Optakt: 2. etape af Tour Down Under

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Nogle sprintere blev efterladt skuffede tilbage i den kaotiske finale på 1. etape, og de kan meget vel få sig endnu en skuffelse på løbets tredje dag. Her skal man eller slutte i Victor Harbor, der er kendt som en af løbets mest udprægede sprinterbyer. Umiddelbart nord for byen ligger imidlertid et højdedrag, og det benyttede man på de tilsvarende etaper i 2016 og 2020 til at skabe nogle helt anderledes hårde finaler, end man har været vant til. Det gør man også i år, hvor man atter sender rytterne en tur ind gennem højdedraget med godt 20 km igen - denne gang dog via en ny opkørsel - og da resten af etapen også er meget hårdere, end den plejer at være, bliver det næppe noget fuldt felt, der kan ventes at skulle spurte om sejren i havnebyen. Tværtimod er det ganske sandsynligt, at vi vil se det samme, som vi så i 2016 og 2020, nemlig at en reduceret massespurt skal afgøre etapen efter et forfølgelsesløb ind mod mål mellem feltet og de sprintere, der måtte være sat af på sidste stigning - og så skal man ikke undervurdere vinden, der før har spillet en rolle på etaper til Victor Harbor.

Naturligvis er også denne etape en kort sag, når der skal køres bare 154,8 km mellem Brighton og Victor Harbor. Startbyen er en sydlig forstad til Adelaide, og herfra lægger man ud med at bevæge sig mod sydvest op ad en lille bakke, inden man kører videre mod sydvest ad lange, lige og let faldende vej, som leder ned til kysten i byen, der nås i byen Noarlunga efter 15,5 km. Herfra går det videre mod syd ned langs vandet ad lige og flade veje, inden man kortvarigt kører mod nordvest helt ud til kystvejen, hvor man i Snapper Point mellem Port Willunga og Aldinga Beach kører dagens første spurt efter 33,6 km.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Nu bliver det snart mere alvorligt igen. Man fortsætter kortvarigt mod syd ned langs vandet, men hurtigt drejer man mod sydøst og senere sydvest for at køre væk fra vandet via den lange bakke Heatherdale Hill (4,2 km, 4,1%), der slutter med 8,7% over den sidste kilometer og har top efter 50 km. På toppen er der kortvarigt et let kuperet plateau, som følges videre mod sydvest, inden en let nedkørsel leder mod sydvest tilbage til vandet, der mås i byen Carrickalinga. Her kører man ad let stigende veje mod sydvest og nordøst frem til den anden spurt, som kommer efter 71,7 km.

Heller ikke denne gang bliver man længe ved vandet. I stedet kører man igen ind i landet mod sydøst og syd ad let stigende veje, inden man drejer mod sydøst for at passere kategori 2-stigningen Parawa Hill (3,0 km, 6,8%, max. 16,7%), hvis enkelte kilometer stiger med hhv. 7,1%, 9,4% og 4,2%, inden man efter 87,2 km runder toppen. Herfra snor man sig i en generel østlig retning ad let faldende veje, som leder ned til målbyen Victor Harbor, hvor man når kysten igen efter 114 km.

Man når imidlertid kun den østlige udkant. I stedet for at køre ind til centrum og målstregen drejer man mod nordvest og senere nordøst for at køre væk fra vandet ad let stigende veje frem mod det lille højdedrag, der ligger nord for byen. Her drejer man mod nord for at køre op ad kategori 1-stigningen Nettle Hill (2,0 km, 7,7%, max. 15,64%), der starter med en kilometer med godt 5%, men derefter byder på to 500 m-segmenter på hhv. 9,0% og 11,2%.

Toppen rundes efter 133,9 km, og herfra resterer 20,9 km. De indledes med, at man kortvarigt følger et fladt plateau videre mod nord, men herefter vender man rundt for at følge en let nedkørsel mod syd tilbage mod målbyen. Efter den stejle del af nedkørslen kører man kortvarigt mod sydvest op ad en bakke (3,0 km, 2,9%), der har top med 10 km igen, inden det går mod syd ad først et kort, fladt stykke og siden en sidste nedkørsel, der leder ned til Victor Harbor, hvor de sidste 3,5 km er helt flade. Man drejer skarpt med 4600 m igen, hvorefter man drejer i en rundkørsel med 2400 m igen. Slutteligt skal man lige igennem endnu en rundkørsel med 1300 m igen, hvorefter det slutter kringlet med to skarpe sving med hhv. 800 m og 600 m igen og en rundkørsel bare 400 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1852 højdemeter.

I de første år var Victor Harbor vært for løbet stort set hver gang, men siden 2010 er byen kun blevet besøgt i 2020, hvor Giacomo Nizzolo efter en tilsvarende hård finale vandt en reduceret massespurt foran Simone Consonni og Sam Bennett, i 2018, hvor Elia Viviani på en fladere rute tog sin første sejr i løbet foran Phil Bauhaus og Caleb Ewan, i 2017, hvor Caleb Ewan tog sin anden af fire etapesejre foran Peter Sagan og Niccolo Bonifazio i en let finale, i 2016, hvor Simon Gerrans foran Ben Swift og Giacomo Nizzolo vandt etapen i en reduceret massespurt i samme hårde finale som i 2020, i 2014, hvor André Greipel vandt en reduceret massespurt foran Jürgen Roelandts og Elia Vivani efter en hård sidevindsetape, og i 2012, hvor Greipel også var hurtigt, denne gang foran Yauheni Hutarovich og Edvald Boasson Hagen. Graeme Brown og Allan Davis vandt i henholdsvis 2009 og 2008, mens Baden Cooke (2007), Luis Leon Sanchez (2005), Philippe Gilbert (2004), Robbie McEwen (2002), Alessio Galletti (2001) og Stuart O'Grady (1999) alle vandt her, inden løbet blev en del af WorldTouren.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Hvis rytterne følte, at tirsdagen var lidt småkold efter sidste uges mere end 35 grader, kan de lige så godt vænne sig til de nye forhold. Onsdag bliver nemlig endnu køligere, når temperaturen i målbyen ikke vil nå mere end de for løbet meget, meget beskedne 17 grader, men de kan glæde sig over, at der efter en lidt skyet formiddag vil være masser af sol og kun få skyer. Mest markant er dog den vind, vi kender fra området. Det vil nemlig være meget blæsende med en hård vind (29-30 km/t) fra sydsydøst. Det giver mod- og sidemodvind hele vejen ned til toppen af den første kategoriserede stigning, hvorefter der vil være sidevind på stykket frem til Victor Harbor. Herfra vil der være med- og sidemedvind frem til toppen af sidste stigning, inden der vil være næsten direkte modvind på turen tilbage til målbyen. Slutteligt vil der være sidevind over de sidste 2400 m ind gennem byen.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Bahrains nye, store sprintersatsning med det samme gav afkast.

Favoritterne

Som ventet betød den kraftige modvind, at løbsdirektør Stuart O’Gradys forsøg på med Menglers Hill at skabe en mere begivenhedsrig første sprinteretape mislykkedes, og den første linjeløbsetape endte - selvom han som nævnt i analysen måske var dagens største vinder - ifølge Michael Matthews med at blive alt for nem. Sprinterne fik dermed deres helt store chance i det, der blev en helt klassisk massespurt, men det kan meget vel også være den sidste, i hvert fald hvis man anser den stigende finale på 4. etape som så udfordrende, at den ikke lægger op til en helt rigtig massespurt.

De hurtige folk skal i hvert stramme sig an, hvis de vil til fadet, når løbet torsdag fortsætter med 2. etape. Victor Harbor er ellers kendt som en af løbets førende sprinterbyer, men i de seneste år har man givet den klassiske etape til byen et ganske interessant twist ved at inkludere det højdedrag, der ligger lige nord for byen, i finalen. Det har man forsøgt to gange tidligere, nemlig i 2016 og 2020, og selvom vi begge gange fik en massespurt, var det bestemt ikke i et fuldt felt.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Mest dramatisk var 2016-udgaven. Dengang fik man kørt feltet ned til kun ca. 70 mand, og selvom supersprinteren Giacomo Nizzolo havde overlevet, lykkedes det Simon Gerrans at sikre sig ti livsvigtige bonussekunder ved at vinde den reducerede massespurt. Blandt de sprintere, der var sat af, var særligt Cale Ewan, men heller ikke Tyler Farrar kom med hjem. I 2020 var udskilningen betydeligt mindre, og her var de fleste sprintere, herunder Ewan, André Greipel, Sam Bennett og Kristoffer Halvorsen, med hjem i det ellers kun knap 60 mand store felt. Det lykkedes blandt således stadig at få skovlen under navne som Elia Viviani og Alberto Dainese, mens en desværre formsvag Mads Pedersen sågar endte sidst på etapen med et tidstab på hele 12.30.

I år benytter man samme opskrift, men naturligvis skal O’Grady i denne nytænkte rute alligevel kaste et eksperiment ind. Hvor man i 2016 og 2020 benyttede den samme opkørsel af højdedraget, har man denne gang fundet en ny vej. Hvor man tidligere passerede Kirby Hill med top 21 km fra mål, er udfordringen altså denne gang Nettle Hill med stort set samme afstand til mål.

De to stigninger minder om hinanden, men de er ikke helt ens. Kirby Hill stiger således med 8,9% over 1,5 km, er Nettle Hill 500 m længere, men kun med en stigningsprocent på 7,7%. Den har dog til slut en kilometer, der stiger med ca. 10% i snit, og dermed kan den godt måle sig med Kirby Hill i stejlhed. Forskellen er, at den stejle del her er 500 m kortere, og at man i stedet kører en relativt let kilometer med 5-6% fra start.

Stigningen er imidlertid ikke den eneste trussel. Som ventet var der i dag for megen læ til, at den kraftige sidevind kom i spil, men i morgen kan det gå anderledes. Vi har i hvert fald før set sidevindsdrama i Victor Harbor, nemlig i 2014, hvor Greipel tog en af sine mange sejre i en reduceret massespurt efter en vild dag i vinden. I morgen bliver vinden meget kraftig, men der er kun ét sted at skabe splittelsen. Det skal ske på sidevindsstykket frem mod første passage af Victor Harbor og dermed stigningen. Ellers er der nemlig stort set kun med- eller modvind hele dagen.

Etapen kan meget vel få en dødkedelig begyndelse. Den første spurt kommer efter godt 30 km, og man kan ikke helt udelukke, at Ineos, Jayco eller måske Israel-PT faktisk vil prøve at holde det samlet frem mod den. De har dog formentlig alle meget store planer i finalen, og jeg forventer, at bruger kræfterne klogere. Da den første halvdel af etapen frem til toppen af den første kategoriserede stigning vil blive afviklet i brutal modvind, er der næppe den store lyst til at gå i udbrud. Udbruddet kører derfor med nogen sandsynlighed med det samme, og det kan sagtens ende med, at det som i dag er så lille en gruppe, at der alligevel vil være sekunder at gå efter i de to spurter bag udbruddet. Bag dem vil jeg forvente, at det igen bliver EF og landsholdet, der vil kontrollere, men de kan meget vel få hjælp af Ineos, Jayco eller Bahrain.

På den første stigning er det muligt, at Jayco og/eller Ineos allerede vil forsøge at sætte lidt tempo, alene for at gøre den samlede etape hård, for der er ingen tvivl om, at begge hold har udset sig denne dag som en stor chance for at få bonussekunder i kampen om den samlede sejr. Først og fremmet vil det dog handle om at sidde helt fremme på toppen, for herefter drejer de ind i det knap 30 km lange sidevindsstykke, der fører ind til Victor Harbor.

Det bliver formentlig meget stressende, og her er det store spørgsmål, om det splitter. Som sagt har vi før haft splittelse i området, men det kunne se ud til, at der igen kan være lidt for megen læ. Jeg er ret overbevist om, at forsøget bliver gjort, og igen er det vel Ineos, der virker som det oplagte hold til at give den et skud. Jeg tør bestemt ikke udelukke, at det vil lykkes, men umiddelbart er mit bedste bud igen, at der vil være for megen læ. Hvis til gengæld den splitter, er der en god chance for, at det varer hele vejen. Ineos og Jayco vil formentlig være med i front, og de har al mulig grund til at holde farten høj, for deres store mission på denne etape er at gøre etapen så hård som muligt. Det vil sidevinden og nervøsiteten bidrage til, også selvom det forbliver samlet. Til gengæld vil de ærgre sig over, at etapens første halvdel bliver meget langsom, meget let og dødkedelig.

Udbruddet bør naturligvis ikke have en chance, når landsholdet, Jayco og Ineos formentlig alle går målrettet efter etapesejren, og medmindre vinden alligevel har været i spil, skal det store slag slås på Nettle Hill. Den er bestemt svær nok til, at klassementsrytterne kan angribe, men det forventer jeg ikke. Der er for langt hjem, og der vil stå en orkan i ansigtet hele vejen tilbage til Victor Harbor. Det er med andre ord skønne spildte kræfter, som kan bruges meget bedre på Corkscrew-stigningen på fredag.

I stedet forventer jeg, at Ineos og Jayco vil lægge et benhårdt pres på stigningen, og de vil glæde sig over den kraftige medvind. Det synes helt givet, at de med deres superhold kan gøre betydelig skade - også selvom tabet af Chris Harper er en stor streg i regningen for australierne, der nu primært skal bruge Lucas Hamilton og måske endda Simon Yates - men det er også så kort en stigning, at man kommer langt ved at ramme den i en af de forreste positioner. Mit gæt vil dog være, at et stort antal af de tunge sprintere vil falde fra på så stejle procenter som disse, men herefter er der tid til at komme tilbage. Der er grænser for, hvor meget tid de vil miste på så kort en stigning, og vi så i 2020, at et stort antal sprinter kom op igen.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Det vil i hvert fald kræve en god alliance mellem flere hold at holde de tabte sprintere bag sig i den kraftige modvind til sidst. Jeg forventer, at Ineos og Jayco vil samarbejde, men også her vil australierne virkelig savne Harper. De skulle i hvert fald gerne have Luke Durbridge med over, for ellers er der formentlig kun Hamilton til at arbejde. Ineos bør til gengæld sidde med næsten fuldt hold, og det gør en stor forskel. Jeg vil også tro, at Israel-PT, der også bør sidde med mange mand, er friske på at arbejde.

Herfra vil det ende som et forfølgelsesløb. Den sidste lille bakke vil ikke spille en rolle i den kraftige modvind, og det bør derfor ende i en reduceret massespurt. Det store spørgsmål er, hvor mange sprintere der vil være sat definitivt, og om vi vil få en større regruppering som i 2020, hvor mange også ret tunge sprintere kom tilbage. Endelig er der jokeren, om sidevinden vil have skabt ravage tidligere på etape, men det tvivler jeg som sagt på.

Selve spurten er meget tricky. Da den sidst blev kørt i 2020, var det meget overraskende Nizzolo, der vandt foran Simone Consonni, selvom både Bennett og Ewan var med hjem. Det skyldtes et fornemt lead-out i den meget kringlede finale med de to hurtige sving med 800 m og 600 m igen, og det er derfor en spurt, hvor positionering er altafgørende. Et mindre felt kan dog betyde, at positionskampen bliver knap så intens.

Jeg prøver igen at pege på Caleb Ewan. Som beskrevet i analysen betalte han i dag den frygtede pris for sit svage hold, da han var helt alene i finalen og endte alt for langt tilbage. Til gengæld var han nærmest skræmmende i sin spurt, hvor han viste sig langt, langt hurtigere end alle andre, og den fart gjorde ham da også fortrøstningsfuld efterfølgende, fordi han grundet sin position egentlig allerede havde opgivet, da han åbnede sin spurt. Det er til gengæld naturligvis et problem, at denne finale er så teknisk, og vi så jo tilbage i 2020, at den tekniske afslutning kostede ham sejren, selvom han var kommet med hjem.

Til gengæld tror jeg på, at han overlever stigningen. Hans Sanremo-ambitioner har forbedret hans klatring enormt, og sidste år klatrede han som en drøm fra sæsonstart. Han overraskede mig nemlig meget positivt på 2. etape i Saudi Tour, hvor han blev nr. 6 på en etape, der i fuld finale bød på en stigning, der over 1600 m steg med 7,7%. Det er en stigning, der kun er en smule lettere end denne, og her endte han altså i en gruppe på bare fire mand, der foruden ham talte Rui Costa, Maxim Van Gils og Anthon Charmig, og som spurtede om 3. pladsen, bare 7 sekunder bag Santiago Buitrago og Andrea Bagioli. Det siger sig selv, at han med samme klatreben ikke får skyggen af problemer med at overleve denne stigning, og efter at have set ham ved mesterskaberne, hvor han også var meget begejstret for sin klatring, tror jeg på, at han har tilstrækkeligt gode ben til at komme med hjem. Og hvis ikke er der jo altid chancen for en regruppering, mens han til gengæld skal frygte sidevinden, hvor han og hans hold står svagt.

I den tekniske finale er det dog ikke givet, at han vinder, selvom et mindre felt vil hjælpe ham meget. Der er dog en god chance for, at Jarrad Drizners overlever. Det er bestemt ikke givet, men australieren endte altså samlet som nr. 21 i 2020, så han kan godt klatre i dette terræn. I dag havde defekt i finalen, og det var formentlig forklaringen på, at Ewan ikke vandt etapen. Har han Drizners vil sin side, bør han i et mindre felt kunne sidde så godt, at han med sin overlegne fart kan vinde. Skal han klare sig uden sin holdkammerat, bliver det hele mere usikkert og tilfældigt, men det kan med det rette held sagtens lade sig gøre, hvis etapen har været selektiv nok, og feltet derfor er tilstrækkeligt lille. Derfor tror jeg, at han får sin revanche i morgen.

Jeg tror, at den værste rival er Michael Matthews. Australieren virker ganske flyvende lige nu, og det var svært opløftende for ham, at han i dag slog Ethan Hayter i et direkte opgør i de to indlagte spurter. Det vidner om, at han lige nu er hurtigere end briten, og han bekræftede også sin fart med en uventet god spurt til sidst. Han er da også svært tilfreds med både form og fart, og trods tabet af Harper har han stadig et glimrende hold til at gøre denne etape så hård som muligt. Det er præcis forudsætningen for, at han kan vinde, og får han hjælp af sidevinden, hvor Jayco er stærke, ser det bare endnu bedre ud.

Kommer Ewan ikke med hjem, står han meget stærkt, nu hvor han har vist, at han har godt styr på Hayter. Problemet er, at han i morgen formentlig skal klare sig uden Campbell Stewart, der i hvert fald ikke sidder i et felt, hvor Ewan ikke er, og derfor skal han klare positionskampen uden den mand, der var fremragende i dag. Det gør det hele meget mere usikkert, men han positionerer sig normalt ganske storartet. Han vinder kun, hvis etapen bliver hård, men selv hvis Ewan kommer med hjem, kan han i denne finale vinde i kraft af sin positionering, særligt hvis Drizners er væk. Og Ewan falder fra, står han uhyre stærkt, for så har etapen været så hård, at Hayter formentlig er den eneste virkelige trussel.

Det har bestemt ikke været nogen god start for Ethan Hayter, men vi ved nu, at han er i form. Luke Plapp siger, at de kører 100% for at vinde løbet med briten, og han har nu forklaret, at den ringe prolog skyldtes et styrt på Mallorca for nylig, hvorfor han tog nul risici på de halvfugtige veje. Formen er altså god, og han er omgivet af et superhold til at gøre etapen knaldhård, selv hvis det viser, at den forslåede Magnus Sheffield kommer til start. Han har tillige et meget stærkt hold til at forhindre en regruppering, og selvom holdet i dag helkiksede i finalen, er det svært at tro, at Ineos ikke vil kunne køre det måske bedste lead-out til sidst, hvis bare etapen har været hård nok. Et tog med Geraint Thomas (hvis den formsvage waliser er med hjem), Luke Plapp, Leo Hayter, Sheffield og ikke mindst Ben Swift, der alle burde overleve, ser kapabelt ud. Det er problematisk, at vi nu har set, at Matthews har en overhånd i flade spurter lige nu, men med et bedre lead-out burde han have en fair chance for at vinde i denne kringlede finale, særligt når Matthews og Ewan kan være helt uden reel støtte til sidst.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Hvad så med Kaden Groves ? Australierens holdbarhed er meget svingende, men det er svært at glemme, hvordan han klatrede på den højdramatiske 6. etape i Catalonien sidste år. Har han samme ben nu, kommer han utvivlsomt med hjem, men som vi så i Vueltaen, kan han også være et offer, hvis formen ikke er god. Hans australske ophav gør dog, at han med nogen sandsynlighed er i form, hvad hans prolog også indikerede, og hvis ikke kan han altid håbe på en regruppering, som vi så det i 2020.

Vi ved fra Tyrkiet, at han før har slået Ewan i en direkte spurt, men dagens etape bekræftede også hans store problemer i positionskampen. Får vi en større regruppering, er det derfor nok svært at se ham vinde i denne kringlede finale - det vil i hvert fald kræve noget held - men ender vi med et mindre felt, står han slet ikke ringe, når han utvivlsom vil kunne regne med støtte fra Michael Gogl og ikke mindst Robert Stannard. Det er et bedre tog, end Matthews og Ewan an regne med, og det giver ham en ganske fair chance for endelig at vise sin fart. Falder han fra, kan Stannard køre en glimrende spurt, for han spurtede uventede godt i de flade finaler, da han vandt samlet i Vallonien sidste år, men jeg har trods alt lidt svært ved at se ham slå Matthews og Hayter, som helt sikkert ikke falder fra.

Så er der dagens vinder. Phil Bauhaus bliver presset, hvis han skal overleve denne stigning. Det kræver i hvert fald, at han er formstærk, men det er der også en god chance for. Han var i hvert fald skræmmende stærk i sin sæsondebut i 2020, og den meget lange spurt, han kørte i dag, vidner også om, at benene er ganske gode. Stigningen er dog stadig meget stejl for den store tysker, og selvom han har forbedret sin holdbarhed, tvivler jeg på, at han kommer med over. Dagens styrt hjælper helt sikkert heller ikke, men han har bestemt en chance. Og får vi en regruppering som i 2020, bør han med sin forbedrede klatring sidde med hjem. Overlever han, står han med meget, meget gode kort på hånden. Vi har nu to gange set, at Nikas Arndt kan levere fremragende i disse finaler, og det vil han helt sikkert kunne gøre igen i morgen, hvor Bauhaus med nogen sandsynlighed vil blive sat op fra spids. Med den fart, han viste i dag, er det kun Ewan og Groves, der bør have en chance for at slå ham, og i denne kringlede afslutning har han derfor en meget god chance for at vinde igen, når hans australske rivaler er så sårbare i positionskampen. Falder han fra, bør Arndt, der i form klatrer ganske sublimt, sidde med hjem, men han spurtede skuffende i 2022 og får uden den store støtte meget svært ved at vinde. Ender det i det helt vilde blodbad, kan man ikke helt udelukke, at etapen kan blive så hård, at den i dag ganske hurtige Pello Bilbao vil gå efter bonussekunder, og han kan i denne kringlede finale måske overraske med en podieplads. Det kræver dog, at begge hans tyske holdkammerater er sat af.

Israel-PT må også have kig på denne etape med Corbin Strong . Som skrevet i går er det ret nyt, at newzealænderen er begyndt at spurte, men han viste sidste år i både Tour of Britain og Coppa Bernocchi, at han bestemt er konkurrencedygtig. I dag overraskede han dog alligevel, da han slog både Matthews og Hayter i den sidste indlagte spurt, og det vidner om, at han bestemt har en chance i denne form for spurt. Han får i hvert fald ikke problemer med at klare stigningen, og han har et stærkt hold til at forhindre en regruppering. Skal han have en chance, skal vi formentlig have et meget hårdt løb, og jeg vil stadig give Matthews og Hayter en overhånd i et direkte opgør. Til gengæld står han uhyre stærkt i kraft af sit hold, for Daryl Impey kan meget vel være den bedste lead-out man i det felt, der er tilbage. Hvis Impey sætter ham perfekt, er det bestemt muligt, at han som Nizzolo i 2020 kan slå hurtigere folk i denne tekniske spurt, særligt efter det, vi så i dag.

En rytter, der skal bruge et meget hårdt løb, er Bryan Coquard. Som vi så i Vueltaen sidste år, er også hans holdbarhed meget svingende, men han er næsten altid flyvende på denne tid af året, hvor han har taget langt de fleste af sine sejre. Sidste år var han skræmmende stærk i februar, hvor han vandt to knaldhårde cykelløb, og hvis han starter, som han plejer, kommer han også med hjem på denne etape. Problemet er den uhyre tekniske finale, der slet ikke passer den positioneringssvage franskmand, og han skal helt sikkert klare sig uden Davide Cimolai, der plejer at være meget formsvag på denne årstid. Derfor giver jeg ham ikke mange chancer, hvis feltet er stort, men får vi står udskilning, er det bestemt muligt. Nok er han ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men mod folk som Hayter og Matthews kan han bestemt godt vinde, selvom det kræver lidt held i positionskampen.

Det er også en stor chance for Hugo Hofstetter. Den lille franskmand klatrer ikke altid godt, og meget er derfor bestemt af hans form. Han er i hvert fald en af de sprintere, der ikke kan vide sig sikker på at overleve, men er han kørende - og det er han oftest - burde han have en god chance for at komme med hjem. Han er bestemt ikke verdens hurtigste, slet ikke i en helt flad spurt, men han er en ørn i positionskampen. Derfor er denne tekniske finale lidt af en gave, for skal han vinde, er det netop i en afslutning som denne. Vi skal ikke glemme, at han sidste år endte på podiet i Kuurne bag Fabio Jakobsen og Ewan, og det vidner om, at han på sine dage har en vis fart, og skal han spurte mod folk som Matthews og Hayter - fordi den mere holdbare Ewan har tabt positionskampen - har han i hvert fald en reel chance. Som vi så i dag er det dog en udfordring, at hans hold er så svagt, selv for en positioneringsstærk mand som ham, og i morgen skal han formentlig klare sig uden Kevin Ledanois, sin vigtigste støtte.

Som skrevet i analysen bekræftede Paul Penhoët i dag sit potentiale med en top 5 i sin allerførste WorldTour-spurt, og han mente endda, at han kunne have gjort det bedre, hvis han var blevet i Bauhaus’ hjul og ikke havde forsøgt at overspurte tyskeren. Han har endda en endnu bedre chance i morgen, for vi så til VM, men også i Oman, at han kan være endog meget holdbar. Det er klart, at dette er WorldTouren, og han har derfor ingen garanti for at overleve, hvis ikke formen er i top, men han er bestemt en af de mest holdbare sprintere. I dag positionerede han sig storartet, fordi Laurence Pithie og ikke mindst Miles Scotson var fremragende, men det gik til gengæld galt i lørdags. I denne tekniske finale vil det være helt afgørende, at han får sine to holdkammerater med hjem, men det burde også kunne lade sig gøre, særligt for Scotson. Det er stadig svært at se ham vinde, men klarer han positionskampen lige så godt i morgen, er han bestemt ikke uden chance, hvis hans primære rivaler ender med at være folk som Matthews, Hayter og Strong.

Dagens vel nok største overraskelse var Alessandro Covi. Det er meget, meget sjældent, at han blander sig i massespurter, men som vi så allerede i efteråret 2020, kan han skam godt. Nu har han endda afsløret, at det var det rene bluff, at hans hold ikke havde ambitioner med ham, for han var kommet for at køre klassement. Det gik fløjten, da han havde et ellers harmløst styrt på prologen, men vi ved i hvert fald, at formen er god. Skal han have en chance, skal etapen være knaldhård, men som vi så i dag, er det ikke helt urealistisk, at han vil kunne vinde en spurt mod folk som Matthews, Hayter og Strong, selvom han lider under den helt flade afslutning. Hans klarede positionskampen flot i dag, og bliver etapen så hård, at han hr en chance, vil han altså have et tog, der med Sjoerd Bax og Marc Hirschi kan være et af de allerbedste.

Jordi Meeus er desværre ude med en hjernerystelse, og det betyder, at Bora må ty til plan B. Han hedder Marco Haller, og han har heldigvis haft en fantastisk vane med at overraske stort på det sidste. Hvem havde set, at han skulle slå Mads Pedersen, Alexander Kristoff og i øvrigt også Hayter i en massespurt i Norge, og hvem havde set, at han skulle vinde en WorldTour-klassiker ved at slå Wout van Aert i en direkte duel? Næppe mange, men det vidner om, at østrigeren på sine gamle dage har fundet en ny fart. Han plejer til gengæld at starte formsvagt, og når han gør det, klatrer han forfærdeligt. I det tilfælde kommer han næppe med hjem, men hans kørsel indikerer, at han er velkørende. Når han er i form, klatrer han glimrende, som vi så med sejren i Hamburg, og så har han en god chance for at komme med hjem. Her vil han have ganske hæderlig støtte af Giovanni Aleotti og ikke mindst Maximilian Schachmann, og det betyder i denne tekniske finale, at han bestemt har chancen for at overraske igen.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Hvad så med løbets førende rytter? I dag så vi intet til Alberto Bettiol, men han afslørede efterfølgende, at det alene skyldtes styrtet, som han blev fanget bag. Vi må altså forvente, at han spurter i morgen, og han viste sidste år en fart, vi vel aldrig tidligere har set, da han lidt halvpinligt troede, at han havde vundet en etape i Tour de Suisse. Her slog han altså Matthews og Arndt, der begge kan blive hans rivaler i morgen, samt folk som Andrea Pasqualon og Matteo Trentin, og det vidner om, at han ikke vil være helt uden chance, hvis bare etapen bliver hård nok. Som Matthews spurter nu, er det lidt svært for alvor at tro på en gentagelse, men får vi en meget hård etape, kommer et tog med Mikkel Honoré og ikke mindst Sean Quinn altså meget langt. Det kan være nøglen til sejr i denne tekniske finale.

Normalt siger al logik, at denne etape er for hård for Emils Liepins, men han fandt altså sidste efterår en holdbarhed, vi ikke tidligere har set. Han kommer kun med hjem, men hvis vi får en regruppering som i 2020, har han bestemt en chance. I dag var hans spurt ganske imponerende, for han kom langt bagfra i høj fart, og det var endda i et alt for lavt gear, da han i forbindelse med styrtet fik ødelagt sin cykel. Allerede på papiret ligner han en af de hurtigste i dette felt, og det blev altså bekræftet i dag. Det var også styrtet, der ødelagde hans position, og et tog med Tony Gallopin, Natnael Tesfatsion og Fillippo Baroncini vil ikke være helt ringe i denne tekniske finale, selvom han formentlig skal klare sig uden sin sidste mand, Marc Brustenga. Kommer han mod forventning med hjem, så vi i dag, at hans fart rækker til en sejr, hvis han har heldet i positionskampen. Falder han som ventet fra, vil jeg to, at Baroncini eller måske endda Tesfatsion giver den et skud, men de har næppe en chance for at vinde i dette felt.

Vi skal også nævne Hugo Page. Intermarché drømmer om at få Gerben Thijssen med hjem, men det virker ikke realistisk på denne rute, slet ikke efter dagens grimme styrt. Til gengæld virker Page ganske velkørende, og som vi så i Dauphiné kan han overleve meget. Vi så dog også både i dag og i det franske løb, at han mangler farten, og derfor vinder han næppe. Bliver etapen hård, kommer han dog i denne afslutning langt på sin positionering, hvor han hjælpes ganske godt af Sven Erik Bystrøm og ikke mindst Dion Smith, som faktisk kan udgøre et af de allerbedste tog. Falder han fra, bør Smith tage sin chance, men han vinder næppe en flad spurt i dette selskab.

I dag gik det slet ikke for Jannik Steimle , der ellers blev ført fremragende frem af Mattia Cattaneo i finalen, men som utroligt nok endte helt uden for top 10. Man må dog formode, at han giver den endnu et skud, og vi har nu i hvert fald set, at han har ganske god støtte, særligt hvis Stan Van Tricht, Dries Devenyns og Mauro Schmid også bidrager. Det er meget, meget sjældent, han spurter, og vi har ikke set ham fremme i en flad spurt på dette niveau, men i denne tekniske finale kommer man langt med et godt lead-out. Det er næppe nok til at vinde, men det bør kunne give en god placering. Det kræver dog, at han overlever, og det er bestemt ikke givet. Det kan med ham gå begge veje, men han har bestemt en chance. Det kan heller ikke helt udelukkes, at de i morgen prøver med Van Tricht, men i lyset af deres meldinger inden løbet er det usandsynligt. Belgieren er dog nok hurtigere end sin holdkammerat, hvis han spurter som i Ain, men hans rolle på holdet kunne tyde på, at han ikke er form og kan få problemer på bakken. Den burde dog være inden for rækkevidde for ham, og hvis Steimle kører lead-out for ham, kan han måske overraske i denne tekniske finale, hvor lead-out betyder meget.

Endelig er der Ag2r. I dag lykkedes det ikke for Damien Touzé og Dorian Godon at komme frem, men de står bedre i morgen. Begge klatrer ganske godt, og selvom der på denne tid af året aldrig er nogen garanti, burde de have fordel af bakken, som de bør kunne overleve. Det ser lige nu ud til, at de kører hver deres spurt, og gør de igen det, har de ikke mange chancer. Hvis til gengæld de slår sig sammen, kan den ene køre et ganske godt lead-out for den anden. De har næppe farten til at vinde, men lead-out betyder meget her, og det kan give et godt resultat. Mit bud er, at de i givet fald vælger at køre for Touzé, men det kan gå begge veje.

Hos Astana virker det ikke realistisk, at Martin Laas kommer med hjem. Måske vil Fabio Felline forsøge sig, men han spurter aldrig mere, og har næppe længere farten. Hos Jumbo vil man forsøge med Tim van Dijke, men han kan få problemer med at overleve, ikke mindst efter to styrt på to dage, og han har næppe farten. Alternativet er den mere holdbare Timo Roosen, der også styrtede i dag, men heller ikke har farten. Movistar har slet ikke blandet sig i spurterne og gør det næppe i morgen, og DSM får næppe Marius Mayrhofer , der også så skidt ud i dagens spurt, med hjem.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale. Flere af de nævnte kommer formentlig ikke med hjem, som jeg uddyber ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Michael Matthews, Ethan Hayter

Outsidere: Kaden Groves, Phil Bauhaus, Corbin Strong, Bryan Coquard, Hugo Hofstetter

Jokers: Paul Penhoët, Alessandro Covi, Marco Haller, Alberto Bettiol, Emils Liepins, Nikias Arndt, Robert Stannard, Hugo Page, Jannik Steimle, Stan Van Tricht

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Giacomo Nizzolos sejr fra 2020, Elia Vivianis sejr fra 2018, Caleb Ewans sejr fra 2017 og Simon Gerrans’ sejr fra 2016. I alle tilfælde var de sidste 4,6 km de samme som på denne etape, men resten af finalerne var anderledes.

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE