Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af Giro di Sicilia

Optakt: 2. etape af Giro di Sicilia

04. april 2019 14:59Foto: Sirotti

Riccardo Stacchiotti blev første mand i førertrøjen siden 1977 efter en fornem spurtsejr, og han og de andre sprintere håber nu at komme til fadet en sidste gang på torsdagens 236 km lange maraton. Det bliver dog ikke en let sag, for trods en flad finale er der mere end 3000 højdemeter på programmet, og med udsigt til kraftig sidevind kan 2. etape udvikle sig til en dramatisk affære.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Efter en dag, der hovedsageligt blev tilbragt langs vandet, skal feltet for første gang besøge Siciliens kuperede indre på en monsteretape, der over 236 km fører feltet til hovedbyen Palermo. Det betyder, at feltet udsættes for ganske vanskeligt terræn og mere end 3000 højdemeter, men alt sammen kommer det i løbet første del. Den sidste tredjedel fører igen nemlig igennem det flade kystlandskab, og derfor håber sprinterne også torsdag at skulle slås om sejren.

 

I alt er der altså hele 236 km på menuen, og de fører feltet mellem de to kystbyer Capo d’Orlando og Palermo, der begge ligger på den nordlige del af øen. Det første lange stykke er meget enkelt, idet man følger den helt flade kystvej mod sydvest og vest, og der er derfor ikke skyggen af terrænmæssige udfordringer i denne fase. Det ændrer sig kort inden byen Cefalu, hvor man drejer mod syd og sætter kursen mod den indre del af øen. Her skal man op over en 6,9 km lang stigning, der stiger med 4,3% og har top efter knap 80 km, inden lidt småkuperet terræn leder ind på dagens eneste kategoriserede stigning, Geraci Siculo (15,0 km, 4,9%, max. 9%), der har top efter 108,0 km. Der venter ingen umiddelbar nedkørsel, men i stedet fortsætter man op ad en 2,4 km lang bakke, der stiger med 4,4% i gennemsnit og har top efter godt 120 km i etapens højeste punkt 1148 m over havets overflade.

 

Herfra bliver det lettere, når man drejer mod vest for igennem generelt faldende terræn at køre hen over nogle småbakker, hvoraf den ene stiger med 4,8% over 2,5 km og har top efter godt 140 km. Herefter drejer man endelig mod nordvest for via en lang og teknisk nedkørsel at køre ned mod vandet, hvor man rammer kystvejen igen efter ca. 190 km. Herfra går det langs vandet mod nordvest, idet man dog skal op over en 1,4 km lang bakke, der fører op til dagens spurt efter 199,0 km, og som stiger med 5,6% i gennemsnit. Det er sidste udfordring, da det herfra går mod nordvest og vest langs den helt flade kyst frem til Palermo. Her venter en helt flad og ukompliceret finale uden skarpe sving på de sidste 5 km, inden en blød kurve leder ind på den 7,5 m brede, 600 m lange opløbsstrækning.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Etapen byder på i alt 3095 højdemeter.

 

Palermo var senest vært for et stort cykelløb i 2008, hvor Giroen blev skudt i gang med et holdløb, som blev vundet af Garmin og sendte Christian Vande Velde i løbets førertrøje.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Efter en flot solskinsdag vil Sicilien vise sig fra en uvant og regnfuld side i de kommende dage. Værst ser det ud torsdag, hvor rytterne kan se frem til en lang dag i våde betingelser, idet der gennem hele etapen vil være en 50% risiko for byger. Temperaturen vil nå 19 grader, og det vil samtidig være usædvanligt blæsende med en hård vind fra syd. Det giver sidevind på det indledende kyststykke, inden man får modvind på dagens stigning. Derefter venter endnu et sidevindsstykke, inden man får sidemedvind på nedkørslen. Til slut vil der være sidemedvind på det knap 50 km lange og helt flade kyststykke, og det varer ved helt frem til målet ved havnefronten i Palermo.

 

Favoritterne

Dagens indledende etape endte i den ventede massespurt, og det lykkedes aldrig at udnytte stigningen til at skabe den store splittelse. Dermed var det kun de helt tunge drenge, Riccardo Minali og Alfdan De Decker, der ikke overlevede strabadserne, og det blev altså en relativt simpel sprinteretape, hvor Riccardo Stacchiotti endnu engang viste, hvordan han er blomstret op efter at være kommet væk fra den anonyme rolle som lead-out man hos Nippo. Også på etape 1a i Coppi e Bartali var han hurtigst, og i dag fik han endelig den store sejr, han havde fortjent for en uge siden.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Spørgsmålet er nu, om han kan gøre det igen. Morgendagens etape er sprinternes sidste chance, men den er bestemt ikke så let, som man skulle tro. Ikke blot er den 236 km lang, den byder også på mere end 3000 højdemeter. Kobler man det med udsigten til kraftig sidevind på en dag, hvor Sicilien bestemt ikke viser sig fra sin pæne side, er der lagt op til knaldhårdt cykelløb.

 

Det er imidlertid lidt uafklaret, hvem der vil tage initiativ til også at gøre løbet hårdt. Mange hold har en sprinter, de skal beskytte, og andre vil gerne spare kræfter inden de kommende etaper, der afgør klassementet. På den anden side kunne man sagtens forestille sig, at en fyr som lokale Giovanni Visconti kunne have en interesse i at skabe lidt ravage med offensiv kørsel på stigningen, hvor det ikke vil være muligt for sprinterholdene at køre stærkt. Derfor kan det godt blive en mere animeret etape, end vi så det i dag.

 

Uanset hvad er der lagt op til offensiv kørsel fra start. De mange mindre hold vil gerne i udbrud i et løb, der sendes på tv, og derfor vil vi utvivlsomt se, at det vil tage tid, inden udbruddet etableres. Samtidig er der kraftig sidevind allerede på det indledende stykke, og det kan sagtens tænkes, at feltet splittes allerede her. Under alle omstændigheder vil det gøre det hele stressende og sikre, at udbruddet næppe kommer for langt foran.

 

Bliver der brug for en jagt, må man formode, at Giotti vil gøre trøjen ære og forsøge at forsvare den, og man må også formode, at UAE og Androni vil gå efter løbets sidste potentielle massespurt. Herefter bliver det interessant at se, hvad der vil ske på stigningen. Som sagt kan der komme angreb, men vi vil formode, at især Wanty, der er kommet for at vinde løbet, vil sikre, at Visconti-typerne ikke får held med det foretagende. Til gengæld må man formode, at stigningen denne gang er så svær, at der vil blive ryddet mere ud i sprinterne.

 

Spørgsmålet er, om de kan komme tilbage. Det bliver ikke let. Når de rammer kysten, er der nemlig knaldhård sidevind, og derfor vil farten være opskruet hele vejen. Vi udelukker bestemt ikke, at der sker splittelser - faktisk bør det ske, hvis terrænet blot er nogenlunde åbent - og vi forventer derfor en lynhurtig og nervøs finale. Det bør derfor munde ud i en eller anden form for spurt, men denne gang sandsynligvis kun for de hårdføre folk, der har klaret både stigninger og sidevind.

 

Det får os til igen at pege på Manuel Belletti som vores favorit. I dag kontrollerede Androni det meste af etapen i et forsøg på at sætte deres erfarne sprinter op til sejr, og også i finalen var de altdominerende. I sidste ende blev han akkurat overspurtet af Stacchiotti, men efter en relativt let dag var det ikke uventet, at rivalen var en anelse hurtigere. Det kan han formentlig rette op på i morgen, hvor han som en langt mere robust type og med et meget stærkt hold ved sin side, meget vel kan være den eneste klassiske sprinter, der kommer med hjem. Lykkes det, bliver han meget svær at slå, ikke mindst med et tog, der tæller folk som Francesco Gavazzi, Marco Frapporti og Matteo Montaguti. Selv hvis der er flere hurtige folk med hjem, vil han have glæde af det hårdere, og derfor tror vi, at han endelig tager sæsonens første sejr.

 

I dag fik Juan Sebastian Molano det perfekte lead-out af Roberto Ferrari, men han måtte lidt overraskende sande, at der var flere folk, der var klart hurtigere. Til gengæld var det opløftende, at han i sit comeback efter en skadespause kunne gøre det så hæderligt. Spørgsmålet er nu, om formen rækker til at klare torsdagens hårdere etape. Vi så i Colombia, at han er en fremragende klatrer, men efter en pause er det ikke sikkert, at benene rækker. På papiret er han dog en så holdbar fyr, at han burde kunne sidde med hjem. Nu skal han blot vise, at han også kan spurte lige så godt, som han gjorde, da han vandt sin etape i Colombia.

 

Det er efterhånden en deprimerende at se, hvordan Luca Pacioni gang på gang får for lidt ud af sin topfart. Det var også tilfældet i dagens spurt, hvor han igen sad for langt tilbage, men alligevel kom hurtigt til sidste og endte på en 3. plads. Det står efterhånden soleklart, at han kan overspurte de fleste, men han skal have styr på sin positionering. I morgen er det dog stigningen, der er den store udfordring, og det er langt fra sikkert, at han kommer med hjem og bevarer friskheden efter sidevinden. Omvendt er det heller ikke umuligt, og den lette finale i et mindre felt burde gøre det enklere at manøvrere i sidevinden. Lykkes det endelig at sidde i position, er han i hvert fald hurtig nok til at vinde.

 

Som sagt så vi i dag for andet løb i træk, at Riccardo Stacchiotti er lynhurtig. Der er næppe nogen i dette felt, der er hurtigere end ham. Til gengæld er han også en yderst tung herre, der bestemt ikke har glæde af morgendagens langt hårdere etape. Vi tror ganske enkelt, at han klarer strabadserne på så lang og svær en dag. Omvendt kommer stigningen også så tidligt, at det ikke helt kan udelukkes, og i en spurt ved vi, at han kan slå alle i dette felt.

 

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

 

I gamle dag var Sergey Shilov specialist i at spurte efter kuperede løb, men desværre er han i de senere år forsvundet helt fra scenen. Derfor var det særdeles opløftende at se ham sikre sig en 4. plads i dag, og det må helt sikkert give mod på fortsættelsen. Kan han virkelig finde de gamle ben, der gav ham sejre i løb som Trofeo Matteotti og Prueba Villafranca, har han i hvert fald ingen problemer med at overleve stigningerne, og så kan løbet faktisk kun blive for let. Skal han op mod de klassiske sprintere, bliver det nok svært, men efter en vanskelig dag ligner han et godt bud.

 

Det kunne Paolo Toto også være. Italieneren har i hvert fald i Trofeo Laigueglia, hvor han sidste år var på podiet, vist sig meget klatrestærk. I Coppi e Bartali var han ikke flyvende, men han burde stadig være en af de mere holdbare sprinter. Ryddes der ud i feltet, står han med gode chancer for at være blandt de hurtigste.

 

Det samme er tilfældet for Marco Tizza og Colin Joyce . Særligt Tizza klatrede imponerende sidste efterår, og han viste også fornuftig form i Coppi e Bartali. Joyce viste med etapesejren i Arctic Race, at også han er yderst holdbar. Løbet skal være meget hårdt for, at de kan vinde, men det kan heller ikke udelukkes, at det bliver netop det. Også Iuri Filosi kan forsøge sig, men det vil være overraskende, hvis det bliver hårdt nok til, at han vil være hurtigste mand.

 

I teorien burde Vincenzo Albanese også være en holdbar sprinter, men han er aldrig kommet i nærheden af at indfri sit potentiale. I dag blev det til en hæderlig, men ikke prangende 8. plads. Det kan han formentlig gøre bedre i morgen, hvor han nok vil være oppe mod færre sprintere. Det er dog langtfra sikkert, at han kommer hjem, ikke mindst fordi hans Bardiani-hold ikke just er det bedste til sidevinden.

 

Endelig vil vi pege på Simone Velasco og Davide Gabburo. De to Neri Sottoli-ryttere viste på hhv. 3. og 5. etape i Coppi e Bartali, at de er glimrende afsluttere i mindre grupper. Som udgangspunkt skal de køre for Pacioni, men bliver det meget hårdt, kan de måske komme i spil. Man kan heller ikke helt udelukke, at Giovanni Visconti vil køre spurten på hjemøen, hvis det har været hårdt nok.

 

Til gengæld regner vi ikke med, at sprinterne Damiano Cima, Alexander Porsev, Marco Maronese, Marco Bernardinetti, Riccardo Minali eller Alfdan De Decker sidder med hjem. Danske Andreas Stokbro kan måske forsøge sig, men får svært ved at vinde, og det samme gør de ellers relativt holdbare Kristian Sbaragli og Edwin Avila. Endelig kan Francesco Gavazzi måske forsøge sig, men det vil kræve, at Belletti er faldet fra, hvilket ikke er sandsynligt.

 

Feltet.dks vinderbud: Manuel Belletti

Øvrige vinderkandidater: Juan Sebastian Molano, Luca Pacioni

Outsidere: Riccardo Stacchiotti, Sergey Shilov, Paolo Toto

Jokers: Marco Tizza, Colin Joyce, Vincenzo Albanese, Simone Velasco, Davide Gabburo, Franscesco Gavazzi

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Giro di Sicilia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?