Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 2. etape af Tour of Guangxi
17. oktober 2019 17:45Foto: Sirotti

Fernando Gaviria sendte et kraftigt signal til alle kritikerne om, at det er alt for tidligt at afskrive det colombianske fænomen, da han som en af kun meget få i en ellers trist 2019-sæson lykkedes med at slår storfavoritten Pascal Ackermann på ren fart i den indledende massespurt på 1. etape. Colombianeren får endda en stor chance for at gøre det igen, når den anden af løbets korte og flade sprinteretaper fredag afvikles og giver Gaviria mulighed for at tage sejr nr. 6 i sine hidtil 8 etaper i det nye kinesiske storløb.

Ruten

Det er er et kendetegn ved de ikke-europæiske løb i begge ender af sæsonen, at de som regel er relativt sprintervenlige. Det er bestemt også tilfældet for Tour of Guangxi, der i klassisk kinesisk ånd byder på helt op til fem muligheder for de hurtige folk, hvoraf de tre bør være stensikre massespurter. Efter den korte, hektiske indledning får sprinterne med det samme chancen igen på løbets anden etape, der sidste år var den eneste nyskabelse, og som i år vender tilbage i et næsten uændret format. Selvom den er en anelse længere end åbningsetapen, er det igen en kort, flad sag, der burde give anledning til en spurtafgørelse.

 

Etapen fører feltet over beskedne 152,3 km fra Beihai helt nede på den kinesiske sydkyst til Qinzhou, der i 2017 agerede startby for 2. etape, men for andet år i træk er målby. Terrænet kunne ikke være meget lettere, da det er stort set helt fladt hele vejen. Fra start forlader man kysten ved at køre mod nord, inden man gradvist drejer mod nordvest. Den retning holdes det meste af dagen, mens man forsætter ad flade veje et par kilometer nord for kysten.

 

Efter godt 90 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og efter 95,3 km krydser man stregen for første gang i forbindelse med dagens første spurt. Etapen afsluttes herefter med tre omgange på en 19,0 km lang, helt flad rundstrækning i området nord for Qinzhou. Den kunne ikke være meget enklere, da den er stort set rektangulær og helt flad. Det sidste af de skarpe sving kommer, når man med 2,3 km igen forlader en lang, lige og flad vej ved at dreje til højre ind på den helt lige og næsten helt flade opløbsstrækning, der kun stiger ganske, ganske let. Der er en anden og sidste indlagt spurt ved næstsidste passage af målstregen efter 133,3 km

 

Etapen byder på i alt 589 højdemeter.

 

Qinzhou gjorde debut som målby sidste år, hvor Pascal Ackermann vandt 2. etape foran Fabio Jakobsen og Dylan Groenewegen.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter en varm torsdag venter også en varm fredag. Rytterne kan se frem til en skyfri himmel og en temperatur, der når op på 29 grader. Det vil også være den mest blæsende dag med en jævn til frisk vind fra nord. Det giver modvind først på etapen og derefter sidemodvind hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der først være side-, så mod- og dernæst atter sidevind. Man får medvind på stykket frem mod opløbsstrækningen, hvor der atter vil være sidevind.

 

Analyse af 1. etape

Et gammelt mundheld inden for den ubarmhjertige sportsverden, hvor hukommelsen til tider kan være ufatteligt kort, siger, at man aldrig er bedre end sin seneste præstation. Det har Fernando Gaviria fået at mærke igennem en lang og rædselsfuld 2019-sæson, hvor hans indtil i år så lysende sprinterstjerne bare er blevet mere og mere mat, så man i de seneste uge næsten har skullet have fat i en stjernekikkert for blot at kunne ane den må en sprinterhimmel, hvor det i stedet har været navne som Sam Bennett, Pascal Ackermann, Caleb Ewan, Dylan Groenwegen og Fabio Jakobsen, der har lyst op på det seneste. Fra at have været en af sportens mest feterede stjerner, der af mange blev udskreget til at være et sandt fænomen i stil med Peter Sagan med fire etapesejre og pointtrøje i karrierens første grand tour og sejr og gul trøje i karrierens allerførste Tour-etape, er Gavirias fald fra tinderne været så stort, at mange næsten havde glemt, at han eksisterende.

 

Eksempelvis vil der være meget få, der vil huske, at Gaviria faktisk var til start i en trist Vuelta, der blev ølelagt allerede fra start med styrt i den indledende holdtidskørsel. Selvom han faktisk vandt en etape, har mange også glemt, at han var med i årets Giro, hvor det især var Ackermann, Ewan og Arnaud Demare, der stjal sprinterrampelyset. Og helt tydeligt blev hans fald fra tinderne, da hans afbud til VM var så ligegyldigt, at det knap fandt vej til ét eneste cykelmedium - Feltet.dk naturligvis undtaget - og at ingen overhovedet savnede ham i Yorkshire, hvor han ellers i sin storhedstid ville have været en stærk outsider.

 

På den baggrund var det måske meget symbolsk, at Gaviria bragede tilbage på scenen mindre end 24 timer efter, at et andet supertalent, Taylor Phinney, havde varslet afslutningen på en i sidste ende temmelig trist karriere. Ligesom Gaviria var amerikaneren nemlig kommet bragende ind på scenen med en sådan hast, at han var spået til både at skulle vinde klassikere og VM i enkeltstart for blot at se en uhyre lovende karriere blive ødelagt af et grimt benbrud, han pådrog sig i et styrt ved de amerikanske mesterskaber. Selvom han faktisk kom hæderligt tilbage med en 8. plads i sidste års Paris-Roubaix, blev Phinney aldrig sig selv igen efter det uheld, og når han næste år ikke længere er at finde i feltet, vil der næppe være mange, der bemærker det.

 

Sådan kunne man også frygte, at det var ved at gå med Gaviria. Ligesom Phinney blev han udskreget til verdensstjerne, nærmest før han var blevet myndig, da han ud af det blå slog en dengang næsten usårlig Mark Cavendish i Tour de San Luis. Så stort var talentet, at Patrick Lefevere ikke skulle bruge mange minutter på at tilbyde ham en kontrakt, og derfra kender de fleste resten af historien, der med blandet andet seks sejr i sine to første grand tours talte hele 32 triumfer i hans relativt korte tid på Deceuninck -  de fleste på WorldTouren - en stor klassikersejr i Paris-Tours samt ikke mindst et meget berømt styrt på opløbsstrækningen i et første Milano-Sanremo, som uden uheld meget vel kunne have kastet en tidlig monumentsejr af sig.

 

Gavirias karriere er imidlertid også historien om et hav af knæproblemer, der bestemt ikke er blevet værre af de mange styrt, hans manglende koncentrationsevne har ført til, og som til sidst gik Lefevere på nerverne. Og som man har set med mange andre store talenter, kan helbredsproblemer ødelægge selv det største talent, hvilket Phinney blot er det seneste eksempel. Med tanke på hvor vedvarende, knæet har drillet ham i en 2019-sæson, hvor det tvang ham til at udgå af Giroen og droppe Touren, og hvor det har været umådeligt svært at finde sit gamle niveau siden comebacket i Tour de Pologne, er det ikke mærkeligt, at mange var begyndt at tro, at problemerne også skulle blive colombianerens endeligt i en tid, hvor der bestemt ikke mangler konkurrence i toppen af sprinterhierarkiet.

 

Heldigvis skal vi ikke forfærdeligt langt tilbage for at finde bevis på, at Gavirias klasse stadig er intakt. Det er trods alt ikke meget mere end et år siden, at han vandt to etaper i Touren. Det er heller ikke skiftet til UAE, der har været problemet, for Gaviria kom fremragende fra start med tre sejre inden udgangen af februar i en tid, hvor han slog Bennett ved alle tre lejligheder og også fik skovlen under Ewan og Elia Viviani. I Giroen nåede han også at vise klassen, inden knæet satte karrieren på pause, for selvom hans sejr på 3. etape var lidt kontroversiel i lyset af Vivianis deklassering, var der ingen tvivl om, at Gaviria den dag var hurtigste mand, også hurtigere end Ackermann, der ellers viste sig som Giroens klare sprinterkonge, når det kom til ren topfart.

 

Netop fordi Ackermann har været så flyvende i år, skal man også anse det som et klart bevis på, at Gaviria efter dagens sejr på 1. etape af Tour of Guangxi stadig må regnes som en af verdens allerbedste sprinter. Faktisk har Ackermann været så suveræn i anden halvdel af sæsonen, at han reelt har været hurtigste og bedste mand i alle de spurter, han har kørt, siden han på 3. etape i Polen fik en sejr foræret som følge af en på alle måder korrekt deklassering af den ellers hurtigere Jakobsen. Nok er det ikke blevet til sejr hver eneste gang, men Ackermann har reelt ikke siden nederlaget til Jakobsen i begyndelsen af august været oppe mod en mand, der var hurtigere end ham, uanset hvem modstanderen har været.

 

I hvert fald lige indtil i dag. Da den korte og flade etape i den efter kinesisk målestok beskedne flække Beihai som forventet endte en massespurt foran de 1,5 mio. indbyggere i byen, var der ingen tvivl om, hvem der var den hurtigste. Ligesom i 2017, hvor Gaviria for første og hidtil eneste gang deltog i det kinesiske løb, lagde han forrygende fra land ved at vinde den indledende spurt i byen, hvor han for to år siden ved at slå Dylan Groenewegen indledte en fantastisk uge, der gav fire sejre på seks dage. Og i dag tog han første skridt på vej mod en gentagelse ved denne gang at få skovlen under en anden supersprinter.

 

Gavirias sejr blev nemlig opnået på ren fart. Efter endnu en magtdemonstration af Bora, der er blevet eksperter i at sætte Ackermann op til massespurter ved at infiltrere alle udbrud i løbets sidste fase - en strategi, vi har set dem mestre til perfektion gennem hele efteråret - trådte Rudiger Selig nok engang i karakter og cementerede sin status som en af verdens bedste lead-out men ved at aflevere sin kaptajn perfekt i en finale, hvor tabet af den skadede Andreas Schillinger, behovet for at beskytte hele to klassementsryttere samt hårdt arbejde gennem hele dagen ellers havde efterladt Bora med bare to mand. Og da Ackermann kunne starte sin spurt, præcis som han ville, var mange formentlig allerede i gang til at skrive den konklusion, de fleste vel egentlig havde skrevet på forhånd.

 

Bare ikke Gaviria. Colombianeren havde nemlig ikke til sinds at overgive sig til overmagten, bare fordi alle regnede med, at det ville blive til tysk sejr. Og selvom hans UAE-tog med Juan Sebastian Molano og Roberto Ferrari egentlig fejlede eklatant, og Gaviria nok engang viste, at han ikke helt har sine gamle positioneringsevner, da han tabte kampen om Ackermanns eftertragtede hjul til Phil Bauhaus, var der intet, der kunne holde colombianeren tilbage. Mens Bora var så selvsikre, at Selig allerede havde rakt armene i vejret for at fejre den forventede sejr, kom Gaviria bragende ned langs højre side fra tredje position med en sådan fart, at han trods den suboptimale position akkurat kunne presse cyklen forbi sin store rival fra Giroen.

 

Sejren kunne ikke komme mere belejligt for Gaviria, der ellers havde udsigt til en lang og trist vinter, men nu kan drage hjem til Colombia med tro på fremtiden, især hvis han kan følge triumfen op med flere sejre i de forventeligt tre eller fire spurter, der venter senere i løbet. Og den viser UAE, at de gjorde rigtigt i ikke at opgive troen på deres colombianske sprinter og i stedet styrke tilliden til ham ved at genforene ham med sin nære ven og foretrukne lead-out man Maximilano Richeze. Heller ikke 2019 har været det letteste år for det uhyre ambitiøse UAE-mandskab, men nu kan de indlede forberedelsen frem mod 2020 med troen på, at de kan tage næste skridt i ambitionen om at blive verdens bedste cykelhold.

 

Ackermann derimod må sande, at træerne ikke vokser ind i himlen. Og måske skal han bare holde sig væk fra det kinesiske løb, som også i 2018 gav en lidt kedelig afslutning på et fantastisk efterår. Dengang blev han nemlig gang på gang slået i et løb, hvor det blot blev til en enkelt sejr, men hele tre 2. pladser, og selvom det er alt for tidligt at skrive samme konklusion igen denne gang, kan man godt forstå, hvis Kina allerede nu hænger ham langt ud af halsen.

 

Ikke uventet var Gaviria - al usikkerhed til trods - den eneste, der kom i nærheden af Ackermann. På papiret var de to i særklasse, og der var da også alenlangt ned til Matteo Trentin på 3. pladsen. Det resultat må da også næsten være en sejr for den tidligere europamester, som aldrig har været hurtig nok til at vinde den slags massespurter. Faktisk havde Mitchelton lagt op til, at løbet her skulle være en chance for Kaden Groves og Alex Edmondson til at jagte lidt personlig succes, men da Mitchelton med imponerende styrke tog kontrol til slut, var det alligevel Trentin, der sad bagerst i toget. Edmondson viste sin forrygende form ved at aflevere sin kaptajn så perfekt, at Trentin i sit sidste løb for Mitchelton opnåede det vel bedst tænkelige resultat. Og alt sammen er det formentlig bare opvarmning til den forventede reducerede massespurt på den lange og kuperede 5. etape, som han vandt sidste år, og som han formentlig håber igen at vinde som afskedsgave til sit australske hold.

 

Den slags afsked får Kristoffer Halvorsen imidlertid nok ikke lov at give Ineos efter to år på holdet. Siden det blev kendt, at han skifter til EF, er han blevet kørt ud på et sidespor, som har forhindret ham i at bygge videre på det fine momentum, han har opbygget i en generelt lovende sæson. Det fik han heller ikke lov til at gøre i dag, hvor briterne i stedet foretrak at køre spurten for Chris Lawless, der modsat Halvorsen har forlænget kontrakten. Resultatet blev det forventede for Lawless, der slet ikke har Halvorsens fart i en klassisk massespurt, og dermed blev Ineos’ kørsel endnu et bevis på den trættende tendens til, at ryttere, der skifter hold, alt for ofte skal betale en pris for den beslutning i årets sidste måneder.

 

Løbet blev til gengæld lidt af en lussing til Phil Bauhaus. Tyskeren har ellers i dette efterår lignet en mand, der var ved at lægge et skuffende forår bag sig og bygge videre på det fine momentum fra starten af karrieren, men i dag måtte han sande, at han fortsat har et stykke vej op til toppen af sprintereliten. Hidtil har det ellers været positioneringen, som har været problematisk, men den fejlede bestemt intet, da han fandt Ackermanns hjul i finalen. Herfra måtte han imidlertid sande, at han slet ikke kunne matche hverken tyskeren eller Gaviria, og da han end ikke kunne gå forbi Trentin, har det ikke været en spurt, der har styrket hans tro på egne evner.

 

Andre kan til gengæld se tilbage på spurten med stor fortrøstning. Det gælder for de to stortalenter Matteo Moschetti og Max Kanter, der i 2018 vel var de mest lovende U23-sprintere, men som begge har fået store dele af deres første WorldTour-sæson ødelagt af skader. Moschetti nåede at vise sit potentiale, inden et styrt i Giroen indledte en gigantisk krise, og Kanter har efter en skade, der stammer helt tilbage fra starten i Australien, været ude det meste af året. I dag sad de begge lidt for langt tilbage i positionskampen - en kunst, de ellers begge synes at mestre - men begge havde de god fart til sidst. Med lidt mere tro på egne evner og held i kampen om placeringerne skal det blive interessant at se dem tage kampen op mod de hurtigste.

 

Også Riccardo Minali kan været yderst tilfreds. I forhold til de takter, han viste i karrierens begyndelse, er en 9. plads naturligvis ikke meget at prale af, men efter en første sæson for Israel Cycling Academy, hvor han nærmest intet har vist, må det føles som en sejr atter at kunne køre med i en spurt på en WorldTour-niveau. Knap så glad har den anden helt italienske sprinter, Jakub Mareczko, grund til at være, da han nok engang måtte sande, at dårlig position kostede dyrt, og at han trods fin fart til sidst ikke kunne fortsætte sin kinesiske succeshistorie ved også at vinde i det største etapeløb i det land, hvor han har taget hovedparten af sine mange sejre.

 

Som forventet gav etapen ikke mange svar på formniveauet hos løbets favoritter. Dertil var den flade etape alt for nem, og den tjente mest til at få kørt den værste jetlag ud af benene. Man kan dog ofte på folks placering aflæse, om folk er kommet til Kina for at jagte et resultat, og her er der i hvert fald tre klare tendenser. En 14. plads til Merhawi Kudus i en massespurt er i hvert fald udtryk for motivation, og Guillaume Martin viste på stigningen også, at han har store ambitioner om at sige et flot farvel til Wanty inden skiftet til Cofidis. Og så var det på Bora værd at bemærke, at det var den stadig formsvage Maximilian Schachmann, der fik til opgave at infiltrere udbrud, mens sidste års nr. 2, Felix Grossschartner, i næsten fuldt omfang blev sparet.

 

Meget klogere bliver vi nok ikke i morgen. Her venter nemlig endnu en af de korte og flade etaper, der mere end noget andet kendetegner kinesiske etapeløb, og derfor skal vi vente til den nye og spændende finale på 3. etape for at få et mere klart billede af, hvem der kan vinde årets sidste WorldTour-etapeløb. Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at se frem til, for i Qinzhou får Gaviria chancen for at sætte en fed streg under, at han for alvor er tilbage. Og med tanke på, hvordan han med fire etapesejre tørrede gulv med blandt andre en vis Groenewegen, da han sidst var flyvende på Guangxis landeveje, er der al mulig grund til at tro, at Gavirias sprinterstjerne ved sæsonens afslutning på tirsdag pludselig lyser lige så klart, som den gjorde, da sæsonen startede med et brag med tre sejre på mindre end en måned.

 

Favoritterne

Nok er Tour of Guangxi mere kuperet end de fleste kinesiske etapeløb, der har for vane at være uhyggeligt flade, men starten på løbet er nu meget i den klassiske ånd for løb i det store land mod øst. De to første etaper er nemlig både meget korte og meget lette og dermed skabt til de helt rene sprintere.

 

På den baggrund skal vi nok heller ikke forvente det store drama fredag. Den er i hvert fald ikke meget vanskeligere end den foregående. Den er en anelse længere, men til gengæld er der ingen bakker, og det ligner derfor ligesom ved debuten i 2018 en stensikker sag for de rene sprintere.

 

Jokeren kan være vinden. Modsat dagens etape afvikles denne for store deles vedkommende ude i det åbne land, og det bliver faktisk slet ikke vindstille fredag. Desværre er vindretningen nok ikke helt rigtig, da det snarere vil være sidemod- end sidevind. Vi udelukker ikke, at det faktisk kan skabe lidt nervøsitet og måske vil blive brugt offensivt i et løb, hvor overraskende mange hold er til start helt uden en sprinter, men vi tvivler på, at der kan skabes splittelse. De sidste knap 60 km finder også sted på en rundstrækning i en kinesisk millionby med brede veje og masser af læ, og derfor vil det være meget svært at bibeholde eventuelle splittelser.

 

Med undtagelse af den nervøsitet, sidevinden vil skabe, og de angreb, der måtte komme inden rundstrækningen, regner vi med endnu en rolig dag. Udbruddet vil formentlig igen blive etableret tidligt, men som Mikkel Honoré gjorde i dag, kan klassementsryttere, der ikke regnes som en af topfavoritterne, lave samme nummer som Cavagna sidste år ved at stjæle potentielt vigtige bonussekunder ved at gå i udbrud. Herefter må man formode, at UAE og Bora vil lægge løbet i et jerngreb, måske med hjælp fra Bahrain og Trek, og selvom vi sikkert igen i morgen vil se en meget livlig finale med mange angreb, er den enkle rundstrækning med de mange lige veje så uegnet til udbrud, at det er meget usandsynligt, at det ikke bliver en massespurt.

 

Selve spurten er uhyre enkel. Opløbsstrækningen er hele 2300 m lang, og der ligesom i dag tale om en stor, bred boulevard i den kinesiske millionby. Det giver masser af plads til alle, og da der heller ikke vil være modvind, er det en spurt, hvor man kan starte relativt tidligt. Det er med andre ord en finale, hvor position ikke er altafgørende, og hvor man virkelig kan lade farten tale. Lægger man dertil, at etapen er kort og nem, er det altså en afslutning for de rene sprinter.

 

Vi vover pelsen og peger på, at Fernando Gaviria følger dagens triumf op med endnu en sejr. I dag var det nemlig tydeligt, at han var hurtigere end Ackermann, der måske startede lidt tidligt, men blev afleveret helt perfekt af Selig. Gaviria tabte kampen om Ackermanns hjul til Phil Bauhaus, men alligevel havde han så megen fart, at han kunne komme forbi.

 

Den fart bliver vigtig i morgendagens ukomplicerede finale, hvor hurtigste mand meget vel kan vinde. Det er en udfordring, at hans tog med Juan Sebastian Molano og Roberto Ferrari var helt usynlige, og at han igen viste lidt svaghed i positionskampen, men Gaviria endte trods alt hæderligt langt fremme. Med det fartmæssige overskud, han viste i dag, vil en tilsvarende position i denne finale formentlig kunne omsættes til endnu en sejr. Derfor tro vi på en sjette Guangxi-sejr ud af otte mulige til Gaviria i Qinzhou fredag morgen.

 

Hans værste rival er naturligvis Pascal Ackermann. Som nævnt i analysen har tyskeren været nærmest umulig at slå i dette efterår, og i dag var han da også i særklasse - i hvert fald hvis man ser bort fra Gaviria. Han kan samtidig finde trøst i, at Rudiger Selig igen viste sig som dette felts bedste lead-out man, og det vil trods alt give ham en betydelig fordel, også i en let finale som denne. Gaviria må i hvert fald ikke være meget længere tilbage, hvis han skal slå sin tyske rival. Ackermann skal dog have bedre styr på sin timing, for det ligner efterhånden et mønster, at han starter for tidligt. Undgår han det, har han med Selig som støtte alle muligheder for at vinde i den finale, hvor han sidste år brød sin endeløse serie af 2. pladser ved at tage sin eneste sejr.

 

Skal man pege på en trussel mod de to store favoritter, vil vi igen pege på Matteo Moschetti. Den unge italiener kom i dag flot tilbage efter en lang og svær tid og kørte sin første spurt siden styrtet i Giroen. Desværre var han ude af position, men han viste god fart på de sidste meter, og det bliver afgørende i morgendagens meget enkle finale. Selvtilliden må også være styrket, og man skulle mene, at et tog med Ryan Mullen, Kiel Reijnen og ikke mindst John Degenkolb kan gøre det bedre, end de gjorde det i dag. Gør de det, må Moschetti have alle chancer for at vise den fine fart, han også viste i begyndelsen af året.

 

Som skrevet i analysen må dagens etape have været lidt af en mavepuster for Phil Bauhaus, der fra en position i Ackermanns hjul slet ikke havde farten til at matche de to bedste. Til gengæld kan han glæde sig over, at han klarede sig meget bedre i positionskampen, end han plejer, og kan han gøre det igen, burde han have en chance. En lang powerspurt som denne er i hvert fald skabt til Bauhaus, og man kan så håbe, at dagens knap så overbevisende spurt skyldes en rust og noget jetlag, der vil fortage sig dag for dag.

 

Hvis Jakub Mareczko nogensinde skal tage en WorldTour-sejr, må dette være en af hans bedste chancer. Den positioneringssvage italiener har vundet et hav af løb i Kina, hvor etaperne er tilstrækkeligt lette og finalerne dejligt ukomplicerede. Det var den ikke i dag, hvor et sent sving nok engang betød, at han var lidt for langt tilbage, og selve spurten viste da også, at farten ikke er, hvad den har været. Med hjælp fra et stærkt tog med Jonas Koch som sidste mand, burde han dog her kunne være så langt fremme, at vi endelig får en mere præcis udmåling, hvor meget af sin gamle fart Mareczko stadig har intakt.

 

Vi vil også pege på Max Kanter. Ligesom Moschetti er han en lovende sprinter, der brugte dagens etape til at komme tilbage fra et skadesmareridt, og med tanke på, at det var hans første WorldTour-spurt og hans allerførste spurt i hele 2019, kan han ikke være utilfreds. Han synes allerede nu at være god i positionskampen, og han har i Nikias Arndt en erfaren og dygtig lead-out man. Måske mangler han stadig lidt af sin gamle topfart efter mere end et år helt uden spurtaction, men denne finale burde give ham en god mulighed for at genfinde lidt af den power, der gav ham så mange flotte U23-resultater samt en 2. plads i Danmark Rundt i 2018.

 

Vi vover også pelsen ved at pege på Dan McLay. Sandsynligheden for, at det bliver til et resultat, er lille for den meget positioneringssvage brite, for hvem der som regel kun er et enkelt top 10-resultat for 9 missede spurter. Denne afslutning er imidlertid så enkel, at McLay med god støtte fra Moreno Hofland og Sep Vanmarcke endelig kan stille sin fart til skue. Det har han ved enkelte lejligheder gjort for sit hold, blandt andet med en 2. plads i Polen sidste år og en 4. plads i Paris-Nice i år. Han har faktisk vist hæderlig form på det sidste, og dette må være hans bedste chance for at få et resultat med hjem fra løbet.

 

Timothy Dupont måtte i dag sande, at formen vitterligt er ved at være slidt efter et hårdt efterår. Det har været tydeligt længe, og i dag måtte han også indrømme, at han var stegt, da Wanty havde taget fronten alt, alt for tidligt. Til gengæld kan han glæde sig over, at kollektivet med Loic Vliegen, Tom Devriendt og Pieter Vanspeybrouck fungerede - i hvert fald hvis man ser bort fra timingen. Lykkes det lidt bedre i morgen, bør Dupont i så let et løb som dette stadig være en af de hurtigste, selvom han ikke længere er i topform.

 

Naturligvis skal Matteo Trentin også nævnes. Holdet har åbenbart skiftet mening og ser alligevel ud til at køre spurterne for ham, og nu hvor han har fået fire bonussekunder, må man formode, at det gentager sig i morgen. I dag var toget med Edoardo Affini, Kaden Groves og Alex Edmondson fabelagtigt, og de fik afleveret Trentin helt perfekt. Til gengæld var det også atter tydeligt, at en let etape som denne er pokker svær at vinde for en type som Trentin. Det kan sagtens blive til endnu en top 3, men med mindre de hurtigste har uheld, vil det nok blive svært at krydse stregen først.

 

Som frygtet har Ineos besluttet sig at straffe Kristoffer Halvorsen for holdskiftet, og derfor kørte holdet igen i dag for Chris Lawless. En 11. plads trods et godt tog er imidlertid endnu et vidnesbyrd om, at briten mangler fart til lette etaper som disse. Det gør Halvorsen til gengæld ikke, som han vist gennem det meste af året. På papiret er han en af de hurtigste i dette felt, og hvis holdet giver ham chancen, vil han med hjælp fra Lawless og Ben Swift og sin eminente positioneringsevne formentlig kunne køre med om sejren.

 

Vi må også igen pege på Davide Martinelli. Italieneren spurter normalt slet ikke, men efter Alvaro Hodegs afbud er han tvunget til at gøre et forsøg. En 7. plads på en meget let etape er langt over forventning og viser, at han har visse evner i positionskampen. Toget er for svagt og farten for lav til at tro på sejr, men Martinelli ligner en mand, der kan bekræfte, at Deceuninck pr. definition altid har et hæderligt kort i enhver massespurt.

 

Endelig vil vi pege på Riccardo Minali. Den engang så lovende sprinter er gået helt i stå efter skiftet til Israel Cycling Academy, men i dag var der livstegn. En 9. plads er ikke meget, men i betragtning af det begrænsede antal spurter, han har kørt i år, og at han og Itamar Einhorn kørte hver deres spurt uden megen støtte, var det slet ikke så ringe. Minali har altid været ret hurtig, men svag i positionskampen, og derfor ligner dette en perfekt etape for en ren sprinter som ham, især nu hvor selvtilliden må være styrket en del.

 

Andre ryttere, der kan tænkes at køre spurten, er Davide Ballerini, Timo Roosen, Jenthe Biermans og Viacheslav Kuznetsov, men det er svært at se dem vinde en let sprinteretape som denne.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Matteo Moschetti

Outsidere: Phil Bauhaus, Jakub Mareczko, Max Kanter, Dan McLay, Timothy Dupont

Jokers: Matteo Trentin, Kristoffer Halvorsen, Chris Lawless, Davide Martinelli, Riccardo Minali

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Pascal Ackermanns sejr fra 2018.

Fernando Gaviria
Pascal Ackermann, Matteo Moschetti
Phil Bauhaus, Jakub Mareczko, Max Kanter, Dan McLay, Timothy Dupont
Matteo Trentin, Kristoffer Halvorsen, Chris Lawless, Davide Martinelli, Riccardo Minali
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Guangxi
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Fuzhou(2.1) 17/11-23/11

World Cup Koksijde(CDM) 24/11

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SPAR 30.000 KRONER PÅ SPECIALIZED EPIC MTB