Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af Saudi Tour

Optakt: 2. etape af Saudi Tour

31. januar 2023 12:00Foto: Saudi Tour/Charly Lopez

Sidevinden fik sendt cirka en tredjedel af feltet til tælling, men blev aldrig for alvor farlig på en 1. etape, der i stedet gav Dylan Groenewegen en drømmestart på sin sæson. Så heldige er det langt fra sikkert, at rytterne er tirsdag, hvor løbet fortsætter med en næsten tro kopi af 1. etape, men hvor meget kraftig sidevind i finalen også truer med at skabe større drama, end vi så det i dag,

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Når man ser ruten til den tredje udgave af løbet, er det tydeligt, at arrangørerne ligesom i 2022 har ønsket at gøre det mindre monotont, end det var tilfældet ved debuten, men modsat sidste år har man valgt at samle de to hårde etaper senere i løbet. Derfor bliver der denne gang lidt mindre variation i indledningen, da der også på andendagen er lagt op til sprinterdyst. Her venter nemlig en etape, der både i forhold til distance og terræn er stort set identisk med den foregående, og dermed er der igen lagt til enten sidevindsdrama eller sprinterbrag.

 

I alt skal der tilbagelægges 184,0 km, der fører feltet fra Winter Park til endnu en ny afslutning, denne gang ved Shalal Sijlyat Rocks. Der er tale om to turistattraktioner, der ligger tæt på hinanden umiddelbart nord for værtbyen, AlUla, og etapen består derfor af en stor sløjfe mod øst rundt i ørkenen. Fra start kører man med det samme mod nordøst ad en lang og lige ørkenvej, der er ganske flad, indtil man når frem til en bakke (2,6 km, 4,5%), på hvis top dagens første spurt kommer allerede efter 18,9 km. Den lange og nu lidt mere snoede ørkenvej fortsætter nu videre mod nordøst igennem terræn, der generelt er let stigende.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Efter ca. 40 km er man kommet op i ca. 1000 m højde, og herfra bliver det stort set helt fladt, mens man følger ørkenvejen frem til det østligste punkt. Her kører man kortvarigt mod nord ad en lige og flad ørkenvej, inden man drejer mod vest for at køre hjemad. Det sker via endnu en lige ørkenvej, der nu er let faldende og leder frem til dagens anden spurt, som kommer efter 123,7 km. Derfra flader terrænet ud, når man fortsætter mod vest ad den helt lige ørkenvej, indtil man drejer ind på vejen mod AlUla, der leder mod sydøst gennem fladlandet frem til dagens bonusspurt, der er placeret efter 160,9 km.

 

Efter kampen om sekunder falder det kortvarigt let over 10,1 km, mens det går videre ad den lige ørkenvej, indtil de sidste 12,0 km er stort set helt flade. Den lige ørkenvej afbrydes af to sving, der kommer hurtigt efter hinanden med ca. 5 km til mål, men derefter er det en helt lige og næsten flad vej, der leder mod nordøst frem til stregen, idet den sidste kilometer stiger let med 0,7%.

 

Etapen byder på i alt 1066 højdemeter.

 

Shalal Sijlyat Rocks har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Læs også
Vingegaard kommer med positive meldinger

 

Vejret

Mandag var vindretningen aldrig rigtig til for alvor at skabe splittelse, men det kan den måske blive tirsdag, hvor det bliver meget blæsende. Der vil faktisk være noget så sjældent som byger i natte- og morgentimerne, men under etapen vil der være skyfrit med en behagelig temperatur på 24 grader. Til gengæld vil det være meget blæsende med en frisk til hård vind (25-30 km/t) fra vest. Det giver sidemedvind i den indledende fase, kortvarigt sidevind cirka midtvejs og derefter direkte modvind over et langt stykke. Kort inden bonusspurten får man imidlertid sidemedvind, indtil man får sidemodvind over de sidste ca. 5 km.

 

Favoritterne

Sidevinden fik i dag ryddet lidt ud i feltet, men det var ganske begrænset. Af de ryttere, der kunne tænkes at køre klassement, var det således kun Karel Vacek, Alexandre Balmer, Jesse Ewart, Benjamin Prades og Antonio Nibali, der mistede tid, og de kan vist ikke rigtigt kaldes favoritter. Klassementsrytterne klarede sig også sikkert igennem styrtet til sidst, og dermed er alt status quo inden 2. etape.

 

Den er næsten en tro kopi af åbningsetapen, men det er vejrudsigten ikke. Det bliver endnu mere blæsende tirsdag med en meget kraftig vind, og denne gang vil det være blæsende hele dagen. Som bekendt så vi sidste år, at man sagtens kan få sidevindskørsel i den saudiske ørken, og chancen for, at vi får det i morgen, synes stor.

 

Jeg tror dog ikke, at det bliver fra start. Der vil være næsten direkte medvind i starten, og selvom sidemedvind kan være farligt, tvivler jeg på, at det vil skabe andet end lidt nervøsitet. Derfor regner jeg med, at det tidlige udbrud etableres uden de store sværdslag, men måske skal vi lige vente de første 18,9 km. I kortmaterialet er det uklart, om den første spurt er en af de almindelige spurter, eller om det er dagens bonusspurt. Hvis det er sidstnævnte, der er sandt, kunne man godt forestille sig, at Movistar eller Bahrain vil holde det samlet. Spurten kommer nemlig på toppen af en bakke, og det vil passe perfekt til Santiago Buitrago og Ruben Guerreiro.

 

Senest efter spurten regner jeg med, at udbruddet kommer afsted, og herefter må man formode, at Jayco tager kontrol. De får næppe den store hjælp, men det er da muligt, at Bahrain eller måske DSM hjælper lidt til. Udbruddet vil dog være svagt og dermed let at kontrollere.

 

Det første nøglepunkt kommer lidt før midtvejs, hvor man rammer det første sidevindsstykke. Her vil det blive rasende nervøst, og mit gæt vil være, at det splitter. Det kan betyde, at udbruddet bliver hentet, men derefter venter et meget langt stykke med direkte og knaldhård modvind. Hvis vigtige ryttere sættes af, kan det godt være, at vi får et herligt forfølgelsesløb hele vejen hjem, men mit gæt vil være, at det falder til ro i modvinden. Her kan der eventuelt etableres et nyt udbrud, og så kan der vente en dødkedelig fase, hvor feltet nærmest går i stå, mens Jayco kontrollerer.

 

Dramaet vil indtræffe over de sidste ca. 35 km. Vinden står ikke rent i siden, men det er tæt på, og der vil tillige være lidt sidemedvind på den første del. Med den kraftige vindstyrke vil jeg tro, at vi får ganske pæn splittelse, og da sidevinden varer ved hele vejen, vil mit gæt være, at det holder hele vejen til mål. Vi ved af erfaring, at man ofte kan blive overrasket over, at det ikke splitter i ørkenløbene, selvom det egentlig burde, og derfor tør jeg ikke lægge hovedet på blokken. Der kan være læ, men når man ser terrænet i dag, taler alt for, at det vil være pivåbent - og så bør vi få splittelse.

 

Alene nervøsiteten vil i hvert fald udelukke en udbrudssejr, og en spurt synes derfor givet. Det kan blive en fuld massespurt, og det kan blive en reduceret en af slagsen. Mit gæt er altså sidstnævnte og det også i et ganske lille felt. Efter et sidevindsdrama er der altid en chance for sene angreb, men det er trods alt sjældent, at det lykkes. En spurt i et lille felt er det mest sandsynlige. Selve spurten er til gengæld helt, helt enkel, da det er en helt lige og mod slutningen kun let stigende vej over små 5 km. Der vil være god plads, og derfor bør det være en spurt, der handler om fart og mindre om positionering. Man skal dog time det rigtigt, da der vil være sidemodvind, og det spiller en rolle, når der blæser så kraftigt. Man kan hurtigt åbne for tidligt.

 

Efter dagens etape er det svært ikke at pege på Dylan Groenewegen. Hollænderen bekræftede, at han er hurtigste mand, og hans hold bekræftede, at de har et af de bedste tog. Det betyder ikke alverden i denne enkle finale, hvor Groenewegen bør få plads til at sætte sig igennem på fart, uanset om han sættes op fra spids eller ej, men får han igen et perfekt lead-out, bliver han meget svær at slå. Udfordringen er naturligvis sidevinden, men her bør hollænderen ikke få problemer. Dels er holdet stærkt, og dels har han i Paris-Nice vist, at han selv mestrer. Når han samtidig plejer at starte i god form, er det svært at tro, at han bliver sat. Udfordringen er de sene angreb, og at han kan blive træt efter et sidevindsræs, men kan Jayco holde det samlet, bliver det formentlig to i træk for hollænderen. Skulle han alligevel få det svært i vinden, har holdet et stærkt alternativ i sidevindsstærke Luka Mezgec, men hans svage præstation i Valencia skaber tvivl om formen.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

 

Den værste rival er Bahrain. I dag kørte de for Dusan Rajovic, der imponerede med sin fart, men desværre fik ødelagt sin spurt af styrtet, der kostede ham sin lead-out man, Jonathan Milan. Nu er spørgsmålet, hvem de kører for i morgen. Inden løbet sagde de, at de skulle fordele dem mellem sig, og det taler for, at det er Milans chance nu. Omvendt var Rajovic tæt på, og da han fik ødelagt sin spurt, kan man ikke udelukke, at han skal have lov igen. Sidevinden taler dog for Milan. Holdet er stærkt, men hvor Rajovic kan få det svært i vinden, er den kun en fordel for Milan. Vi ved, hvor stærk han er, og efter et hård løb har han en bedre chance for at slå Groenewegen. Det gælder særligt, hvis han får både Rajovic og Andrea Pasqualon med sig hjem, for det ligner et tog, der sagtens kan slå Jayco. Herefter må Milan så vise, at han efter et hårdt løb kan overspurte Groenewegen. Ender de i stedet med at køre for Rajovic, ser chancen også rimelig ud, hvis han klarer sig frisk igennem vinden. Toget med Milan og Pasqualon er vel endnu stærkere end Jayco, og med den fart, han viste i dag, har han en god chance, hvis han sættes op fra spids.

 

Helt som ventet imponerede det brølstærke DSM-tog i dag, men de tabte til sidst kampen til Jayco, og herefter skuffede Casper van Uden i selve spurten. Vi ved dog, at den unge hollænder er hurtig, og det stærke potentiale har bestemt potentialet til at sætte ham op fra spids. Det er klart, at vi endnu ikke har set ham slå de bedste, men med dette lead-out er han ikke uden chance. Det skyldes også, at holdet er uhyggeligt stærke i sidevinden og meget vel kan sidde i overtal, og vi så i Scheldeprijs, hvor god Van Uden selv er i vinden. Hollænderen er som udgangspunkt deres sprinter, men deres rotationer gør, at man aldrig kan vide sig sikker. Jeg udelukker ikke helt, at de kan finde på at køre for Pavel Bittner eller Nils Eekhoff, men næppe John Degenkolb. Jeg tilskriver dog ikke de to sidstnævnte nogen væsentlig chance, men da de i teorien har fordel af et sidevindsræs, kan man ikke helt udelukke dem, hvis det bliver tilstrækkeligt hårdt

 

I dag kom Max Kanter til kort på sin fart, men han brugte også mange kræfter på at holde sig fremme til sidst. Han betalte altså prisen for den manglende støtte, og det vil han efter alt at dømme gøre igen i morgen. Her kan et mindre felt dog gøre det langt nemmere for Mathias Norsgaard at angribe tyskeren rigtigt, og da han er meget positioneringsstærk og holdbar, burde han stå ganske godt, hvis vi får det hårde sidevindsræs. Her er både han og Movistar dog en anelse sårbare, da Norsgaards primære opgave bliver at støtte Ruben Guerreiro, men i dette felt bør de have en god chance for at sidde med fremme. I et stort felt får Kanter svært ved at vinde, men i et lille felt bør han stå stærkt, hvis han overlever.

 

I dag var det lidt svært at se, om Cofidis kørte for Max Walscheid eller Simone Consonni, men det var i hvert fald tyskeren, der endte som nr. 3. Her havde han uventet meget fart, men allerede sidste forår genfandt han lidt af sin gamle spurtstyrke. I en klassisk spurt bør han ikke have en chance mod Groenewegen, selvom han har god hjælp af et stærkt tog, der også tæller Piet Allegaert, men vi ved, at han er en sand sidevindskonge. Han kører sine bedste spurter efter et hårdt løb, og denne powerspurt burde lige være ham. Skal han vinde en spurt i dette løb, skal det være efter et sidevindsdrama. Consonni er langt mere sårbar i vinden, men er normalt den hurtigste af de to. Overlever han, og kører de for ham, vil han som udgangspunkt have en bedre chance, hvis han er formstærk og frisk, men efter dagens resultat og efter et hårdt sidevindsræs taler meget for, at de vil give Walscheid chancen. Så må vi håbe, at løbet har været så hårdt, at han kan vinde. Jeg anser det som givet, at Allegaert, der ellers selv er sidevindsstærk, er hjælper.

 

Cees Bol kom som ventet til kort i positionskampen i dag, men i morgen har han en meget bedre chance. Som han har kørt den seneste sæson, kan han sagtens falde fra i vinden, men det er som udgangspunkt en disciplin, han plejer at være meget stærk i. Han lider under sit svage hold, men kan han af egen kraft sidde på første vifte, står han pludselig meget bedre i positionskampen i et lille felt. Jeg er bekymret for den holdbarhed, han har vist på det sidste, men hans speciale var i gamle dage netop spurterne på de hårde dage. Har han genfundet den evne, burde et sidevindsdrama være etapen, der giver ham den store chance for at få en tidlig sejr for Astana.

 

Det var opløftende at se Søren Wærenskjold bekræfte sit store talent. Han klarede både positionskampen og spurten godt, og som udgangspunkt bør han være typen, der har glæde af vinden. I dag var det tydeligt, at han manglede den sidste fart, men det bør et hårdt løb hjælpe på, hvis han er i form. Holdet er dog svagt, og det gør ham betydeligt mere sårbar end andre, men sidder han der til sidst, så vi i dag, at han ikke skal afskrives. Det var uklart, om han skulle spurte, eller om de skulle have kørt for Erlend Blikra, der fandt en helt ny fart sidste år, og som kan være blevet fanget bag styrtet. Jeg tvivler dog på, at vi ser ham blande sig i et løb, der formentlig ender som et sidevindsræs. Stian Fredheim holdt sig til i dag, men han bør som udgangspunkt være hjælper.

 

Så er der Pascal Ackermann. Tyskeren endte med at blive sat grundet sygdom, og det gør det svært at være optimistisk. Omvendt lød det ikke til at være alvorligt, og skulle han være frisk igen, er et sidevindsræs normalt noget, han mestrer. Om han så kan vinde et hårdt løb dagen efter noget sygdom, er nok meget tvivlsomt, men han har i hvert fald et fornemt tog, der tæller de holdbare Ryan Gibbons og Ivo Oliveira . Han bør stadig være en af de allerhurtigste i dette felt, og sætter de ham godt op, vil han elske denne powerspurt. Er han ikke frisk, vil Gibbons, der blev fanget af styrtet i dag, være manden, men selv efter et hårdt løb har han ikke farten til at vinde - og det har plan C, Oliveira, heller ikke.

 

På fart ved vi, at Matteo Malucelli kommer meget langt i dette felt, men i dag kom han ikke med feltet hjem. Han er slet ikke en holdbar type, og alt taler for, at han vil blive sat i vinden. Får vi til gengæld alligevel et samlet felt, kan han komme langt. Holdet er svagt, men positioneringen plejer han at mestre, og hans fart fører ham ganske langt. Alternativet er den mere hårdføre Kenneth Van Rooy, men han er næppe i form, da heller ikke han kom med hjem i dag - medmindre der er en god forklaring på tidstabet. Han har heller ikke farten tul at vinde. Marco Tizza spurtede lidt i dag som nødplan, men det rækker ikke specielt langt.

 

Lidt det samme kan siges om Sasha Weemaes . Vi ved, at han kommer ganske langt på sin fart, men modsat Malucelli kan han ikke positionere sig. Han og holdet er tillige meget sårbare i sidevinden. Til gengæld skulle hans tidstab i dag skyldes styrt, og formen kan derfor godt være udmærket. Jeg ser ham ikke overleve et sidevindsdrama, men i den fulde spurt har han glæde af både den enkle finale og et meget stærkt tog. Holdets alternativ er Pier-André Coté, der nok er mere holdbar, men slet ikke har samme fart.

 

Læs også
Belgisk endagsløb aflyses

 

De øvrige hold får det svært. Hos Euskaltel overlevet Andoni Lopez de Abetxuko næppe vinden, og det samme gælder for Raymond Kreder, der for Ukyo faldt fra allerede i dag. Hos Q36.5 har man Szymon Sajnok, men han bør mangle både fart og robusthed i vinden. Her er Alessandro Fedeli mere robust, men selvom han i et lille felt, kan gå i top 10, kan han ikke vinde. Jeg har også svært ved at se Corratec få Samuel Zambelli eller Nicolas Dalla Valle med hjem, særligt når sidstnævnte faldt fra i dag, og det samme gælder med Youcef Reguigui og Mohd Harrif Saleh hos Terengganu, der måske kan få en top 10, hvis uerfarne Jambaljants Sainbayar mod forventning klarer vinden.

 

Skal man pege på ryttere, der kan angribe til sidst efter et hårdt sidevindsræs, vil jeg på Nils Eekhoff, John Degenkolb, Søren Wærenskjold, Ivo Oliveira, og Mathias Norsgaard, der dog nok er låst af andre opgaver.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Milan, Dusan Rajovic

Outsidere: Casper van Uden, Max Kanter, Max Walscheid, Cees Bol, Søren Wærenskjold

Jokers: Simone Consonni, Pascal Ackermann, Nils Eekhoff, Pavel Bittner, Matteo Malucelli, Sasha Weemaes, Luka Mezgec, Erlend Blikra, Ryan Gibbons

 

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Dylan Groenewegen
Jonathan Milan, Dusan Rajovic
Casper van Uden, Max Kanter, Max Walscheid, Cees Bol, Søren Wærenskjold
Simone Consonni, Pascal Ackermann, Nils Eekhoff, Pavel Bittner, Matteo Malucelli, Sasha Weemaes, Luka Mezgec, Erlend Blikra, Ryan Gibbons
Szymon Sajnok, Piet Allegaert, John Degenkolb, Kenneth Van Rooy, Pier André Coté, Samuele Zambelli, Nicolas Dalla Valle, Raymond Kreder, Andoni Lopez de Abetxuko, Jambaljamts Sainbayar, Youcef Reguigui, Mohd Harrif Saleh, Andrea Pasqualon, Ivo Oliveira, Stian Fredheim, Matthew Gibson, Alessandro Fedeli, Zdenek Stybar, Mathias Norsgard, Marco Tizza
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?