Optakt: 2. etape af Tour de la Provence

Ruten

Sidste år blev den indledende sprinteretape fulgt op af en puncheuretape, der havde mål på den meget stejle Les Cretes kendt fra GP la Marseillaise. Samme model fastholdes i år, men denne gang skal man ikke vente sig en gentagelse af sidste års solosejr til Aleksandr Vlasov. Her sluttes der nemlig på en ganske blød målbakke i Manosque, der med en stigningsprocent på kun 3,3% bestemt ikke er uovervindelig for de stærke sprintere, som øjner en kamp mod puncheurtyperne på dagen inden kongeetapen - igen efter en dag med mere end 2000 højdemeter.

I alt skal der tilbagelægges 174,6 km, der fører feltet fra Cassis til Manosque. Også på 2. etape er startbyen en forstad til Marseille, og man starter denne gang helt ude ved kysten. Herfra kører man mod nordøst ind i landet igennem småkuperet terræn, inden man drejer mod syd for at passere kategori 3-stigningen Grand Caunet (3,6 km, 3,6%), der har en stejl start med 7,5% på den første kilometer, men derefter kun stiger ganske let frem mod toppen, der rundes efter 15,9 km.

Derfra fortsætter man igennem først let stigende og siden let faldende terræn mod nordøst og sydøst, inden man drejer mod nord for at følge et længere let stigende stykke og en stejlere nedkørsel. Nu flader det ud, inden det igen bliver en anelse mere kuperet, mens man fortsætter mod nord og nordvest frem til dagens første spurt, som kommer efter 117,2 relativt lette kilometer.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Herfra er de sidste knap 60 km vanskeligere. Efter spurten fortsætter man mod nordvest op ad en ikke-kategoriseret stigning (3,6 km, 5,4%), inden en nedkørsel leder videre mod nordvest frem til et fladt stykke, som fortsat fører mod nordvest frem til målbyen, hvor den anden spurt kommer efter 135,0 km, kort inden man krydser målstregen.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 39,6 km lang rundstrækning, der er placeret i området nordvest for Manosque. Den indledes hårdt ved, at man kører mod nord op ad kategori 2-stigningen Col de la Mort d’Imbert (5,0 km, 4,0%), der er en jævn stigning uden stejle procenter. Toppen rundes efter 140,5 km, hvorefter en relativt let nedkørsel leder mod nord. Nu kører man mod nordvest og sydvest ad et let kuperet stykke, inden man drejer mod syd for at passere kategori 3-stigningen Col Montfuron (3,0 km, 4,0%), der ligeledes er en relativt let stigning, dog med en kilometer med 5,0% i bunden.

Fra toppen, hvor dagens bonusspurt med 8-5-2 sekunder er placeret, resterer fortsat 16,9 km, som indledes med en let nedkørsel, der leder mod sydøst. Nu kører man igennem fladt terræn videre mod sydøst og nordøst, inden man drejer mod nordvest for at køre op ad målbakken for anden gang, Den stiger med 3,75% over 2,8 km, men kommer i to dele med først en kilometers stigning med ca. 5,5%, inden det er fladt i en lille kilometer. De sidste 1,1 km stiger nu med knap 5%. Med 4,5 km drejer man skarpt til venstre for at passere en flod, inden man med 3,0 km skal lige igennem en rundkørsel. På den nedre del af bakken er der yderligere tre rundkørsler på en bugtende vej, inden man drejer skarpt to gange med hhv. 1100 og 700 m igen.

Etapen byder på i alt 2315 højdemeter.

Manosque har én gang tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var i Paris-Nice i 2007, hvor Yaroslav Popovych akkurat holdt feltet bag sig, inden Francisco Ventoso spurtede sig til en andenplads foran Samuel Dumoulin.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter en blæsende torsdag går vinden i øst og trækker den sibiriske kulde ned til Frankrig. Fredag bliver på alle måder en kedelig dag. Fra start vil det nok fortsat være tørt og overskyet med en temperatur på 12 grader, men herefter vil det hurtigt begynde at regne massivt resten af dagen, hvor temperaturen kun vil falde til 7 grader ved slutningen. Fra starten vil der ved kysten blæse en kraftig østlig vind (30 km/t), men når man kommer ind i landet, aftager den markant til bare 10-15 km/t. Det giver modvind på det første stykke og derefter nærmest uafbrudt sidevind hele vejen op til rundstrækningen. Her vil der også hovedsageligt være sidevind, dog med sidemodvind på det sidste stykke tilbage til bunden og derefter sidemedvind på målbakken.

Favoritterne

Der var ganske rigtigt lagt op til, at åbningsetapen måske kunne gøre forskelle i klassementet, men det var primært sidevinden, der var frygtet. Mere overraskende var det, at Julian Alaphilippe, Giulio Ciccone og i mindre grad Gianni Moscon tog tyren ved hornene fra distancen og undervejs truede med at tage et betydeligt skridt mod et samlet topresultat. Både Astana og Ineos, der næppe tror på Moscon på Ventoux, spillede i hvert fald højt spil på en dag, hvor de meget vel kunne have tabt det på gulvet, hvis ikke Arkea, Lotto, Bahrain, UAE og slutteligt også FDJ og B&B havde været så opsatte på en spurt, der kun blev sikret med det alleryderste af neglene.

Selvom det alligevel endte i det helt ventede opgør mellem Davide Ballerini og Arnaud Demare, endte etapen med at få betydning. En ganske farlig finale kombineret med den kraftige sidevind og et styrt betød, at der alligevel opstod huller i finalen. Således led Enric Mas, Tim Wellens, den ellers så aktive Giulio Ciccone, Andreas Leknessund, Tony Gallopin, Ruben Fernandez og Eddie Dunbar alle tidstab, der kan gøre det meget svært at vinde løbet samlet. Særligt overraskende var tabet til den ellers positioneringsstærke Wellens, særligt fordi John Degenkolb efterfølgende udtalte, at Lottos jagt ikke skyldtes spurten, men Wellens’ drømme om ikke at tabe tid til nogle af sine farligste konkurrenter.

I stedet blev det - som altid - Deceuninck, der kunne juble, da Davide Ballerini igen dokumenterede, at han i 2020 udviklede sig til rigtig sprinter, og fuldendte en forrygende offensiv, der næsten havde givet Alaphilippe etapesejr og tid i klassementet, og som i stedet endte med at gøre etapen hård og dermed øge Ballerinis chance for at slå en udkørt Arnaud Demare, der havde været sat af undervejs. Ganske vist blev franskmanden hæmmet af, at hans tog gik i stykker i en rundkørsel, og at Ramon Sinkeldam og han måtte bruge et hav af kræfter på at komme tilbage til fronten og genfinde Jacopo Guarnieri, og ganske vist betød fraværet af tog, at Demare følte sig tvunget til at åbne tidligt for ikke at blive overrumplet bagfra, men alligevel var det ganske overbevisende at se Ballerini ikke blot lukke et stort hul til sidste sæsons mest vindende sprinter, men også gå forbi i den ganske kraftige sidevind, der altså endte med at splitte feltet længere tilbage.

Deceunincks offensiv viste igen, hvorfor holdet er så herligt at følge, for de lader sjældent en mulighed for at køre cykelløb gå ubenyttet hen. Spørgsmålet er nu, hvordan de griber den kommende 2. etape an, for med Ballerini i førertrøjen og en superpuncheur i Alaphilippe kunne meget tale for, at strategien skal være mere defensiv.

Finalen i Manosque er ikke til at blive klog på. Den er nemlig meget dårligt beskrevet i det officielle materiale, og det bliver ikke lettere af, at finalen er ændret i forhold til det først udgivne materiale. Kan man stole på løbsbogen, slutter etapen lidt længere oppe ad bakken, end det fremgik af den profil, jeg bragte i den oprindelige optakt til hele løbet, hvor stregen var placeret ved den spurt, der køres ved første passage gennem byen. Til gengæld burde beskrivelsen være nogenlunde korrekt, i hvert fald hvis vi kan stole på løbsbogen, hvilket dagens debat om forsvundne bonusspurter jo måske kan stille spørgsmålstegn.

Jeg har ikke helt kunnet få det bekræftet, men baseret på resumeerne fra dengang ser det ud til, at finalen er den samme, som blev brugt på 5. etape i Paris-Nice i 2007. Dengang kørte Yaroslav Popvych solo fra Imbert-stigningen og holdt akkurat feltet bag sig. Længere tilbage sluttede 48 mand i samme tid, anført af de stærke sprintere Francisco Ventoso og Samuel Dumoulin, der netop specialiserede sig i at spurte opad bakke. I top 10 finder vi dog også folk som Samuel Sanchez, Franco Pellizotti, Davide Rebellin og Joaquim Rodriguez, dvs. mere klassiske puncheurs.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Den indledende del af etapen er ganske let, og jeg tror ikke, at den giver det store drama. Det blæser voldsomt fra start, men da der er tale om direkte modvind, er der næppe den store lyst til at køre cykelløb i et vejr, der med kulde og regn bedst kan beskrives som trøstesløst. Jeg tror derfor, at et udbrud igen kører væk med det samme, og derefter vil Deceuninck holde dem i snor.

Når man kommer ind i landet, rammes sidevinden, men som vi så i dag, er området generelt for tillukket. Samtidig aftager vinden kraftigt, så den i målområdet kun vil være let, og selv hvis vinden faktisk er kraftig nok fra start, vil den ikke kunne etablere blivende forskelle. Meget taler for en iskold vandring mod nord, mens Deceuninck sørger for at holde udbruddet under kontrol. FDJ har allerede sagt, at de ikke hjælper frem mod en finale, de frygter vil være for svær for Demare, og jeg tvivler på, at der bliver hjælp til belgierne. Man kan dog ikke udelukke, at Astana for Alex Aranburu, Lotto for Tim Wellens og B&B for Bryan Coquard kan overtales til at give en hånd med.

Det interessante bliver, hvad der sker på rundstrækningen. Som sagt kørte Popovych væk på den første af de to stigninger for 14 år siden, men jeg tvivler på en gentagelse. Bakkerne er relativt bløde, og Deceuninck vil med førertrøjen og en superfinale for Alaphilippe formentlig køre defensivt. Hvis det stærke belgiske hold bestemmer sig for, at der skal spurtes, er det svært at tro, at de kan snydes. Snarere bliver det interessant, om hold har lyst til at gøre det for hårdt for sprinterne. Det kunne være Deceuninck selv, men også Astana eller Lotto, hvoraf førstnævnte dog meget vel kan tænkes at spare alle kræfterne til lørdag.

Jeg tror derfor, at det hele samles til den ventede puncheurspurt, men det kan godt være i et ganske decimeret felt. Kulden og regnen kan gøre det til en ganske led dag, og hvis der lægges pres på undervejs, vil nogle falde fra. Nedkørslen til slut er heller ikke helt let, og med våde veje kan der sagtens opstå huller længere tilbage, allerede inden de skal spurte.

Bakken er som sagt lidt svær at læse, men den burde komme i to hug, således at den gennemsnitlige stigningsprocent på 3,4 snyder. Først del stiger med ca. 5%, og efter det flade plateau antyder profilen, at vi taler et gennemsnit på 4%, hvilket passer fint med de 3,8%, der fremgår af hjemmesiden La Flamme Rouge. Denne del af bakken er stejlest i bunden og igen mod slutningen, men den relativt moderate procent forklarer, hvorfor det var Ventoso, der var hurtigst, hvis det vitterligt var præcis samme finale, vi havde for 14 år siden.

Bakken kan altså give ideer til stærke sprintere, men efter i dag er jeg ikke i tvivl om, at Julian Alaphilippe må være favorit. Franskmanden viste igen, at han altid er flyvende fra sæsonstart, og det var i hvert fald meget svært at se, at han angiveligt ikke har kunnet spurte i nogen tid. Selv var han da også meget begejstret for formen, og Ballerini sagde efter etapen, at hans opgave nu var at hjælpe verdensmesteren til sejr på denne etape. Meget taler for, at Deceunincks superhold kan fyre den af fra bunden for at sætte sprinterne under pres, og Alaphilippe har med sin choksejr i Tirreno vist, at det ikke behøver at stige meget, før han kan vinde. På disse procenter er han i hvert fald ganske komfortabel, og med opbakning fra et superhold og tilsyneladende glimrende form må verdensmesteren, der vel stadig er verdens bedste puncheur, være manden, der skal slås - i hvert fald hvis han kan holde sig varm i den kulde, der før har voldt ham problemer.

Hvem kan så slå ham? Procenterne er så beskedne, at vi måske skal se i retning af Bryan Coquard. Den lille franskmand viste igen i dag sin fine form, da han på løbets stejleste og sværeste stigning kørte op til Cavagna, Calmejane og Fernandez, efter at hans hold havde lagt pres på fra bunden. Hans puncheurafslutninger sad ikke i skabet i Besseges, og han vil utvivlsomt lide under et relativt svagt hold og hans evige positioneringsproblemer. Han har dog i Jonathan Hivert og Nicola Bagioli to ryttere, der selv kunne køre denne finale, og med dem til hjælp kan han forhåbentlig sidde rigtigt denne gang. Bakken er så beskeden, at sprinterne burde have en lille overhånd i forhold til puncheurs, og derfor er det nok snarere en Coquard-type, vi skal se på, hvis Alaphilippe skal slås. Har Coquard en offday, kan Hivert og Bagioli måske selv tage chancen, og de vil begge være i stand til at lave et resultat. Hivert viste hæderlig form i Marseille, men Bagiolis form er helt ukendt.

Det indlysende valg var naturligvis Arnaud Demare, men holdet meldte i dag ud, at de ikke var optimistiske. Sandt er det da også, at den franske mester i dag blev sat tidligere end ærkerivalen Nacer Bouhanni, der normalt er en ringere klatrer, og det indikerer, at formen ikke er på toppen. Til gengæld ved vi også, at Demare i blandt andet Paris-Nice har vundet i vanskeligere finaler end denne, og den Demare, der sidste år slog Alaphilippe ved de franske mesterskaber, vil bestemt også kunne true verdensmesteren her. Spørgsmålet er bare, om den Demare findes i februar, og om han vil lide for meget under, at han i denne finale vil være uden sit tog og dermed lider under en positionering, der ikke er hans spidskompetence.

I dag var Matteo Trentin ganske imponerende, da han med sin gigantisk føring fik lukket hullet til Alaphilippe og Moscon, men desværre kunne Alexander Kristoff ikke gøre det færdigt. Nu får han en mulighed for at udnytte den gode form på den etape, han har udset sig. På papiret har Trentin da også alle færdigheder til at køre en sådan spurt, men faktisk har han en overraskende ringe historik i stigende spurter. Heldigvis for ham er procenterne relativt moderate, og det burde være en afslutning, hvor han kan begå sig. Udfordringen kan blive, at han på det senest har positioneret sig skidt, men UAE-mandskabet burde med folk som Valerio Conti, Sven-Erik Bystrøm og Alessandro Covi kunne hjælpe ham fint. Det kunne også være en fornøjelse at se den spændende Covi køre en finale, der burde passe ham, men der er næppe tvivl om, at Trentin er kaptajn.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Man er naturligvis også nødt til at nævne Davide Ballerini. Som sagt har han allerede stillet sig til rådighed for Alaphilippe, men da han kører i førertrøjen, kan man ikke udelukke, at han også får lov at køre sin egen spurt. Ganske vist har han ikke den store historik i stigende spurter, men alt taler for, at han burde elske denne finale, hvor procenterne tiltaler stærke sprintere. Hans fart har udviklet sig ganske enormt siden holdskiftet, og han har det ideelle hold til at holde sig frem. Dagens yderst imponerende spurtsejr foran Demare vidner også om, at formen er god nok til at være med i front i denne finale, hvis han altså får chancen.

Astana vil formentlig køre finalen for Alex Aranburu, der vil elske denne finale. Han har da tidligere også vundet denne slags spurter i både Burgos og Getxo, men den seneste Vuelta viste måske også, at han har visse begrænsninger. I hvert fald har han stadig til gode at vinde i et felt som dette, men på papiret er det en finale, der passer ham, og han synes stadig at blive bedre og bedre. Hans form er desværre helt ukendt, men han har i hvert fald et fremragende hold til at sætte sig op. Kasakkerne har også deres kaptajn Alexey Lutsenko, der allerede har meldt ud, at han er i sin vanlige storform. Han kan sagtens køre en finale som denne, men han kommer aldrig for alvor tæt og mangler nok den sidste fart til disse procenter. Omar Fraile og Gorka Izagirre får næppe deres chance.

Dagens positive oplevelse var at se Gianni Moscon, der endelig lignede sig selv igen, ikke mindst da han til slut gik med Alaphilippe igen. Italieneren har ikke kørt mange puncheurfinaler i sit liv, men faktisk slog han i 2017 netop Alaphilippe i en ganske vist lidt lettere puncheurspurt. Senere samme år blev han nr. 2 bag Matteo Trentin i en let stigende spurt i Vueltaen, og det vidner om, at han er en glimrende afslutter. Hvis dagens bedrift var udtryk for, at han er genfødt, kan han blive ganske farlig på denne etape. Ineos har også Ben Swift, men han har faktisk overraskende ringe resultater i denne slags spurter. Han kørte dog en hæderlig stigende spurt i Polen sidste år, og i samme løb vandt han som helt ung den stigende spurt i Zakopane, og derfor kan han bestemt ikke afskrives, særligt hvis det vitterligt viser sig, at sprinterne har overhånden.

I dag kørte Clement Venturini en ganske fornem spurt, hvor han atter viste, at han er en ørn i positionskampen. Denne finale burde passe ham ganske glimrende, for han har netop opnået sine bedste resultater i stigende spurter. Denne bakke er en anelse længere og stejlere end dem, han hidtil har imponeret i, som da han eksempelvis sejrede i Route du Sud, men den burde være håndterbar for den franske crossmester, der med endnu et mesterskab har vist, at han atter er i god vinterform. Hvis sprinterne har overhånden, bør han være med fremme. Ag2r har dog også Tony Gallopin og Lilian Calmejane, der allerede har udtalt, at han gerne vil køre finalen. Calmejane er dog næppe hurtig nok, og da Gallopin i dag sad langt tilbage, ligner han ikke en mand, der er kommet med de store ambitioner. Aurelien Paret-Peintre viste jo helt ukendte sprinterevner forleden, men det var en sær modvindsspurt, der siger mere om omstændigheder end om pludselig opstået fart.

En meget spændende joker er Biniam Ghirmay. Jeg er meget bekymret for vejret, for eritreeren fik sig et kuldechok, da han for nylig ankom til Europa, og han er ingenlunde opvokset i temperaturer som disse. Hvis han kan modstå regnen, burde dette dog være en finale lige efter hans smag, og han viste jo sidste år i blandt andet Trofeo Laigueglia og Getxo, at han allerede kan køre med de allerbedste på korte stigninger, og at det ikke er uden grund, at det er ham og ikke Evenepoel, der er noteret som første rytter født i dette årtusinde med en professionel sejr. Udfordringen er selvfølgelig et svagt hold, og jeg er bange for, at han kommer til kort i positionskampen. Farten burde han dog utvivlsomt have. Hans spændende holdkammerat Alessandro Fedeli kan også ende hæderligt.

Som sagt tabte Tim Wellens i dag dum tid, og det bør betyde, at morgendagens etape nu er endnu vigtigere, hvis han skal have noget med hjem. I Besseges så vi, at han igen i år er flyvende fra start, og der er ikke mange, der kan matche hans februarform. Desværre frygter jeg, at bakken er lidt for let, for selvom han er en udmærket puncheur, er han ikke alt for hurtig på flad vej. Det er dog rigtigt Wellens-vejr, og sammen med den gode form kan det føre ham langt. Lotto kan måske også give chancen til Philippe Gilbert, der er langt bedre skabt til denne finale, men belgieren viste senest på enkeltstarten i Besseges, at han stadig har lang vej igen efter den lange skadespause. Han vil formentlig agere hjælper. John Degenkolb kørte en ganske fin 1. etape i Besseges, men i de senere år har han ikke gjort sig gældende i stigende spurt på så lange bakker, og derfor tror jeg, at finalen bliver for svær. Mere interessant ville det være med den lovende Florian Vermeersch, der kørte en flot stigende spurt i Bruxelles sidste år, men på så stærkt et hold ligner han hjælper.

Nacer Bouhanni viste igen i dag, at han virkelig har fundet klatrebenene frem fra sæsonstart. I det lys kan han komme i spil i denne finale, for vi så ham gøre det overraskende godt på 1. etape i Besseges. Dengang var der imidlertid tale om en betydeligt kortere bakke, og selvom procenterne på den sidste del er beskedne, vil jeg tro, at det denne gang bliver for svært. Vi skal dog ikke glemme, at Bouhanni i sin storhedstid kørte en betydeligt sværere finale i Vueltaen, og at han dengang havde en vis robusthed. Med den form, han har nu, kan han derfor ikke helt udelukkes. Warren Barguil er også en fin puncheur, men finalen er for let til, at han kan vinde.

Total Direct Energie har i Julien Simon en glimrende puncheur, der efter nogle stille år viste lidt af evnerne med sin 6. plads i Suances i Vueltaen i oktober. Simon plejer også at være i glimrende form fra start, og denne lidt blødere bakke passer ham bedre end den stejlere sag i Frankrig. Han har formentlig ikke farten til at slå sprinterne, men det burde være en ganske fin finale for en blandingstype som ham. Alexis Vuillermoz kan også spurte på en bakke, men denne finale må være for let for en mand, der har det bedst på stejle procenter.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Netop i puncheufinalen i Suances viste Felix Grossschartner med sin 2. plads, at han også har fået smag for denne slags afslutninger. Jeg frygter dog, at denne finale er en anelse for let for østrigeren, der ikke har den store hurtighed på flad vej, og Besseges overbeviste heller ikke helt om, at formen er i top. Han har dog allerede gjort klart, at han vil give den et skud, og han bør i hvert fald ende hæderligt. Faktisk passer finalen måske endnu bedre til Patrick Konrad, der er hurtigere på flad vej end sin landsmand, men han har ikke den store historik i disse afslutninger, og hans form plejer heller ikke at være forrygende på denne tid af året.

Bahrain kører etapen for Dylan Teuns, der allerede har gjort det klart, at han har ambitioner. Ligesom for Grossschartner gælder dog, at bakken formentlig er en anelse for let for en fyr som ham, der trives bedst på stejle procenter. Til gengæld er han glimrende i dårligt vejr, og han plejer at være i god form fra start. Det bør ende godt, men næppe nok til sejr, hvis formen er, som den plejer. Bakken er også for let for Wout Poels , der ellers også er en habil puncheur.

Endelig kunne en joker være Matteo Jorgenson. Den unge amerikaner er stadig et ubeskrevet blad, men han burde have all de rette karakteristika. I hvert fald klatrer han så godt, at han blev nr. 17 i Tour de l’Avenir i 2019, og han er så hurtig, at han vandt pointtrøjen i samme løb. Sidste år var han ganske stærk i sin første sæson, da han blandt andet sad med de bedste hjem i Milano-Sanremo, og hvis han er i form, kunne det være en god chance for at teste sig som puncheur.

I gamle dage ville man også have nævnt Jesus Herrada, men han er helt ophørt med at være puncheur, og finalen er for svær for holdkammeraten Piet Allegaert. Qhubeka vil måske give unge Mauro Schmid chancen, men han er formentlig overmatchet, mens DSM måske vil prøve med Jasha Sütterlin, der dog af en eller anden grund var langt efter i dag. Bauke Mollema kan holde sig til, men ikke vinde i denne relativt lette afslutning.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Bryan Coquard, Arnaud Demare

Outsidere: Matteo Trentin, Davide Ballerini, Alex Aranburu, Gianni Moscon, Clement Venturini

Jokers: Biniam Ghirmay, Tim Wellens, Ben Swift, Nacer Bouhanni, Julien Simon, Alexey Lutsenko, Tony Gallopin, Felix Grossschartner, Patrick Konrad, Dylan Teuns, Matteo Jorgenson