Optakt: 2. etape af Tour des Alpes Maritimes et du Var

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

En af middelhavsregionens mest kendte stigninger er Col d’Eze, der altid er et nøglepunkt på sidste etape af Paris-Nice, og den har arrangørerne af dette løb i de sidste år fået smag for at dyrke. For to år siden havde man for første gang mål på toppen af den berømte opkørsel, og i år vender den tilbage som løbets måske vigtigste udfordring på løbets 2. etape. Ganske vist er der denne gang ikke mål på toppen, men med bare 5,9 let faldende kilometer som dessert er der lagt op til det formentlig vigtigste opgør om den samlede sejr - ikke mindst fordi man bruger en meget stejlere opkørsel, end vi kender fra Løbet mod Solen.

I alt skal der tilbagelægges beskedne 149,1 km mellem Puget-Théniers og La Turbie, og de afvikles alle i bakkerne nord for Nice, hvor det går op eller ned hele vejen. Starten foregår helt oppe i 822 m højde langt fra kysten, og derfor lægger man ud med at køre mod syd og øst ad en lang nedkørsel, der kun afbrydes af et lille plateau, inden man efter 18,5 km når frem til byen La Roque-en-Provence.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Her drejer man mod sydøst for at køre ad et let stigende stykke og efterfølgende en ikke-kategoriseret stigning (4,2 km, 5,5%), som har top efter 28,5 km. Den leder op til et fladt plateau, som følges mod øst, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad en lang, jævn opkørsel (11,4 km, 3,9%), på hvis top der ikke er en bjergspurt, men en almindelig spurt efter 48,5 km. Herfra kører man mos vest og sydøst på et fladt plateau, inden det går mod syd op ad kategori 2-stigningen Col de Vence (1,1 km, 3,4%), der blot er en meget let bakke efter den lange opkørsel med top efter 56,1 km.

Efter at være kommet op i ca. 1000 m højde får feltet det igen nemmere. En teknisk nedkørsel leder mod sydøst ned til byen Vence, hvorefter det går via et let faldende stykke mod nordøst ned til Var-floden, som nås efter 81 km. Den passerer man imidlertid direkte for igen at køre ind i terrænet, når det går mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Cote d’Aspremont (11,2 km, 3,9%), der er en let opkørsel med kun en stejl afslutning, når det stiger med 7,6% over de sidste 1200 m frem mod toppen, som rundes efter 92,8 km.

Herfra går det mod nord ad først et let faldende stykke og siden en stigning (4,6 km, 4,8%), som fører op til byen Levens. Her passerer man efter 106,5 km, inden en lige og let faldende vej leder tilbage mod sydøst, inden det går mod øst op ad kategori 3-stigningen Col de Chateauneuf (5,4 km, 4,5%), der stiger med 5-6% over de første 4 km, men derefter blot med 1,9% frem mod toppen, som rundes efter 118,8 km. En ekstremt teknisk nedkørsel fører nu mod øst, inden en lige og let faldende vej leder mod sydøst og sydvest ned til udkanten af Nice.

I stedet for at køre ind til centrum tager man hul på finalen, når man kører mod syd og nordøst op ad kategori 2-stigningen Col d’Eze via en anden opkørsel end den, vi kender fra Paris-Nice. Herfra stiger den med 5,8% over 7,6 km, men den skal deles i tre dele. De første 4 km stiger med 7-10%, hvorefter der følger 2 km med 5-6%, inden der er 1300 helt flade meter frem til bjergspurten, som kommer efter 143,2 km. Herfra resterer blot 5,9 km, som går mod nordøst ad en først let stigende og siden over de sidste 3 km let faldende vej ind til La Turbie, idet de sidste 500 m dog stiger let. Efter toppen er der ingen sving på den snoede vej, men man skal gennem en rundkørsel med 500 m igen.

Etapen byder på i alt 2663 højdemeter.

La Turbie har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Området omkring Nice er kendt for perfekt cykelvejr, men sådan bliver det ikke lørdag. Den bliver nemlig overskyet med en temperatur i målbyen på 14 grader, og der vil endda være en nedbørsrisiko på 10-15%. Det vil dog ikke være blæsende med bare en let vind (9-10 km/t), der igennem etapen vil dreje fra øst til sydøst. Det giver i alt væsentligt mod- og sidemodvind indtil byen Vence, hvorefter der vil være sidevind frem til toppen af Aspremont med sidemedvind på det efterfølgende stykke. Herefter vil der være mod- og sidemodvind ned til bunden af Col d’Eze, hvor der vil være sidemodvind på første halvdel og sidevind på anden halvdel. Efter toppen vil der først være sidemodvind og siden sidevind over de sidste 3 km, idet vejen bugter sig ind i sidemodvind til de sidste ca. 200 m.

Favoritterne

Nok engang fik vi set, at Caleb Ewan klatrer som en drøm fra sæsonstart, og at alt er på rette vej frem mod det store mål i Sanremo om en måned. Klatreevnerne rækker dog ikke til det, der venter i weekenden, for nu går der klassementskamp i den de kommende dage.

Som skrevet i den store optakt kan 3. etape blive en uhyre tricky sag at kontrollere, og her kan det meget vel være taktik mere end benene, der vil afgøre det. Mere enkelt er det på morgendagens 2. etape. Her ligger Col d’Eze i fuld finale, og der er lagt op til, at vi får et opgør mellem favoritterne her.

Sådan vil jeg også tro, at det går. Ganske vist er det en knaldhård etape, men i første omgang vil favoritterne formentlig være tilfredse med at se, hvor de står mod hinanden. Det taktiske spil kan så starte på søndag i stedet. Starten er ikke alt for svær, og derfor vil jeg tro, at Arkea og Lotto kan få lirket et ikke alt for stærkt udbrud afsted, selvom der formentlig vil være kamp om det, og at dannelsen kan tage noget tid. Derefter regner jeg med, at Lotto vil gøre trøjen ære ved at føre, da de også tror meget på først og fremmest Tim Wellens og i anden række Andreas Kron. De får utvivlsomt hjælp af Arkea, og jeg kunne sagtens forestille mig, at også Cofidis samt måske Trek og FDJ tror så meget på deres kaptajner, at de vl arbejde.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Det er ikke umuligt, at vi vil se angreb på de tre sidste stigninger inden Col d’Eze - blandt andet vil det undre mig, hvis ikke DSM kører lige så offensivt, som de gjorde i Oman - men jeg tror ikke, at det fører til noget. Stigningerne er ret bløde, og sæligt Arkea har et hav af bjergstærke hjælpere, der kan kontrollere etapen. Der vil formentlig være så stor interesse i en favoritafgørelse på Col d’Eze, at vi får den.

Når vi rammer stigningen, forventer jeg, at Arkea vil lægge presset, og så vil alle vente på Nairo Quintanas angreb. Det vil formentlig komme ret tidligt, da den er stejlest over de første 4 km, men det er en udfordring for ham, at der vil være modvind på stigningens første halvdel. Herefter vil jeg tro, at vi får et ret rent opgør på selve stigningen, men derefter kan det blive meget taktisk. Col d’Eze er fra denne side svær nok til, at bedste man kan køre væk, men på det følgende stykke vil der være tid til en regruppering, hvis afstandene er små. Ikke mindst vil modvind på første del gøre det svært for en enlig rytter mod en gruppe. Sidder der en gruppe til sidst, kan der ske to ting: Vi kan få en spurt, eller en eller flere ryttere kan snige sig væk i en taktisk finale.

Jeg vælger at tro, at Nairo Quintana kan gøre det færdigt. Colombianeren var i særklasse i søndags, og meget taler for, at det vil gælde igen her. Det er klart, at det er en kortere stigning, og modvinden vil være en betydelig ulempe, men for to år siden kørte han fra alt og alle på netop Col d’Eze, hvor de endda kørte fra en lettere side. Når Quintana har denne februarform, er han svær at have med at gøre, og jeg vil også tro, at han er suveræn nok til at slå et hul, der kan bringe ham hele vejen til mål, selvom modvinden heller ikke vil hjælpe ham til sidst. Det er trods alt kun 5,9 km, han skal klare. Derfor tror jeg, at han tager sæsonens tredje sejr. Men jeg vil faktisk heller ikke helt afskrive Maxime Bouet. Han er uhyre formstærk, og selvom han nok kommer til kort, vil han kunne sidde med, hvis modvinden gør det mindre selektivt. I en spurt blandt klatrerne i dette felt har han en meget god chance for at vinde. Men det kræver, at han ikke kører sig selv i hegnet, når Quintanas angreb skal iscenesættes.

Jeg tror, at Guillaume Martin har størst chance for at følge Quintana. Han var i hvert fald i særklasse den stærkeste i Marseille, hvor han trods en punktering i bunden af Cretes-stigningen nåede toppen med de første og derefter kørte fra alt og alle. Siden er han næppe blevet ringere, og han kunne igen ligne den forrygende rytter, han var i august 2020, hvor han blev nr. 3 bag de to slovenske monstre på første bjergetape. Jeg anser det ikke som umuligt, at han og Quintana skal spurte om sejren, og så giver jeg en lille overhånd til Martin, selvom en spurt mellem snegle kan gå begge veje. Til gengæld egner jeg ikke med at se Victor Lafay helt fremme, for efter sin sygdom manglede han meget i Provence.

Som skrevet i den store optakt har Trek et skræmmende stærkt hold, selvom de med tabene af Kenny Elissonde og Gianluca Brambilla er knap så overlegne som oprindeligt planlagt. Jeg vil faktisk give Amanuel Ghebreigzabhier deres bedste chance. Eritreeren har efter to svære år endelig fundet sig selv, og i mine øjne lignede han næstbedste mand bag Quintana i søndags, selvom han ventede og herefter ofrede sig fuldstændigt for sit hold. Det virker ikke helt umuligt, at han kan gå med den lille colombianer, og i en spurt vil han have en god chance.

Holdets to øvrige optioner er Bauke Mollema og Mattias Skjelmose, som begge vil være langt fremme. Jeg tilskriver nok Mollema den største chance. Dels er han ganske hurtig på stregen - i hvert fald i dette felt - og han burde have en god chance for at gøre det færdigt på stregen. Dels er hans form lidt mere usikker efter to ugers løbspause, men han var i klar fremgang i Besseges, og hvis han er lige så flyvende i dette løb som sidste år, kommer han langt. Skjelmose er imidlertid også i spil. Danskeren går måske ikke med Quintana, men samles der en gruppe på toppen, bør han med sin fornemme klatring i søndags være der. Også han har en udmærket spurt, selvom Mollema nok er den hurtigste af de to. Til gengæld vil Trek sidde fremragende i en taktisk finale, hvor de kan have tre mand til at angribe på skift, og her vil Skjelmose have gode chance for at snige sig væk.

Manden, alle skal af med, er Valentin Madouas. Franskmanden er lynhurtig på stregen, og det er nok kun Tim Wellens, Andreas Kron, Alexis Vuillermoz og Franck Bonnamour, der kan slå ham i en spurt. Hans form er ukendt i sæsondebuten, men han så fremragende ud i dag, hvor han var tredje mand på toppen af sidste stigning. Sidste år kørte han også som en motorcykel i dette løb, og denne gang starter han endda efter en meget, meget stærk oktober, hvor han fandt sig selv. Jeg frygter dog stadig, at Col d’Eze er lidt for svær til, at han kan matche de rene klatrere. FDJs anden option er Thibaut Pinot . Jeg regner med at se ham i stærkere tilstand end i Besseges, men det vil undre mig, hvis han pludselig kører med Quintana. I en lille gruppe uden Madouas står han dog stærkt, da også han kan slå alle rivaler på stregen. Og ellers må han og Madouas kunne spille et taktisk spil. I den sammenhæng har de også Michael Storer. Han manglede meget i søndags, men ikke så meget, at han er uden chance. Sidder de tre mand på toppen, er Storer måske manden, der kan snige sig væk.

Jeg er usikker på Tim Wellens. Han har som altid været god fra start, men han har ikke været så flyvende, som han plejer, hverken på Mallorca eller i Jaen. I forvejen er denne stigning svær for den relativt store belgier, der vil finde den en anelse lang. Han er dog ikke uden muligheder for at være med, særligt ikke i modvind, og i en spurt er det måske kun Madouas, Kron, Vuillermoz og Bonnamour, der kan true ham. Netop Andreas Kron er Lottos andet kort, men vi har set, at han ikke har været på Wellens’ niveau. Til gengæld vil jeg vurdere, at han er den hurtigste af de to, og sidder de der begge i en lidt større gruppe til sidst, vil han være en af de helt store favoritter, hvis han får lov at spurte selv.

Et usikkert kort er Alexis Vuillermoz. Han har haft mange skader de seneste år, men han nåede et fint niveau i Schweiz sidste år. Han missede Besseges grundet covid, og derfor ved vi ikke helt, hvor han står, men han har meget at bevise efter de sløje sæsoner. Stigningen her burde i modvind dog være inden for rækkevidde, og i en spurt er han bestemt en af favoritterne, Til gengæld har hurtige Julien Simon ikke klatret godt nok de seneste år.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Den måske største joker er Franck Bonnamour. Hvor står han efter styrtet i Marseille? Stigningen er lidt lang for ham, men vi så i Touren, at han kan klare også høje bjerge, hvis han er i form. Hans spurt er så god, at han også kan true Madouas, Wellens, Vuillermoz og Kron, og modvinden vil hjælpe ham. Men han skal være i god fom for at være med. B&B har også hurtige Cyril Barthe og Jonathan Hivert samt formstærke Thibault Ferasse. Alle har vist form - særligt Barthe - men jeg ser dem ikke være med på denne stigning.

Ag2r har Aurelien Paret-Peintre, men vi så i søndags, at han er blevet sat tilbage af sit styrt. Derfor har jeg lidt svært ved at vinde, og selvom vi i Provence så, at han i dette selskab har en ok spurt, er der formentlig på toppen hurtigere folk end ham. Han vil nok skulle snige sig væk for at vinde. Til gengæld regner jeg ikke med, at hurtige Lilian Calmejane kan være med helt i front, og stigningen må trods alt for svær for den altid imponerende Dorian Godon, formstærke Damien Touzé samt Andrea Vendrame.

DSM har en joker i Chris Hamilton , hvis form er ukendt. Er han god fra start, rækker hans niveau til at komme langt, men da han er spurtsvag, er hans eneste chance et taktisk spil på det flade. Det samme gælder for Mark Donovan, og vi så i Provence, at vi skal have en større gruppe, hvis han med sin nuværende form skal være med. Romain Combaud kan næppe være med helt i front.

Hos EF er det værd at holde øje med James Shaw. Det vil undre mig, hvis han flyver fra start, men har han benene fra Slovenien eller Norge sidste år, kommer han langt. Stigningen er lidt svær til den store brite, men får vi en større gruppe, vil han have en reel chance i en spurt. EFs joker er Simon Carr. Egentlig havde jeg ham langt oppe på min liste, men dagens tidstab viser, at den svingende brite sikkert har en af sine dårlige perioder. Hvis omvendt han blot skulle i gang (eller havde uheld), udelukker jeg ikke at se ham helt fremme i nærheden af Quintana og Martin. Til gengæld mangler han noget spurtstyrke. Stigningen er nok for svær for Michael Valgren, selvom han må have forbedret sig siden Besseges, og Jonas Rutsch.

Jeg tror ikke på de øvrige hold, men en overraskelse kunne måske være Louis Barré, der var første mand fra feltet på toppen af sidste stigning i dag, og som ikke er uden klatreevner. Hos Bingoal kommer Luc Wirtgen og Marco Tizza til kort, og de mistede endda begge tid i dag. Hos Kern Pharma har Roger Adria ikke været på toppen. Hos Nice mangler Andrea Mifsud lidt for meget, og Riwal er nu uden rigtige klatrere, selvom Jacob Eriksson i Norge sidste år viste, at han kan komme et stykke. Hos Auber kan Joris Delbove klare sig hæderligt. Endelig havde jeg store forventninger til hurtige Anders Johannessen i dette løb, men det tuder på, at han ikke er i form fra start. Er der en god forklaring på dagens tidstab, kan han dog overraske stort. Jeg regner med, at niveauet er lidt for højt for Torstein Træen.

Feltet.dks vinderbud: Nairo Quintana

Øvrige vinderkandidater: Guillaume Martin, Amanuel Ghebreigzabhier

Outsidere: Bauke Mollema, Valentin Madouas, Tim Wellens, Mattias Skjelmose, Thibaut Pinot

Jokers: Andreas Kron, Franck Bonnamour, James Shaw, Simon Carr, Aurelien Paret-Peintre, Maxime Bouet, Michael Storer, Chris Hamilton, Mark Donovan, Anders Johannessen

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK