Optakt: 2. etape af Tour du Limousin

Ruten

Selvom Tour du Limousin er et puncheurløb, er der også som regel muligheder for de mere klatrestærke sprintere. De håber at komme i spil på løbets 2. etape, der har færre højdemeter, end man ofte ser det. Alligevel går det op og ned på store dele af ruten, og det hele slutter med en serie småbakker samt et let stigende opløb. Kun de mest hårdføre sprintere har en chance, men de kan også drømme om sejren, hvis de da kan holde samling på et felt, der formentlig vil være meget svært at kontrollere i den vanskelige finale.

I alt skal der tilbagelægges 173,9 km, som fører feltet fra Base Departementale de Rouffiac til Grand Etang de Saint-Estephe. Fra start går det direkte mod vest igennem terræn, der med undtagelse af et par småbakker er let faldende, indtil man drejer mod nordvest for at køre op ad en lille bakke, der leder frem til dagens første spurt, som er placeret efter 26,9 km. Derfra falder det igen let, mens man kører mod nordvest, indtil man slår en lille sløjfe mod sydvest. Langsomt bliver det næsten helt fladt, mens man fortsætter mod vest, indtil man vender rundt for at køre mod nordøst og siden nord op til dagens anden spurt, som kommer efter 69,6 km. Herefter går det videre langs La Dronne-floden op til Saint-Pardoux-la-Riviere.

Her ændrer etapen karakter, når man drejer mod vest væk fra floden for at skære igennem et kuperet område. I den følgende fase går det mod vest, nordvest, nord, nordvest og slutteligt øst igennem ganske kuperet terræn med mange mindre bakker frem til målbyen, hvor man efter 101,0 km krydser målstregen for første gang.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 72,9 km lang rundstrækning i området vest for byen. Først er det let faldende, mens man snor sig mod nordøst frem til kategori 3-stigningen Cote de Saint-Barthelemy (1,8 km, 4,4%), der er en relativt jævn stigning med top efter 115,0 km. Herfra stiger det let mod nord, indtil man drejer mod vest og sydøst for at følge et let faldende stykke, der afbrydes at to mindre bakker. Kort efter drejer man mod syd ind på kategori 2-stigningen Cote de Tartou (1,7 km, 5,1%), der er stejlest med knap 7% over de første 500 m, men siden flader ud frem mod toppen, som rundes efter 138,7 km. En nedkørsel fører nu mod sydvest, inden det bliver helt fladt, når man kører mod sydvest og senere sydøst forbi dagens sidste spurt, som kommer efter 150,8 km.

Finalen indledes efter knap 160 km, når man rammer kategori 2-stigningen Cote de Nontron-la-Manganeze (2,5 km, 4,9%), der indledes med en svær kilometer med en stigningsprocent på knap 8, inden den er betydeligt lettere med stigningsprocenter på 1-5 over de sidste 1,5 km frem mod toppen, som kommer med 11,5 km igen. Herefter fortsætter det med at stige let mod nord, inden en nedkørsel leder mod nordvest. Slutteligt drejer man mod vest for at køre op ad en bakke (1,0 km, 4%), som har top bare 2,5 km fra stregen, hvorefter det falder ned mod den røde flamme, inden den sidste kilometer er let stigende med knap 2% i snit. Finalen er teknisk ukompliceret, da det sidste sving kommer i bunden af bakken med 3,5 km igen, hvorefter vejen kun bugter sig let ind på den 100 m lange, 4 m brede opløbsstrækning.

Etapen har i alt 1856 højdemeter.

Grand Etang de Saint-Estephe har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Efter en behagelig start står den på sauna de næste to dage. Onsdag byder ikke på én eneste sky, og temperaturen vil toppe på 34 grader. Det vil dog være ganske blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest. Det giver først sidemodvind og siden sidemedvind, inden der er sidevind på det sidste stykke frem mod rundstrækningen. Den har først medvind, så modvind, inden et langt sidevindsstykke leder frem til bunden af sidste stigning. Derfra er der sidemedvind resten af vejen.

Favoritterne

Åbningsetapen blev et godt eksempel på, hvorfor det er en utaknemmelig opgave at skulle spå om Tour du Limousin. De svært fortolkelige ruter blev i hvert fald til fulde afspejlet af dagens kongeetape, der endte som lidt af en fuser for løbets klatrestærke folk. Nok kunne David Gaudu køre væk på den stejle del af målbakken, men da det fladede ud blev der samling til en spurt i en nærmest gigantisk gruppe, hvis spurt endda blev vundet af den unge, spændende sprinter Jake Stewart, der nok er holdbar, men ikke burde have haft chancer i denne finale.

Kun én puncheur kunne gøre forskellen, men det handlede ikke kun om styrke. Luca Wackermann var lige dele snu og stærk og gentog dermed nummeret fra for to år siden, hvor han også med et tidligt angreb vandt kongeetapen. Dengang var den heldigvis nu genfødte italiener ude af klassementet, men det er han ikke denne gang, hvor han nu ligner truslen mod en sejr til sprinterne.

Fra nu af ligner det nok engang det klassiske opgør om bonussekunder mellem Wackermann og de to overlevende sprintere, Stewart og Jon Aberasturi, der bekræftede sin status som en af løbets forhåndsfavoritter, samt muligvis enkelte af de andre spurtstærke folk, der var med feltet hjem. Den kamp indledes onsdag på en af løbets letteste etaper.

I dag så vi, at UAE var stærke nok til at kontrollere svært kontrollerbart terræn, men det bliver interessant at se, hvad de vil nu. Dropper de Rui Costas klassement og satser alene på spurterne, eller har de tænkt sig at få løbet til at eksplodere?

De to hensyn er ikke nødvendigvis modsatrettede på denne etape. De kan sagtens spare Fernando Gaviria og måske Jasper Philipsen og lade Costa ”do his thing” på de to bakker i finalen. Det betyder, at de formentlig vil kontrollere undervejs, og det samme må man formode, at FDJ, Caja Rural samt naturligvis det uhyre svage Vini Zabu-mandskab. Det betyder, at udbruddet formentlig vil blive hentet.

Jeg forventer ligesom i dag, at vi vil se en del angreb på de to bakker til sidst, men når forskellen ikke kunne gøres i dag, bliver det svært i morgen. Det skal formentlig ske på den stejle del af Nontron-stigningen, der faktisk er ret voldsom og helt sikkert kan bruges til noget. De sidste 11,5 km bliver dog lange, hvis det i dag meget overbevisende FDJ-mandskab jagter for Stewart med mulig hjælp fra UAE (afhængigt af Costas frihed), og jeg tror derfor på samling. En joker er sidevinden på det lange stykke frem mod Nontron, hvor der måske kan ske splittelse. Sker det, kan vi måske få det gjort vanskeligt nok til sene angreb, men jeg hælder til en reduceret massespurt, men ikke i noget stort felt. Og jeg udelukker ikke helt chancen for, at der kan gøres forskelle til sidst.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det får mig til at pege på Fernando Gaviria. I dag arbejdede han loyalt for holdet, men han så ganske formstærk ud. I sin storhedstid havde han også let klaret disse bakker, men han klatrer ikke så godt længere. Derfor er der ingen garanti for, at han kommer med hjem, men i dag var han tæt på, selvom han havde ført store dele af etapen. Jeg tror, at han er stærk nok, og han har et fremragende hold til at sætte sig op med folk som Marco Marcato, Costa, Jasper Philipsen og Maximiliano Richeze, der alle har en rimelig chance for at komme med hjem. Den stigende spurt passer ham også fint, når den ikke er stejlere, og derfor tror jeg på colombiansk sejr. Holdets plan B må være Jasper Philipsen, men han er som udgangspunkt tungere end Gaviria og er kommet rustent i gang efter pausen. Sidder han der uden Gaviria, vil han dog stadig være manden, der skal slås.

Værste trussel kunne være Jon Aberasturi. Den spanske sprinter bliver mere og mere holdbar, og han bør ikke få problemer med at sidde med hjem. Jo hårdere, jo bedre for baskeren, der samtidig elsker stigende spurter. Den måtte gerne have været stejlere, men som en stabil mand i top 10 i snart sagt enhver spansk massespurt, er den positioneringsstærke Aberasturi et uhyre godt bud på en vinder af en spurt af denne type, særligt hvis det har været hårdt.

Efter i dag må man også regne med unge Jake Stewart. Vi vidste, at han var hurtig og holdbar, men dagens overlegne spurtsejr var alligevel uventet. Det viser, at han skal tages seriøst på en rute med mange højdemeter og et let stigende opløb, og han støtte endda af et hold, der dybt inde i finalen sad med seks af syv ryttere. Er han lige så suveræn igen, kan kontinentalrytteren sejre for moderholdet.

Jeg vil også pege på Eduard Grosu. I dag var rumæneren sat ud af spillet af et styrt, men han har vist fin form forinden og burde være en rytter med gode chancer for at klare bakkerne. Han har forbedret sin holdbarhed meget og har nu gjort stigende spurter til sit speciale. Vi skal se, hvor mærket han er, men han er positioneringsstærk og bør være en af de hurtigste.

Hvad med Danny van Poppel? Hollænderen er ikke flyvende, men den klassiske DNF udeblev, og han var ikke voldsomt langt fra de bedste. Morgendagens rute er formentlig for svær for Van Poppel, der åbenlyst stadig ikke er sig selv, men man kan ikke afskrive ham i en lidt lettere finale. Den let stigende spurt passer ham i hvert fald fremragende.

Efter i dag må vi også tage Luca Wackermann seriøst. Italieneren er åbenlyst i storform, og han anser faktisk sig selv som sprinter. Det er han nu ikke i klassisk forstand, men han kan afslutte, specielt når det stiger. Opløbet er nok lidt for let, men har løbet været hårdt forinden, kan han måske gøre det igen.

Der kunne mærkes chokbølger i hele Aarhus, da jeg konstaterede, at både Max Kanter og Alberto Dainese sad med mod slutningen i dag. I sidste ende viste det sig dog alligevel for hårdt for Kanter, der var dagens kaptajn, men det vidner om form fra dem begge. Dainese må stadig være for tung, men Kanter kan ikke afskrives. Jeg vil stadig tro, at han får det for svært igen, men sidder han der, er han en af de hurtigste.

Cofidis har i Piet Allegaert en af løbets hurtigste, specielt i et let stigende opløb. Han skuffede dog fælt i dag, men var der blot tale om en offday, kan han vinde. Det samme kan siges om Nathan Haas, men han faldt desværre ned i sit velkendte sort hul i dag.

Så er der Euskaltel. Også Juan Jose Lobato og den skræmmende svingende Mikel Aristi var væk i dag, men især med LObato skal man altid være opmærksom. Rejser han sig, vil han være stærk i denne stigende spurt. Aristi er dog som regel stabilt dårlig eller stabilt god, og lige nu ser det ud til at være førstnævnte.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Arkea har i Thomas Boudat en normalt holdbar sprinter. Han var ret langt væk i dag, men er også så svingende, at han måske kan klare sig i morgen. Hans hold er stærkt, og det kan hjælpe på den ringe positionering. Alternativt kan de spurte med Benjamin Declercq, men spurten er nok for let til, at han kan vinde.

Andre sprintere, der kan begå sig, er Thibault Ferasse, Jeremy Leveau, Vincenzo Albanese, Filippo Fiorelli og Luca Mozzato, men det er svært at se dem vinde. De øvrige må regnes som værende for tunge, og Matteo Malucelli, der ellers er i form, må skulle køre for Aberasturi.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Jon Aberasturi, Jake Stewart

Outsidere: Eduard Grosu, Danny van Poppel, Luca Wackermann, Max Kanter, Piet Allegaert

Jokers: Juan Jose Lobato, Jasper Philipsen, Thomas Boudat, Benjamin Declercq, Nathan Haas