Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
01. maj 2019 20:39 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Primoz Roglic viste på en højdramatisk og yderst selektiv 1. etape, at han er lynhurtig og sikrede sig dermed et godt udgangspunkt for endnu en samlet sejr i et løb, hvor han ellers ikke er holdets officielle kaptajn. Vi må dog vente med at få mere afklaring om Jumbo-holdets hierarki, da torsdagens etape er den eneste mulighed for sprinterne, og derfor er der lagt op til, at navne som Sam Bennett og Elia Viviani skal gribe ud efter sejren på løbets letteste etape.

Ruten

Tour de Romandie, Vuelta al Pais Vasco og Volta a Catalunya afvikles alle i meget kuperede regioner, som ikke levner meget plads til rene sprintere. I stedet tilbyder de som regel adskillige muligheder for hurtige folk, der kan overleve nogle ganske hårde stigninger, og derfor er det perfekte løb for stærke sprintere og ardennerspecialister. I år får de hurtige folk imidlertid blot en enkelt chance, og derfor handler det om at være klar på torsdagens 2. etape, der er eneste mulighed for en klassisk massespurt, men hvor rytterne i traditionel Romandiet-ånd alligevel skal over en lang stigning midtvejs på ruten.

 

I alt skal der tilbagelægges 174,4 km, der fører feltet fra Le Locle til Morges. Startbyen ligger på samme plateau som onsdagens målby, og man indleder etapen med igennem fladt terræn at køre mod nordøst frem til netop La Chaux-de-Fonds, der altså passeres for anden dag i træk. Herfra går det mod syd og sydvest igennem let kuperet terræn med et par mindre bakker, inden en lang og teknisk vanskelig nedkørsel fører mod sydøst hele vejen ned til Neuchatel-søen.

 

Her kører man mod sydvest langs den helt flade søbred, men ved enden af søen forsætter man videre mod sydvest direkte frem til dagens hovedudfordring. Den flade del ender nemlig brat, når man kører mod sydvest op over kategori 2-stigningen Col du Mollendruz (14,6 km, 3,5%, max. 8,0%), der har top efter 99,4 km. Herefter går det mod sydøst via en lang nedkørsel ned til rundstrækningen, hvor man dyster om point i dagens første spurt efter 118,7 km. Herfra får det igennem let faldende terræn mod syd ned til målbyen, der ligger på den nordlige bred af Leman-søen.

 

Stregen krydses for første gang efter 134,4 km, og etapen afsluttes nu med en omgang på den 40,0 km lange rundstrækning, der er placeret i det let kuperede område nord for Morges. Med det samme vender man rundt for at køre mod nord op ad kategori 3-stigningen Reverolle (1,7 km, 5,8%, max. 11,0%), hvis top rundes med 31,2 km igen. Derfra fortsætter man mod nord igennem relativt fladt terræn op til dagens sidste spurt, der kommer med 15,7 km igen ved samme punkt som tidligere. Den sidste del af etapen fører nu ad en relativt lige og let faldende vej mod syd tilbage mod målet ved søen. Her rammer man søbredden med 4,6 km igen, hvorefter det går mod sydvest ad den flade vej ind til mål. Det sidste sving kommer med ca. 2 km igen, hvorefter vejen kun bugter sig let.

 

Etapen byder på i alt 1936 højdemeter.

 

Morges har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Efter et par pæne dage vil vi torsdag igen kunne kende det regnfulde Romandiet. Her venter nemlig en trist og drivvåd dag med konstant regn, der kun vil aftage en anelse sidst på etapen. Temperaturen vil heldigvis nå pæne 14 grader, og det vil heller ikke være specielt blæsende med en let til jævn vind fra sydvest. Det giver stort set uafbrudt modvind hele vejen frem til toppen af den lange stigning, hvorefter man får sidevind ned mod rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind i den indledende fase frem til sidste spurt og derefter sidemodvind på stykket ned mod søen. Efter det sidste sving med 4,6 km igen vil der være direkte modvind hele vejen til mål.

 

Analyse af 1. etape

Der er ryttere, der gennem hele karrieren drømmer om at vinde et WorldTour-løb. De udgør langt hovedparten af feltet og udgør gruppen af ryttere, som de er flest. Mange går sejrsløse igennem en hel karriere, og det er kun de færreste, der nogensinde får indfriet ambitionen om endda at sejre i et løb i en sportens fineste serie.

 

Og så er de andre. De unikke talenter, til hvem sejrene også på den største scene nærmest kommer af sig selv. De helt særlige ryttere, der med Peter Sagan som det vel mest lysende eksempel kører med om sejren også på WorldTouren lige fra første færd.

 

Et sådant fænomen er Primoz Roglic. Manden, der startede sin karriere som skihopper og nærmest ved et tilfælde endte som cykelrytter. Manden, der trods sin begrænsede erfaring vandt Slovenien Rundt i 2015, og som derved sikrede sig adgang til WorldTouren. Manden, der i sin første Giro ved det, som lignede endnu et tilfælde, blev nr. 1 og 2 på de to enkeltstarter. Og manden, der efter at have vundet en etape i sin første Tour, i sit første forsøg som klassementsrytter endte som nr. 4 i verdens største cykelløb efter et forår, hvor han havde vundet næsten alt, han havde rørt ved.

 

I denne uge er han så i gang med igen at vise, at han er noget helt særligt. Jumbo har demonstrativt insisteret på, at Steven Kruijswijk er holdets kaptajn, og at Roglic trods sin status som forsvarende mester alene er i Schweiz for at træne til Giroen, og den rolle synes han egentlig at have taget på sig. Selvom billederne ikke viste det helt tydeligt, så det nemlig ud til, at han på dagens knaldhårde 1. etape kørte sig helt i hegnet for sin holdkammerat, da Geraint Thomas, Emanuel Buchmann, Michael Woods og David Gaudu højst overraskende var ved at sende hollænderne ud af kampen om den samlede sejr. I hvert fald var han ved at blive sat fra favoritgruppen, da kameraerne endelig efter en længere pause atter rettede fokus mod forfølgergruppen, og det kan næsten kun forklares med, at Roglic forinden på den sidste bakke havde ofret sig 100% for Kruijswijk.

 

Der er bare det med folk som Roglic, at de kan vinde, selvom de bare er på træningstur. I går var han bare 0,3 sekund fra at sejre på prologen, og i dag var han der så igen, da han trak endnu et våben op af sit alsidige arsenal i den spurt mellem feltets klatrere, der afgjorde dagens etape. Trods sine anstrengelser tidligere på etapen havde han alligevel overskud til at overspurte alle rivalerne og sætte 10 vigtige bonussekunder ind på kontoen og dermed sætte sig tungt på den førertrøje, han senest kørte i, da han for 12 måneder siden fik skovlen under Egan Bernal i en mindeværdig duel. Samtidig kan han nu se tilbage på 16 løbsdage, der indtil nu har budt på tre 1. pladser, fire 2. pladser, to tredjepladser, en 7. plads og en 11. plads samt samlede sejre i begge sine etapeløb, og det er således kun på sine massespurter, hvor han er blevet hhv. nr. 26, 26, 38, 38 og 40, at han ikke har været med helt i front. Det siger meget om slovenerens tårnhøje klasse og enorme alsidighed.

 

Med dagens sejr har han nu lagt løbet i et jerngreb, men spørgsmålet er stadig, om han vitterligt slet ikke tænker på at forsvare sidste års titel. I sit vinderinterviews udelukkede han bestemt ikke muligheden for at gå efter den samlede, men da kommentarerne havde været en tur gennem Jumbos pressetjeneste, var han igen fuldstændig i sin opbakning til Kruijswijk. I dag kørte han også helt loyalt som hjælperytter, men alene det forhold, at han kastede sig ud i den hæsblæsende spurt kunne indikere, at han også har visse personlige ambitioner.

 

Og noget kunne tyde på, at det er Roglic, der skal slå til, hvis hollænderne skal ende øverst på podiet. Det var nemlig svært bekymrende, at Kruijswijk ikke var i stand til at svare, da Thomas åbnede ballet på den lille mur i finalen. Her var det i første omgang kun Gaudu, der kunne svare, og Kruijswijk var heller ikke med, da Woods senere kørte alene op. Den ellers normalt så stabile hollænder så heller ikke ud til at have diamanter i benene, da han efter en hård føring var ved at blive sat af, og da han modsat Roglic skal køre fra Thomas inden enkeltstarten, hvis han vil have en chance for at vinde samlet, er der ikke just meget, der tyder på, at Jumbo kan forsvare titlen, hvis de holder fast i det nuværende hierarki.

 

Dagens positive oplevelse var nemlig at se, at Thomas endelig har fået kørt efterårets mange flødekager af sig og omsider er blevet konkurrencedygtig igen. Waliseren var nemlig i et overdådigt kørehumør, der først gav sig udslag i det stærke angreb på den sidste mur, hvor han efterfølgende var den klart mest generøse i føringsarbejdet, og siden i et meget kraftfuldt sidste forsøg under den røde flamme, hvor han var ganske tæt på at løbe med det hele. For første gang i år ligner Thomas den Tour-konge, han jo vitterligt er, og da han har enkeltstarten som et skræmmende våben, kunne meget tyde på, at løbet kan blive det ønskede opgør mellem Giro-favoritten Roglic og den regerende Tour-vinder Thomas.

 

Det er ellers ikke, fordi det skorter på ryttere med god form. Buchmann viste igen, at han er en vidunderlig offensiv rytter, da han satsede stort med et fornemt angreb allerede mere end 20 km fra mål og endda undervejs var ved at gentage de store soloridt, han leverede først på Mallorca og senest med den fantastiske sejr på kongeetapen i Baskerlandet. Og unge Gaudu fik vist, at den lidt skuffende kørsel i Baskerlandet og Fleche Wallonne er lagt bag ham, og at han er klar til at bygge videre på den forrygende start i Emiraterne, da han få dage efter sin fornemme kørsel i Liege var eneste mand, der i første omgang kunne følge Thomas. Og Woods fik med sin fornemme opkørsel vist, at den form, han endelig fandt sidste søndag, fortsat er intakt, og at også han bliver en nøglefigur i dette løb.

 

Problemet for dem alle er bare, at de ikke kan køre enkeltstart, og selvom der venter flere stigninger på den eksplosive 3. etape, har de reelt kun 4. etape som en chance for at vinde tid inden søndag. Med tanke på den skræmmende styrke, Thomas i dag viste, og vindunderbarnet Roglics enorme stabilitet virker det trods alt ikke specielt realistisk, at de skulle kunne sætte tid nok i banken på Torgon-stigningen på lørdag.

 

I det hele taget gav etapen mange flere svar, end vi havde ventet. Allerede i optakten fremhævede jeg, at etapen formentlig ville være hårdere, end mange troede, og at det sandsynligvis var EF-mandskabet, der ville sætte gang i gaden. Amerikanerne er nemlig kommet til løbet med et superhold at klatrere, og når man har fem mand, der i realiteten kan køre klassement, skal man naturligvis udnytte enhver mulighed, terrænet byder.

 

En af dem kom i dag, og derfor var det herligt at se amerikanerne, der efter deres drømmestart strutter af selvtillid, gøre præcis det, jeg havde spået: lægge et knaldhårdt pres for at se, om det kunne skabe muligheder for offensiv kørsel. Det gjorde det heldigvis også, da Woods havnede i en kvartet, hvor han var den på papiret hurtigste, men desværre for ham lykkedes det Jumbo at få skabt samling. Og faktisk endte den ellers så underholdende strategi med at ramme dem lige i ansigtet, da holdets bedste temporytter, Daniel Martinez, lidt overraskende ikke kunne sidde med og dermed fortsatte de lidt kedelige tendenser fra Baskerlandet. Og da man slagtede den ellers enormt velkørende Hugh Carthy i forsøget, og heller ikke tempostærke Tanel Kanget sad med de bedste, står man nu kun med ét kort i kampen om den samlede sejr. Da Woods hører til blandt feltets mest temposvage, er det ikke just nogen trumf at sidde tilbage med.

 

Derudover var de fleste af de forventede navne med i front. Det gjaldt Rui Costa, der igen viste, at Schweiz har en magisk effekt på hans form, som landet tilsyneladende også har på Simon Spilak, der for første gang i en menneskealder viste sig frem forrest i et cykelløb. Her sad han sammen med en tilsyneladende meget velkørende Ilnur Zakarin, der angreb igen og igen i den afsluttende fase og ligner en mand, der kan rejse sig efter søndagens skuffelse. Sebastien Reichenbach bekræftede også de ganske lovende tendenser, han har vist for nyligt og giver dermed FDJ to spændende kort at spille, Guillaume Martin var med igen efter et fornemt Liege, Tyrkiet-vinderen Felix Grosschartner led, men kom alligevel med de bedste hjem, Jan Hirt bekræftede den genfødsel, han indledte i Tour of the Alps, og James Knox fik igen vist, at han er et mere og mere spændende navn.

 

Der var dog også overraskelser. Særligt var det helt uventet, at et Movistar-hold, der er kommet med en svag trup, var mest talrigt repræsenteret i finalen. Det var ikke overraskende, at Carlos Betancur, der vel næppe har været bedre i mange år, fulgte op på sin flotte prolog med fornem kørsel, der med lidt mere is i maven måske kunne have indbragt en spurtsejr. Mere uventet var det, at Winner Anacona og særligt det ellers fallerede talent Eduardo Sepulveda begge kunne holde sig til i en gruppe, hvor en fyr som Martinez altså ikke var med. Lige så opløftende var det at se veteranen Mathias Frank, der ellers ikke har vist meget i de senere år, holde sig til, ligesom en yderst velkørende Damien Howson leverede noget af det bedste, vi har set fra ham. Og allermest imponerende var det at se den tidligere langrendsløber Carl Fredrik Hagen, der ellers har skuffet i sæsonstarten og senest blev syg i Tyrkiet, endelig vise, hvorfor vi er mange, der har glædet os til at følge ham i den første sæson på WorldTouren.

 

Der var også skuffelser. Martinez var naturligvis den største, men også Remco Evenepoel fik sig lidt af en øjenåbner. Den ellers meget selvbevidste belgier måtte alligevel sande, at der er forskel på junior- og eliteklassen, da han for første gang blev kastet ud i et af sportens historiske løb. Det gik fint i det relativt ukomplicerede Tour of Turkey, men da han for første gang blev kastet ud i en knaldhård etape, hvor der blev kørt stærkt igennem en hel dag i bjergrigt terræn, rakte motoren altså ikke. Og i virkeligheden er det meget rart at se, at han trods alt ikke kan komme direkte fra juniorklassen og køre med hos verdenseliten på den helt store scene. Det modsatte havde nemlig været næsten skræmmende.

 

Det er nu ellers ikke, fordi det skorter på skræmmende magtdemonstrationer. Det var i hvert fald urovækkende for rivalerne at se, hvordan Tour-kongen Thomas for første gang viste, at der altså var en grund til, at han stod øverst på podiet i Paris. Og ikke mindst må det gøre næsten ondt at se, at vores slovenske skihopsfænomen kører så pokkers stærkt, at han vinder, selv når han angiveligt bare er på træningstur. Tænk, hvor modbydelig han bliver, når han i Italien om et par uger rent faktisk kører for at vinde. Man kan godt forstå, hvis Dumoulin, Bernal, Yates og co. begynder at ryste lidt i bukserne!

 

Favoritterne

Tour de Romandie har alle tiltrukket mange sprintere, men i de senere år har det været særligt tamt med antallet af hurtige folk, der i større omfang er søgt mod løbene i Tyrkiet og Kroatien. I år har vi dog det bedste sprinterfelt, vi længe har set - måske fordi Tour of Croatia blev aflyst, og Tour of Turkey blev kørt tidligere end vanligt - og det kan i virkeligheden undre lidt i en udgave, hvor der blot er en enkelt mulighed for sprinterne. Den kommer i morgen, hvor rytterne mødes af den klart letteste etape, der ”kun” byder på knap 2000 højdemeter.

 

Kombinationen af de mange sprintere og det begrænsede antal muligheder betyder også, at det bliver meget svært at undgå en massespurt. Det ligger næsten i kortene, at Thomas De Gendt, der missede dagens udbrud, samt hjemmebanehelten Stefan Küng skal forsøge sig, og vi så i dag, at det er et ret aggressivt felt, der er kommet til Schweiz. Derfor må man også antage, at det bliver en relativt aggressiv start, hvor vi formentlig vil se, at sprinterholdene vil gøre meget for, at De Gendt ikke kommer afsted. Der er ganske enkelt ingen grund til at tage risici, som man gjorde sidste år, hvor belgieren snød de hurtige folk for en af deres mulige massespurter.

 

Netop fordi der næppe vil blive taget chancer, regner vi også med, at Deceuninck og Bora lynhurtigt vil tage kontrol. De vil måske endda få hjælp af Dimension Data, og der burde være rigeligt med interesse i at jagte. Det er klart, at det dårlige vejr vil svække feltets chancer, men da der samtidig er direkte modvind hele vejen frem til rundstrækningen, bør de nok kunne holde styr på et udbrud. Den store stigning midtvejs er måske nok lang, men også meget nem, og den vil ikke gøre anden forskel end at trætte rytterne.

 

På rundstrækningen er der en lille bakke, men den vil næppe kunne gøre den store forskel. Den vil nok kunne gøre det umuligt for en meget tung fyr som Matteo Moschetti, ikke mindst fordi Bahrain kunne have en interesse i at lægge lidt pres på for at styrke Colbrellis chancer, men de øvrige sprintere er så stærke, at de burde klare den. Derefter er de sidste 30 km relativt lette, og det burde være muligt at sikre en massespurt. De indlagte spurter er ikke interessante, da der i løbet kun er bonussekunder ved målpassagen.

 

Derfor forventer vi også en spurt i den meget ukomplicerede finale. Opløbsstrækningen er lang, og det gør det til en god spurt for folk med høj topfart og reducerer betydningen af et tog. Til gengæld er der direkte modvind, og det betyder, at meget vil handle om timing og om ikke at åbne for tidligt.

 

Alt sammen får det os til at pege på Sam Bennett som vores favorit. Ireren viste allerede i sidste års Giro, at han tilhører den absolutte sprinterelite, men i år har han virkelig dokumenteret sin klasse. Det skete særligt i UAE Tour, hvor han i de rene spurter slog Fernando Gaviria, Elia Viviani og Marcel Kittel på ren topfart, men også i Paris-Nice, hvor han vandt to etaper. Senest tog en ellers ret formsvag Bennett to sejre i Tyrkiet, hvor han dog også måtte lide den tort at blive overspurtet af Fabio Jakobsen.

 

Der er ingen tvivl om, at Bennett ikke har samme form som i marts, men med en uges løb i benene burde han nu være bedre. Han har tidligere vist sig god i regnvejr, og med den klatrestyrke, han efterhånden har, er bakkerne bare en fordel. Samtidig har hans positionering virkelig siddet i skabet i år, og det er næsten altid lykkedes ham at finde hjulet på den sprinter, der har det bedste tog. I morgen vil han derfor med stor sandsynlighed søge Vivianis hjul, og det vil han formentlig finde. Herefter ved vi fra både UAE Tour og Giroen, at han er hurtigere end italieneren. Kikser han ikke i positionskampen, bør han derfor fortsætte sin stime med at vinde i alle sine etapeløb i år.

 

Hans værste rival er naturligvis Elia Viviani, der bruger løbet som forberedelse til Giroen. Det gjorde han også sidste år, hvor han leverede en skræmmende svag indsats, der tændte advarselslamper inden det store italienske løb. Om han er lige så skidt kørende i år, er svært at sige, men etapen her er trods alt af en karakter, så Viviani med sin ”nye” holdbarhed ikke burde have problemer med at sidde med hjem,. Ganske vist har vi nu flere gange set, at han ikke har Bennetts fart, men alligevel lykkedes det ham at slå ireren i Emiraterne og hele fire gange i Giroen. Det skyldes ikke mindst hans eminente evne til at læse spurterne og hans fremragende tog. Her har han ganske vist kun Davide Martinelli, Florian Senechal og Fabio Sabatini til sin rådighed, men det er stadig det klart bedste hold til en finale som denne. Viviani kan med andre ord regne med et perfekt lead-out, og med det ved vi, at han er i stand til at slå Bennett, ikke mindst i en modvindsspurt, hvor man også skal bruge hovedet.

 

En anden sprinter, der bruges løbet som forberedelse til Giroen, er Giacomo Nizzolo. Italieneren har fået spoleret to sæsoner af knæproblemer, men nærmede sig sit gamle niveau i sidste års Vuelta, hvor han kæmpede med Peter Sagan om at være næsthurtigste mand bag Viviani. I december gennemgik han en knæoperation, der betød, at han var formsvag fra start, men alligevel viste han sin høje klasse ved at vinde i det stærkt besatte Tour of Oman, og i Sanremo overlevede han trods den dårlige form Poggio. Han er stadig ikke som i gamle dage, men efter en længere træningslejr burde han nærme sig. Han ligner i hvert fald feltets tredjehurtigste, og hans prolog indikerer fin form. Hans eminente positionering gør ham fantastisk stabil, og selvom han foretrækker mere tekniske finaler, er han også god i en powerspurt. I årene 2015 og 2016 var han Giroens hurtigste og klart hurtigere end Viviani. Nu skal han bare vise, at han har den form igen.

 

Kan Matteo Moschetti slå alle de store navne? Han har i hvert fald potentialet efter det store gennembrud, han fik i 2018, hvor han blandt andet vandt en etape i Burgos. I år har han imponeret ganske meget, ikke mindst med den sensationelle 2. plads på Hatta Dam i UAE Tour. Det har knebet mere med at vise sig frem i spurterne, men det burde ellers være hans naturlige styrke. Han har i hvert fald længe været udset som den næste italienske topsprinter, og det blev da også til en top 10 i UAE Tour og en 10. plads i Scheldeprijs. Med den holdbarhed, han har vist, burde han klare stigningerne, og her har han i Will Clarke og Ryan Mullen nogle store motorer til at føre sig frem. Det er klart, at Trek ikke kan konkurrere med Deceuninck, men Moschetti er god til at positionere sig. Det skal blive interessant at se, hvor langt hans fart rækker mod folk som Bennett og Viviani.

 

Sonny Colbrelli har i mange år kredset om en etapesejr i Romandiet, men enten har et udbrud snydt ham, eller også er han blevet slået på stregen. Desværre passer årets rute ham mindre godt, da etaperne kan vise sig enten at være for lette eller for hårde. Denne etape måtte da også gerne have været betydeligt sværere for den eksplosive italiener, for i en ren spurt mod folk som Viviani og Bennett har han ikke mange chancer. Samtidig er han bakket op af et svagt hold, hvor kun Jan Tratnik kan yde ham reel støtte i finalen, og hans positionering har endda i forvejen været meget haltende. Det bliver meget svært at vinde en boulevardspurt som denne, men han har før overrasket efter hårde løb i både Tour de Suisse og Pris-Nice. Det kan han håbe at gøre igen.

 

Det er ikke let for Simone Consonni at få mange muligheder på det sprintertunge UAE-mandskab, men på det seneste har der været nogle stykker. I Tyrkiet måtte han i de to klassiske massespurter nøjes med placeringer som hhv. nr. 5 og 11, men han viste bedre form med en. 4 plads i den stigende spurt på 4. etape. I det hele taget så han ganske velkørende ud, ikke mindst da han også blev nr. 4 i den eksplosive finale i Istanbul, og han kørte da også en fin prolog i tirsdags. Problemet er bare, at han mangler topfart i de klassiske massespurter, og det blev også helt tydeligt i Tyrkiet. I tekniske finaler kan han vinde, som han gjorde det i Slovenien sidste år, men her får han det svært i en boulevardspurt. Han har dog et fint lead-out med Tom Bohli, Alexandr Riabushenko og Manuele Mori, og med sin gode positionering burde han kunne kompensere for den manglende fart

 

Det har ikke været et godt år for Andrea Pasqualon, der slet ikke har fundet samme superform, som han havde i maj og juni sidste år. Han kørte dog hæderligt på dagens etape, og han burde som holdbar sprinter kunne lide en etape som denne. Han er ikke verdens hurtigste i en boulevardspurt og er først og fremmest puncheur, men hans mange top 10-placinger i Touren viser, at han har en vis fart. Samtidig er han ganske god til at positionere sig, og selvom han ikke kan matche de allerhurtigste, burde han i dette felt være en af de hurtigste, ikke mindst hvis det bliver relativt hårdt.

 

Helt som forventet måtte Jakub Mareczko forlade løbet i dag, men han havde alligevel ikke klaret bakkerne på 2. etape. Derfor har det hele tiden ligget i kortene, at 2. etape skulle være en chance for Patrick Bevin¸ der stadig ærgrer sig over de fejl, han begik i svingene på prologen. Til gengæld viste han overraskende god form efter sin sygdomsperiode, da han i dag vandt spurten i anden gruppe, hvor han eller var omgivet af klatrere, og det giver håb for fremtiden. Det er klart, at denne etape er en anelse for let for ham, men han viste sidste år i Tour of Britain og med en top 5 i en massespurt i Tirreno, at ha faktisk er en ganske habil afslutter også i større felter. Det så vi også, da han slog alle sprinterne i en ganske vist stigende afslutning i Tour Down Under. I en flad spurt mangler han nok det sidste mod folk som Bennett og Viviani, men han bør være konkurrencedygtig.

 

For nogle år siden var Michael Albasini kongen af Tour de Romandie, og han vandt den ene etape efter den anden. Det skete blandt andet også i massespurter, og både her og i Baskerlandet har han vist, at han i disse bjergrige etapeløb er hurtig nok til at vinde også i store grupper. Problemet er bare, at han slet ikke har samme niveau som tidligere, og selvom han er bedre nu, bliver han formentlig aldrig sig selv igen. Samtidig er årets sprinterfelt uhyre stærkt, og mod folk som Bennett og Viviani kommer han til kort. Han har en god lead-out man i Dion Smith og stor erfaring, men det rækker formentlig ikke til sejr. Smith kunne også komme i spil, men i et schweizisk løb må det være Albasini, der er førstemanden, og newzealænderen er heller ikke selv hurtig nok til at vinde.

 

Ben Swift gør comeback efter en lang skadespause, men han synes faktisk allerede at være i god form. I hvert fald kom han med i en fin gruppe af klatrestærke folk i dag, og derfor er han ikke så formsvag som frygtet. Han burde således som en yderst holdbar herre klare bakkerne i morgen, og i gamle dage havde han også farten til at vinde i dette løb, som han tidligere har gjort det. Desværre er han slet ikke så hurtig som i gamle dage, og i dette felt har han ikke en chance for at vinde. Til gengæld kunne det være en god chance for at bygge videre på den ret fine sæsonstart, der blev stoppet brat af det ærgerlige styrt.

 

Endelig vil vi pege på Eduard Prades. I dag måtte desværre atter sande, at han altså slet ikke har ramt topformen i år. Morgendagens etape er dog helt overkommelig for ham, men desværre også for let. Mod fartmaskiner som Bennett og Viviani er han naturligvis for intet at regne, men han har i spanske løb før kørt i top 10 i massespurter. Det er slet ikke sikkert, at han deltager i spurten, men giver han den et skud, burde det være muligt i dette felt at lave et hæderligt resultat.

 

Andre ryttere, der kan tænkes at køre en spurt, er Benjamin Thomas, Gediminas Bagdonas, Silvan Dillier, Asbjørn Kragh, Viacheslav Kuznetsov, Mads Würtz, Patrick Müller og Claudio Imhof, men de får alle svært ved at være med helt i front.

.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Matteo Moschetti, Sonny Colbrelli, Simone Consonni. Andrea Pasqualon

Jokers: Patrick Bevin, Michael Albasini, Ben Swift, Dion Smith, Eduard Prades

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Adriatica Ionica Race(2.1) 23/07-28/07

Grand Prix Cerami(1.1) 25/07

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

VOO-Tour de Wallonie(2.HC) 27/07-31/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

Vind en Garmin Edge 830 cykelcomputer - værdi af 3.199 kroner.