op til sejr. I en finale, som ellers burde have passet ham som fod i hose, faldt han for langt tilbage på stigningen til i tide at kunne komme frem i spurten, og dermed endte Johan Le Bons hårde arbejde som skønne spildte kræfter. Dermed blev det klart, at al Coquards fremgang til trods er der fortsat lidt vej at gå, inden han atter er den rytter, der sluttede som nr. 4 i Amstel Gold Race i 2016. Samme nedtur oplevede Edvald Boasson Hagen, der efter en skuffende klassikersæson og en ikke specielt opløftende præstation i de norske løb, oplevede endnu en nedtur på en etape, der burde have passet ham som fod i hose.

Etapen blev også en skuffelse for Lotto Soudal, der til slut gjorde alt for at sende ligeledes formstærke Jens Keukeleire i førertrøjen, men som i selve spurten virkerede totalt uorganiserede og endte med at få Tiesj Benoot ind på en 4. plads, mens den belgiske kaptajn ikke var i nærheden af den andenplads, der havde sendt ham op på podiet med en af sportens mest prestigefulde trøjer på sine skuldre. Bedre blev det helle ikke af, at Benoot akkurat gik glip af de bonussekunder, der kunne have hjulpet ham med at genvinde lidt af den tid, han satte til på gårsdagens prolog.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

I klassementssammenhæng var det i stedet Julian Alaphilippe, der endte som den store vinder, idet den lille franskmand, som ikke overraskende viste stor styrke med et stærkt angreb på den afsluttende stigning, spurtede sig til seks vigtige bonussekunder. I det hele taget efterlod han et ganske lovende indtryk, der viser, at vi kan vente os store ting i den indledende fase, indtil han formentlig får det lidt for svært i de rigtige bjerge til allersidst.

Derudover fik vi små svar undervejs. Vigtigst var det, at Geraint Thomas igen konfirmerede det skræmmende indtryk hans trods sit styrt efterlod på prologen, ved med et snuptag at køre op til Alaphilippe og Kwiatkowski på bakken, hvor også hans polske holdkammerat bekræftede den styrke, han viste på førstedagen. Det samme gjorde Bob Jungels, der efter sin gode prolog igen virkede i hopla, ligesom det var positivt at se både Michael Valgren og Pierre Latour vise god form ved som de sidste at komme op til fronten og fuldende den sekstet, der rundede toppen med et lille forspring.

Der var til gengæld visse tabere. Særligt hårdt gik det ud over LottoNL, der mistede tid med begge klassementsryttere på én gang. Et styrt kostede den ellers meget lovende Antwan Tolhoek et dumt tidstab på 40 sekunder, og da også holdets anden kaptajn, Neilson Powless, blev fanget bag styrtet og mistede 1.19, er begge de to talenter sat tilbage. Heller ikke Ag2r kan være tilfredse med en dag, hvor Alexis Vuillermoz som følge af et styrt mistede tid, hvilket overraskende også gjorde sig gældende for holdkammeraten Tony Gallopin. Og helt, helt galt gik det for supertalentet David Gaudu, der havde så store ambitioner, men efter et styrt nu er helt ude af klassementet.

For alle andre gik alt imidlertid efter planen, og de kom alle ét skridt tættere på den næste store test, onsdagens holdløb. Inden da skal de dog igennem løbets letteste etape, hvor det atter vil være de hurtige folk, der vil stjæle rampelyset. Og med bare to sekunder op til førertrøjen vil den allermest ivrige af disse formentlig være Impey, der med en podieplacering vil kunne opleve et af sportens helt store momenter med en førertrøje i et af sportens allerstørste løb. Det ville ikke være nogen helt ufortjent belønning til en af de mest loyale folk i feltet. Alt godt kommer jo som bekendt til den, der venter.

Favoritterne

Som sagt blev dagens etape altså som ventet en anelse for hård for de fleste af de hurtige folk, og dermed har de nu kun ét skud tilbage i bøssen, hvis de vil have noget med hjem fra det franske alpeløb. 2. etape er til gengæld sprinternes bedste chance, og den vil de være meget ivrige efter at gribe med begge hænder. Ikke mindst for Bryan Coquard, hvis hold er til start nærmest udelukkende på grund af de første to etaper, og Sunweb og Dimension Data, der heller ikke har klassementsambitioner, er tirsdag nærmest D-dag, hvis de skal sikre sig succes i dette løb.

Ruten er imidlertid alt andet end let, og særligt den sidste stigning er en grim sag, der vil være for hård for langt de fleste, hvis den bliver brugt til at køre cykelløb. Til glæde for de hurtige folk vil det imidlertid næppe være tilfældet. Allerede i dag så vi, hvordan frygten for de sidste fire etaper og ikke mindst det forestående holdløb fik sportsdirektørerne til at lægge en dæmper på deres folk, og med bare 24 timer til den livsvigtige tidskørsel vil langt de fleste hold gå ind til etapen med det ene mål at komme så let til Belleville som muligt. Dermed er det meget svært at se, hvem der har den store interesse i enten at angribe på stigninger eller lægge et pres, som vil først vil sætte sprinterne og siden blive opretholdt i så markant et omfang, at der ikke vil ske den store regruppering efterfølgende.

Derfor regner vi med en gentagelse af dagens scenarium. Formentlig vil et udbrud blive etableret nærmest ved kilometer 0, og herefter vil Sky tage kontrol. Hurtigt vil Vital Concept komme frem, og det er nærliggende at tro, at de vil få en hånd med fra Quick-Step, Bora, Lotto og/eller Sunweb undervejs. Modvinden vil heller ikke anspore til den helt store aggression, og derfor venter vi endnu en rolig dag, hvor der vil blive givet kort snor og kørt stærkt på det flade, så man kan slække på farten på stigningerne, inden det hele forventeligt samles til en massespurt. Her vil den relativt tekniske finale med de mange rundkørsler gøre positionering og lead-outs vigtige, ligesom den let stigende finale også vil favorisere visse sprintere over andre.

Det får os til at pege på Fabio Jakobsen som vores favorit. Med sine sejre i Nokere Koerse, Scheldeprijs og ikke mindst senest den voldsomt overlegne præstation i den stigende spurt på 1. etape af Tour des Fjords har den unge hollænder bekræftet, at han ikke uden grund har været hypet som et af sportens helt store sprintertalenter. I dag blev terrænet ganske vist for hårdt for ham, men i morgen burde han kunne sidde med hjem. Når det handler om ren topfart, er det formentlig kun Phil Bauhaus, der kan matche Jakobsen, men til gengæld er hollænderen langt mere holdbar end tyskeren.

Samtidig har Jakobsen med sine hidtidige sejre vist god positioneringsevne, og her kan han endda regne med støtte fra folk som Niki Terpstra, Bob Jungels og Julian Alaphilippe. I et felt, hvor der ikke er rigtige tog til start, er det klart et af de stærkeste mandskaber i en sprinterfinale som denne, og dermed har Jakobsen alle forudsætninger for at få en god position, ligesom han elsker stigende spurter som denne. Derfor tror vi på karrierens første WorldTour-sejr til det hollandske sprintertalent.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Som sagt var dagens helt store positive overraskelse Pascal Ackermann, der atter bekræftede, hvor stor fremgang han har gjort i de seneste uger. Ikke blot sad han med over sidste stigning, han var endda en af de allerforreste og derfor den eneste af de rigtige sprinter, der var i position til at spurte. I sidste ende manglede han den vanlige topfart efter den hårdere finale, men han fik i hvert fald vist, at formen er fremragende. Dermed burde han uden problemer kunne sidde med hjem også på denne etape, og her har han en kæmpestor fordel i forhold til rivalerne: sit tog. Rudiger Selig er verdens måske bedste lead-out man, og med folk som Aleksejs Saramotins, Lukas Pöstlberger og Peter Kennaugh har han skræmmende stor muskelkraft at gøre godt med i finalen. Al logik siger, at Bora vil dominere finalen, og så er det op til Ackermann at gøre det færdigt. Den stigende spurt er måske ikke ideel, ligesom Jakobsen i Scheldeprijs og Bauhaus i Abu Dhabi har vist, at de har en højere topfart, men med et så stærkt tog kan en formstærk Ackermann sagtens vinde denne etape.

I dag lykkedes det ikke for Bryan Coquard at komme frem i spurten, men han har al mulig grund til at tro på revanche. Vi ved fra den imponerende spurtsejr og flotte præstation på kongeetapen i Belgium Tour, at han er i glimrende form, og på papiret er han en af de hurtigste i dette felt, også selvom han stadig ikke er ved fordums styrke. Han elsker stigende spurter, og samtidig har han det eneste tog, der i styrke kan måle sig med Bora. Kevin Reza og ikke mindst Lorrenzo Manzin udgør en duo, der har givet Coquard mange fremragende lead-outs i år, og kan de gøre det igen, kan Coquard sagtens gentage den nylige sejr i Belgien i en stigende spurt som denne.

På papiret er Phil Bauhaus formentlig løbets allerhurtigste. Sidste år vandt han en etape i dette løb, og i februar slog han Kittel, Ewan, Viviani, Greipel og meget af den øvrige verdenselite i en ”rigtig” massespurt i Abu Dhabi. Desværre er han også feltets tungeste sprinter, og i dag blev han sågar sat af allerede med det samme. Siden kom han tilbage, men han var ikke i nærheden af at komme med de bedste hjem. Derfor kan man frygte, at han også i morgen enten vil falde fra eller mangle den nødvendige friskhed, ikke mindst til en stigende spurt som denne. Lettere bliver det ikke af, at et sygdomsramt Sunweb-hold er nede på bare fem mand. Til gengæld kan han glæde sig over i Mike Teunissen at have en stærk lead-out man, og alene i kraft af hans topfart kan han derfor alligevel ende øverst på podiet og gentage sidste års sejr.

I dag var Daryl Impey næsten skræmmende i spurten, og det må give tro på, at han kan gentage sejren og dermed køre sig i førertrøjen. Denne gang er etapen dog betydeligt lettere, og det bliver trods den gode form ikke let for Impey at slå de mere klassiske sprintere. Hans fordel er den stigende spurt, der favoriserer en stærk fyr som ham, og ikke mindst, at han i Alexander Edmondson har en brølstærk lead-out man. Normalt vil vi ikke give Impey de helt store chancer i en klassisk spurt som denne, men efter i dag står han med muligheder.

Det samme gør Jens Keukeleire, der bekræftede superformen fra Belgium Tour ved at sidde med de bedste hjem. I spurten kom han aldrig frem, men han burde være klar til at give den endnu et skud i en stigende finale, der passer ham. Han har i Tiesj Benoot, Jelle Wallays og Victor Campenaerts nogle store fyre til at holde ham frem, og selvom der på papiret er hurtigere folk end ham, er han bestemt ikke uden chancer i en stigende spurt som denne.

I dag fortsatte nedturen for Edvald Boasson Hagen, der fortsat ikke er på samme niveau som samme tid sidste år. Han sad dog alligevel med feltet hjem, og i morgen burde han på en lettere rute kunne blande sig i spurten. Det stigende opløb passer ham, men desværre har han i år slet ikke spurtet så godt som sidste år. Lægger man dertil, at han ikke altid har været en ørn i positionskampen i de store løb, og at hans Dimension Data-hold er relativt svagt, kan det blive svært for nordmanden at sætte sig igennem.

En af dagens negative overraskelser var, at den ellers så formstærke Patrick Bevin ikke kunne sidde med hjem på en rute, der passede ham. I morgen burde den alsidige newzealænder dog være med fremme, og selvom den gule trøje nu er uden for rækkevidde, vil han stadig kunne blande sig i en stigende spurt, der passer ham. I teorien har han hurtigheden til at være med helt fremme, men man kan frygte, at han kører med håndbremsen trukket med tanke på det for BMC livsvigtige holdløb.

Selvom han gjorde det bedre end ventet efter den lange sygdomspause, blev det alligevel lidt for hårdt for Fabio Felline. Han var dog ikke langt efter, og derfor må han have en vis tro på, at han kan gøre sig gældende på morgendagens betydeligt lettere etape. Et stigende opløb passer ham, og han har før i Baskerlandet vundet denne type spurter i løb på dette niveau. Desværre kan man frygte, at han endnu mangler det sidste til både at positionere sig og spurte på sit gamle niveau, men han har på papiret alle muligheder for at vinde en etape som denne.

I dag viste Michal Kwiatkowski, at han som ventet ikke er bleg for at gå efter bonussekunder, og det vil han måske gøre igen i morgen. Hans iver vil formentlig være lidt mindre, når han denne gang kan ventes at være oppe mod flere sprintere, men så sent som i Tirreno viste han, at han også kan være med i massespurter. Det stigende opløb passer ham, og hans positioneringsevne er som bekendt sublim.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Skulle etapen igen blive for hård for Bauhaus vil Mike Teunissen være klar til i stedet at give den et skud. Den unge hollænder viste med adskillige topplaceringer i Paris-Nice sin hurtighed, og også i dag var han fint med fremme. Det stigende opløb tiltaler ham, men han vil være hæmmet af en manglende støtte fra holdet, ligesom han trods alt næppe er hurtig nok til at vinde.

I samme situation er Julian Alaphilippe. Alt peger på, at han skal være sidste mand for Jakobsen, men skulle den unge hollænder mod forventning falde fra, vil Alaphilippe igen tage sin chance. I dag blev han trods alt nummer 2 og fik dermed atter vist, at han er en glimrende afslutter. Trods den stigende finale vil det dog trods alt være en overraskelse, hvis han kan begå sig mod de rigtige sprintere efter et formentlig ikke alt for svært løb.

Bahrain-Merida har to kort i Ivan Garcia og Heinrich Haussler , og i dag så det ud til, at pilen må pege på det spanske talent. Garcia lancerede nemlig et stærkt angreb fra bunden af sidste stigning, og havde han i stedet kørt defensivt var han nok kommet med de bedste hjem. Selvom han næppe har topfarten til at vinde, har han trods alt med sin flotte spurt i Madrid i Vueltaen sidste år vist, at han sagtens kan begå sig i en massespurt.

Endelig vil vi igen pege på Jhonatan Restrepo. Alt håb om en genfødsel af det colombianske talent blev i dag effektivt aflivet efter en dybt skuffende præstation, men på morgendagens lettere etape burde han trods alt kunne sidde med hjem. Det er ganske vist længe siden, han sidste har blandet sig i en spurt, men i teorien burde han kunne lide et stigende opløb som dette.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Bryan Coquard

Outsidere: Phil Bauhaus, Daryl Impey, Jens Keukeleire, Edvald Boasson Hagen, Patrick Bevin

Jokers: Fabio Felline, Michal Kwiatkowski, Mike Teunissen, Julian Alaphilippe, Ivan Garcia, Jhonatan Restrepo