Optakt: 2. etape af Tour of Oman

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Mens Tour of Oman altid har haft nogle eksplosive etaper med plads til klassikerryttere, har der som regel kun været én bjergafslutning på programmet i form af den klassiske kongeetape til Green Mountain. Den model ændrede man lidt på i 2016, hvor man som noget helt nyt introducerede et etapemål på en eksplosiv stigning i udkanten af byen Quriyat, hvor Edvald Boasson Hagen spurtede sig til sejr. Etapen blev genbrugt i 2017, 2019 og 2022, hvor hhv. Søren Kragh, Alexey Lutsenko og Anthon Charmig slog til i den benhårde puncheurspurt, og naturligvis skal den genbesøges i denne historisk hårde udgave af det mellemøstlige løb. Derfor er det denne gang på andendagen atter den korte rampe i byen øst for Muscat, der vil give det første indtryk af favoritternes styrkeforhold, når den bruges som afslutning på løbets første alvorlige klassementsetape.

I alt skal der tilbagelægges 174,0 km, der fører feltet fra Sultan Qaboos University til målet på toppen af bakken i udkanten af Quriyat. Startområdet ligger i den sydlige udkant af hovedstaden Muscat, hvorfra man kører mod nordøst ud gennem byen, inden man i den østlige udkant af byen drejer mod syd for at bestige den vanskelige Bousher Al Amerat-stigning (3,5 km, 9,2%), der plejer at spille en nøglerolle på en etape, der ikke er med i årets udgave, som stiger med 8-9% hele vejen, og som har top efter 6,3 km. Nedkørslen fører mod syd videre ud i ørkenen, hvor man med det samme drejer mod sydøst for at køre ad en let stigende vej frem til den første spurt, som kommer efter 20,1 km. Herfra bevæger man sig mod syd længere ud i ørkenen ad let stigende veje, indtil man drejer mod sydøst for at køre videre ad let stigende veje for derefter at dreje mod øst ad en let faldende vej, som leder frem til Arqi, der nås efter 63,2 km.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Herfra snor man sig skiftevis mod sydøst, nordøst og sydøst igennem terræn, som skiftevis stiger og falder let, indtil man efter 77,7 km rammer den afsluttende rundstrækning, hvor man indledningsvist kører lidt mere end en halv omgang. Det går således mod sydøst ad let stigende veje, inden man drejer mod øst for at køre ad faldende veje ud mod kysten. Her kører man kortvarigt igennem fladt terræn mod sydøst ud til et vendepunkt, inden man vender rundt for at køre mod nordvest tilbage gennem fladlandet og ind til målbyen Quriyat, hvor dagens anden og sidste spurt kommer efter 115,3 km. Herfra fortsætter man mod sydvest ud af byen, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad målbjerget Quriyat (2,6 km, 7,0%) for første gang for at passere stregen efter 122,0 km.

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 52,0 km lange rundstrækning, der indledes med, at man kører mod nordvest ad først flade veje, siden en lille nedkørsel og derefter igen et fladt stykke, hvorefter man når den del, man allerede har kørt én gang. Det betyder, at det først er let stigende, siden let faldende og slutteligt fladt, indtil man for anden og sidste gang når frem til målstigningen Quriyat (2,6 km, 7,0%), idet der denne gang ikke er en spurt inde i selve byen.

Stigningen er temmelig irregulær. Efter en blødere start med 7,1% over den første kilometer venter der 500 m med 10,6%, inden den flader ud med 500 m med 0,8%, inden den igen tager fat med 10,4% over de sidste 600 m. Den har to hårnålesving tæt på den røde flamme, og derefter bugter vejen svagt mod venstre, inden rytterne når den 100 m lange opløbsstrækning.

I forhold til den seneste udgave i 2022 vender man tilbage til modellen fra 2019 med en rundstrækning, så man skal over stigningen to gange og ikke bare én gang, hvad man skulle i 2017 og 2019. I 2019 var rundstrækningen en anelse kortere og dermed kom passagerne lidt tættere på hinanden

Etapen byder på i alt 2014 højdemeter mod 1860 højdemeter i 2022.

Den sidste stigning gjorde debut i 2016 og viste sig at passe til et mix af puncheurs og klassementsryttere, der spurtede om sejren på bakken. Ni ryttere sluttede således i samme tid, og af dem var Edvald Boasson Hagen hurtigst foran Vincenzo Nibali og Greg Van Avermaet. Yderligere seks mand tabte 6 sekunder, mens 35 mand sluttede inden for et minut af vindertiden. I 2017 sejrede Søren Kragh foran Rui Costa og Ben Hermans på en dag, hvor 8 mand blev noteret for vindertiden, og hvor hele top 20 sluttede inden for 10 sekunder af Kragh. Anderledes gik det i 2019, hvor suveræne Alexey Lutsenko vandt med 1 sekund ned til Jesus Herrada, Van Avermaet og Costa, mens hele top 10 sluttede inden for 11 sekunder af den sejrende kasak.  Ved seneste besøg i 2022 tog Anthon Charmig sin gennembrudssejr ved at vinde i samme tid som Jan Hirt og med 2 sekunder ned til Elie Gesbert på en dag, hvor top 17 var inden for 7 sekunder af vindertiden. Quriyat var også vært for løbet i 2014, hvor man sluttede inde i byen. Her vandt Alexander Kristoff en massespurt foran Leigh Howard og Tom Boonen.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Generelt bliver det i løbet af ugen bare varmere og varmere, men i weekenden er temperaturerne ganske behagelige. Der venter en helt skyfri søndag, hvor temperaturen ved starten i Muscat vil være 26 grader, mens det vil være 25 grader ved bunden af målstigningen. Vinden vil komme fra øst, og mens det kan være blæsende i Muscat-området (14-23 km/t), hvor vinden vil være tiltagende, vil den være mere afdæmpet (18 km/t) omkring Quriyat. Det giver et tidligt sidevindsstykke, men generelt vil der være mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der første være med- og sidemedvind og siden mod- og sidemodvind, indtil man igen får sidemedvind på det sidste stykke frem til stigningen, hvor der vil være sidemedvind hele vejen op.                                                                       

Favoritterne

Det blev Tim Merlier, der sørgede for at gribe den chance, sprinterne fik i årets sprinterfjendtlige udgave af løbet, og dermed fik han en drømmestart på sin tid hos Soudal. Nu kan han og de øvrige sprintere imidlertid godt tage plads i gruppettoen, for resten af løbet kommer for deres vedkommende til at handle om ren træning.

I teorien kan de fire sidste etaper nemlig alle bruges af klassementsrytterne, men det er 3. og 5. etape, der ventes at blive de afgørende. Vi kender nemlig nu søndagens finale i Quriyat ganske godt fra de fire tidligere besøg. Tidligere udgaver af etapen viser, at det næppe er en dag, hvor løbet kan vindes, men man kan sagtens tabe værdifuld tid i en finale, der passer mere til eksplosive typer end til rene klatrere. Faktisk er det en lidt sjov stigning, for vi har set nogle ret forskellige typer blande sig. Således er etapen vundet af ret tunge folk som Edvald Boasson Hagen (dog i en tid, hvor han var betydeligt mere klatrestærk, end han er nu) og Søren Kragh, og vi har også set Greg Van Avermaet være tæt på sejren. Sejren er imidlertid også gået til de lettere Alexey Lutsenko og ikke mindst Anthon Charmig, og ryttere som Ben Hermans, Vincenzo Nibali og Jan Hirt (som dog havde angrebet forinden) er alle gået på podiet, selvom de slet ikke er kendt for deres spurt på en bakke som denne.

Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er en finale for de rene klatrere. Forskellene er altid små, og man vinder højest et par sekunder i tillæg til den bonus, der kan opnås. Sidste år fik Charmig og Hirt samme tid, Elie Gesbert var som nr. 3 kun 2 sekunder efter, og top 17 endte inden for bare syv sekunder af danskeren. Det er altså virkelig en eksplosiv sag, der formentlig afgøres i en spurt, som vi plejer at se det.

Inden vi kommer så langt, skal rytterne dog en tur gennem ørkenen. Starten er med den berømte Bousher al Amerat-stigning ret hård, men jeg tvivler på festfyrværkeri fra start. Jeg vil forvente, at udbruddet etableres nogenlunde med det samme, og derefter vil Soudal tage kontrol. Mit gæt vil være, at de vil få hjælp fra Astana og UAE, og at de tre vil sørge for, at et udbrud ikke har en chance.

Hvad så med vinden? Vi har før set sidevindskørsel på rundstrækningen, men denne gang kommer den næppe til at spille en rolle. Det vil være ret blæsende omkring Muscat, men da det tidlige sidevindsstykke efterfølges af en endeløs strækning med modvind, vil den formentlig kun skabe nervøsitet. På rundstrækningen er vinden næppe stærk nok, og der er tillige stort set konstant med- eller modvind. Det vil derfor undre mig, hvis det bliver en faktor.

På rundstrækningen vil vi næppe se action før sidste stigning. Første passage kommer nemlig for tidligt, og her vil vi højst se et hold, der forsøger at gøre det lidt hårdt. Det kunne særligt være Soudal og Bora, der alle har et hav af klatrere, men ingen favoritter. De vil gerne skabe et løb, hvor det kan blive taktisk på sidste stigning.

Jeg regner derfor med, at et relativt intakt felt vil ramme sidste stigning. Mest taler for, at det ender i en spurt til sidst, men vi så sidste år, at Hirt var tæt på at vinde med et tidligt angreb. Er der manglende kontrol, kan det godt blive en taktisk affære, og da Bora og Soudal som sagt næppe er interesseret i en spurt, vil de formentlig prøve med angreb fra distancen. Astana, der har den store favorit i Alexey Lutsenko, har ikke det stærkeste hold til at kontrollere, og med medvinden vil det være muligt at holde hjem, hvis man får det forspring, Hirt fik sidste år. Jeg tror, at meget vil afhænge af, om UAE går med i angrebene, eller om de også satser hele butikken på en spurt med Diego Ulissi. Ofrer de Davide Formolo, ser vi næppe et udbrud holde, men det kunne også være attraktivt at sende italieneren med i offensiverne. Jeg udelukker derfor ikke, at vi kan få en overraskelse med et tidligt angreb i stil med den, Hirt næsten leverede sidste år, men mest taler for en spurt.

Jeg vælger at gå med Alexey Lutsenko. Kasakken er den eneste i feltet, der allerede har vundet på stigningen, og det kan ikke undre. Det er nemlig en stigning, der passer ham aldeles storartet, for han har masser af punch. Det store spørgsmål er, om han er lige så uhyggelig, som han var i 2019, hvor han vandt hele tre af de seks etaper. Som jeg skriver i den store optakt, plejer han at være flyvende på denne tid af året, men det var ikke tilfældet for et år siden, hvor han havde en plan om ikke at toppe for tidligt. Der er en chance for, at det samme gælder i år, og denne gang er feltet tillige noget stærkere end i 2019. Omvendt var han ikke ringere ved starten i 2022, end at han vandt sit allerførste løb på gruset i Jaen, og han så aldeles overbevisende ud i Muscat Classic i går. Feltet har mange gode klatrere, men mangler puncheurs, og derfor kan han formentlig vinde uden at være helt på toppen. Den største trussel er et svagt hold, der kan få svært ved at kontrollere det, men han har Harold Tejada, der må være ren hjælper. Ender det i en spurt, taler meget for, at Lutsenko vil fortsætte sin dominans i Oman ved at vinde for anden gang.

Den værste rival må være Diego Ulissi. Italieneren er i virkeligheden en endnu bedre afslutter end Lutsenko i denne slags finaler, særligt fordi den flade del frem mod sidste rampe gør det endnu mere eksplosivt. Ulissi er imidlertid ikke, hvad han var engang, hvad vi senest så i Valencia. Her var han ganske pænt kørende, men i de eksplosive finaler, som han burde have elsket, var han overmatchet. Denne afslutning passer ham heldigvis nok en smule bedre, og man sidder også med indtrykket, at hans form bliver bedre og bedre dag for dag. Jeg føler mig ikke helt overbevist om, at den er god nok til at slå Lutsenko, men på papiret er han manden, der har farten og punchet til at gøre det. Holdet har også et udmærket alternativ i formstærke Davide Formolo, der i blandt andet Giroen har vist, at han godt kan spurte på bakker som disse. Jeg tror dog ikke, at han er eksplosiv nok til at slå Lutsenko, men kan han angribe lidt tidligere, kan han bestemt vinde. Til gengæld melder vi Ryan Gibbons ud af kampen efter skuffelsen i går.

Soudal har en ganske glimrende kandidat i Mauri Vansevenant. Belgieren har flere gange vist, at han er både eksplosiv og hurtig, selvom han endnu har til gode for alvor at vise sig frem i denne form for finale. Hans form er også lidt usikker efter et lidt anonymt Mallorca som hjælper, men gårsdagens løb giver mig klar optimisme. I dette felt burde han være en af de bedste i denne slags finaler, men for faktisk at vinde skal han nok have taget endnu et skridt. Holdet har også sidste års nr. 1 og 2, Jan Hirt og Fausto Masnada, hvis form som nævnt i den store optakt er ret usikker, og de skal angribe tidligt for at vinde, som Hirt næsten lykkedes med sidste år. Bedst chance har Masnada, der er bedst i eksplosive stigninger og baseret på udtalelser fra Hirt måske også den mest formstærke af de to.

Der er grund til at have store forventninger til Maxim Van Gils. Belgieren er nemlig den helt rette puncheurtype til denne etape, og i går gav han det indtryk, at han som i 2022, hvor han vandt Saudi Tour, igen starter stærkt. Han er stadig et lidt ubeskrevet blad i denne slags finaler, men vi så ham blandt andet i puncheurfinalen i Saudi Tour sidste år. Han kørte også en god spurt i går, hvor han bekræftede sin fart, og med den lovende indtryk, han efterlod i går, må han regnes som en af etapens favoritter. Til gengæld skal den ellers velkørende Sylvain Moniquet samt den formsvage Edoardo Sepulveda angribe tidligt, hvis de skal have en chance.

Bora har et af de klart stærkeste bjerghold, men de mangler en oplagt vinderkandidat blandt deres klassementsfolk. Bedst chance vil jeg give Ide Schelling. Hollænderen så storartet ud i går og bekræfter, a han er tilbage efter sit sygdomsramte 2022, men denne finale kan i medvind være for hård for ham. Hvis man ser på hans kørsel i Tour of Norway i 2021, burde den dog være inden for rækkevidde, og han er i hvert fald en glimrende afslutter på den sidste rampe. Holdets anden lidt eksplosive herre er Giovanni Aleotti, der dog stadig har været skuffende i år og næppe er helt hurtig nok til at slå favoritterne. Jeg har store forventninger til Cian Uijtdebroeks, men i denne form for finale vinder han, Emanuel Buchmann og formstærke Ben Zwiehoff kun, hvis de angriber tidligt. Florian Lipowitz må være hjælper.

Cofidis har en af de store jokers i form af Axel Zingle. Med den klatreevne, han havde sidste år, blandt andet på kongeetapen i Arctic Race, bør denne finale være for hård, men på Mallorca så han ud til at have taget et nyt skridt. Det er stadig uklart, hvad i alverden der gik galt for ham i går, men dagens spurt indikerer, at han har det glimrende. Formen på Mallorca så i hvert fald god ud, og han er i hvert fald uhyre eksplosiv. Det kunne derfor godt være en finale for ham, og selvom jeg tror, at det bliver lidt for svært, viser Kragh og Boasson Hagen, at det bestemt ikke er en given ting. Holdets alternativ er Jesus Herrada, der stadig er relativt eksplosiv, selvom han ikke er den puncheur, han var engang. I 2019 blev han nr. 2 bag Lutsenko, men dengang var han også stærkere, end han er nu. Selvom han lyder meget optimistisk, har jeg svært ved for alvor at tro på ham efter hans meget svage kørsel på Mallorca og skuffende 2022. Holdets tredje bud er Remy Rochas, men han skal angribe tidligt for at have en chance.

Movistar har de to klatrere Carlos Verona og Ivan Ramiro Sosa¸ hvis form efter i går og som nævnt i den store optakt er meget usikker, men de passer ikke til stigningen og skal angribe tidligt, hvis de skal have en chance - selvom Sosa før har overrasket, når en eksplosiv stigning er stejl nok, som han gjorde i Andalusien sidste år. Langt mere eksplosiv er Matteo Jorgenson, der også har for vane at starte stærkt og gjorde det fint sidste år. Desværre har han slet ikke vist meget sit punch fra U23-tiden som professionel, og han skal derfor genfinde nogle evner, hvis han faktisk skal vinde. Min forventning om god form gør dog, at jeg regner med et godt resultat.

En spændende joker er Francesco Busatto. Det italienske puncheurtalent bekræftede sine evner med gårsdagens 4. plads, og denne finale burde ikke passe helt skævt til ham. Den kan vise sig at være for hård, og han har da heller ikke nævnt etapen som en af de to, han satser på, men han blev trods alt nr. 2 i et U23-løb på Zoncolan sidste år. Niveauet her er meget højere, men han har potentiale for at overraske. Til gengæld passer finalen ikke rigtigt til Rein Taaramae , hvis form jeg stadig er meget i tvivl om, og den ikke så formstærke Louis Meintjes, der begge skal angribe tidligt.

Kern Pharma skal håbe på Roger Adria, der jo vandt den stigende spurt i Occitanie sidste år. Det var dog en betydeligt lettere finale end denne, og selvom han har punch, har han til gode at være mere helt fremme på dette niveau i en sådan finale. Trods hans 5. plads på Mallorca, hvor han netop gjorde det godt på en eksplosiv stigning af denne type, har han heller ikke imponeret i år, og derfor vil vi næppe se ham helt fremme. Giovanni Carboni viste lidt form i går, men har generelt skuffet og passer ikke til stigningen.

Arkea har Cristian Rodriguez, der slet ikke er kendt for sit punch. Han var dog eksplosiv nok til at blive nr. 10 i murfinalen i Andalusien sidste år, og han bør derfor kunne holde sig pænt til. Som jeg skriver i den store optakt, var hans form på Mallorca ikke overbevisende, men det kan skyldes kulden. Holdet er i hvert fald optimistisk. Til gengæld har Nicolas Edet virket meget formsvag, og den svingende Michel Ries passer ikke rigtigt til denne finale, der er for hård for Jenthe Biermans, der i går kun med nød og næppe overlevede stigninge.

Human Powered Health har den meget formstærke Embret Svestad-Bårdseng, men selvom han imponerede i Saudi Tour, mangler han nok punchet til denne stigning. Det er tillige uklart, hvad i alverden der gik galt for ham i går, og det skaber endnu mere usikkerhed. Vi ved dog, at formen ikke kan være dårlig, og da vi stadig er ved at lære ham at kende, bliver han ikke uinteressant at følge.

De øvrige hold får det nok svært. Hos Ag2r bør den blive for hård for en ellers formstærk Andrea Vendrame, særligt i medvinden, men omvendt tør jeg grundet blandt andet Kraghs sejr ikke helt afskrive ham. Greg Van Avermaet har tidligere været tæt på, men i dag er den for hård, og holdets kaptajn, Geoffrey Bouchard, er helt uden punch. Hos Bingoal skal man håbe på Lennert Teugels , der dog er overmatchet i dette selskab. Hos Burgos kan man godt tillade sig at have visse forventninger til velkørende Victor Langellotti, der ikke er helt uden punch og så godt ud i går, men han er en anelse overmatchet, mens det i går var endnu en skuffelse for den på Mallorca ellers så flyvende Pelayo Sanchez. Hos Ukyo viste Benjamin Prades klar fremgang i går, men efter Saudi Tour er det svært at have den helt store optimisme, og hos Terengganu skuffede Jeroen Meijers, Jambaljamts Sainbayar og Jesse Ewart alle igen i går. Endelig så Niklas Eg hos Uno-X meget bedre ud i går efter den lidt skuffende start på Mallorca, men hans kørsel i Spanien gør det svært for alvor at tro på ham i en finale, der ikke passer ham. Fredrik Dversnes og Magnus Kulset er en anelse overmatchede.

Feltet.dks vinderbud: Alexey Lutsenko

Øvrige vinderkandidater: Diego Ulissi, Mauri Vansevenant 

Outsidere: Maxim Van Gils, Davide Formolo, Ide Schelling, Matteo Jorgenson, Axel Zingle

Jokers: Francesco Busatto, Roger Adria, Cian Uijtdebroeks, Jesus Herrada, Ivan Ramiro Sosa, Carlos Verona, Fausto Masnada, Jan Hirt, Giovanni Aleotti, Sylvain Moniquet, Emanuel Buchmann, Cristian Rodriguez, Embret Svestad-Bårdseng

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Anthon Charmigs sejr fra 2022, Alexey Lutsenkos sejr fra 2019, Søren Kraghs sejr fra 2017 og Edvald Boasson Hagens sejr fra 2016.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE