Optakt: 2. etape af Tour de Pologne

Ruten

Første halvdel af Tour de Pologne har traditionelt været en sand sprinterfestival, og det forholder sig næppe anderledes i 2018. Efter det indledende sprinterslag i Krakow venter endnu en relativt flad etape på andendagen, hvor feltet returnerer til Katowice, der traditionelt har været rammen om en stor og meget hurtig massespurt. Det må ventes igen at være tilfældet i år, selvom man ligesom sidste år har gjort den ellers ret flade rundstrækning lidt vanskeligere med et par mindre stigninger.

Temaet for årets løb, at de lange maratonetaper er erstattet af korte dage, og for anden dag i træk er distancen derfor yderst beskeden. Således skal der tilbagelægges bare 156,3 km mellem Tarmnowskie Gory og Katowice, og de indledes med en omgang på en flad 32 km lang rundstrækning i området vest for startbyen, inden man vender tilbage til startområdet. Herefter går det videre gennem fladt terræn hovedsageligt mod syd, mens man snor sig rundt for at besøge diverse byer på vejen mod Katowice. Undervejs er der indlagte spurter efter hhv. 65,6, 74,2 og 88,7 km.

Efter 95,0 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og bare 1 km senere krydser man stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 20,1 km lange runde, der er henlagt til området syd for byen. Den er ikke helt flad, idet den byder på to mindre bakker. Den første af disse kommer umiddelbart efter målstregen og tilbyder bjergpoint på tredje omgang. Herfra kører man frem til det sydligste punkt, inden man snor sig mod nord ad lidt kringlede veje med en del sving. Der venter en lille kategori 4-stigning bare 1700 m fra stregen efter at man er drejet mod øst, og der vil være bjergpoint på spil på den første omgang. Kort efter toppen foretager man en U-vending under den røde flamme, og derefter venter en helt lige sidste kilometer, der er let faldende og altid er rammen om en af WorldTourens allerhurtigste massespurter.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Etapen byder på i alt 812 højdemeter.

Katowice er med på ruten stort set hvert eneste år, og næsten hver gang er det endt i en massespurt. Sidste år var det Sacha Modolo, der lidt overraskende sejrede, mens Fernando Gaviria slog Elia Viviani og Caleb Ewan i 2016. Matteo Pelucchi og Jonas Van Genechten var hurtigst i henholdsvis 2015 og 2014. I 2013 skabte Tyalor Phinney en overraskelse ved med et sent angreb at tage en solosejr, mens Aidis Kruopis (2012), Marcel Kittel (2011) og Yauheni Hutarovich (2010) var hurtigst i spurterne i årene forinden.

Vejret

Rytterne skal prise sig lykkeligt for, at der er lagt op til en sen start. Morgenen vil nemlig betyde på en betydelig risiko, men eftermiddagen vil kun byde på enkelte skyer. Det vil derfor blive endnu en solbeskinnet etape med en temperatur på 27 grader. Der vil bare være en let til jævn vind fra nordvest, hvilket primært giver sidemed- og medvind på turen frem til rundstrækningen. Her vil der være medvind på første del, modvind på anden del. Til slut vil der være sidemedvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

For fire måneder siden havde Pascal Ackermann ikke vundet et eneste professionelt cykelløb trods mere end et år i det professionelle felt. Ganske vist var han bl.a. blevet nr. 2 i Scheldeprijs, men da han ikke var i stand til at vinde spurter i flere relativt små belgiske løb, var der ikke meget, der tydede på, at den første WorldTour-sejr var under opsejling.

Tænk, at det er mindre end et halvt år siden. I slutningen af april brød Ackermann endelig isen, da han overlevede stigningerne og vandt sidste etape af Tour de Romandie. Det schweiziske bjergløb havde imidlertid tiltrukket så svagt et sprinterfelt, at det var svært at lægge alt for meget i den første professionelle triumf, men den skulle i den grad indvarsle et gennembrud.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Mindre end to måneder senere var sølvvinderen fra U23-VM, der så igen, da han tog sin anden WorldTour-sejr i Criterium du Dauphiné. Også her skete det i kraft af overraskende gode klatreevner, for Ackermann var en af de få hurtige, der holdt ud på en ret svær etape, inden han i suveræn stil slog til i spurten. Derfor var der også fortsat grund til at stille sig selv spørgsmålet, om farten også rækker til at slå de store navne.

Det er der ikke længere. Bare få uger senere slog han til igen, da han vandt det tyske mesterskab i en klassisk massespurt, hvor han slog hele den tyske sprinterelite - og det kræver ikke megen indsigt i det internationale sprinterfelt at vide, at det er lidt af en bedrift. Sidste weekend kom så den første store endagssejr og den tredje triumf på WorldTouren, da han besejrede en vis Elia Viviani - årets store sejrsmaskine - i RideLondon Classic.

Resultatet gjorde Ackermann til den naturlige favorit til dagens 1. etape af Tour de Pologne, der dermed blev den første test på, om han også kunne håndtere det pres, det indebærer. Det klarede han imidlertid til UG, og i dag spurtede den tyske komet sig så til sin femte sejr på mindre end fire måneder og sin fjerde på WorldTouren!

Det mest fantastiske var, at sejren viser Ackermanns store alsidighed. Hvor de foregående tre WorldTour-sejre var opnået i relativt hårde løb og derfor i høj grad vundet på holdbarhed, kom dagens triumf på en af de allerletteste etaper i noget WorldTour-løb. Der var endda tale om en helt klassisk boulevardspurt for de helt rene sprintere, men det stoppede altså ikke Ackermann, der således fortsat er ubesejret i den tyske mesterskabstrøje.

Sejren blev ikke mindre imponerende af, at den her i vid udstrækning blev opnået på egen hånd. I London skulle en stor del af triumfen tilskrives endnu et konge-lead-out fra Rudiger Selig, men i dag var det helt op til Ackermann selv. Bora spillede ganske vist med musklerne i finalen, hvor Davide Formolo og Peter Kennaugh tog nogle fantastiske føringer, hvorefter Michael Schwarzmann, den eneste klassiske lead-out man på holdet, holdt ham fremme.

Helt som ventet var det imidlertid Vivianis fænomenale Quick-Step-tog med Davide Martinelli, Michael Mørkøv og Fabio Sabatini - denne gang i tjeneste for Alvaro Hodeg - der totalt dominerede til slut, og da de tog kontrol, var Ackermann overladt til sig selv. Han viste imidlertid, at han også mestrer positionskampen, for det var ham, der vandt kampen om det hjul, alle ville have: Hodegs. Derfor var han i den helt ideelle position, da Sabatini helt for forudset afleverede det colombianske sprintertalent i den ideelle position.

Alligevel så det ud til, at det var ved at gå galt. Ackermann begik nemlig måske en lille fejl ved at starte sin spurt meget tidligt. Det gav ham ganske vist et klart forspring, da han totalt tog den overrumplede Hodeg på sengen, men spurten blev i sidste ende for lang. Havde Hodeg ikke ladet sig overraske så kolossalt af den tidlige spurt, ville colombianeren formentlig have reageret tidsnok til også at kunne gå forbi.

Derfor var Ackermann heller ikke uheldig, for en mere rutineret sprinter end Hodeg havde formentlig slået ham. Det skal imidlertid ikke tage meget fra den flotte sejr, der altså blev opnået på en helt anden vis end de foregående og dermed viser, at den tyske stjerne er enormt alsidig.

For Hodeg enten det som lige-ved-og-næsten, og han kan som sagt næppe bebrejde andre end sig selv. Toget viste i hvert fald, hvorfor det mere end noget andet er forklaringen på Vivianis drømmesæson, og Hodeg kunne ikke have ønsket sig et bedre lead-out. Desværre gik han akkurat glip af sejren, men han kan alligevel se frem mod de kommende to etaper med en vis fortrøstning. Dels kan han i mere tekniske finaler i højere grad drage fordel af sit eminente tog, dels viste han i dag, at den halvtamme spurt i Vallonien i onsdags ikke var udtryk for det generelle niveau, men at hans virkelig klasse snarere kommer til udtryk i de to flotte sejre fra marts måned, hvor han sidst agerede kaptajn for holdet på den store scene.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Opløftende var det også at se Matteo Trentin tilbage efter det grimme styrt i Paris-Roubaix, der kostede ham adskillige måneder. En boulevardspurt som denne er ellers ikke hans kop te, og at han kan blive nummer 3 mod de hurtige folk, tyder på form. Naturligvis skyldtes meget det gode Mitchelton-tog, ikke mindst Luka Mezgec, men Trentin selv kørte også en flot spurt. De fleste kan sikker huske hans skræmmende efterår i 2017, hvor han vandt blandt andet fire etaper i Vueltaen samt Paris-Tours og bkev nr. 4 til VM. Noget kunne tyde på, at han måske kan have kurs mod endnu en drømmeafslutning på sæsonen.

Giacomo Nizzolo kan også være fint tilfreds med, at han efter sin lange stribe af skadesproblemer for andet WorldTour-løb i træk var med helt fremme, og det synes efterhånden mere og mere sandsynligt, at han vitterligt kan genfinde fordums styrke. Simone Consonni, der ellers var helt alene i finalen, har også opnået en imponerende stabilitet, hvor han via god positionering stort set altid ender i top 10 i massespurterne, selvom han slet ikke er ren sprinter.

Helt modsat er det for Danny Van Poppel, der præcis som i sidste års udgave af løbet, måtte betale prisen for hans desværre ikke alt for gode positioneringsevne. Det var også et problem i 2017, hvor han i samme løb var feltets hurtigste mand trods deltagelse fra Ewan og Sagan, men hvor hans placeringsevne kostede ham flere sejre. Man kan frygte, at det samme kan ske i år.

For de to etablerede sprintergiganter var der heller ingen grund til jubel. André Greipel, der ellers lignede en genfødt mand i Touren, tabte atter den hektiske positionskamp og dukkede aldrig op i finalen. Bedre gik det ikke for Nacer Bouhanni, der efter to skuffende præstationer, ligner en mand, der snarere lod sig slå ud af den manglende Tour-deltagelse end brugte den som motivation til at komme flyvende ind til efteråret. Heldigvis er der tid endnu for franskmanden, der jagter revanche i Vueltaen, og som aldrig har været fan af store boulevardspurter som denne.

Det troede vi egentlig heller ikke, at Ackermann var, men det er han åbenbart. I hvert fald har han nu i fem løb vundet på fem ret forskellige måder, og han bliver blot ved med at imponere med sin alsidighed. Allerede i morgen for han chancen for at lægge et nyt lag til sin klasse i en af sportens mest frygtede spurter, når feltet ventes at nå ekstreme hastigheder i den faldende finale i Katowice. Vinder han også her vil han endnu engang dokumentere det, der er blevet stadig mere klart i de seneste måneder: en ny stjerne er født!

Favoritterne

Helt i overensstemmelse med traditionen er første del af Tour de Pologne helt dedikeret til de hurtige folk, og der er lagt op til revanchedyst efter endnu en meget kort og meget let etape. Profilen for 2. etape ser betydeligt mere skræmmende ud, end den er, og det begrænsede antal højdemeter vidner om, at det er en ganske flad etape. Rundstrækningen er ganske vist blevet gjort en anelse hårdere end tidligere år, men det ændrer ikke på, at det hele bør blive afgjort i en massespurt.

Den eneste reelle trussel er vinden, men selv vil næppe være stærk nok til at spille nogen rolle. Ganske vist vil det være mere blæsende end i dag, men historien viser klart, at feltet i Polen aldrig splittes af blæst. Måske vil det skabe lidt mere nervøsitet end i dag, men det er svært at se, hvem der skal have en interesse i at sætte et angreb ind, der næppe fører nogen steder.

Derfor ligner det en dag, hvor det tidlige udbrud igen etableres umiddelbart efter start, og herefter vil Ackermann sende Cesare Benedetti til fronten. Han kan som minimum vente sig hjælp fra Quick-Step og formentlig også fra LottoNL og Lotto Soudal, der bidrog på dagens etape. Store chancer vil der ikke blive taget, og forspringet vil derfor langsomt, men sikkert smelte under den polske aftensol.

Derfor ligner det en sikker massespurt. Taylor Phinney er før kørt hjem med et angreb på den lille stigning i finalen, men det vil næppe kunne lade sig gøre igen i et felt med så mange sprinterhold. Vi ved, at der altid kommer angreb på bakken til slut, men historien viser klart, at det er næsten umuligt at gøre en forskel. Derfor er der lagt op til massespurt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Afslutningen er velkendt og berygtet for at være særdeles halsbrækkende, idet rytterne når ekstreme hastigheder i den faldende finale. Al erfaring viser, at det er afgørende at være i en god position ved U-vendingen på toppen af bakken, og derefter vil det gå med høj fart ned mod målstregen, hvor en af feltets hurtigste utvivlsomt vil vinde. Bakken vil i teorien trætte de hurtige folk, men vinderlisten viser, at det som regel er de rene sprintere, der vinder, og derfor betyder den i praksis meget lidt. Vigtigere er det at have den rigtige gearing i denne forrygende hurtige spurt, ligesom man ingen chance har for at indhente de forreste fra en dårlig position, når hastighederne når så voldsomme højder.

Det får os til igen at pege på Pascal Ackermann, men denne gang med nogen mindre overbevisning end i går. Den tyske mester viste ganske vist i dag forrygende positioneringsevne, men han var ikke just overbevisende suveræn i selve spurten. Han er på ingen måde i en klasse for sig, og ligesom i dag vil han være temmelig alene i finalen. Bakken vil formentlig hjælpe en hårdfør fyr som ham med at holde sig fremme, men om det rækker til en tilstrækkeligt god position i U-vendingen er langt fra sikkert. Ackermann er så meget alene, at han er temmelig afhængig af lidt held også. Heldigvis synes positioneringsevnen at være så god, at han alligevel er vores favorit.

Helt som ventet var Quick-Step-toget i dag i en klasse for sig, og det vil de formentlig også være igen i morgen. I dag sov Alvaro Hodeg som nævnt i analysen en anelse, og det kostede ham sandsynligvis sejren. Også søndag tilsiger al logik imidlertid, at han atter afleveres i front, og i dag viste han med en forrygende flot spurt, at han så rigeligt har farten til at vinde. Det kræver, at en af de bedste sprintere er umiddelbart bag ham, hvis det colombianske sprintertalent skal snydes for karrierens anden WorldTour-sejr i sin neopro-sæson.

Som nævnt ovenfor har Giacomo Nizzolo fået et flot comeback efter det næsten uendelige skadesmareridt, og han viste både i dag og i London, at han nærmer sig sit gamle niveau. Denne finale er faktisk slet ikke helt dum for ham, selvom han foretrækker hårdere og mere tekniske afslutninger. Hans gode tog med Alex Frame og Boy Van Poppel samt den lille bakke burde - som altid - sikre ham en god position forud for U-svinget, og det er langt det vigtigste her. Som Modolo viste sidste år, behøver man herefter ikke være den hurtigste for at vinde, og det kan Nizzolo udnytte, indtil han finder de sidste procent af sin gamle topfart.

Det kan også gøre Matteo Trentin ganske farlig. Ren sprinter er han bestemt ikke, men det forhindrede ham ikke i at blive nr. 3 i dagens boulevardspurt. Han kørte en ganske fin spurt selv, og først og fremmest fik han god hjælp af sit meget stærke tog med Alexander Edmondson og Luka Mezgec. Kan de igen viste sig som de næststærkeste efter Quick-Step, kan Trentin havne i så god en position, at han med den rette timing kan gentage Modolos nummer fra sidste år og slå de mere rene fartmaskiner.

En sådan er Danny Van Poppel, der som sagt i dag betalte en pris for halvdårlig positionering. LottoNL-toget gjorde det dog med de begrænsede ressourcer ganske fint, og en finale med en lille bakke burde i teorien være endnu bedre for hollænderen. Sidste år var han i flyvende form i dette løb, og generelt har han været godt kørende efter Giroen i år også. Farten rækker helt sikkert til at vinde, og derfor afhænger det hele af, om han også kan få positioneringen på plads.

Efter de meget flotte spurter han kørte i Giroen, må André Greipel fortsat regnes som feltets hurtigste. Desværre har den tyske sprinter nu i begge sine spurter siden Touren været ude af stand til at følge op på de gode takter. Det skyldes som så ofte før den dårlige positionering, og hans halvsvage tog i dette løb gør det ikke just nemmere. Bakken burde dog tale til hans fordel, og vi ved, at Greipel er hurtig nok til at slå alle i dette felt.

Som sagt har Nacer Bouhanni ingelunde lignet en mand i form i sine to optrædender efter Touren. Alligevel skal man passe på med at afskrive franskmanden i lige netop denne spurt. Positionering mestrer han som få, og han har altid haft en fantastisk evne for timing også. Det er præcis den kombination, der som regel fører sejr med sig i vanvidsspurten i Katowice. Om formen rækker til at gøre det færdigt, er lidt tvivlsomt, men finale er i hvert fald ikke helt dum for Bouhanni.

Simone Consonni er også en spændende kandidat til denne etape. Italieneren har som nævnt ovenfor opnået en fantastisk evne til positionering, der gør ham til en sikker mand i top 10 ved de fleste lejligheder. Bakken tiltaler ham bestemt også, og han har også en rimelig fart. Hans problem er, at han er stort set alene i denne finale, men særligt hans spurter i Slovenien viste evne for timing og kaos, og det er ofte det, der giver et godt resultat i præcis denne spurt.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Dagens skuffelse var Phil Bauhaus . På papiret er det tyske talent en af de hurtigste i feltet, men det fik han ikke lejlighed til at vise i dag. Allerede tidligt lod han Mike Teunissen få kaptajnrollen på Sunweb, og føler han sig stadig skidt kørende i morgen, vil han igen give anførerbindet fra sig. Samtidig har det ofte knebet lidt med positioneringen, der ellers er så vigtig i denne finale. Bauhaus er en af de allerhurtigste og derfor altid en trussel, men det kræver som minimum markant bedre ben end i dag, hvis han skal vinde.

EF Education var ikke i at se i dagens finale, men da Dan McLay smed seks minutter, tyder noget på, at Sacha Modolo er manden, der satses på. Han bør som minimum få chancen på denne etape, som han vandt for 12 måneder siden. Her viste han, at man ikke nødvendigvis skal være hurtigst for at vinde præcis denne etape, og det kan han måske lukrere på igen. På papiret er toget i hvert fald blandt de stærkeste, og det er vigtigt i denne finale. Holdet kan måske også give McLay, der på papiret er den hurtigste, chancen, men hans dårlige positioneringsevne gør ham mere afhængig af toget.

Dagens spurt var ikke just en stor succes for Niccolo Bonifazio, der bekræftede det kedelige indtryk fra London. Han synes ingenlunde at være i topform, men måske kan han alligevel vinde. I hvert fald er det en spurt med krav til positionering og timing, og det besidder Bonifazio, der også har et på papiret ganske fonuftigt tog.

Endelig vil vi igen pege på Marc Sarreau. Det bliver mere og mere klart, at positionering ikke er den største styrke for den ellers ret hurtige franskmand, og han var da heller ikke med fremme i dag. Til gengæld er hanlynhurtig, og han er derfor en af de ryttere, der har en reel chance for at vinde. Det kræver held og timing, men sidder det i skabet, kan det faktisk godt blive til en første WorldTour-triumf for Sarreau.

Feltets øvrige sprintere, Jurgen Roelandts, Edvald Boasson Hagen, Clement Venturini, Pawel Franczak, Kamil Zielinski, Alexander Porsev, Sergey Shilov, Nathan Haas, Lukasz Wisniowski og Yevgeniy Gidich vil alle få svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Matteo Trentin, Danny Van Poppel, André Greipel, Nacer Bouhanni, Simone Consonni

Jokers: Phil Bauhaus, Sacha Modolo, Nicollo Bonifazio, Marc Sarreau, Dan McLay

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sacha Modolos sejr fra 2017, Fernando Gavirias sejr fra 2016 og Matteo Pelucchis sejr fra 2015.