Optakt: 2. etape af Criterium du Dauphiné

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Criterium du Dauphiné plejer altid at byde på mindst to chancer for sprinterne, og meget ofte er den første af disse kommet på mandagens etape, inden bjergene tårner sig op i Alperne i løbets anden halvdel. Også den trend har ASO brudt i de senere år, og nu synes traditionen i stedet at være, at man de først to dage skal besøge det kuperede Massif Central. Sådan er det også i år, og dermed lægges der igen op til en fest for de holdbare afsluttere på en etape, der kan minde om den foregående. Igen skal der klatres næsten 3000 højdemeter på en rute med meget lidt fladland, og denne gang slutter det hele endda med en let stigende finale. Det kuperede terræn åbner således igen muligheden for en udbrudssejr, men vinderen fra førstedagen vil formentlig gøre alt for at opnå endnu en sejr på en næsten identisk etape.

I alt skal der tilbagelægges 167,3 km mellem Brassac-les-Mines og La Chaise-Dieu, hvor man for anden dag i træk skal slutte med omgange på en rundstrækning. Startbyen ligger i et fladt område umiddelbart vest for det højdedrag, hvor målbyen ligger, og derfor er det kortvarigt fladt, når man lægger ud med at køre mod nord. Efter 14,1 km drejer man imidlertid mod øst for at køre mod øst og nord ind i terrænet, hvilket sker via en ikke-kategoriseret stigning (15,4 km, 2,7%), der har top efter 30 km. På toppen drejer man mod nordøst, hvorefter det generelt er let faldende ned til Auzelles, der passeres efter 46,7 km

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Her tager det imidlertid fat igen, når man kører mod nord igennem stigende terræn frem til det nordligste punkt, hvorfra det stiger mod sydøst ned til kategori 3-stigningen Col de Toutée (2,2 km, 6,0%), der over den første kilometer stiger med 6-8%, inden det stiger med 4-5% frem til toppen, som rundes efter 46,7 km. En let nedkørsel fører nu mod sydøst og øst, inden det går mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Col des Fourches (2,7 km, 6,5%), der er en jævn stigning med top efter 53,8 km. Her drejer man mod sydvest, men det fortsætter med generelt at være let stigende indtil umiddelbart efter byen Saint-Gemain-l’Herm, hvor man efter 70,2 km drejer mod sydøst.

Nu bliver det generelt let faldende, indtil man efter 85,5 km er fremme i byen Saint-Alyre-d’Arlanc. Her drejer man mod syd, hvorefter det igen begynder at stige frem til rundstrækningen, der rammes efter 91,9 km, hvorefter man kører de sidste 5,2 km af denne, inden man efter 97,1 km krydser stregen for første gang i forbindelse med dagens spurt.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 35,1 km lange runde, der er placeret i området vest for målbyen. Fra start går det mod sydøst ad en helt lige og ganske let stigende vej, inden man med 30,4 km igen drejer mod syd. Herfra falder det let ad en lige vej ned til det sydligste punkt, hvor man drejer mod nordvest for at køre videre igennem faldende terræn.

Med 16,3 km igen begynder det i stedet at stige let, når man drejer mod nord og senere nordøst, inden det går mod vest op ad kategori 4-stigningen Cote des Guetes (1,0 km, 8,0%), der har top efter hhv. 122,5 og 157,6 km. Herfra resterer blot 9,7 km, der indledes med at det falder mod nord frem til etapens nordligste punkt, hvorefter det går mod øst ind til målbyen igennem stigende terræn. Vanskeligst bliver det, når det med 5 km igen over 1,3 km stiger med 5,1%, hvorefter det stiger med ca. 2% i gennemsnit, herunder med 1,0% over den sidste kilometer. Det går ad en stærkt snoet vej uden sving frem til et skarpt sving lige ved den røde flamme, hvorefter den 7 m brede vej kun bugter sig ganske let ind på den 80 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2865 højdemeter.

La Chaise-Dieu har kun én gang tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb. Det var i Tour de l’Avenir i 2002, hvor Xavier Florencio vandt med 14 sekunder ned til feltet, hvis spurt blev vundet af Pierrick Fedrigo foran Iñaki Isasi.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter dagens kraftige byge kan rytterne håb på tørvej mandag, men sikre kan de ikke vide sig. Satetn liver fornem med kun få skyer og en temperatur på 22 grader, men når de bevæger sig ind i terrænet, vil det solrige vejr også byde på en bygerisiko på 45-60% gennem det meste af etapen. Vinden vil bare være let (7-11 km/t) og komme fra nord. Det giver mod- og sidemodvind i den indledende fase og derefter med- og sidemedvind ned til rundstrækningen. Her vil der være medvind på første del og derefter sidemod- og modvind frem til stigningen, hvorpå der vil være sidevind. Efterfølgende får man atter modvind, indtil man med 5 km igen får sidevind. Slutteligt vil der være medvind over den sidste kilometer.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jumbo med sin sejr på 1. etape fortsatte akkurat, hvor de slap sidste sommer.

Favoritterne

Siden ASO i 2010 overtog ansvaret for løbet, har de grundlæggende forandret det ellers ret fastlåste koncept, de gamle arrangører introducerede. I stedet har de introduceret deres eget format, som de nu synes at følge mere eller mindre slavisk med kun få variationer fra år til år.

Man kan diskutere, hvor meget held de har haft med det. Der har i hvert fald været en tendens til lidt for meget monotoni og ensartethed. Det var særligt slemt sidste år, hvor vi heldigvis havde en enkeltstart og en puncheurafslutning undervejs, men hvor de øvrige fire etaper over de første seks dage var næsten identiske. De var nemlig alle for hårde til klassiske sprintere og skabt til holdbare afsluttere, og havde vi ikke med to udbrudssejre fået lidt variation, kunne Wout van Aert sagtens have vundet alle fire - og endda alle de seks første etaper, da han blev nr. 2 på både puncheuretapen og enkeltstarten.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Heldigvis har vi ikke samme monotoni i år. Her er man nemlig gået tilbage til ideen om tre bjergetaper, hvad der også er det normale i deres nuværende koncept, og man har tillige varieret rejsen mellem Massif Central og bjergene ved at designe noget, der kan minde om en rigtig sprinteretape, samt en meget åben torsdagsetape, der har så svær en sen stigning, at der i teorien kan blive kørt klassement. De første to dage er dog præget af en vis monotoni, for da man i år ikke har valgt at lægge en lille bjergetape eller puncheurafslutning ind under de to dage i Massif Central, som er blevet løbets nye faste åbning, kommer de to indledende etaper næsten uundgåeligt til at ligne hinanden.

Det gør de i sandhed i år. Morgendagens etape er længere og derfor også med flere højdemeter, men de minder alligevel ufatteligt meget om hinanden. Det er uvejsomt terræn, hvor det går op eller ned hele vejen, og hvor man skal lede længe efter fladland - akkurat som man skulle det i dag.

Alligevel er der forskelle. I dag var der tale om en ganske lang og svær stigning i finalen, men den slags har vi ikke i morgen. Nok er de sidste små 17 km af rundstrækningen stort set alle stigende, men det er mest via bløde opkørsler med beskedne procenter. Det er klart, at Guetes-stigningen er en stejl sag, men den er også kort og kommer relativt langt fra mål. Derudover har vi de 1300 m med 5,3% frem mod selve spurten, og de vil gøre ganske ondt, når de kommer efter en hård dag i fuld finale. De sidste 3 km er imidlertid ganske bløde med procenter på under 3.

Der bør derfor ikke være tvivl om, at det er lettere at overleve i morgen. Her skal man slides ned løbende og ikke sættes af, fordi man er for tung til en lang stigning. Køres etapen hårdt, kan man imidlertid sagtens falde fra, ikke mindst på Guetes eller på den sidste bakke, og selv hvis man overlever, vil det være nogle meget mærkede ben. Særligt hvis der køres stærkt på den lille bakke i finalen, hobes syren op, og man glider så langt baglæns, at det bliver svært at komme frem igen - og hvis det lykkes, er der næppe meget spurt tilbage i de trætte stænger.

Derfor skal det nok blive en hård spurt, der er mere for stærke folk og puncheurs, selvom selve spurten foregår på blot 1%, hvad alle naturligvis kan klare. Formentlig vil det også blive endnu hårdere af, at der igen skal jagtes rasende hårdt for at hente udbruddet.

Der er nemlig en meget god chance for en udbrudssejr. Allerede i dag var det tæt på, og morgendagens etape bliver ikke spor lettere at kontrollere. Feltet hjælpes af, at der her ikke er våde, tekniske nedkørsler, og der er endda større chance for, at det holder helt tørt, end at de rammes af en af de mulige byger. Til gengæld må dagens etape have givet ideer til mange, og dertil skal lægges, at der nu er skabt så betydelige forskelle, at Jumbo endda kan håbe, at de kan lade udbruddet sejle hjem, hvis de ikke vil gå efter endnu en sejr.

Det bør i hvert fald blive en mere aggressiv start, end vi så det i dag. Det er stadig et mysterium, hvorfor udbrud næsten altid kører med det samme på 1. etape, selv når de har en god chance for at holde, men efter dagens neglebider må alle have fattet, at der er en chance for at holde hjem. Da starten tillige er benhård, får vi formentlig et stærkt udbrud, og så bliver de endnu sværere at hente.

Det betyder til gengæld også, at der med stor sandsynlighed vil være behov for at holde udbruddet i snor, hvis Jumbo vil holde trøjen, men vil de det? Nu har de deres etape med Laporte, og de har andre og større mål i dette løb. Sidste år vandt de også 1. etape med Wout van Aert, men dagen efter var de ikke villige til at kontrollere på egen hånd. Resultatet blev, at udbruddet holdt hjem, og at Van Aert måtte aflevere trøjen til Alexis Vuillermoz. Jeg føler mig ret sikker på, at Jumbo ikke vil hente udbruddet, hvis de ikke får hjælp - kun holde det så meget i snor, at den nye mand i førertrøjen ikke bliver farlig på sigt.

Hvem vil så jagte? Man må antage, at Bora og Jayco er friske igen i dag. Jayco var lidt langsomme om at komme frem i dag, men de har jo sagt, at de går efter alle etaper, der kan ende i en spurt, og dette er den næstbedste chance for hollænderen. Bora har også en bedre chance i morgen end i dag, hvor de tog stort ansvar, men det er ikke helt umuligt, at Sam Bennett fik så stor en lussing i dag, at han ikke er frisk på at sende holdet frem igen. Der er dog alligevel en god chance for, at de vil jagte, men ingen af holdene er stærke i dette terræn, og de henter næppe et stærkt udbrud uden betydelig hjælp.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Hvem er der ellers? Soudal er nødt til at gå efter det igen, men det gør de kun, hvis ikke Remi Cavagna rammer udbruddet. Det er sidste dag på hans hjemmebane i Massif Central, og meget kunne tale for, at han har frihed til at forsøge sig. Hvis ikke han kommer afsted, vil jeg tro, at Soudal går efter en spurt, men hvis han gør, lader de det sejle.

Hvem er der ellers? Milan Menten kom til kort i dag, og det kan betyde, at Lotto ikke jagter, for han var end ikke tæt på. De gik endda også i udbrud i dag, men da de har Maxim van Gils som et godt alternativ, er det sandsynligt, at de vil give en hånd med. Cofidis bør agte for Axel Zingle, men kan nogen huske, at franskmændene har taget ansvar i et WorldTour-løb? Det sker stort set aldrig. Trek tør næppe satse på tunge Jon Aberasturi, og selvom Ineos stadig har en fremragende kandidat i Omar Fraile, vil vi ikke se dem jagte, når de er uden Ethan Hayter. Så havde de gjort det i dag, og de har jo i forvejen hele tre mand at beskytte.

Derfor tror jeg, at Cavagna er etapens nøgle. Rammer han udbruddet, kan jeg kun se, at de bliver hentet, hvis Jumbo er villige til at bruge mange kræfter, og det er svært at tro, at de er det, hvis vi ser på deres kørsel fra sidste år. Hvis til gengæld Cavagna ikke kommer afsted, kaster vi Soudal ind i ligningen, og så er chancen for en spurt relativt god. Som vi så i dag, er der imidlertid langt fra nogen garanti for, at det vil lykkes at skabe samling, selv hvis belgierne kaster sig ind i jagten.

Jeg vælger at tro på et udbrud. Jeg synes, at holdene til at jagte er for få, og med den hårde start er der en god chance for, at Cavagna kommer afsted. Det kan dog være lidt svært at læse hans tidstab i dag. Havde han dårlige ben, eller valgte han blot at spare sig til mandagens store raid? Der er en god chance for sidstnævnte, og det får mig til at tro, at han med nogen sandsynlighed kommer afsted og hjælper med at sikre en udbrudssejr.

Hvem kan så vinde fra udbrud? Man skal være ganske stærk, for selvom den lange stigning i starten ikke er stejl, er det opslidende terræn, hvor kun stærke folk kører væk - og det gælder særligt, hvis vi når helt hen til de to første og ganske stejle stigninger, inden gruppen kører. Derudover er rundstrækningen benhård, og her vinder kunne stærke forhold. Den er dog ikke så svær, at en god spurt ikke kan blive et vigtigt våben, men den er vanskelig nok til, at stærkeste mand med nogen sandsynlighed kan køre alene på en af de to sidste bakker. Og derudover er der i en udbrudsfinale altid en god chance for en taktisk afgørelse.

Jeg er næsten nødt til at pege på Remi Cavagna. Vi er på hans hjemmebane i Massif Central, og det lugter af, at han skal have sin chance. Det er klart, at dagens tidstab skaber en betydelig usikkerhed om formen efter en lang pause, for hans niveau er alt andet end stabilt. Hans store drøm er imidlertid at køre Touren, der passerer og holder hviledag i hans hjemby, og han har derfor trænet målrettet frem mod denne periode. Helt formsvag kan han ikke være, og det vil ligne Soudal dårligt ikke at give ham chancen. Når han får den, plejer han sjældent at misse udbruddet, når starten er så hård som denne og nærmest skabt til en råstærk fyr som ham.

Det er klart, at han har det evige problem, at han skal gøre det færdigt ved at køre alene. Det er ikke let i en finale som denne, men den er hård nok til, at han kan slide sine rivaler ned. I år han klatret skræmmende godt og langt bedre end tidligere, og nu er han så god, at den stejle bakke måske endda kan være en fordel, som kan udnyttes til slet og ret at køre fra rivalerne. Derudover skal han bare finde ét øjebliks uopmærksomhed for at køre væk, og lykkes det, er den bedste Cavagna næsten umulig at hente i dette uvejsomme terræn, der aldrig bliver for stejlt. Det er klart, at han også har enkeltstarten i tankerne, og det kan anspore ham til at spare sig, men det er trods alt først på onsdag. Det er nu, han er på hjemmebane, og derfor tror jeg, at han satser på et af sine mange udbrud - og kører han, som han gjorde i foråret, bliver han ikke let at stoppe.

Det er også en fremragende etape for Fred Wright, der i Touren og Vueltaen udviklede sig til en sand udbryderkonge, selvom han aldrig fik gjort det færdigt. Han levede ikke helt op til mine forventninger i foråret, men de var også ganske høje, og særlig i Flandern Rundt havde han et højt niveau. Min bekymring kan være, at han plejer at skulle bruge nogle løb for at få varmet motoren op, og jeg kan frygte, at Bahrain holder ham hos Mikel Landa. De har dog sagt, at han får sine chancer for i hvert fald at spurte i denne indledende fase, og da Landa i dag smed dum tid, er der vel lidt mere frihed til at gå efter en etape. Får han friheden, er han en mester i at ramme udbruddet, og han kan som bekendt også slå de fleste af de potentielle rivaler i en spurt.

Jeg har også megen fidus til Georg Zimmermann. Tyskeren kan være lidt svingende, men har generelt hævet sit niveau enormt på det sidste. Lige nu synes han heldigvis flyvende. Det så vi i tirsdags, hvor han klarede bjergene langt bedre end normalt, og vi så det i Appenninerne i fredags. Han er ikke en mand, man vil frygte at give trøjen, og vi ved i hvert fald, at Intermarché vil gøre alt for at ramme udbruddet - måske særligt efter dagens store skuffelse. Her ligner formstærke Zimmermann manden, der kan jagte revanchen, og han er skabt til terrænet i finalen, også fordi han er hurtig på stregen.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Jeg vil pokkers gerne have Maxim Van Gils som den store favorit, men jeg er usikker på, hvor meget plads de tør give ham. Han er her ikke for at køre klassement, for bjergene er for voldsomme, men måske er de lidt bekymrede for ham, når han trods alt kørte et flot klassement i Oman tidligere i år. Den bekymring er utvivlsomt ubegrundet, og når de tør give Vuillermoz en trøje, som de gjorde sidste år, bør de også tude det med Van Gils. Han har nået helt nye højder i år, både med sin kørsel i Oman og Strade, men særligt med tre top 11-placeringer i Ardennerne, og han er først og fremmest blevet stabil, hvad han slet ikke plejede at være. Alligevel skaber tirsdagens DNF usikkerhed, når han netop hidtil har været så svingende og har holdt pause, men i det mindste sad han med hjem i dag. Som han har vist hele året, senest i dag, er han uhyggeligt svær at slå i en spurt, særligt når det stiger. Det er derfor primært usikkerheden om hans frihed, der får mig til at rangere ham lidt lavere.

Hvem var det, der drog fordel af, at Jumbo ikke forsvarede trøjen sidste år? Det var jo Alexis Vuillermoz, så hvorfor skulle han ikke gå efter en gentagelse? Denne gang passer etapen ham endda langt bedre, end den gjorde sidste år, hvor terrænet var betydeligt lettere. Nu taler den hårde start for, at han har en god chance for at ramme udbruddet, og den sidste rundstrækning har glimrende terræn for en ardennertype som ham. Hurtig er han også, som han bekræftede med sidste års sejr, men til gengæld kan hans form være usikker. Han missede det meste af foråret efter to styrt, og vi har derfor ikke set meget til ham. Sidste år genrejstes han imidlertid med den bedste kørsel i flere år, og har han trænet sig op på samme niveau frem mod Touren, burde han have alle forudsætninger for at vinde 2. etape for andet år i træk.

Jeg ville gerne rangere Axel Zingle noget højere, men jeg er bange for, at han satser hele butikken på en spurt. Det stigende opløb passer ham nemlig som fod i hose, og derfor vil det være det naturlige valg. Han får imidlertid svært ved at slå Laporte, og derfor håber jeg, at han er frisk på et udbrud i stedet. Der er vel ingen potentielle udbrydere, der slår ham på stregen her, og han synes nu at have nået et niveau, hvor han også kan begå sig på WorldTouren. Han er ikke nogen stor klatrer, men disse eksplosive bakker passer ham sublimt - hvis altså han tør give sig i kast med et udbrud, der risikerer at ødelægge hans chancer i en spurt.

Jeg har lidt samme forbehold over for Andrea Bagioli, som jeg har over for Van Gils, men her bør bekymringen være mindre. Selvom han endte som en pæn nr. 16 sidste år, har han aldrig kunnet køre klassement i store bjergløb som dette. Spørgsmålet er måske snarere, om hans hold giver ham friheden. Det er en af de etaper, der er en chance for Vernon, og det kan sagtens ske, at det kun er den lokale helt, Cavagna, der måske får lov at forsøge sig. Jeg håber dog, at de giver ham pladsen, for etapen passer ham perfekt, ikke mindst de eksplosive bakker i finalen og den stigende spurt. Til gengæld ved vi også, at Bagioli er blandt feltets allermest svingende og har et meget lavt bundniveau. Derfor er det langt fra sikkert, at formen efter en lang pause rækker, for dagens resultat siger trods alt ikke alt for meget om hans form.

Hvad så med Rune Herregodts igen? Det er klart, at det mest logiske er, at han skal bruge dagen på at komme sig, også fordi han formentlig har visse ambitioner på enkeltstarten, men jeg håber, at han er frisk igen. Som beskrevet i analysen har han forbedret sig ganske enormt i år, og vi ved fra hans tre tidligere udbudssejre, at han i forvejen er en sand udbryderkonge. Som han spurtede i Portugal tidligere i år, er der ikke mange, der slår ham på stregen, men som han bekræftede i dag, er han også skabt til at køre alene i dette terræn. Alt sammen handler det om, hvorvidt han er frisk på at give den endnu et skud efter dagens enorme kraftanstrengelse - men man rejser sig jo bedst ved det træ, hvor man er faldet.

Det har godt nok ikke været et godt år for Robert Stannard. Australieren har slet ikke fundet sit niveau, og det gør det svært at være meget optimistisk. Dette er imidlertid hans første løb efter pausen, og man må tro, at han drømmer om at komme med til Touren. Sidste år fandt han sin bedste form netop i sommerperioden - ganske vist i juli - og hvis han har genfundet de ben, er dette en perfekt etape for en ardennertype som ham. Spurten i dag var ikke overbevisende, men spurter han som i Vallonien, er der ikke mange, der slår ham her, og bakkerne passer ham også perfekt. Han har bare en del at bevise efter et år, der ikke er gået som ønsket eller håbet.

Hvad skal man mene om Pierre Latour? Franskmanden smed en bondegård i dag, og det skaber bekymring efter et uhyre skuffende forår, hvor hans bundniveau var meget lavt, og hvor han endda også styrtede i tide og utide. Måske er der alligevel håb. Holdet har sagt, at de skal have ham tilbage på sporet ved at droppe klassementer og forsøge at tage en tiltrængt sejr, så måske smed han bare tid med vilje. Det er klart, at hans elendige sæson gør det svært for alvor at tro på det, men det er trods alt to måneder siden sidste løb og styrt, og planen er, at han skal med til Touren. En formstærk Latour er skabt til dette terræn, da han er stærk, hurtige og eksplosiv.

Går Oscar Onley efter udbruddet? Jeg tror det ikke, for DSM har sagt, at han skal køre klassement. Omvendt har holdet også sagt, at de først og fremmest er her for etaper, og her ligner han deres bedste bud. Frygten er, at han ikke får frihed, men han har i år været så langt fra de bedste, at de store hold går i panik, hvis de ikke giver ham lidt frihed. Som han senest viste som lead-out man for Romain Bardet i Romandiet, har han god fart, særligt i en stigende finale, og det er i dette eksplosive terræn, han indtil nu har imponeret. Det primære spørgsmål er, om et udbrud er hans ambition, og om han får friheden til at opsøge det.

Når jeg nævner Herregodts, skal jeg vel også nævne Dorian Godon igen. Også han skal formentlig komme sig, men modsat belgieren skal han ikke spare sig til en enkeltstart. I dag bekræftede han i for ham svært terræn, at han er i god form efter sin pause, og han står meget bedre på morgendagens rute, hvor stigningerne er kortere. Han har nået helt nye højder i år, ikke mindst med sejren i Brabantse Pijl, og nærmer han sig det niveau, vil han stå meget stærkt på denne rute, også fordi han kan slå mange i denne stigende spurt.

Læs også

Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege

Jeg kan også have lidt fidus til Simon Guglielmi. Han er stadig uden de helt store resultater, men han har forbedret sig ganske voldsomt i år. Han imponerede mig i hvert fald meget i Tirreno og Baskerlandet, men det er til gengæld også klart, at vi ikke ved, hvor han står formmæssigt. Sidste år var det imidlertid i dette løb, hvor han med en samlet 29. plads for første gang viste mig, hvor meget han har forbedret sig, og denne etape burde passe ham ganske perfekt. Han er nemlig en ardennertype, og selvom han sjældent viser det, er han også relativt hurtig i en spurt.

Hvor står Nicola Conci? Det har været et elendigt år for italieneren, der ellers nåede helt nye højder sidste år, hvor han endda kørte sig på Italiens VM-hold. Han forlod jo Giroen med sygdom, og her nåede han på e. etape at vise, at han stadig var milevidt fra sit 2022-niveau. På den baggrund kan det være svært at tro på ham, men sandt er det også, at det er en etape, der passer ham. Han er god på eksplosive stigninger og tillige ganske hurtig, og hvis han vitterligt nærmer sig det, han viste sidste år, kan han utvivlsomt vinde her.

Lidt af det samme kan siges om Natnael Tesfatsion. Også han forlod Giroen med sygdom efter et år, hvor han slet ikke har nået sit niveau fra 2022, og også for ham gælder, at det er tvivlsomt, om han er i form, nu hvor årets store mål ligger bag ham. Hvis han er klar igen og har fundet det niveau, vi har savnet i år, står han imidlertid ganske stærkt her. Han er i hvert fald meget hurtig og stærk i eksplosivt terræn, men måske er det et dårligt tegn for formen, at holdet i dag valgte at køre spurten for Markus Hoelgaard og ikke for ham.

Kan Greg Van Avermaet tage en sidste sejr på WorldTouren? Han har jo i hvert fald lige brudt sin lange tørke med sejren i Boucles de l’Aulne, men vi så også i Dunkerque, at han stadig er langt fra sit gamle niveau. Den gamle Van Avermaet havde også blandet sig i dagens spurt, men måske skulle han hjælpe Ben O’Connor på nedkørslen. Det kan man i hvert fald håbe, for det er en etape, der passer belgieren perfekt, særligt nu hvor han har vist, at han ikke har tabt hele sin gamle fart. På den anden side er det også nogen tid siden, han for alvor har været konkurrencedygtig på dette niveau, og det er ikke sikkert, at han er det, bare fordi han vinder et svagt besat 1.1-løb.

Lotto har også Harry Sweeny, der er lidt af en lottokupon. Det meste af tiden er hans niveau bekymrende lavt, men når han er kørende, tager han mig ofte på sengen. Hans klatring på kongeetapen i Ain sidste år var sensationel, og i starten af sæsonen kørte han også rasende stærkt. Hvor han står nu, er ret svært at sige, men han har i hvert fald haft en lang pause, der giver håb. Hans problem er, at han er slået af de fleste i en spurt, og det er tvivlsomt, om han er stærk nok til at køre alene, hvorfor han nok skal vinde via taktik.

En rytter, der har skuffet meget i år, er Jason Osborne. Roeren viste ellers meget lovende takter sidste år, men i år har det virkelig knebet. Der var dog opløftende takter i Romandiet inden pausen, og nu har han været væk så længe, at vi ikke aner, hvor han står. Han er i samme situation som Sweeny i den forstand, at han er slået på stregen, men til gengæld er han rasende stærk i dette terræn. Finder han benene fra sidste år, bør han med det rette held i det taktiske spil være klar til også at vinde på WorldTouren.

Er etapen for hård for Nils Politt? Jeg tror det. Tyskeren kan godt køre op ad, men han virkede bestemt ikke flyvende i dag, hvor han kun tog en kort føring, inden han gled baglæns. Omvendt er det kun én bakke på rundstrækningen, der for alvor kan true ham, og kan han komme den i forkøbet eller kæmpe sig tilbage, passer resten af terrænet ham fint. Spurte kan han også, og han har generelt virket stærk i år. Spørgsmålet er dog, om han får frihed på en dag, hvor Bora næsten skal tro på deres to hurtige folk, hvis deres deltagelse skal give mening.

EF har Sean Quinn , der burde være skabt til denne etape. Det er mest i ardennerterræn, vi har set ham, og han viste sidste år, hvor hurtig han er. Til gengæld har hans 2022 været en katastrofe, og selvom det i det mindste var opløftende at se ham sidde med hjem i dag, skal han vise noget helt andet end tidligere i år, hvis han skal vinde denne etape. Hans potentiale i dette terræn er i kraft af hans spurt dog så stort, at han fortjener en omtale, hvis han endelig har fundet sig selv igen.

Endelig er der Anthony Perez og Benjamin Thomas. Begge burde rangere meget højt, fordi de er skabt til dette terræn og hurtige i en spurt. I begyndelsen af året så vi endda den i særklasse bedste Perez nogensinde, og efter en svag sæson viste Thomas livstegn med sejren på enkeltstarten i Dunkerque. Problemet er, at de i dag blev sat klart til vægs, og det er svært at tro, at det var bevidst, når de var helt afgørende for både Zingle i spurten og for Guillaume Martin. Perez har nemlig heller ikke vist form i lang tid, og Thomas missede Mayenne uden nogen videre begrundelse. Det lugter ikke af etapevindende form, men i kraft af deres potentiale nævner jeg dem alligevel.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Jeg ville gerne nævne Mathieu Burgaudeau, men efter dagens styrt er det svært at tro på ham. Anthony Delaplace viste chokerende god form i tirsdags, men får pokkers svært ved at gøre det færdigt. Omar Fraile, Ben Turner og Kevin Geniets var indlysende bud, men får næppe lov af deres hold, mens Nans Peters virker meget formsvag. Franck Bonnamour, Thomas De Gendt og Victor Campenaerts mangler for meget efter deres respektive skader, og selvom han gjorde det godt i dag, tvivler jeg på, at vi vil se Mauri Vansevenant i udbrud, når han har været skadet så længe, og holdet kan vinde etapen med Vernon. Jeg tror, at etapen er for hård for den Oliver Naesen, vi kender i dag, og jeg tvivler på, at James Shaw kan vinde, selvom han har set godt ud i år. Nelson Oliveira er brølstærk i år, men skal blive hos Enric Mas, og selvom der endelig er livstegn fra Marco Brenner, har jeg svært ved at se ham vinde. Fredrik Dversnes synes langt fra forårets form, og Anthon Charmig havde det svært i dag, som også den stadig formsvage Andrea Piccolo, Gianmarco Garofoli og Lorenzo Milesi havde det. Endelig er det længe siden, vi har set Tobias Bayer fremme i hårdt terræn, selvom hans lead-out i dag var flot, og dagens spurt overbeviser ikke om, at Markus Hoelgaard endelig er tilbage.

Får vi en spurt, vil jeg tro, at det bliver ret selektivt. Udbruddet skal formentlig jagtes benhårdt, og derfor vil der blive kørt stærkt på bakkerne, hvad Jumbo også har en interesse i. På disse bakker er Christophe Laporte som en fisk i vandet, og det samme er han i den stigende spurt, hvorfor han i mine øjne er storfavorit. I dette stigende opløb kan Julian Alaphilippe og Axel Zingle være hans værste rivaler, men også Omar Fraile, der vist havde defekt i dag, og som slet og ret var sublim i den stigende spurt, han vandt i Andalusien. Det er også en virkelig god spurt for Danny van Poppel. Desværre tror jeg, at han som i dag bliver for ristet undervejs. Det hårde tempo vil til gengæld være perfekt for Maxim Van Gils, der så meget hurtig ud både i dag og i puncheurspurten i Catalonien, og jeg vil også forvente endnu en fin placering, men ikke en sejr til Matteo Trentin. På vinderpotentiale vil jeg også rangere Ethan Vernon højt, for han viste i Dunkerque evner i stigende spurter, men jeg tror, at finalen bliver kørt for hårdt, og det gælder efter i dag også for Milan Menten, selvom hans speciale er stigende spurter. I dag kørte Soudal for Andrea Bagioli som plan B for Vernon. Han står også igen stærkt, men i et stigende opløb vil jeg tro, at Alaphilippe vil tage sin chance, også på bekostning af Florian Senechal. Andre, der kan blande sig, er Robert Stannard, Rune Herregodts, Dorian Godon, Fred Wright, Greg Van Avermaet, Edvald Boasson Hagen, Natnael Tesfatsion, Gianmarco Garofoli, Sean Quinn, Simon Guglielmi, Clement Champoussin, Marco Brenner, Oscar Onley, Markus Hoelgaard, Giulio Ciccone og Tobias Johannessen, mens jeg bliver overrasket, hvis ikke det bliver for hårdt for Sam Bennett, Dylan Groenewegen, Lionel Taminiaux, Hugo Hofstetter, Matevz Govekar, Madis Mihkels og Jon Aberasturi.

OPDATERING: Som det fremgår af ovenstående tor jeg meget på Fraile i denne stigende spurt, hvis han kører den. Ved en fejl fremgik han ikke af rangeringen nedenfor, men det er rettet nu.

Feltet.dks vinderbud: Remi Cavagna

Øvrige vinderkandidater: Fred Wright, Georg Zimmermann

Outsidere: Maxim Van Gils, Alexis Vuillermoz, Axel Zingle, Andrea Bagioli, Rune Herregodts

Jokers: Robert Stannard, Pierre Latour, Oscar Onley, Dorian Godon, Simon Guglielmi, Nicola Conci, Natnael Tesfatsion, Greg Van Avermaet, Harry Sweeny, Jason Osborne, Nils Politt, Sean Quinn, Anthony Perez, Benjamin Thomas

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge efter vinderpotentiale): Christophe Laporte, Julian Alaphilippe, Axel Zingle, Omar Fraile, Danny van Poppel, Ethan Vernon, Maxim Van Gils, Matteo Trentin, Andrea Bagioli, Robert Stannard, Milan Menten, Sam Bennett, Jon Aberasturi, Rune Herregodts, Dorian Godon, Fred Wright

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE