Optakt: 2. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

Ruten

Det første slag mellem klatrerne kommer på 2. etape, der altid slutter med et par omgange på den samme vanskelige rundstrækning omkring byen Sogliano al Rubicone. Ligesom i de to seneste udgaver er etapen kortere end tidligere, og rytterne skal kun tilbagelægge 140 km mellem kystbyen Riccione og Sogliano al Rubicone, men der er alene tale om, at man har fjernet en helt flad sektion allerførst på etapen, og der er i alt væsentligt tale om samme klassiske etape, som i mange år har været en af løbets mest afgørende. En kombination af stejle stigninger i stærkt kuperet terræn samt en brostensmur op mod mål har gjort det til en perfekt etape for ardennerspecialister, der kan vinde vigtig tid efter holdløbet.

De 140,0 km indledes i Riccione ved Adriaterhavskysten og slutter i Sogliano al Rubicone i det kuperede område inde i landet. Etapen indledes med, at man kører mod sydvest og nord væk fra vandet igennem fladt terræn og undervejs passerer dagens spurt, der kommer efter 13,6 km. Derfra kører man igennem let stigende terræn mod sydvest ind i miniputstaten San Marino, hvor man rammer Porta del Loco-stigningen (10,4 km, 4,7%), hvis top rundes efter 42,5 km, og som er ganske svær, da et fladt stykke midtvejs bringer den gennemsnitlige stigningsprocent ned. Derfra går det mod nord tilbage til Italien via en nedkørsel, inden man drejer mod vest for at forcere Torriana (2,2km, 10,5%), der har top efter 60,5 km. Et let kuperet stykke - blandt andet med en 6,5 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,1 - fører nu mod nord og vest frem til den 22,1 km lange rundstrækning, hvor de lægger ud med næsten at køre næsten en hel omgang, inden de krydser målstregen for første gang.

Herefter skal der køres to omgange. Det er en hård sag, der kan inddeles i tre. Først er der en lang nedkørsel, der leder til bunden af Monte Tiffi (4,3 km, 7,7%, max. 16%), som er en ganske regulær og svær stigning. Toppen kommer med bare 8,7 km igen, og den sidste del udgøres hovedsageligt af en nedkørsel, selvom der er en mindre stigning undervejs. Finalen er imidlertid svær, da man slutter med en 280 m lang, meget smal og brostensbelagt stigning, der stiger med mellem 6 og 17%, men der er ingen væsentlige sving på den sidste kilometer.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Etapen byder på i alt 3126 højdemeter.

I 2018 slog Bauke Mollema til i spurten på brostensbakken, hvor han vandt med 2 sekunder ned til Diego Rosa og 3 sekunder ned til Giulio Ciccone, Guillaume Martin og Richard Carapaz. I 2017 tog Tom Skujins en overraskende solosejr, da han nåede mål med 7 sekunder ned til en favoritgruppe på 8 mand, hvis spurt på bakken blev vundet af Arnold Jeannesson. I 2016 kørte Sergey Firsanov og Egan Bernal væk på Monte Tiffi, og efter at sidstnævnte var styrtet, tog russeren en solosejr 15 sekunder foran Mauro Finetto, der var første mand i en lille gruppe af favoritter. I 2015 viste Ben Swift, at han er meget mere end en sprinter ved at tage en imponerende sejr. Peter Kennaugh var bedst i 2014, mens Diego Ulissi vandt i 2013.

Vejret

Det solrige, men blæsende vejr fortsætter torsdag, hvor der om eftermiddagen vil være helt skyfrit, men hvor det med en temperatur på beskedne 11 grader også vil være relativt køligt. Igen vil der være en frisk vind fra nordøst, men den vil aftage en anelse mod slutningen. Det giver medvind på turen frem til den første stigning, hvorefter der primært vil være side- og sidemedvind frem mod rundstrækningen. Her vil der være medvind frem til stigningen, hvor der vil være sidemedvind, inden man får modvind på stykket tilbage til mål. Der vil også være direkte modvind på den afsluttende brostensrampe.

Favoritterne

Som ventet endte holdløbet med en sejr til Mitchelton-Scott, der dermed er i pole position inden de kommende tre svære etaper. Her er det op til især Sky, men også Movistar at tage kampen op mod australierne og forsøge at få skovlen under dem. Det bliver ikke let mod et mandskab, der er kommet til Italien med mange klatrere, men heldigvis kan de glæde sig over, at terrænet i Emilia Romagna-regionen er ganske svært at kontrollere, og fra nu af kan Mitchelton se frem til at komme under beskydning.

Blandt de tre kuperede etaper er det utvivlsomt torsdagens, der er den sværeste, og er en velkendt sag, der er prøvet igen og igen. Monte Tiffi er en hård stigning, og den kommer så tæt på mål, at feltet typisk er splittet til atomer, når man når den sidste bakke op til mål. Den afslutning gør det til en perfekt etape for ardennerspecialister og klatrere med et godt punch, der typisk har domineret etapen. Ofte er de bedste kørt væk på Monte Tiffi, hvorefter det som regel er endt i et hektisk forfølgelsesløb mellem en mindre gruppe og 2-3 ryttere, inden det hele er blevet afgjort på brostensbakken op til mål. Her har man før set, at det er lykkedes at holde hele vejen fra stigningen, men som regel er det blevet samlet i en lille gruppe af de bedste klatrere.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Starten vil utvivlsomt blive aggressiv fra de mange mindre hold, der ikke kan matche de store i finalen, og når udbruddet er etableret, vil Mitchelton skulle tage kontrol. Herefter forventer vi, at Sky og måske også Movistar hurtigt vil lægge pres på i et forsøg på at gøre løbet så hårdt som muligt. På rundstrækningen skal de begge udnytte, at de har flere potentielle vindere, og derfor regner vi med et ret animeret løb, hvor der ikke bare ventes til sidste omgang. Tværtimod må det være oplagt, at Sky tidligt skal spille klatrere ud og tvinge Mitchelton til at jagte hårdt, hvorefter de stærkeste kort skal slå til på sidste tur op ad bakken.

Det betyder også, at vi forventer et knaldhårdt og ganske selektivt løb, hvor man skal være en overordentlig god klatrer for at være med. Det betyder også, at vi bestemt ikke udelukker, at 1-2-3 mand kan køre hjem fra Monte Tiffi. Omvendt vil der også blæse en meget kraftig modvind på hele stykket fra stigningen og frem til den sidste brostensrampe, og det taler for, at der vil ske en eller anden form for regruppering i en gruppe, der dog maksimalt burde bestå af 10 mand og formentlig også færre end det.

Feltet bærer præg af, at der ikke er et topnavn, der for alvor skiller sig ud, i hvert fald da Mikel Landa primært bruger løbet til at genfinde løbsrytmen efter sin skade. Derfor er det en usædvanligt åben etape, især fordi der blandt klatrerne ikke er mange, der er specialister i at afslutte på en brostensrampe.

Det er derfor også med nogen tøven, at vi peger på Diego Rosa som vores favorit. Den forsvarende mester er altid lidt af en lottokupon og den svære tid med kyssesyge har betydet, at han ikke har mange resultater siden sidste års sejr. Nu er der imidlertid lys for enden af tunnelen, og i Strade Bianche lignede han med sit store soloudbrud igen den rytter, der blev nr. 2 i Lombardiet for få år siden. Det kan sagtens være, at han falder helt igennem igen, men tegnene er opløftende, og motivationen fejler helt sikkert intet. Vi forventer, at Sky kan få skovlen under Mitchelton, og det burde i hvert fald være muligt at isolere Lucas Hamilton, der kan ende med at være oppe mod hele fire folk fra det britiske hold, nemlig Rosa, David De La Cruz, Eddie Dunbar og Kenny Elissonde. Af disse er Rosa den bedste afslutter på en rampe og sammen med De La Cruz vel også holdets førstemand. Vi tror derfor, at han enten kører alene væk i et taktisk spil eller spurter sig til sejr på rampen, hvor han sidste år blev nr. 2 bag Bauke Mollema. Derfor er han vores favorit.

Skys på papiret mest etablerede klatrer er David De La Cruz, men han foretrækker rigtige bjerge fremfor dette eksplosive terræn. Samtidig har han bestemt ikke imponeret hos det britiske hold, og senest var han særdeles skuffende i Algarve, hvor han lagde stærkt ud, men faldt helt igennem på kongeetapen. I dette felt bør han dog være en af de bedste, og han må se frem til at udnytte en kaptajnrolle. Han har ikke meget punch, men Monte Tiffi er svær nok til, at han kan køre alene væk. Samtidig kan han udnytte et taktisk Sky-spil, hvor de i finalen kan angribe på skift, og derfor kan det meget vel ende med, at De La Cruz får et stærkt tiltrængt selvtillidsboost.

Mitchelton har flere gode klatrere, men deres kaptajn bør være Lucas Hamilton. Det tunge australske supertalent havde det måske nok svært i sit første år, men i Australien i januar og februar kørte han intet mindre end fabelagtigt. Hvor han nu står efter en lang pause, er temmelig usikkert, men efter at have klatret med de bedste på WorldTour-niveau Down Under er der grund til at have store forventninger, hvis benene er de samme. Vi frygter lidt, at han kan blive isoleret i en Sky-sandwich, der kan være svær at kontrollere, men har han den form, han havde først på året, kan han sagtens være så god, at han allivevel sætter sig igennem enten på Monte Tiffi eller på brostensrampen op mod mål.

Israel Cycling Academy har i Ben Hermans en af de få, der burde kunne afslutte på den sidste bakke, og med de ben, han viste, da han sidste år sejrede i Østrig Rundt eller blev nr. 2 bag Alaphilippe på kongeetapen i Slovakiet, ser han endelig ud til at kunne genfinde sit gamle BMC-niveau. Desværre blev han skadet i februar, og da han flere gange blev ramt af uheld i Tirreno, fik vi aldrig for alvor lejlighed til at se, hvor god han var. Han melder dog om god form, og på papiret er han utvivlsomt en af feltets bedste i dette terræn. Har de ham med til stregen, bliver han i hvert fald ikke specielt sjov at skulle spurte mod en brostensrampe som denne. Hos sig har han talentfulde Matteo Badilatti, der skal følge op på den flotte kørsel i Tour de Rwanda, hvor han kæmpede flot mod Astana-overmagten.

Movistar er her ikke med A-holdet, og i lyset af Landas trængsler er det nok Ruben Fernandez, der er bedste bud. Han synes imidlertid også at være på vej tilbage efter sine mange problemer, og efter en stærk afslutning i Kina i efteråret lagde han fint fra land på kongeetapen i Australien og arbejdede fornemt for Valverde i årets første løb. Han er altid en joker, men kan han fortsætte med at nærme sig sit gamle niveau, bør han være en af feltets bedste klatrere, og samtidig har han et fint punch til den sidste rampe.

Det har været fantastisk at se Dayer Quintana folde sig ud efter skiftet til Neri Sottoli. Nairos lillebror har været blandt de bedste på stigningerne i alle sine løb, senest i Tirreno, hvor han var med hos verdenseliten på den første af de svære etaper, inden uheld satte ham tilbage på kongeetapen. Vi har derfor ikke den store tvivl om, at han også her vil være med i front. Det bliver svært at vinde mod de stærke hold fra Sky og Mitchelton, men måske kan han udnytte sin outsiderstatus til at snige sig væk. På brostensbakken får han det svært, men på Monte Tiffi bør han være i sit es.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

En anden skarp afslutter er Nicolas Schultz, der vandt kongeetapen i Herald Sun Tour. Vi frygter lidt, at Mitchelton vil bruge ham tidligt, når de skal kontrollere den forventede byge af angreb fra Sky, og derfor er der en risiko for, at han ikke kommer med hjem. Ikke mindst podiepladsen i GP Miguel Indurain viser dog styrken i dette terræn, og ender det i en spurt i en lille gruppe, står han i hvert fald stærkt. Endnu hurtigere er Robert Stannard, men som neopro ender han nok med at skulle arbejde for holdet på en dag, hvor Mitchelton får nok at se til.

Kenny Elissonde er nok den mindst sandsynlige vinder blandt de fire Sky-klatrere, men afskrives skal han ikke. Han har nemlig virkelig slået igennem i 2018, hvor han kørte en fantastisk Giro, ligesom han har været en fremragende hjælper i begyndelsen af 2019. Hans form er altid meget svingende, og han kan være lidt nede i Sky-hierarkiet, men spiller de ham tidligt ud inden spurten, som han slet ikke mestrer, kan det være ham, der lukrerer på Skys kollektive styrke.

Det bliver meget interessant at følge Lawson Craddock, der i Colombia 2.1 og Paris-Nice har vist, at han efter nogle svære år er på vej tilbage. Her får han chancen for at køre for sig selv, og er han i stand til at følge op på de fine takter, bør han være langt fremme i finalen. Han er hæmmet af at være ret alene på EF, i hvert fald hvis unge Sean Bennett stadig har det svært, og Lachlan Morton stadig er en skygge af sig, men med en fin spurt kan han blive farlig i selve finalen.

En meget spændende kandidat er Alexander Vlasov, der vandt Baby-Giroen sidste år og med sin 8. plads i Ruta Del Sol viste sine evner også på højeste niveau. Han har ikke kørt siden dengang, men dette løb bør være et stort mål for ham. Også han vil være ret alene mod de store hold, selvom han kan forvente støtte fra en genrejst og meget velkørende Evgeny Shalunov, men talentet rækker til, at han kan levere en gedigen overraskelse.

På Movistar finder vi også Winner Anacona , der startede sæsonen som lyn og torden i Argentina, men som desværre synes at have tabt den gode form. I hvert fald har han slet ikke været på samme niveau siden dengang og senest skuffede han i Paris-Nice. Omvendt burde han trods alt være blandt de bedste klatrere i dette løb, og når han er i form, er han så god, at han kan vinde en etape som denne. Til gengæld bør løbet komme for tidligt for Mikel Landa, ligesom vores kære humlebi, Carlos Betancur, heller ikke er god nok endnu.

Tre spændende kandidater er Elie Gesbert, Eliot Lietaer og Jonathan Lastra. Alle har vist storform på det seneste, og da de samtidig er fremragende afsluttere på bakker som disse, er de farlige st alæbe med til stregen. Til gengæld frygter vi også, at stigningerne her trods alt bliver en anelse voldsomme for dem alle.

På Androni finder vi klatrerne Fausto Masnada og Mattia Cattaneo, der begge viste sig frem i hhv. Sanremo og Larciano, men vi har svært ved at se dem vinde i dette felt. Derudover er det værd at holde øje med talentfulde Alejandro Osorio og Joao Almeida, ungareren Attila Valter, der har kørt meget stærkt i år og sidste år blev nr. 3 bag Alaphilippe og Hermans i Slovakiet, Davide Gabburo, der imponerede på kongeetapen i Tirreno, Edoardo Zardini, Johnatan Canaveral, Matteo Sobrero samt Simone Velasco. Desværre tyder intet på form fra Pierpaolo Ficara og Danilo Celano , og heller ikke Mauro Finetto og Giovanni Visconti er på toppen. Ruten er nok trods alt for hård for Nicola Bagioli, Marco Canola og Francesco Gavazzi.

Endelig skal Edward Dunbar og Brent Bookwalter nævnes. Egentlig havde vi dem begge som hørende til blandt de helt tunge favoritter til denne etape, men efter at de begge smed tid på dagens holdløb - Dunbar som følge af uheld - må de formodes at ende i rollen som hjælpere for deres mange kaptajner på hhv. Sky og Mitchelton.

Feltet.dks vinderbud: Diego Rosa

Øvrige vinderkandidater: David De La Cruz, Lucas Hamilton

Outsidere: Ben Hermans, Ruben Fernandez, Dayer Quintana, Nicolas Schultz, Kenny Elissonde,

Jokers: Robert Stannard, Lawson Craddock, Alexander Vlasov, Winner Anacona, Elie Gesbert, Eliot Lietaer, Jonathan Lastra