Optakt: 2. etape af Paris-Nice

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Første halvdel af Paris-Nice består altid af en stribe næsten helt flade etaper, der bringer feltet mod sydøst fra hovedstaden Paris og ned mod den solbeskinnede Middelhavskyst. Efter den indledende etape i Paris’ forstæder indledes denne traditionelle rejse på andendagen, hvor rytterne udfordres af en rute, der er så klassisk for en tidlig Paris-Nice-etape, som den kan være. Terrænet er stort set helt fladt, og der er således lagt op til en dag for de hurtige folk, medmindre den frygtede sidevind skaber det drama, mange altid håber på i denne tidlige del af løbet.

Med en distance på bare 163,7 km er det en kortere udgave af disse transportetaper, end man normalt ser, og den fører fra Bazainville til Fontainebleau. Startbyen ligger lige vest for Paris, hvor det er en smule kuperet, men det mærker man ikke meget til. I stedet er det let faldende og derefter fladt, når man lægger ud med at køre mod syd, inden man drejer mod sydøst for at køre i samme retning i ganske lang tid. Efter små 55 km er der en enkelt mindre bakke, og umiddelbart herefter skal man over kategori 3-stigningen Cote des Granges-le-Roi (1,4 km, 4,3%), der er en helt blød stigning med top efter 64,7 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Herfra bliver det fladere end en pandekage, når man kortvarigt fortsætter mod sydøst, inden man drejer mod vest og herefter hurtigt mod syd, inden det atter går mod sydøst. Nu venter kategori 3-stigningen Cote de Méréville (900 m, 4,4%), der har 500 m med 5,8%, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 103,1 km. Herefter vender der pandekageflade terræn tilbage, mens man fortsætter ad lange, lige veje mod sydøst frem til byen Puiseaux, der nås efter 133,9 km.

Her ændrer man kurs for at køre ad en lang, lige og flad vej mod nordøst, idet man undervejs kører dagens spurt efter 150,8 km. Den lige vej leder direkte ind til målbyen, og efter at det kortvarigt falder ganske pænt med 5 km igen, er de sidste 3 km stort set helt flade, idet næstsidste kilometer dog stiger med 1,0%. Det sidste sving kommer lige inden spurten, og herfra er eneste udfordring over de sidste ca. 13 km en rundkørsel, der passeres med 500 m igen, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 815 højdemeter.

Fontainebleau har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Der findes ikke den klatrer, der ikke kan få spoleret sin nattesøvn over en ”forkert” vejrudsigt til de første etaper i Paris-Nice, men i år kan de ånde lettede op. Vejrudsigten for mandagen minder nemlig om den, vi havde til åbningsetapen. Der bydes altså på køligt og overskyet, men tørt vejr med en temperatur, der vil toppe på 8 grader. Det vil være noget mere blæsende end søndag, men stadig kun med en let til jævn styrke (15-16 km/t). Retningen vil være vestlig, hvilket giver forskellige former for sidemedvind hele dagen, dog med et kortere stykke med ren sidevind i starten. Der vil også være sidemedvind på den alenlange vej, der leder ind til målbyen, herunder på oplæbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Tim Merlier på 1. etape igen beviste, at Patrick Lefevere har en helt særlig sprintermagi.

Favoritterne

Er man en spinkel klatrer, starter man nok ofte Paris-Nice temmelig træt. Det koster nemlig sikkert på nattesøvnen i dagene op til løbet, at mange vil ligge rystende nervøse i deres seng og spekulere på, hvordan i alverden de dog skal undgå at blæse væk i de sidevindsdramaer, der gang på martrer den første del af Paris-Nice. Listen over disse dramatiske etaper er alenlang, og vi skal bare tilbage til 2022-udgaven for at finde den seneste sidevindsetape, der kostede dyrebar tid for flere folk fra det lette kavaleri.

Denne gang er de dog nok kommet til start i lidt mere udhvilet tilstand. I år er vejrguderne nemlig nådige med deres menu, der de første dage består af koldt og overskyet, men også relativt stille og tørt vejr. Mens ryttere som Mattias Skjelmose, Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar sikkert gerne havde taget en sidevindskamp, er der helt sikkert mange, der vil glæde sig over, at mandagen næppe bliver så dramatisk som sidste år.

Det er nemlig typisk 2. etape, der er den farligste. Det er her, man altid sætter kursen mod solen og sydkysten og tilbringe en hel dag i stort set konstant samme retning i det flade og forblæste Nordfrankrig. Sådan er de også i år, hvor mandagsetapen har præcis det design, vi kender.

Denne gang bør vinden bare være for svag til at skabe drama. Det bliver betydeligt mere blæsende end i dag, hvor det var næsten vindstille, men normalt kan styrker på 15-16 km/t ikke skabe splittelse. Af og til bliver man overrasket, som det skete i dagens GP Monseré, hvor det kortvarigt splittede, men den slags overraskelser er sjældne i et stort løb. Vi så i dag, hvor ekstremt koncentrerede de store hold var, og det vil de være igen i morgen.

Man kan ikke udelukke, at det vil blive forsøgt at fange folk på det forkerte ben, men det bør ikke føre til noget. Til gengæld kan man være sikker på, at det vil være nervøst det meste af dagen. Der vil være side- eller sidemedvind hele vejen, og når dagens vind kunne skabe nervøsitet, kan morgendagens det i hvert fald også. Jeg regner derfor med, at vi meget af tiden vil se positionskamp og bred front, og med en generel sidemedvind bliver det derfor nok en hurtig etape.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

I dag skulle der gå mere end 10 km, inden vi fik det første angreb. Det kan vi se igen i morgen, men det første angreb bør føre til dannelsen af udbruddet, uanset om det kører fra km 0 eller lidt senere. Interessen i indianerudbrud er lille, og det kan meget vel være, at interessen igen kun kommer fra Total, der altid går i udbrud i Paris-Nice, og Uno-X, der skal vise fanen. Derefter vil Soudal tage kontrol, og mon ikke de kan regne med hjælp fra Lotto, Trek og Bora, hvis det bliver nødvendigt. I dag var Alpecin også med fremme, men det vil de næppe være i morgen.

De vil ikke tage chancer på den næstsidste sprinteretape, og derfor har udbruddet ikke en chance. De bør også næsten komme tilbage af sig selv, når feltet bliver nervøst, og så må vi se, om der vil komme et sidevindsforsøg eller ej. Uanset hvad bør det ikke føre til splittelse, og vi bør få en massespurt efter en sikret ret hurtig etape.

En vigtig faktor er spurten. Den kommer så tæt på mål, at udbruddet formentlig er hentet, og dermed er det ret sikkert, at Pogacar vil gå efter sekunder (måske vil UAE endda tage lidt initiativ for at hente udbruddet, hvis der mangler lidt til sidst). Det kan betyde, at Jumbo er nødt til at sætte Olav Kooij til at spurte, og der er andre hold, der kan have samme plan. Derudover vil folk som Mattias Skjelmose og Kevin Vauquelin måske blande sig, da de vil have en chance for at gå i top 3, hvis ikke for mange sprintere blander sig.

I sidste ende bør det blive en spurt i en næsten fuldt felt. Den er meget enkel, når de sidste sving kommer med mere end 13 km til mål. Der er dog en rundkørsel med 500 m igen, som stiller visse krav til positioneringen, men grundlæggende er det en finale, hvor man med nogen sandsynlighed kan lade farten tale. Medvinden gør også, at man kan åbne tidligt, hvis man sidder lidt langt tilbage, og vejen er med sine 7 m også passende bred, selvom vi ikke taler om Emiraternes små motorveje, hvor man næsten aldrig bliver lukket helt inde.

På baggrund af det, jeg så i dag, peger jeg på Tim Merlier. Belgieren spurtede skuffende i store dele af UAE Tour, men som jeg skriver i analysen, var det helt anderledes, da han vandt 6. etape, hvor han så meget hurtig ud. I dag bekræftede, at den fart, han mistede sidste efterår, synes tilbage, og i dag lignede Arnaud De Lie i hvert fald den eneste, der kunne slå ham på fart.

I forhold til De Lie har han et fremragende våben i sit tog. De dominerede totalt i dag med Kasper Asgreen, Yves Lampaert og Florian Senechal, og selvom de ikke har Danny van Poppel, bør de sikre, at Merlier igen starter sin spurt helt fremme, måske endda igen lige bag Sam Bennett, hvis ireren sættes op fra spids. Sker det, er det sandsynligt, at det kun er De Lie, der kan slå ham, og med en fordel i positioneringen tror jeg derfor på endnu en sejr til Merlier.

Meget vil dog afhænge af, hvor Arnaud De Lie sidder. Som skrevet i analysen bekræftede dagens spurt, at han har forbedret sin fart meget siden sidste efterår, og lige nu ligner han hurtigste mand selv i dette felt. Problemet er hans svage hold og svage positionering, der for anden gang i år kostede ham en sandsynlig sejr. Heldigvis er finalen i morgen betydeligt mere enkel, selvom rundkørslen er en lille sten i skoen. I dag var han også meget alene, for selvom Jacopo Guarnieri overlevede bakken, har han formentlig været kørt ned til sokkeholderne. I morgen vil han have et frisk tog med Pascal Eenkhoorn, Cedric Beullens og Guarnieri, og særlig sidstnævnte bør være så god, at De Lie forhåbentlig kan sidde langt nok fremme til at kapitalisere på sin enorme fart.

I dag manglede Sam Bennett den sidste fart, men det var måske ikke helt uventet. Bakken har nok mærket ham mere end flere af rivalerne. I morgen bør han være langt mere frisk, og særligt hans spurt på 6. etape i Emiraterne, hvor han med lidt bedre timing måske kunne have slået Merlier, viser, at en frisk Bennett stadig er pokkers hurtig. Desværre er denne spurt ikke så teknisk, men der kommer trods alt en sen rundkørsel, der kan forstyrre de folk, som ikke har en Danny van Poppel. Meget taler for, at hollænderen nok engang sætter Bennett op fra spids, og hvis lidt ekstra friskhed giver ham den fart, han manglede i dage, er det bestemt sandsynligt, at han vinder. Vi har også set, at Van Poppel selv kan ende meget langt fremme, når Bennett taber hans hjul, men han kan ikke vinde i dette felt.

Dagens spurt bekræftede det, vi så i Emiraterne, nemlig at Olav Kooij ikke behøver et godt tog for at sidde rigtigt. Han er så fremragende i positionskampen, at han stort set altid sidder godt, selv i de arabiske kaosspurter, og det gør han formentlig igen i morgen. Som skrevet i analysen har han i år dog manglet den topfart, vi så sidste efterår, og han har hele tiden manglet lidt i forhold til de bedste. Han har ikke været langt fra, og sidste år viste han, at han kan vinde i dette felt, men skal det lykkes, skal han genfinde den sidste power, han ikke helt har fundet i år trods sin enorme stabilitet.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

I dag bekræftede Mads Pedersen , at han sagtens kan blande sig med sprinterne, men spørgsmålet er, om ikke morgendagens finale bliver lidt for let. Vi så trods i Vueltaen, at Bennett slog ham klart på de rene sprinteretaper, og her kommer danskeren til at savne noget vind. Til gengæld er han pokkers god i positionskampen, og han har i Alex Kirsch en af de allerbedste lead-out men. Han vil dog stadig skulle komme bagfra, når han er oppe mod Bora og Soudal, og skal han vinde en spurt som denne, skal etapen ok  være lidt hårdere, end den har udsigt til at blive.

I dag fik Alexander Kristoff ødelagt sin spurt af en defekt, men han får sin chance i morgen. Desværre har også han glæde af en hård dag, og normalt mangler han den sidste fart på de lettere dage. Han spurtede dog chokerende godt i Algarve, og hvis det gentager sig i morgen, synes han ikke at være helt uden chance. Det vil dog kræve endnu et suverænt lead-out af Søren Wærenskjold, der imponerede stort ved at sætte ham op fra spids, både i Algarve og Almeria. Han er så god, at det også kan lade sig gøre her, men det skaber usikkerhed, at han styrtede i Kuurne og i dag smed mere end 11 minutter. Han skal være på toppen, hvis Kristoff skal vinde en spurt som denne.

Igen i dag sad Kaden Groves for langt tilbage, men det gik denne gang ikke så galt, som det plejer. Det skaber håb inden morgendagens mere enkle finale. Hans tog med Søren Kragh, Edward Planckaert og Lionel Taminiaux virker faktisk ganske potent, og han vil have større glæde af de to belgiere i en finale uden en bakke. Vi så sidste år, at hans fart rækker meget langt, også i et felt som dette, men han vil nok altid skulle komme bagfra. Det er tvivlsomt, om det helt rækker i et sprinterfelt, der er så stærkt som dette.

I dag viste Arnaud Demare fornem form ved at blive nr. 3 i bjergspurten på muren, men som frygtet kom han ikke frem i finalen. Det gør han næppe heller i morgen, for han skal vænne sig til en virkelighed uden sit gamle supertog. I denne lettere finale bør han dog få mere glæde af Igantas Konovalovas, Stefan Küng og ikke mindst Miles Scotson, og denne finale er betydeligt enklere. Han viste sidste år, at han nu godt kan matche de bedste også på de lidt lettere dage, men skal det lykkes, skal han sidde bedre end sprintere, der har betydeligt bedre hold end ham.

Som skrevet i analysen var dagens store skuffelse Jonathan Milan, men vi skal vist til at vænne os til, at hans holdbarhed er svingende. Til gengæld ved vi, at hans fart fører ganske langt, også på lette dage, som vi så i Polen og Tyskland. Den rækker dog næppe til at vinde mod de mange supersprintere i dette felt, men han bør ende ganske fornuftigt. Han er nemlig også god i positionskampen og har i Fred Wright en fornuftig lead-out man.

Jeg er meget spændt på David Dekker. At dagens finale blev for hård for ham og Dan McLay var ventet, og det var faktisk overraskende, at de begge sad med hjem. I morgen vil de begge være friske, og vi så i Oman med 2. pladsen bag Merlier, at han stadig har en meget opløftende fart. Det er ikke sagt, hvem de kører for, men Dekker blev hentet til holdet som sprinter, og det vil undre mig, hvis ikke de går med ham. McLay har vist sig som en god lead-out man, og han har også Matis Louvel. Lad os se, hvor langt farten rækker i dette felt. Kører de i stedet for McLay, er perspektiverne lige så gode, for briten viste sidste år, at han stadig kommer ret langt i et felt som dette, og han har nu også forbedret sin svage positionering markant.

Jeg er lidt spændt på, hvordan Cofidis griber det an. Normalt kører de for Bryan Coquard, men i Almeria kørte franskmanden for Max Walscheid . Coquard er for positioneringssvag og for langsom i denne slags spurter, og jeg kunne godt forestille mig, at de her går med Walscheid. Heller ikke han er hurtig nok, men han har spurtet bedre end længe siden sidste forår. Med et tog, der tæller Benjamin Thomas, Alexis Renard og Coquard, tror jeg, at han er det bedste bud på et godt resultat, selvom han grundet positioneringen altid er et usikkert kort.

DSM kommer med Pavel Bittner, der kørte nogle gode spurter i Algarve, hvor uheld til Casper van Uden gav ham uventede chancer. Jeg er spændt på at se, hvad farten rækker til her, men finalen er nok lidt for let til, at han for alvor kan hævde sig. Til gengæld ser toget med John Degenkolb og Nils Eekhoff godt ud, og han viste i Algarve, at han positionerede sig godt.

Som jeg har skrevet flere gange, har Max Kanter skuffet mig i år. Sidste år så det ellers lovende ud, særligt med positioneringen, men både den og farten har haltet. Det virker derfor ikke sandsynligt, at han er med helt fremme, men han står bedre her end hidtil, fordi han har Mathias Norsgaard og Ivan Garcia Cortina til at køre lead-out. Det er ikke et helt ringe hold, og han er stadig ret stabil i top 10. Han er i hvert fald revanchelysten efter dagens defekt, der ødelagde første spurt for ham.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Kører Michael Matthews spurten? Det er ikke sikkert, for han skipper ofte disse rene sprinteretaper. Omvendt spurtede han uventet godt i Australien tidligere i år, og han har vist, at han sagtens kan gøre det hæderligt også i denne slags finaler. Han har desværre et svagt hold, men han er god i positionskampen. Spørgsmålet er bare, om han tager risici, når han ved, at han ikke vinder og har større mål senere i løbet og på foråret.

Cees Bol løb lidt tør for kræfter i spurten, men det var forventet efter så hård en finale. Han er bestemt ikke verdens mest holdbare, og han vil være mere komfortabel i morgen. Han har været genfødt i år, men desværre positionerer han sig ofte meget svagt, og hans hold er ikkeeksisterende. Heldigvis har han i morgen hjælp af Davide Martinelli, men det rækker næppe hele vejen, når han altid vil skulle komme relativt langt bagfra.

Det var opløftende at se Arne Marit fremme i dag. Den finale kunne sagtens have været for hård, og han klarede sig endda uden Hugo Page og Baptiste Planckaert, der var sat af. De må formodes at være med i morgen, og så ser toget faktisk ikke helt ringe ud. Han kørte en fin spurt i et svagere felt i Oman, men det vil være nyt at se ham helt fremme på dette niveau. Omvendt synes Intermarché også at have hævet hans niveau betragteligt.

Total har både Edvald Boasson Hagen og Sandy Dujardin. I dag kørte de for franskmanden, men jeg tror ikke, at han har farten til at begå sig i dette felt. Boasson Hagen er formentlig den hurtigste af dem, og selvom han heller ikke går i top 5, plejer han at positionere sig godt. Med hjælp fra Anthony Turgis og Dujardin ser det ikke helt skævt ud, men det kræver, at de kører for ham.

Hos Ag2r er det muligt, at Dorian Godon blander sig, men det tvivler jeg på efter så let en dag. EF har Marijn van den Berg, der her faktisk har et ganske stærkt tog, men han har vist for lidt fart til, at man for alvor kan tro på det efter en let dag. Jeg regner ikke med, at Ineos blander sig med Ben Swift eller Omar Fraile. Israel-PT har sagt, at de prøver med Tom van Asbroeck, men han har ikke længere farten til at blande sig helt fremme i dette felt. Hos UAE så vi i dag, at Matteo Trentin og Rui Oliveira alene skal koncentrere sig om Pogacar

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Arnaud De Lie, Sam Bennett

Outsidere: Olav Kooj, Mads Pedersen, Alexander Kristoff, Kaden Groves, Arnaud Demare

Jokers: Jonathan Milan, David Dekker, Dan McLay, Danny van Poppel, Max Walscheid, Pavel Bittner, Max Kanter, Michael Matthews, Cees Bol, Bryan Coquard, Arne Marit, Edvald Boasson Hagen

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+