Optakt: 2. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

Beslutningen om at fjerne holdløbet har øget antallet af sprinteretaper fra to til tre, og det betyder, at de hurtige folk med det samme kan se frem til muligheden for revanche. Selvom der var undtagelser i 2016, 2017 og 2019, hvor løbet sluttede med puncheuretapen til Pomaranche, har andendagen som regel været forbeholdt sprinterne, og det ændrer årets nydesignede rute ikke på. På 2. etape er der nemlig lagt op til en smuk tur ned langs den flade italienske vestkyst, inden det hele ventes at blive afsluttet med endnu et sprinteropgør.

I alt skal der tilbagelægges 201,0 km, der fører feltet fra Camaiore til Follonica. Der er tale om to kystbyer ved den tyrrhenske kyst, og etapen består derfor af en tur ned langs vandet. Starten er nu ganske hård, idet man holder sig lidt fra vandet og kører mod sydøst op ad den ikke-kategoriserede Montemagno (4,8 km, 3,5%), der dog er jævn og slet ikke stejl. Herefter leder en nedkørsel mod syd, inden det går mod syd igennem helt fladt terræn forbi storbyen Pisa, indtil man når til endnu en ferieby, nemlig Livorno. Her kører man mod øst lidt længere ind i landet, inden man igen kører mod syd ned langs vandet, men det ændrer ikke på, at det er helt fladt.

Det ændrer sig, når man kort før byen Cecina drejer mod øst for at køre ind i bakkerne. Kort efter drejer man mod syd for at passere Castellina Marittima (4,9 km, 4,3%), der er en helt jævn og aldrig stejl stigning. Toppen nås efter 97,7 km hvorefter en nedkørsel leder tilbage til dalen. Den er kun let stigende og følges mod sydøst og syd, indtil det langsomt begynder at stige op mod dagens spurt, der kommer efter 137,0 km på toppen af en bakke (4,1 km, 4,0%). En kort nedkørsel leder videre mod syd, og herefter bliver det igen stort set helt fladt, mens man kører mod syd og sydøst, indtil man når tilbage til vandet i Follonica, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning og kort efter krydser stregen for første gang efter 178,6 km.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 22,4 km lange runde. Den indledes med en tur mod sydøst ned langs den flade kystvej, indtil man drejer mod nordøst for at køre ind i landet. Kort efter kører man mod øst op over den lille Scarlino-stigning (1,0 km, 5,8%), der passeres med 13,0 km igen. En kort nedkørsel leder mod nordvest, hvorefter en flad og lige vej leder mod vest tilbage til Follonica. Her venter en teknisk finale med skarpe sving med 2500, 1500 og 1100 m igen, inden man rammer den helt flade og 8 m brede opløbsstrækning, der bugter svagt mod venstre.

Etapen byder på i alt 1450 højdemeter.

Follonica var senest vært for løbet i 2018, hvor Marcel Kittel spurtede sig til første (af ganske få) sejre i Katusha-trøjen ved at slå Peter Sagan og Giacomo Nizzolo som nærmeste rivaler på 2. etape. I 2008 sejrede Filippo Pozzato i en massespurt på 1. etape af det nu hedengangne Giro della Provincia di Grosseto.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Vejret

Kalenderen siger efterår, men vejrudsigten siger sommer. Således bliver tirsdag skyfri og glohed med en temperatur på hele 33 grader. Efter en usædvanligt blæsende morgen aftager vinden gennem hele dagen, så den under etapen start med at være let til jævn, men mod slutningen blot svag til let. Faktisk drejer den fra en østlig retning mod sydvest i samme ombæring. Det bør give sidevind det meste af dagen, men efterhånden, som retningen ændres, bliver det til sidemodvind. Når vinden om i sydvest til finalen, bliver der på rundstrækningen først sidevind, så medvind på bakken efterfulgt af sidemedvind, indtil man på de sidste 8 km får sidemodvind.

Favoritterne

Det er ikke udvidelsen af løbet, der er årsag til, at årets rute er ekstra sprintervenlig. Nej, den tredje sprinteretape kom allerede ind som erstatning for holdløbet inden løbets flytning, og derfor har det hele tiden været planen, at de hurtige folk skal boltre sig de første to dage. Alt taler da også for, at der venter endnu en fredsommelig dag i det italienske, hvor de dog skal håndtere en varme, man ikke havde ventet på denne tid af året.

Alt peger i retning af det klassiske scenarium. Der er end ikke mange bjergpoint at køre om, så de små hold vil formentlig fra start etablere et udbrud trods den hårde indledning. Det kan kontrolleres af Bora, UAE og Deceuninck, der kan tænkes at deles om ansvaret. De to stigninger midtvejs kommer for tidligt til at kunne bruges til noget, og vinden, der ellers er stærk fra morgenstunden, aftager så markant i løbet af dagen, at den generelle sidevind næppe kan bruges, slet ikke da det i løbet af dagen bliver til sidemodvind. Eneste højdepunkt kan komme i den ret interessante spurt, der kommer på en bakke, så hvis udbruddet består af færre end tre mand, kunne man sagtens forestille sig, at folk som Simon Yates, Wilco Kelderman, Michael Woods, Rafal Majka eller Geraint Thomas vil gå efter et sekund eller to. Med mange wildcard-hold i løbet er det dog tvivlsomt, om udbruddet er lille nok.

Udbruddet bør let blive kørt ind, og så bliver det interessante, om den lille Scalino-stigning skal bruges til noget. Den er ikke voldsomt lang, og det bliver derfor svært at blive sat, hvis man starter helt fremme, men den er ikke helt let, og man kan sagtens forestille sig, at den kan bruges til at gøre det hårdt. Det er i hvert fald nærliggende at tro, at Deceuninck og måske Israel SUN kunne have den slags planer, og det kan ikke udelukkes, at de tungeste falder fra, især med medvind på bakken. Mest af alt kan det dog bruges til at trætte folk efter en ellers generelt formentlig meget let, men også lang og varm dag.

Det bør således ende i en spurt, men denne gang en anderledes en af slagsen. Nok er der igen tale om en hele 8 m bred kystboulevard, men de to tre sene sving vil betyde, at positionering bliver væsentligere. Opløbet er stadig relativt langt og bredt, og der er derfor tid til at redde situationen, men det bliver ikke samme udtalte kamp på ren topfart som i dag.

Jeg vælger at gå med Davide Ballerini. I dag fik italieneren ødelagt sin spurt, da han agerede hest for Tim Merlier, som tog sig en ridetur på hans baghjul, og derfor fik vi ikke at se, hvor hurtig han egentlig er blevet. Hans etapesejr foran Ackermann i Polen var dog lovende, og det samme var hans spurt ved de italienske mesterskaber samt 2. pladsen bag Tim Merlier i Bruxelles, hvor han i en stigende finale igen fik ram på Ackermann.

Det er dog toget mere end farten, der får mig til at tro på ham. Bert van Lerberghe og Florian Senechal udgør en potent duo til denne lidt tekniske finale, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis de sætter ham perfekt op. Hvis de samtidig får det gjort hårdt på bakken, tror jeg, at en Ballerini med Polen- og Bruxelles-fart kan slå de på papiret hurtigere ryttere og tage endnu en spurtsejr på WorldTouren.

Hans værste rival må efter i dag være Pascal Ackermann. Det var åbenbart seks dages sygdom, der skulle til for at forvandle en hensygnende tysker til den supersprinter, han engang var. I hvert fald lignede Ackermann i dag endelig den rytter, der dominerede så stort i sidste års Giro. Spurten var dog også problematisk, for lead-outet fungerede slet ikke, og Ackermann var meget heldig med på den brede vej at kunne zigzagge sig frem. Nok er Rudiger Selig en god lead-out man, men han er alene, og Bora ser tynde ud. I denne finale kræver det lidt held, og bakken taler næppe heller til fordel for en Ackermann, der helt sikkert klarer den, men ikke har klatret godt i år. Heldigvis for ham er vejen bred, og med den fart, han viste i dag, kan han sagtens vinde igen.

Fart havde Fernando Gaviria også, men han fik kørt en alt for lang spurt. Også for ham er det positioneringen, der bekymrer. Igen i dag fejlede Maximiliano Richeze, der var helt væk, og Gaviria mistede hjulet på Juan Sebastian Molano, da landsmanden skød frem. I år har Gaviria positioneret sig håbløst, og det bekymrer mig i denne finale. Bakken taler heller ikke til fordel for en mand, der i dag synes at falde fra på selv den mindste bro. Det ændrer dog ikke på, at Gaviria igen i dag viste sin enorme topfart, der formentlig stadig er den højeste i feltet, og på en bred vej kan han med bedre timing end i dag sagtens vinde. Skulle Gaviria være helt fra den og blive sat af på bakken, kan Molano spurte, og han viste i Colombia i februar, at han nu er så hurtig, at han kan være med helt fremme i dette felt.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

Jokeren er Tim Merlier. Spurten i Bruxelles er stadig svær at glemme og vidner om, at han er skræmmende hurtig. Problemet er dagens styrt. Han har ikke alvorlige skader, men han har skrammer over hele kroppen. Holdet vil prøve igen, men det er tvivlsomt, hvor frisk han er. Er han klar, står han dog stærkt i denne finale med et tog, der tæller Kristian Sbaragli og ikke mindst Mathieu van der Poel, og så har han helt sikkert farten til at vinde. Er han ikke klar, vil Van der Poel nok prøve, men det skal være meget hårdt på bakken, hvis han skal vinde en boulevardspurt efter de spurter, vi så fra ham i England sidste efterår.

Dagens positive overraskelse var Magnus Cort, der viste fart fra gamle dage og sjældent god positionering. Han fik også uventet meget hjælp af et hold uden lead-out folk, og faktisk passer denne lange etape med en bakke ham meget bedre. Den tekniske finale er en ulempe, men vejen er bred, og holdet gjorde det fornemt i dag. Det bliver svært at slå løbets fire hurtigste, men sidder han rigtigt, er det efter i dag måske ikke umuligt.

Efter hårdt Sunweb-arbejde røg Alberto Dainese ned i dagens spurt. Heldigvis har han ikke slået sig, men det skaber nogen usikkerhed om friskheden. I forvejen er bakken en udfordring, men han har klatret overraskende godt i Limousin. Farten var tårnhøj i Australien, men skuffende i Polen, hvor han syntes at mangle friskhed og holdbarhed. Derfor er denne etape næppe ideel, men han er i hvert fald en af de hurtigste og har i Michael Matthews en af de bedste lead-out men. Falder han fra, eller er han for forslået, kan Matthews spurte, men han vinder ikke en flad boulevardspurt i dette felt.

I dag kørte Davide Cimolai en af sine bedste spurter i år, og morgendagens længere etape med en bakke passer ham bedre. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men hans tog med Alex Dowsett og Rick Zabel er kapabelt og gjorde det godt i dag. Han plejer også selv at være uhyre stærk i positionskampen, og der burde derfor være gode chancer for et godt resultat.

Det er der også for Szymon Sajnok, der i dag bekræftede det gode indtryk fra Polen. Han var formsvag i Poitou-Charentes efter et styrt, og det kan gøre bakken problematisk, men klatrer han som i Burgos, er den ikke et problem. Positionering er et problem, især fordi han mangler en rigtig lead-out man, men Lukasz Wisniowski kan føre ham frem, og farten har han i hvert fald.

I dag styrtede Phil Bauhaus , men heldigvis uden følger. Han burde være frisk igen, men bakken passer ham ikke. Heldigvis er han blevet langt mere holdbar, som vi så i Saudi Tour, og han burde nok kunne klare denne lille stigning. Boulevardspurten passer ham, og Ivan Garcia Cortina er en glimrende lead-out man. Han var uhyre overbevisende i Saudi Tour, men har skuffet efter pausen. Nu skal han vise, at han stadig har den fart. Er han ikke frisk, kører Garcia Cortina, men han vinder næppe en boulevardspurt.

Jeg vil også igen nævne Florian Vermeersch. Han er stadig et ubeskrevet blad, og i dag betød styrtet, at han ikke fik lov at vise, hvor hurtig han egentlig er. Noget tyder på, at det er lovende, og bakken burde også tale til hans fordel. Han mangler utvivlsomt rutine i positionskampen, men er han frisk efter styrtet, og sidder han rigtigt, skal det blive interessant at se, om han kan gentage succesen fra Bruxelles.

I gamle dage havde jeg troet, at bakken var for svær for Albert Torres, men efter at have set ham i hopla i Bretagne burde han klare den. I dag kom han ikke frem, og det er et problem, at han er så alene, men til gengæld viste han i Polen fin fart. Sidder han rigtigt burde han gøre det pænt. Ryger han på bakken, kan unge Matteo Jorgenson prøve, men han vinder ikke den form for spurt.

Endelig vil jeg nævne Piet Allegaert. Egentlig burde Cofidis køre for Attilio Viviani , men han var i dag sat af og vil normalt have det svært på bakken. Derfor får Allegaert sikkert chancen igen. Han har i år gjort det ganske pænt og ikke mindst stabilt i spurterne via god positionering, men han har ikke farten til at vinde.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Blandt de øvrige sprintere står Luca Pacioni med gode muligheder, men hans kørsel i Ungarn og Langkawi viser, at han næppe vinder. Lorrenzo Manzin viste endelig lidt liv i Poitou Charentes, men hans positionering og bakken er et problem. Imerio Cima klarer næppe bakken, og Riccardo Stacchiotti virker for formsvag. Andrea Vendrame, Pascal Eenkhoorn, Timo Roosen, Romain Seigle og Fabio Felline (der næppe kører den) vinder aldrig en boulevardspurt, og det gør næppe heller Jhonatan Restrepo eller Luca Wackermann, der kan tænkes at spurte, hvis deres sprinter er faldet fra. Endelig er Mike Teunissen efter sin skade formentlig lead-out man for Eenkhoorn eller Roosen.

Feltet.dks vinderbud: Davide Ballerini

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Fernando Gaviria

Outsidere: Tim Merlier, Magnus Cort, Alberto Dainese, Davide Cimolai, Szymon Sajnok,

Jokers: Phil Bauhaus, Florian Vermeersch, Albert Torres, Piet Allegaert, Ivan Garcia Cortina, Mathieu van der Poel, Juan Sebastian Molano, Michael Matthews

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Marcel Kittels sejr fra 2018.