Optakt: 2. etape af La Route d’Occitanié

Ruten

2. etape har typisk været helliget sprinterne, selvom man i 2017 krydrede dagen ved både at have en etape for de hurtige folk og en enkeltstart. De håber da også at få chancen igen i år, men formentlig bliver finalen for hård for langt de fleste. En relativt svær bakke i finalen efterfulgt af et stigende opløb kan nemlig sagtens ende med at rense feltet for sprintere og i stedet betyde, at puncheurtyper skal spurte om sejren i Cap Decouverte.

I alt skal der tilbagelægges 174,5 km, som fører feltet fra Carcassonne til Cap Decouverte. Starten er den hårdeste, da man efter et kort fladt stykke, som fører mod nordvest, fortsætter mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Montee du Sor (15,0 km, 3,4%), som er en lang, jævn opkørsel uden stejle procenter. Toppen rundes efter 27,0 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod nordvest ned til Revel, hvor dagens første spurt kommer efter 42,2 km. Nu går det mod nord igennem hovedsageligt fladt terræn, men der er tre mindre bakker, hvoraf den sidste er Col de Canguillan (2,7 km, 4,9%), som har top efter 75,9 km, inden en nedkørsel leder ned til Graulhet, som passeres efter 80,0 km.

Herfra bliver terrænet næsten helt fladt, mens man skiftevis kører mod nord og nordøst med retning mod målbyen. I Albi rammer man kategori 3-stigningen Cagnac-Les-Mines (2,7 km, 4,0%), som har en hård start med 6,2% over den først kilometer, men derefter er blød. Toppen rundes efter 122,2 km, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning, og herefter stiger det let op til stregen, der krydses for første gang efter 126,9 km i forbindelse med den anden spurt.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 47,6 km lange runde. Den indledes helt fladt, mens man kører mod vest og nordvest, inden en nedkørsel leder ned til Cordes-sur-Crel, som nås efter 145,4 km. Nu følger man en snoet og let stigende vej mod nordøst, indtil man drejer mod syd ind på kategori 3-stigningen Cote de Monesties (1,9 km, 5,9%), som efter 1 km med 5-6% stiger med 6,9% over 500 m, inden den flader ud frem mod toppen.

Herfra resterer blot 11,5 km, der er uden nedkørsel. I stedet stiger det let mod sydøst ned til målbyen, hvor man kører lige forbi målstregen for at slå en sløjfe mod syd, inden man kører mod nord tilbage mod mål. Der er en ganske lille nedkørsel, inden de sidste 5 km alle er ganske let stigende med det stejleste stykke lige inden den røde flamme. Finalen er ukompliceret med en lang, lige vej på de sidste 3 km, men der er et sving med 600 m igen.

Etapen byder på i alt 2104 højdemeter.

Cap Decouverte har kun én gang været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var på den mindeværdige enkeltstart i Touren 2003, hvor Jan Ullrich for alvor kunne begynde at drømme om at slå Lance Armstrong, da han over 47 km suverænt sejrede med hele 1.36 ned til texaneren, der efter eget udsagn dehydrerede i den ekstreme varme.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Vejret

Som nævnt ovenfor ved Lance Armstrong, hvor varmt området kan være om sommeren, men efter dagens bageovn bliver det hele anderledes søndag. Ikke blot vil der mod slutningen af etapen være en del skyer, temperaturen vil heller ikke nå mere end 27 grader. Vinden vil komme fra vest og tiltage, så det mod slutningen blæser pænt med 20 km/t. Det giver først sidemodvind og siden sidevind stort set hele vejen frem til rundstrækningen. Her bil der først være modvind og siden medvind frem til bunden af stigningen, hvorefter der vil være først sidemedvind og slutteligt sidevind, indtil man med 600 m igen drejer ind i sidemodvind.

Favoritterne

Bryan Coquard viste sig hurtige end den utvivlsomt meget frustrerede Elia Viviani, der slet og ret blev overspurtet af den lille franskmand, men heldigvis for europamesteren er der én chance mere for at tanke selvtillid inden Milano-Sanremo. Søndagens etape er sidste mulighed for sprinterne, og den må man formode, at de ønsker gribe.

Der burde derfor være masser af interesse i at jagte udbruddet. B&B Hotels skal naturligvis forsvare trøjen, og Cofidis skal naturligvis tro på Viviani. Bahrains primære mål er at vinde en etape med Sonny Colbrelli, og der er således i hvert fald tre hold, der kan ventes at tage ansvar.

Etapen er dog ikke helt let. Starten er knaldhård, og vi så i dag med Lilian Calmejane og Andreas Kron, at også stærke folk er friske på at angribe. Det kan derfor godt blive en ret vild start, hvor et stærkt udbrud dannes, og derfor skal sprinterholdene måske stramme sig an for at skabe samling. Undervejs bliver det dog betydeligt lettere, og med så mange sprinterhold med en klar interesse i at jagte, bør det være muligt.

Sidevinden kan dog være en udfordring. I dag fik klassementsrytterne sig en gevaldig forskrækkelse grundet det store styrt i finalen, og angiveligt var der også undervejs en del nervøsitet i vinden. Det vil der helt sikkert være igen på en dag med næsten uafbrudt sidevind i den første del, og man kan slet ikke udelukke, at der vil ske noget. Da der til gengæld ikke rigtigt er væsentlig sidevind på rundstrækningen og dermed på de sidste knap 50 km, vil det dog være modigt at gøre forsøget, især da de fleste gerne vil spare sig til kongeetapen. Jeg tror derfor ikke, at vinden vil komme i spil.

Det vil i stedet bakken til slut. Den er ikke helt let, og selvom den er kortere, er den stejlere end eksempelvis Poggio, som rytterne skal overvinde om præcis en uge. Skal man vinde La Primavera i Sanremo på lørdag, skal man dog også kunne klare denne lille bakke, og derfor vil de fleste topnavne forhåbentlig komme med over. Jeg vil dog tro, at Bahrain vil gøre alt for at lægge pres på og dermed komme af med så mange sprintere som muligt, ligesom Circuis med Andrea Pasqualon kunne have en lignende plan. Der bør således komme en del udskilning, især fordi vinden er gunstig, og de tunge folk kommer helt sikkert ikke med hjem.

Igen er selve finalen stigende over de sidste 5 km, men det er meget begrænset. Den sidste kilometer stiger blot med 1,8%, og det vil derfor spille en begrænset rolle. Samtidig er finalen ikke teknisk, men man må ikke sidde for langt tilbage ved svinget med 600 m igen.

Igen peger jeg på Elia Viviani. Det var lidt af en bet at blive slået af Coquard, men marginen var trods alt meget lille, selvom franskmanden vitterligt var hurtigst. Set i lyset af, at hans to vigtigste lead-out men, Simone Consonni og Christophe Laporte, der begge bør klare bakken, i dag var sat ud af spillet af defekter, var det trods alt ikke helt skidt. Viviani bør selv klare bakken, og selvom Fabio Sabatini næppe gør det, kan han regne med Consonni og Laporte. Det er trods alt det stærkeste tog, og med et perfekt lead-out har han gode chancer for at gøre det færdigt.

Læs også

Quintana kører Giroen i en ny rolle

Hans værste rival må være Bryan Coquard. Den franske hane så ud til at have et fartmæssigt overskud på de sidste meter, hvor han med et cykelkast akkurat kom forbi Viviani. Bakken er kun til hans fordel, selvom han ikke længere klatrer så godt og efterhånden har en ret svingende holdbarhed. Hans positionering er altid et problem, men det bør kunne klares i denne ukomplicerede finale med hjælp, da Kevin Reza og måske også Jens Debusschere bør komme med over. Sidder han lige bag Cofidis-drengene, ligner han hurtigste mand med.

Niccolo Bonifazio blev i dag bremset af styrtet, men viste, at han ikke som så ofte før er formmæssigt helt væk ved at klare udskilningen. Desværre gjorde hans tog det ikke, og det vil de heller ikke gøre i morgen. Bonifazio er blandt topsprinterne den ringeste klatrer, og derfor frygter jeg, at han får svært ved at klare bakken. Klarer han den, er han dog livsfarlig i lyset af den spurtstyrke, han senest viste med sejren i Paris-Nice. Og med sin gode positionering lever han uden et dominerende tog.

Sonny Colbrelli var synligt langsommere end rivalerne, selvom det var ham, der åbnede spurten. Det vil han formentlig også være i morgen, men han har fordel af at være den klart bedste klatrer. Kan Bahrain gøre det knaldhårdt, skal man ikke afskrive Colbrelli, særligt i en spurt, der trods alt er stigende. Han hæmmes heller ikke alt for voldsomt af den manglende positioneringsevne i denne finale.

Man må også igen nævne Clement Venturini. Franskmanden måtte i dag næsten bremse op i forbindelse med styrtet, men endte alligevel som nr. 5. Han klatrer bedre end både Coquard og Viviani og klarer med sikkerhed bakken. Spurten er måske ikke helt hård nok, men den stiger trods alt. Og så ved vi, at han positionerer sig fremragende.

Også Andrea Pasqualon drømmer om et hårdt løb. Nogen supersprinter er han ikke, men i en lidt hårdere finale kan han afslutte. Han positionerer sig også glimrende, selv uden noget stort hold. Desværre er opløbet nok ikke hård nok til, at han for alvor kan true de hurtigste.

Endelig vil jeg fremhæve Anthony Maldonado. Blandt sprinterne er han en af de bedre klatrere, og han har derfor glæde af den hårdere finale. Han er til gengæld ikke en klassisk sprinter, og med et svagt hold får han svært ved at vinde.

Piotr Havik, Josef Cerny, Matthias De Witte, Pierre Idjouadiene og Julien Trarieux kan alle spurte i en lille gruppe, men er ikke klassiske sprinter og kan ikke vinder. Giovanni Lonardi, Marco Benfatto, Lucas Carstensen, Matteo Malucelli, Emiel Vermeulen, Arvid de Kleijn, August Jensen, Tony Hurel og Bram Welten overlever næppe bakken. Og så skal man altid være forsigtig med at afskrive, at Benoit Cosnefroy finder på et eller andet med et angreb i en finale, der ikke er helt let.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Bryan Coquard, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Sonny Colbrelli, Clement Venturini, Andrea Pasqualon, Anthony Maldonado

Jokers: Piotr Havik, Josef Cerny, Matthias De Witte, Pierre Idjouadiene, Julien Trarieux, Benoit Cosnefroy