Optakt: 2. etape af Tour of Britain

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Efter den indledende puncheuretape skrues der op for sværhedsgraden på en af løbets mest kuperede etaper i det sydvestlige hjørne af England. Mandag går det nemlig op og ned på en typisk britisk rute, hvor der nærmest intet fladt er, og det hele slutter endda med en svær sidste tredjedel med en lang, men også blød kategori 2-stigning, inden det falder ned mod målet i Exeter. Det burde tiltale de holdbare sprintere, men historien viser også klart, at angreb i finalen på disse kuperede britiske etaper ofte kan snyde de bare seks mand store hold.

I alt skal der tilbagelægges 183,9 km, der fører feltet fra Sherford til Exeter. Startbyen ligger næsten ud til kysten helt nede i det sydvestlige hjørn af England, hvorfra man kører mod øst frem til en rundstrækning, hvor der skal køres én omgang. Den sender rytterne mod nordøst igennem typisk kuperet britisk terræn, og senere mod syd og øst op over endnu flere bakker. Her når man kysten, hvor man kører mod sydvest ned til kategori 2-stigningen Strete (1,9 km, 5,3%), der starter med 500 m med 8,0%, men derefter er moderat frem mod toppen, som rundes efter 54,2 km. Derfra går det ned mod sydvest langs den flade kyst frem til dagens første spurt, som er placeret 59,9 km. Nu kører man igennem fladt terræn mod vest ind i landet frem til den anden spurt, der kommer efter 70,7 km, inden det via en bakke og kuperet terræn går mod nordvest frem til rundstrækningens udgangspunkt.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Herfra sættes kursen mod nordvest, men man kører vest om det meget kuperet område, der ligger nord for Plymouth. Derfor er det kun let kuperet med nogle småbakker, når man fortsætter frem til den tredje spurt, som kommer efter 121,6 km. Her drejer man imidlertid mod øst for at køre ind i bakkerne via den lange kategori 2-stigning Rundlestone (8,7 km, 4,0%), der er en uhyre ujævn sag. De første 2 km er lette, inden der venter 2 km med 7-8% efterfulgte af et plateau og en nedkørsel, hvorefter det stiger med 8,1% over en kilometer og siden med ca. 5% over de sidste 1,7 km frem mod toppen, som rundes efter 132,3 km.

Herfra resterer 51,6 km, som indledes med en meget kort nedkørsel mod sydøst, inden det går via et fladt plateau mod nordøst og herefter videre op over kategori 2-stigningen Warren House Inn (3,9 km, 2,5%), der starter med 1 km med 6,9%, men derefter bare stiger med 0-2% frem mod toppen, som rundes efter 147,8 km. De sidste 36,1 km indledes nu med en ikke specielt teknisk nedkørsel, der fører mod nordøst ud af det kuperede område og ned til byen Dunsford, der nås med 18,7 km igen, idet der er en lille bakke undervejs.

Nu fortsætter man mod nordøst ind mod Exeter, idet man med det samme skal over to bakker, hvorefter det falder ned mod de sidste 10 km, der er stort set helt flade. I udkanten af Exeter kører man mod nord ud til forstanden Cowley, hvor man vender rundt for at køre mod syd ind til centrum. Vendingen kommer i et skarpt sving med 3,0 km igen, hvorefter man skal til højre i en rundkørsel med 2,4 km igen. Herfra er det en lige vej, der leder ind til mål, idet man dog skal igennem en rundkørsel bare 400 m fra stregen, mens den sidste kilometer er let stigende med 400 flade meter til sidst.

Etapen byder på i alt 2967 højdemeter.

Exeter har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i 2014-udgaven af dette løb, hvor Matthias Brändle kørte alene hjem fra et tremandsudbrud og akkurat holdt feltet 14 sekunder bag sig, hvorfor Sonny Colbrellis spurtsejr foran Ben Swift og Rick Zabel kun rakte til en 4. plads.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Årets Tour of Britain bliver et løb i to halvdel med en solrig start og en våd afslutning. Mandagen bliver den flotteste dag og kan byde på enkelte skyer fra start, men ellers fuldt blus på solen og en temperatur på hele 25 grader. Det vil være stille med bare en svag til let vind (5-11 km/t) fra sydøst. Efter indledende vind fra alle retninger på rundstrækningen giver det først medvind og siden sidevind fra bunden af den lange stigning og hele vejen frem til udkanten af Exeter, hvor man kortvarigt får sidemedvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 3,0 km, endda næsten ren modvind på den sidste kilometer.

Favoritterne

Dagens etape blev en relativt kontrolleret affære, hvor de store hold havde en relativt klar interesse i at sikre en spurt. De tre vigtigste hold, Deceuninck, Jumbo og Ineos, havde alle en oplagt etapevinderkandidat, og terrænet var ikke for alvor svært nok til, at det kunne bruges offensivt.

Anderledes er det mandag, hvor der bydes på næsten 3000 højdemeter. Faktisk er det sammen med onsdagens kongeetape den klart mest kuperede i årets løb, og her er der langt bedre mulighed for at åbne løbet, hvis man vil. Selve finalen er let, og den lange stigning er ikke voldsomt svær, men den har to stejlere kilometer i bunden, hvor det burde være muligt at åbne løbet, hvis man vil.

Er der nogen, der vil det? Ja, det tror jeg. Deceuninck kan meget vel skyde sig selv i foden ved at gøre løbet hårdt, fordi det øger chancen for 10 bonussekunder til Wout van Aert, men da de alligevel ikke får Mark Cavendish med hjem, vil det ligne dem meget dårligt ikke at tage initiativ. Historien viser, at de små seksmandshold let kommer under pres, og hvis ikke Deceuninck forsøger at udnytte deres kollektiv, risikerer de, at Van Aert vinder løbet alene på bonussekunder. Derfor skal forsøget gøres.

Allerede de første 120 km er hårde, men her regner jeg ikke med det helt store drama. Der er ingen vind på denne sommerdag i september og derfor ingen trussel. Det kan sagtens være, at vi får lidt kamp om at ramme udbruddet, da de ofte er kørt hjem i løbet, men da forskellene er små, er der formentlig igen tre hold, der vil kontrollere, nemlig Jumbo, Ineos og Deceuninck, som ikke vil lade klassementet glide dem af hænde. Jumbo skal sikkert gøre hovedparten af arbejdet - også fordi Deceuninck kan have en vis interesse i, at udbruddet faktisk holder og tager bonussekunderne - men ingen har interesse i, at udbruddet sejler helt væk. Jumbo bør få hjælp, hvis det kniber at holde dem i snor. En mulig arbejdshest er også Qhubeka med Giacomo Nizzolo.

Derfor tror jeg også, at de kommer tilbage af sig selv. Jeg regner med, at Deceuninck, Ineos og Israel SUN alle vil angribe på stigningen. Nok er den ikke alt for svær, men den er svær nok til, at vi vil få udskilning, og at de bedste kan køre væk på den stejle del. Derfra er det også muligt, at Ineos vil lægge et pres for at gøre det så hårdt, at Ethan Hayter har en større chance for at vinde en spurt.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Stigningen er slet ikke hård nok til, at Van Aert kan sættes, men efter toppen kan det sagtens blive meget ukontrollerbart. Det gør det altid i disse finaler i England, og ofte ser man et par mand snige sig væk i et taktisk spil. Det kan meget vel ske igen, og her vil Deceuninck og Ineos utvivlsomt være aktive.

Heldigvis for Van Aert har han et stærkt hold. Man må formode, at han får George Bennett, Pascal Eenkhoorn og Chris Harper med sig, og hvis ikke han bruges tidligt, er unge Gijs Leemreize også en god klatrer. Jeg vil tro, at de er stærke nok til at jagte, også fordi de ofte kan få allierede undervejs, mest sandsynligt af Qhubeka, der i Nizzolo har en god vinderkandidat, hvis han har overlevet stigningen.

Derfor ser jeg to scenarier. Mest tror jeg på en reduceret massespurt, hvor Deceuninck og Ineos vil bidrage til, at det bliver i et relativt lille felt - også fordi feltet generelt er lille og med mange meget svage hold. Den anden mulighed er, at det lykkes for et par mand at snige sig væk i den taktiske finale, som vi tidligere har set blandt andre Stephen Cummings og Edvald Boasson Hagen gøre det i dette løb. I det tilfælde vil det dog nok være en god ide, hvis der også er deltagelse fra Deceuninck og Ineos, da de ellers formentlig vil hjælpe i jagten.

Som sagt tror jeg mest på en spurt, og den er dejligt enkel. Det sidste rigtige sving kommer med 2,4 km igen, men helt uvæsentlig er positionering ikke. Man skal sidde godt i rundkørslen med 400 m igen, da man ellers vil være for sent på den, når spurten kan åbnes. Endelig er det værd at bemærke, at det er en lidt hårdere spurt med det stigende stykke på den sidste kilometer, selvom de sidste 400 m er flade.

Jeg peger igen på Wout van Aert. I dag beviste han, at han er tilbage i form med det samme, og dette er en etape, der passer ham storartet. Overleve kan han sagtens, og den største udfordring kan blive at kontrollere det. Holdet er stærkt, og han har endda i Eenkhoorn en god lead-out man. God i positionskampen er han også, og det stigende stykke vil hjælpe ham yderligere. Jeg er lidt bekymret for rundkørslen, der ikke passer så godt til en powersprinter, men det burde ikke forhindre formstærke Van Aert i at kunne spurte sig til endnu en sejr.

Truslen ligner Giacomo Nizzolo. Han har klatret lidt svingende på det sidste, hvor han skuffede i Danmark, men imponerede i Getxo, og derfor er der ingen garanti for, at han overlever. VM nærmer sig dog med stormskridt, og formen bør derfor være endnu bedre end i Bretagne i søndags, hvor han manglede lidt i forhold til de bedste. Jeg frugter, at han vil være alene til sidst, men der burde være en god chance for, at dog formsvage Simon Clarke og formstærke Carlos Barbero kan sidde hos ham. Alene er han heldigvis også god i positionskampen, og hvis han spurter som i Giroen, har han i en flad spurt en ganske god chance for at slå Van Aert, særligt fordi rundkørslen vel passer godt til en mere accelerationsstærk type som ham. Min bekymring er, at han ikke overlever, også fordi han ikke imponerede i dag - tværtimod.

En endnu større skuffelse var Davide Ballerini dog. Hans hold så ellers ud til at køre for ham, da han sad bagerst i toget, men han eksploderede på bakken. I forvejen havde holdet advaret om, at formen måske ikke var i top, men han så ganske stærk ud i Bretagne, hvor han var fremragende til at svare på alle angreb bag Alaphilippe og Honoré. Derfor har jeg også et håb om, at det var en offday, men med samme ben som i dag overlever han næppe. Dette er dog en vurdering af vinderpotentiale, og Ballerini er sammen med Nizzolo den mest sandsynlige mand til at slå Van Aert i en spurt som denne. Han har i Alaphilippe og Honoré to fremragende lead-out men, som vi så det i dag. Lige nu frygter jeg, at han ikke kommer med hjem, men han må regnes som en af de folk, der faktisk kan vinde etapen.

Det næste bud må være Ethan Hayter, men for ham er det mere kompliceret. Vi har i år klart set, at han har sine begrænsninger i flade spurter. De tre ovennævnte er i hvert fald alle hurtigere, og det er svært at se ham slå Van Aert. Skal han have en chance, skal det vel være så hårdt som muligt, men sejren skal sikres på positionering. Her er han godt hjulpet af Michal Kwiatkowski og Owain Doull, hvis denne overlever, for de gjorde det storartet i dag. Om Hayter har farten på flad vej, er mere tvivlsomt.

Dagens positive overraskelse var Nils Eekhoff, der ellers har haft et skuffende år. Han er stadig en stor fyr til stigningen, hvis det for alvor eksploderer, men efter i dag må han tilskrives en ganske fin chance. Han står nok stærkere i en stigende end i en flad spurt, men han kørte nogle fine spurter i Mayenne tidligere i år. Problemet er, at holdet er svagt, og Max Kanter, der i dette løb er hans lead-out man, får formentlig svært ved at overleve. På egen hånd er det vanskeligt mod hurtigere folk.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Dernæst vil jeg faktisk pege på Mikkel Honoré. Har Ballerini en offday som i dag, er det ikke usandsynligt, at Deceuninck kører for danskeren. Det er klart, at der er hurtigere folk end ham, og man skal være optimistisk for at tro på, at han overspurter Van Aert. Han har dog i givet fald i Alaphilippe og måske Yves Lampaert et godt lead-out, og det er ikke uvæsentligt med så sen en rundkørsel. Har det været hårdt, og sidder de hurtigste for langt tilbage inden rundkørslen, kan det lade sig gøre.

Alternativet er at køre spurten for Julian Alaphilippe, der kan bruge bonussekunderne, men jeg tror faktisk, at han gerne vil betale Honoré lidt tilbage. Kører de alligevel for verdensmesteren, kan meget af det samme siges. På flad vej skal det flaske sig, hvis han skal slå Van Aert, men på samme måde som Honoré kan han måske lukrere på sit tog til at overraske.

I en flad spurt er Yves Lampaert nok det hurtigste alternativ til Ballerini, men da han ikke jagter bonussekunder, er han formentlig kun tredjevalget. Det kan dog ikke udelukkes, at man prioriterer etapesejren, og Lampaert har før vist, at han kan spurte. Han spurtede dog lidt skuffende i Tyskland i sidste uge, og også for ham er det svært at slå Van Aert, men med toget til sin hjælp skal han håbe på miraklet.

I dag imponerede Gonzalo Serrano, men det var ikke uventet at se ham fremme. Denne puncheurafslutning passede ham som fod i hose, men i en flad spurt har han det sværere. Han viste dog med en top 10 i Burgos, at han godt kan afslutte, men uden et stærkt hold er det reelt umuligt for ham at vinde. Faktisk har Movistar et alternativ i deres sprinter, Gabriel Cullaigh. Logikken siger, at det er for svært, men efter dagens præstation tør jeg ikke helt udelukke, at han kan sidde med hjem. Det er dog svært at se ham vinde.

Alpecin har Kristian Sbaragli, der ikke burde få problemer med at overleve stigningen. Det burde gøre ham til en god kandidat, men desværre har han slet ikke samme hurtighed som tidligere. Han spurter stort set aldrig længere, men vi skal ikke glemme, at han har vundet en reduceret massespurt i Vueltaen. Med lidt af den gamle hurtighed bør han ende med fremme, selvom han næppe vinder.

Også Rory Townsend bekræftede potentialet i dag, og han har også tidligere kørt nogle fornuftige spurter på flad vej. Mest af alt synes han dog at være puncheur, og ligesom for Serrano gælder, at han er helt uden hold. Samtidig er det langt fra sikkert, at han kan klare så lange stigninger som disse, og det mest sandsynlige er vel, at han falder fra. Cayon får i hvert fald med sikkerhed ikke sprinteren Matt Bostock med hjem.

Kan Colin Joyce kommer med over? Det er nok tvivlsomt, da han ikke just imponerende med sin klatring i Danmark, men han har før overrasket. Han kan sagtens køre opad, og det er bestemt ikke en etape, der er helt uden for hans rækkevidde. Han er ikke verdens hurtigste, men vi så senest i Poitou-Charentes, at han kan blande sig.

Jeg har svært ved at se andre, der kan vinde en spurt. Har Nizzolo en offday, kan Carlos Barbero eller Simon Clarke måske spurte, men selvom han kan komme langt, vinder Barbero næppe. Det er svært at tro, at David Gonzalez, Mark Cavendish, André Greipel, Ethan Vernon, Dan McLay, Matt Gibson og Tom Mazzone klare stigningerne. Hos Arkea vil Connor Swift sikkert blande sig, ligesom unge Robert Donaldson kan gøre det, hvis han overlever, og måske vil Michael Woods endda spurte, hvis feltet er lille, men ligesom Michal Paluta og James Shaw kan de ikke vinde.

Truslen er snarere sene angreb. Jeg tror ikke, at Julian Alaphilippe, Michael Woods og Michal Kwiatkowski får lov af Van Aert, men som sagt er det nok nødvendigt med Deceuninck- og Ineos deltagelse. Derfor er Mikkel Honoré, Yves Lampaert, Rohan Dennis og Owain Doull gode bud, da de også kan gøre det færdigt. Det samme kan Kristian Sbaragli, Silvan Dillier, Xandro Meurisse, Dan Martin, Gonzalo Serrano, Matteo Jorgenson, James Shaw, Connor Swift, Maxime Bouet og Simon Clarke, der alle kunne være gode bud.

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Giacomo Nizzolo, Davide Ballerini

Outsidere: Ethan Hayter, Nils Eekhoff, Mikkel Honoré, Julian Alaphilippe, Yves Lampaert

Jokers: Gonzalo Serrrano, Kristian Sbaragli, Rory Townsend, Colin Joyce, Gabriel Cullaigh, Rohan Dennis, Owain Doull, Connor Swift

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-