Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Remco Evenepoel gav hele feltet et lammende uppercut med en sand magtdemonstration på den indledende enkeltstart, og derfor er der nok en klassementsrytter eller to, der har brug for at slikke sårene. Den mulighed får de heldigvis søndag, hvor der venter en for dette løb usædvanligt let etape, som måske nok byder på små 2000 højdemeter, men burde give sprinterne lejlighed til at strække benene for første gang i år.
Annonce
STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER
MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE
Ruten
I langt de fleste grand tours er den første linjeløbsetape en sag for sprinterne, og sådan vil det også være i årets Giro. I et løb, hvor næsten alle etaper byder på mere end 2000 højdemeter, bydes der endda på lidt af et særsyn, da den 202 km - endnu en af løbets lange distancer - ned langs Adriaterhavet er en af de fladeste i løbet. Det betyder dog ikke, at det er helt fladt, da et par tidlige afstikkere ind i det terræn, vi kender fra Tirreno-Adriatico, bringer rytterne op over næsten 1900 højdemeter, men da det stort set aldrig blæser i området, og da de sidste små 75 km er stort set helt flade, er det svært at tro, at vi ikke på andendagen bliver vidner til løbets første massespurt.
Med en distance på 202,0 km er der tale om en af løbets mange etaper på mere end 200 km, og den fører feltet fra Teramo til San Salvo. Mens målbyen ligger helt ud til Adriaterhavet, er startbyen placeret et lille stykke inde i landet i det kuperede terræn, vi kender fra Tirreno-Adriatico, og derfor er det en ganske hård begyndelse. Først følger man kortvarigt en let faldende vej mod nordøst med retning mod vandet, men hurtigt drejer man mod nord for at passere en stigning (5,4 km, 4,4%), der har top efter 12,6 km i byen Bellante. En nedkørsel leder nu videre mod nord, nordøst og igen nord, inden man kører mod nordvest op ad en blød bakke, der har top efter 32,2 km. Her drejer man mod nordvest for at køre ad en kort nedkørsel og op ad en lille bakke til det nordligste punkt, som passeres efter 38,8 km, hvorefter en enkel nedkørsel leder mod sydøst ned til havet, der nås i kystbyen Alba Adriatica efter 45,6 km.
Nu er den hårde start overstået, og her bliver det i en periode meget enkelt. Det går nemlig mod sydøst ned langs kystvejen, der er helt flad og uden sving. Umiddelbart efter byen Pineto, der passeres efter 75,6 km, foretager man imidlertid en afstikker ind i landet, når man drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 4-stigningen Silvi Paese (3,5 km, 5,2%, max. 10%), der er en helt jævn stigning med top efter 84,5 km. En helt enkel nedkørsel leder herfra med det samme mod sydøst tilbage til kysten, som nås i byen Montesilvano efter 94,0 km. Nu bliver det igen helt enkelt, når man fortsætter mod sydøst ned langs den flade kystvej frem til storbyen Pescara, hvor dagens første spurt køres efter 101,5 km, og hvor man indleder den anden afstikker ind i landet.
Her drejer man nemlig mod sydvest, men det er fortsat helt fladt, når man kører ind gennem dalen med bakker til begge side, indtil man drejer mod sydøst for at køre op ad den spektakulære og ikke-kategoriserede stigning op til byen Chieti, der er kendt fra Tirreno-Adriatico. Den stiger med 5,9% over 4,5 km, men har efter en let første kilometer med 3,3% nu to kilometer med 7-9%, inden den flader ud med 5,4% over de sidste 1500 m frem mod toppen, hvor dagens anden spurt køres efter 121,6 km. En enkel nedkørsel leder nu mod øst, inden man med det samme fortsætter mod øst op ad kategori 4-stigningen Ripa Teatina (1,9 km, 5,7%, max. 10%), der efter en let start slutter med 1100 med 6-7% frem mod toppen, som rundes efter 130,3 km.
Nu er det slut med dagens vanskeligheder. En let nedkørsel leder mod øst og nordøst tilbage til kysten, der nås i byen Quattro Strade efter 135,2 km. Her drejer man igen mod sydøst for at følge den næsten helt flade og lige kystvej ind gennem lørdagens målby, Ortona, der passeres efter 151,8 km, og lørdagens startby, Fossacesia Marina, der passeres efter 167,1 km. Herfra går det videre mod sydøst ned ad den flade kystvej, indtil man kortvarigt kører mod syd forbi byen Vasto, inden det slutteligt atter går mod sydøst ad kystvejen ind til målbyen, hvor de sidste 5 km er helt flade. Her drejer man til venstre i en rundkørsel med 1400 m igen, inden der er et sidste skarpt sving med 1000 m igen, hvorefter det går mod nordøst op langs vandet frem til stregen ad en 8 m bred vej.
Etapen byder på i alt 1858 højdemeter.
San Salvo har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et UCI-løb. Det var i 2001-udgaven af det lille Giro d’Abruzzo, hvor Roberto Petito vandt en massespurt foran Sasa Gajicic og Massimo Strazzer.
STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER
MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE
Vejret
Den vejrmæssigt flotte åbning på løbet fortsætter, inden der venter vådere betingelser fra mandag. Søndagen byder kun på få skyer, men til allersidste kan det blive en anelse mere overskyet som indledning på overgangen til dårligere vejr. Det vil også være varmt med en temperatur på 24 grader ved starten og 22 grader i målbyen. Vinden vil bare være let (9-14 km/t) og komme fra øst. Det giver hovedsageligt sidemodvind frem til første spurt, hvorefter man får sidemedvind frem til bakken op til anden spurt. Herfra vil der være mod- og sidemodvind resten af vejen. Det gælder også i hele finalen.
Analyse af 1. etape
Her kan du læse min analyse af, hvordan Remco Evenepoel med sin magtdemonstration på 1. etape åbnede løbet med at give rivalerne et lammende uppercut.
Favoritterne
Det hører til sjældenhederne, at den første linjeløbsetape i en grand tour ikke er en sag for sprinterne. Den tradition ændres der heller ikke på i årets Giro, men alligevel er årets første sprinteretape lidt af et særsyn. Det er for de hurtige folk nemlig en ganske speciel grand tour. Der er relativt mange etaper, der kan ende i en massespurt, men med undtagelse af Rom-etapen og den helt flade etape på Po-sletten i den tredje uge har de alle mange højdemeter og de fleste også en lang distance.
Det gælder også for denne etape, der således ikke skiller sig voldsomt ud fra mængden, men den er alligevel anderledes. Den er nemlig sammen med de to ovennævnte den eneste, der har færre end 2000 højdemeter. Det betyder dog ikke, at det er let. Vi kommer stadig op at kysse de 2000 meters klatring, men som det er tilfældet for flertallet af de meget kuperede sprinteretaper i dette løb, er langt de fleste højdemeter koncentreret tidligt på etapen.
Derfor burde der heller ikke være meget at rafle om. Dette er en af de allerbedste chancer for de rene sprintere, og der bliver derfor ikke taget risici. Dette er en dag, hvor de vil have deres første massespurt, og det ved alle naturligvis godt. Den første linjeløbsetape i en grand tour er derfor som regel en decideret langgaber. Vi er tidligt i løbet, hvorfor udbruddet ikke har skyggen af chance, og derfor er interessen for at angribe altid ganske minimal. Udbruddet kører 99 ud af 100 gange fra kilometer 0, og det vil efter alt at dømme gælde i morgen. Det er klart, at der er en bjergtrøje som et incitament til at angribe, og det betyder, at interessen er større, end den kan være på andre tidlige sprinteretaper, men som regel kommer man afsted, hvis man vil.
Det mønster gentager sig formentlig i morgen. Vi bør med det samme for etableret et udbrud domineret af de tre italienske wildcardhold. Andre kandidater til at deltage kunne være Ag2r, Intermarché, Israel-PT, Arkea og DSM, og skal man pege på ryttere, der kunne finde på at jagte en bjergtrøje, er det nærliggende at pege på Valerio Conti, Davide Gabburo, Paul Lapeira, Davide Bais, Francesco Gavazzi, Henok Mulubrhan, Alessandro Tonelli, Sven Erik Bystrøm, Simon Clarke, Marco Frigo, Clement Russo og Stefano Gandin, der alle har noget fart. Når udbruddet er kørt, vil Soudal tage kontrol, men de vil næppe skulle føre længe. Feltet tager aldrig mange chancer på denne første sprinteretape, og derfor bliver forspringet næppe stort, inden Movistar, Alpecin og Trek efter alt at dømme vil tage ansvaret og holde udbruddet i relativt kort snor.
Derefter bør etapen forløbe som en klassisk sprinteretape uden den store dramatik. Vind er der intet af - den, der er, er endda i form af modvind, hvilket er dårligt nyt for udbruddet - og bakkerne kommer så tidligt, at det ikke giver mening at bruge dem til at lægge pres på. Måske vil Trek køre lidt stærkere på dem, men ikke med det formål at sætte sprinterne af, mere for at trætte dem. Da udbruddet formentlig grundet bjergtrøjen vil være lidt større, bør etapen trods modvinden heller ikke gå helt i stå.
Undervejs kan udbruddet kæmpe om bjergtrøjen og spurtkonkurrencen i de to spurter. Jeg vil også forvente, at udbruddet er så stort, at der ikke bliver bonussekunder til feltet i den anden spurt, som er den eneste med tidsbonus. Den er ellers placeret spændende på toppen af Chieti-bakken, men den bør være en sag for udbruddet. Til gengæld bør der være en meget stor chance for, at der er færre ryttere end 8 i udbruddet, og derfor vil der i den første spurt være lidt småpoint at gå efter til pointtrøjen. Det vil formentlig være meget få, men spurten kommer tidligt, hvorfor man godt kan tillade sig at bruge lidt kræfter på det. Her kan vi med det samme se, hvem der har pointtrøjen for øje. Det gælder i hvert fald for Mads Pedersen, Michael Matthews og Fernando Gaviria samt til dels også for Kaden Groves, og mon ikke også Pascal Ackermann og måske Mark Cavendish vil blande sig, ligesom Simone Consonni ligeledes er en sandsynlig deltager i spurten.
Uanset disse begivenheder burde massespurten være sikker, og det bliver et relativt friskt felt, der vil komme frem, selvom de næsten 2000 højdemeter og mere end 200 km kan mærkes. Selve spurten er ganske enkel. Det går ad en bred boulevard frem til de to sving med hhv. 1400 m og 1000 m igen, og derefter venter en rigtig boulevardspurt på en stor, bred vej, hvor risikoen for at blive lukket inde er relativt begrænset. Det skyldes også, at sprinterfeltet denne gang er svagere, og der er meget få deciderede tog. De få stærke tog, der er i feltet, vil således få lettere ved at sætte sig igennem. Risikoen for at blive lukket inde eller sidde for langt tilbage, er der altid, men der er en vis sandsynlighed for, at farten vil tale, hvis man timer det rigtigt i modvinden.
Sprinterfeltet er som sagt ikke det stærkeste, og der er kun fire relativt stærke tog, nemlig Trek, Alpecin, Bahrain og Movistar, der også har etapens fire for mig største favoritter. Det kan for mig at se gå alle veje, men jeg prøver at pege på Kaden Groves. Australieren har i år bekræftet de enorme positioneringsproblemer, han har, og der gik en evighed, inden han endelig kunne komme til at spurte. Det lykkedes i det svage sprinterfelt i Catalonien, hvor modstanden var så begrænset, at han let kunne finde position, men også så begrænset, at det var svært at vurdere hans præcise fart.
Den var imidlertid meget høj i 2022, når han endelig kunne spurte frit. Det viste han på sidste etape i Tirreno, hvor han var klart hurtigste mand, selvom han ikke vandt, i Catalonien, hvor han slog Phil Bauhaus for rent bord, i Vueltaen, hvor han slog Mads Pedersen på dagen, hvor han endelig sad godt, og ikke mindst i Tyrkiet, hvor han slog Sam Bennett, Sam Welsford og Caleb Ewan på ren fart. Har han samme fart nu, vil jeg tro, at han er feltets hurtigste, men han skal stadig finde position.
Her hjælper det, at han for første gang i år har et godt tog, der tæller Kristian Sbaragli, Stefano Oldani samt ikke mindst erfarne Ramon Sinkeldam og Alexander Krieger, der også har rutine i rollen som sidste mand. Om de har den bedste lead-out man, er tvivlsomt, men samlet set har de det mest kraftfulde tog. Det er dem, der har den største chance for at dominere finalen, og vigtigst af alt bør de kunne placere Groves så godt, at han ikke bør blive lukket inde. Lykkes det, vil jeg tro, at han er hurtigste mand og kan gøre, som Alpecin plejede at gøre i 2021, nemlig vinde den første sprinteretape i en grand tour.
Jeg er dog ikke sikker på, at han er hurtigere end Fernando Gaviria. Colombianeren har i år igen lignet sig selv, selvom han har været svingende, men som Groves har han lidt under et svagt hold, der sjældent har kunnet positionere ham. Når han endelig har kunnet spurte frit, har han set ganske hurtig ud, som han senest gjorde i Romandiet. Med den fart har han alle chancer for at vinde, hvis han sidder godt.
Denne gang kan han vinde på to måder. Enten kan han ende med at bruge den strategi, han oftest er tyet til i år, når han har siddet for langt tilbage, nemlig at åbne en meget lang spurt bagfra. Den strategi kan her grundet den brede vej med nogen sandsynlighed virke, men til gengæld gør modvinden den ikke ideel. Bedre er det, hvis han kan køre en mere regulær spurt fra en god position. Det er chancen god for denne gang. For en gangs skyld har han nemlig et af de bedste tog med Albert Torres, Jose Joaquin Rojas og Max Kanter. Tyskeren er helt uprøvet i denne rolle, men Rojas har i hvert fald stor erfaring. Det er et langt mindre erfarent tog end Alpecins, men de har en god chance for at sikre, at Gaviria kan fortsætte sin solide sæsonstart ved at sikre sig den første grand tour-etape siden 2019.
Hvad så med Mads Pedersen? Han har måske ikke helt samme fart efter en lettere dag som de to favoritter, men han mangler ikke meget. Nederlaget til Groves i Vueltaen sidste år indikerer, at han er en anelse bagud på ren fart, men senest i Paris-Nice, hvor han slog Olav Kooij for rent bord, vidner om, at det ikke kan udelukkes, at han kan vinde på ren fart. Hans store styrke er dog hans positionering, der altid er eminent, og han har endda i Alex Kirsch den måske bedste sidste mand. Resten af toget er dog knap så stærkt, da hverken Otto Vergaerde eller Daan Hoole har samme fart som folkene hos Alpecin og Movistar, men det vil stadig være sært, hvis ikke Kirsch og Pedersen som altid sidder godt. Det er bestemt sandsynligt, at Pedersen kan blive sat op fra spids, og så må vi se, om han efter en formentlig ret let dag har farten til at slå Groves og Gaviria. Det hjælper i hvert fald, at han i positionskampen er det klart mest sikre kort og dermed den største garant for en topplacering.
Selvom han formentlig er på vej til Trek, får Jonathan Milan chancen for at spurte for Bahrain i sin grand tour-debut. Efter en svær start som professionel bragede han ind på scenen sidste efterår, hvor han i Tyskland og Polen viste helt uventet fart og ikke mindst positioneringsevne. Den bekræftede han i Kroatien, men i år har det været blandet. Han lagde ud som lyn og torden i Mellemøsten, men røg siden ind i en gigantisk formkrise. Den er han forhåbentlig ude af nu, hvad hans pæne enkeltstart kan indikere, og nu skal han så vise, at han har farten til at slå de hurtigste. Det virker ikke umuligt, hvis han spurter, som da han i Saudi Tour slog selveste Dylan Groenewegen. Det var i en stigende finale, der tiltalte ham, men den steg kun ganske let. På flad vej er han ikke helt så stærk, men spurten var overbevisende nok til, at han har en god chance. Vi ved som sagt også, at han er god i positionskampen, men her har han også et gyldent våben. Toget tæller nemlig Jasha Sütterlin og ikke mindst Andrea Pasqualon, der sidste år kørte sublime lead-outs for Alexander Kristoff. Han kan slås med Kirsch om at være bedste lead-out man, men det virker sandsynligt, at Milan kan sættes op fra spids. Lykkes det, er det ikke umuligt, at han i dette felt har farten til at gøre det færdigt.
Den femte rytter, der burde have en reel chance for at vinde på ren fart, er Alberto Dainese. Vi så med etapesejren i Giroen sidste år, hvor hurtig han er, når han en sjælden gangs skyld kan spurte frit, og det bekræftede han med den spurt, han fik lov at køre i Vueltaen. Til gengæld ved vi også, at hans positionering er ganske svag, og han skal derfor bruge en del held for at sidde rigtigt. Her hjælper den enkle finale imidlertid, og vigtigst er det, at hans tog med Niklas Märkl og Marius Mayrhofer slet ikke er så ringe. Dominere kan de ikke, og erfaringen er så begrænset, at de stadig er et usikkert kort, men Märkl har i år været god i lead-out-rollen. Sidder han godt, bør Dainese kunne vinde.
Får han så lov at spurte? Det er langt fra sikkert. Han er kørt ud på et sidespor hos DSM, hvor han ligner det næste talent, der er på vej væk, men hans sene udtagelse til dette løb, som han ikke skulle have kørt - han var i hvert fald på den foreløbige startliste i Morbihan - indikerer, at der måske er forsoning på vej. Deres meldinger inden løbet indikerer, at der er rotation mellem ham og Mayrhofer, men jeg tror, at der er en god chance for, at de på denne lette etape går med Dainese, da Mayrhofer i Australien viste, at han er bedst efter hårde dage. Vælger de i stedet at gå med Mayrhofer, skal de være heldige med en top 10, for Dainese har ikke været en god lead-out man, Mayrhofer positionerer sig svagt, og han har slet ikke farten. Det kan godt være, at de ender med at køre for ham, men jeg tror, at de går med Dainese - og han er også manden, der kan give dem sejren.
Dette er ikke den bedste chance for Simone Consonni, men et topresultat skal det nok blive til. Han er nemlig god i positionskampen, og han har i Davide Cimolai en af de bedste lead-out men. Han har endda potentiale til at sætte sin landsmand op fra spids, men det er minde sandsynligt, da resten af toget er bekymrende svagt. Det vil dog være mærkeligt, hvis ikke Consonni sidder fornuftigt, og så må vi se, hvor langt farten rækker. Det sker nemlig af og til, at han pludselig er overraskende hurtig, som da han vandt Paris-Chauny i efteråret foran Groenewegen og Arnaud De Lie, eller da han sidste år blev nr. 3 på løbets allerletteste sprinteretape. Det skete dog sent i løbet, og jeg tror, at han får svært ved at gentage det på et tidspunkt, hvor alle er friske.
Vil dette løb bekræfte den store deroute for Pascal Ackermann? Tyskeren har slet ikke samme fart som tidligere og er flere gange blevet ydmyget på det sidste. Mest berømt var det, at han i Madrid under Vueltaen ikke kunne gå forbi sin lead-out man Sebastian Molano, men vi så også, hvordan han helkiksede, da Molano satte ham perfekt i scene i Koksijde tidligere i år. Hans kørsel i Frankfurt oser heller ikke af storform, og han lider tillige under et knap så stærkt hold. Han bør dog få støtte af i hvert fald Ryan Gibbons og måske også Alessandro Covi, og vi ved, at han er god i positionskampen og ret stabil. Vi ved også, at han elsker boulevardspurter og trods alt vandt i Polen for mindre end et år siden i skrapt selskab, men uden det bedste tog er det svært at se ham vinde, også i dette felt.
Dette er bestemt ikke en etape for Michael Matthews. Han mangler farten til disse flade boulevardspurter, men af og til er han overraskende konkurrencedygtig. Han var i hvert fald uventet hurtig i den flade spurt i Australien tidligere i år, og vi ved også, at han med sin gode positionering næsten altid ender langt fremme. Denne gang har han endda stor gavn af et tog, der med Lukas Pöstlberger, Michael Hepburn og Campbell Stewart er et af de bedste. Stewart er nok ikke stærkt nok som sidste mand til, at Matthew vil blive sat op fra spids, men det vil undre, hvis ikke han sidder i en god position. Lykkes det, ligner det et godt resultat, men det vil være en overraskelse, hvis han vinder en spurt som denne.
Hvad gør Intermarché? Det var meningen, at Arne Marit skulle være deres sprinter, men da Rune Herregodts blev syg, og Niccolo Bonifazio vandt på Sicilien, fik italieneren pludselig en plads. Marit gav på gårsdagens pressekonference udtryk for, at han regner med at spurte og fortalte i går Sporza, at han fortsat regner med at være holdets sprinter, men noget entydigt svar har vi ikke. Skal de vinde etapen, skal de utvivlsomt gå med Bonifazio, der med sejren på Sicilien bekræftede, at han både har lidt af sin engang såp eminente positionering og stadig lidt af sin fart, og med et tog med Sven Erik Bystrøm, Larenz Rex og Marit står han slet ikke så ringe. Jeg tvivler stadig på, at han har farten til at vinde, men han bør kunne gøre det godt.
Jeg kunne godt forestille mig, at han måske kører sin egen spurt, fordi han på Sicilien netop vandt i en finale, hvor han var blottet for tog og lead-out, men det gør det vanskeligere. Uanset hvad taler det altså for, at Marit skal spurte - uanset om Bonifazio er med i toget eller ej. Det er dog svært at se noget stort resultat. Siden choksejren i Morbihan i 2021 har han intet vist, og alene det, at han i det svage felt i Catalonien kun fik en 9. plads, taler for, at han maksimalt får en yderlig top 10.
Hvad så med Mark Cavendish? Det ligner desværre en tabt kamp. Vi så i Scheldeprijs, at han stadig har farten til formentlig at vinde i dette felt, men det er også den eneste spurt i år, hvor han har siddet nogenlunde fornuftigt. Det var også det løb, hvor han havde sit klart bedste tog, men i andre løb er det altid gået galt, selv når han har haft hæderlig støtte. I dette løb har han til gengæld ikke skyggen af lead-out man, selvom Luis Leon Sanchez, Samuele Battistella, Simone Velasco, Cristian Scaroni og Gianni Moscon hver især har noget fart. Der skal vist to mandage i en uge, før Cavendish sidder ordentligt, når det ikke er lykkedes andet end én gang på en dag, hvor støtten var i en helt anden liga. Det ligner endnu en placering uden for top 20, selvom finalen er enkel, og med hans nuværende holdbarhed er han sikkert også ganske mærket efter selv denne etape. Skulle miraklet ske, at han sidder rigtigt, kan han måske overraske, men det virker alt andet end sandsynligt.
Ligesom Cavendish skal David Dekker skynde sig at gribe denne mulighed. Han synes nemlig i dag helt uden holdbarhed, og det bliver næppe mange spurter, han får kørt. Denne burde han dog nok kunne klare, og vi så i Oman, at han faktisk stadig har noget fart. Siden dengang har han imidlertid slet ikke spurtet, og han synes heller ikke at have den positionering, der engang var hans store styrke. Her har han et tog med Alan Riou og ikke mindst Clement Russo, hvilket i det mindste ikke er helt elendigt, og med sin engang gode næse for positionering har han vel en rimelig chance for både at sidde rigtigt og have en hæderlig fart. Han har bare slet ikke vist, at han stadig har farten til faktisk at vinde.
Dette er ikke den ideelle spurt for Jake Stewart. Også han skal bruge en vanskeligere etape, for han mangler farten til disse boulevardspurter. Han er også svag i positionskampen, hvorfor han meget ofte misser top 10, men her hjælpes han af den ganske enkle finale. Han har også et stærkt våben i Fabian Lienhard. Det er et lidt tyndt tog, men i Vueltaen gik det hæderligt med at køre briten frem til en top 10-placinger. Det skaber håb om, at det kan ske igen, men vinde kan han slet ikke i en boulevardspurt som denne.
Spurter Andrea Vendrame? Det er jeg langt fra sikker på, for efter nogle grimme styrt valgte han at droppe massespurter. Derfor var jeg også overrasket over at se ham spurte i Milano-Torino tidligere i år. Da Ag2r modsat sidste år ikke har andre hurtige folk, er der en større chance for, at han vil blande sig, men det er også sandsynligt, at han i stedet sparer sig til mandag, der passer ham langt bedre. Prøver han, mangler har utvivlsomt farten til at vinde, men han plejer at være ganske god i positionskampen. Derfor ender han relativt ofte i top 10, selv når han blander sig i boulevardspurter som denne.
Bardiani satser på Filippo Fiorelli. Tidligere var jeg ret imponeret over hans positioneringsevne, men den har slet ikke været så imponerende de senere år. Tværtimod har det i den grad knebet med at blande sig i top 10 i de større løb, og han har heller ikke det bedste hold. Davide Gabburo, Henok Mulubhran og Filippo Magli har dog noget fart, og han klarede positionskampen på Sicilien pænt. Det har bare knebet lidt for meget til, at vi kan regne ham som et sikkert kort, og her får han ikke glæde af, at han har vist god form på det sidste. Farten rækker desværre heller ikke hele vejen, selvom han har spurtet ganske fornuftigt i år.
Blander den uhyre formstærke Vincenzo Albanese sig? Det tror jeg ikke. Han har ikke for vane at køre klassiske massespurter, og han har et klart fokus på 3. etape samt 5. og 6. etape, der køres tæt på hans hjemby. Denne etape er formentlig lidt for let til, at det er risikoen værd. Omvendt kørte han jo med succes spurten på Sicilien, hvor han viste uventet god fart og blev nr. 2 bag Bonifazio, der dog var langt, langt hurtigere. Dengang jagtede han bonussekunder, og det var formentlig forklaringen på, at han blandende sig, men det gode resultat kan måske anspore ham til alligevel at gøre forsøget i morgen. Han haren vis støtte fra Francesco Gavazzi, Davide Bais og Mirco Maestri, men noget stærkt tog er det ikke. Vi så på Sicilien, at han kan positionere sig i et svagere felt, men det er svært at tro, at han i denne form for boulevardspurt kan være med helt fremme, hvis han mod forventning giver den et skud. Alternativet er, at Maestri spurter, men det er ikke sandsynligt.
Hvad så med Magnus Cort? Danskeren har ikke helt udelukket, at han vil køre nogle af spurterne undervejs, men han har også sagt, at han formentlig skipper de første. Det vil derfor være helt logisk, at han skipper denne, og jeg bliver således overrasket, hvis han blander sig. Hvis han alligevel deltager, lider han tillige over den svage positionering, der igen kom til udtryk i Romandiet. Her er finalen heldigvis enkel, men på et hold af klatrere har han absolut ingen støtte. Det virker helt usandsynligt, at han både blander sig og sidder godt, men vi så trods alt i Paris-Nice, at han også i boulevardspurter har en vis fart, hvis han på en eller anden måde skulle sidde godt.
Corratec vil satse på Nicolas Dalla Valle, da de i sidste øjeblik fravalgte Attilio Viviani, og da German Nicolas Tivani ikke fik visum. Italieneren viste sidste år, at han kunne blande sig på lavere niveau, men han har slet ikke vist evner til at blande sig helt fremme på dette niveau. Etapen er også lidt hård for den ret tunge italiener, men han burde dog nok kunne klare den. Hans store våben er et tog med Stefano Gandin og ikke mindst Alexander Konychev. Det ser ikke helt ringe ud, men hans egen positionering og fart rækker næppe alt for langt.
Man kunne også nævne Davide Ballerini, men han er sammen med Josef Cerny udtaget som bodyguard for Remco Evenepoel i de flade finaler, og det virker helt usandsynligt, at han få lov at spurte. Bora har Nico Denz, men også han skal formentlig arbejde for kaptajnerne. Hos Ineos er Ben Swift helt stoppet med at spurte, og hos Israel-PT er eneste halvhurtige mand Mads Würtz, der næppe blander sig. Endelig ha Jumbo slet ingen kandidater til massespurterne, der trods alt ikke er noget for Primoz Roglic .
Feltet.dks vinderbud: Kaden Groves
Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Mads Pedersen
Outsidere: Jonathan Milan, Alberto Dainese, Simone Consonni, Pascal Ackermann
Jokers: Michael Matthews, Niccolo Bonifazio, Mark Cavendish, David Dekker, Jake Stewart, Andrea Vendrame, Marius Mayrhofer, Arne Marit, Filippo Fiorelli, Vincenzo Albanese, Magnus Cort, Nicolas Dalla Valle
Stjernernes betydning:
Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder. | |
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere. | |
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering. | |
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig. | |
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering. |
Kaden Groves | |
Fernando Gaviria, Mads Pedersen | |
Jonathan Milan, Alberto Dainese, Simone Consonni, Pascal Ackermann | |
Michael Matthews, Niccolo Bonifazio, Mark Cavendish, David Dekker, Jake Stewart, Andrea Vendrame, Marius Mayrhofer, Arne Marit, Filippo Fiorelli, Vincenzo Albanese, Magnus Cort, Nicolas Dalla Valle | |
Davide Ballerini, Andrea Pasqualon, Alex Kirsch, Alexander Krieger, Max Kanter, Davide Cimolai, Mirco Maestri, Campbell Stewart, Ryan Gibbons, Fabian Lienhard, Nico Denz, Remco Evenepoel, Clement Russo, Alexander Konychev, Niklas Märkl, Henok Mulubrhan, Laurenz Rex, Davide Bais, Filippo Magli, Madds Würtz |
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Massiv forvirring: Ny rytter tildelt bjergtrøjen
Minut for minut: Thijssen var uimodståelig i Limburg
Optakt: Tro-Bro Leon
Giro d'Italia-analyse: Vidunderbarnets lammende uppercut
Mads P. med lovende melding før første sprinteretape