Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

22. april 2019 19:20Foto: BORA-hansgrohe / VeloImages

Tao Geoghegan Hart fik endelig sin første sejr i Sky-trøjen og viste dermed, at det britiske superhold har gode chancer for at vinde samlet, også selvom Chris Froome ikke just havde diamanter i benene i dag. Den unge brite kommer imidlertid på noget af en opgave i sin første dag i trøjen, når det gælder løbets på papiret vanskeligste etape, hvis målstigning måske er ganske let, men hvor mægtige Passo del Giovo nok skal rydde ud i feltet i det, der ligner et stort opgør i klassementskampen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Selvom Tour of the Alps er et rigtigt bjergløb, har man i de senere år været tilbageholdne med at bruge store bjergfinaler. Det er heller ikke tilfældet i år, hvor kongeetapen, der igen i år afvikles på 2. etape, som i 2017 ganske vist slutter opad, men ikke på en vanskelig stigning. Det betyder dog ikke, at etapen er uden sine udfordringer for på rejsen mellem Østrig og Italien skal man over den lange Passo del Giovo, der vil kunne skabe en betydelig udskilning, inden en lille stigning op mod målet i Scena vil være rammen om et vigtigt opgør mellem favoritterne til den samlede sejr.

 

Etapen er med sine 178,7 km relativt lang i forhold til løbets vanlige standard, og den fører feltet den østrigske by Reith im Alpbachtal til den italienske by Scena/Schenna. Fra start kører man mod nordøst ud gennem byen, inden man rammer den lange hovedvej, der går langs Inn-floden med retning mod Innsbruck Den er naturligvis flad og fører mod sydvest, idet man undervejs dyster om point i den indlagte spurt på toppen af en lille bakke efter 23,1 km, inden man i udkanten af sidste års VM-by drejer mod syd for at køre op ad kategori 3-stigningen Tulfes (6,1 km, 6,0%), der er en jævn sag med top efter 60,5 km. Den leder op til et fladt plateau, der følges mod syd forbi forplejningszonen, inden det begynder at stige let op mod Brenner-passet, hvor man efter 100,9 km kører ind i Italien.

 

Den første del på italiensk jord er let faldende og fører mod sydvest ned til dagens hovedudfordring, kategori 1-stigningen Passo del Giovo.  Den er i alt 15,1 km lang og stiger med 7,5% i gennemsnit, men er relativt afvekslende med passager på 5-6% og flere stykker med mere end 9%. De to sværeste kilometer er den 13. og den 15., der stiger med 9,1% i snit og leder op til toppen, der rundes med 44,3 km igen. De består af en lang nedkørsel, der fører mod sydvest, og som er meget teknisk på den øvre del, inden den retter sig ud, når det begynder blot at falde let mod sydvest og syd ned mod byen Meran, der nås med bare 4,5 km igen. Her drejer de mod øst og siden nord ind på en bakke, der fortsætter hele vejen op til mål og stiger med 5,7% i snit. På den sidste kilometer begynder det at falde, men efter et par kurver stiger de sidste 3-400 m med 7-9% og endda med et kort stykke på 12%. De sidste 2500 m går ad en relativt lige vej, der dog i finalen snor sig en del, inden den buer til højre med bare 100 m igen.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

Etapen byder på i alt 3084 højdemeter.

 

Scena/Schenna har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

 

Vejret                                                                                                          

Efter en sommerlig start står den på regn resten af ugen. Således bliver tirsdag en drivvåd affære ed vedvarende regn, der først måske vil aftage en anelse mod slutningen. Temperaturen vil være bare 15 grader, men der vil blot være en svag til let vind fra syd. Det giver en lang dag med mod- og sidemodvind hele vejen frem til bunden af målbakken. Her vil der være sidevind på den nedre del og medvind på de sidste godt 3 km.

 

Favoritterne

Ikke uventet viste Sky sig som det stærkeste mandskab på åbningsetapen, og selvom Chris Froome måtte sande, at han altså endnu ikke har fundet sin bedste form, sørgede de unge kometer Tao Geoghegan Hart og Pavel Sivakov for, at det alligevel blev en god dag for det britiske superhold. Med Sivakov for drivkraft lykkedes det briten at svare på Vincenzo Nibalis stærke angreb, og da Rafal Majka senere slog kontra, måtte russeren ganske vist slippe, men det lykkedes igen Geoghegan Hart at følge de to grand tour-stjerner. Til slut satte Sivakov perfekt sin holdkammerat op til spurten, hvor han igen viste, at han også er en ganske hurtig herre.

 

For løbet er det lidt ærgerligt, at løbets stærkeste hold allerede nu har førertrøjen. Det havde været langt mere underholdende, hvis briterne skulle ud over stepperne på tirsdagens etape, men det bliver nu ikke tilfældet. Selvom forskellene er begrænsede, må man formode, at Sky i første omgang lægger den aggressiv taktik på hylden og i første omgang lægger op til at forsvare den position, de har sikret sig.

 

Læs også
Optakt: Tour de Romandie

 

Det vil også have en indvirkning på tirsdagens etape, der er endnu en af de uforudsigelige typer, som arrangørerne har designet et utal af til årets udgave. På den ene side bydes der på et regulært bjerg, der hører til blandt de sværeste i hele løbet, men på den anden side kommer toppen så langt fra mål, at det er svært at forestille sig, at man køre væk allerede her, ikke mindst da der vil være modvind hele vejen, både på stigningen, nedkørslen og det let faldende stykke ned mod målbakken. Her venter til slut en afslutning, der bestemt heller ikke er den sværeste, og det er trods alt begrænset, hvor stor skade knap 6% kan gøre. Heldigvis er der her medvind, hvilket vil øge mulighederne for at bruge bakken offensivt, men grundlæggende er det en afslutning for de mere eksplosive typer, især fordi den sidste kilometer faktisk er faldende, inden man rammer den 3-4 m lange, ganske stejle rampe op mod mål.

 

Hvad lægger det så op til? Sky har egentlig al mulig interesse i at tage bonussekunderne ud af spillet. De vil derfor sikkert forsøge i en aggressiv start at lade en ufarlig gruppe køre væk. Vi føler os dog også overbeviste om, at Bahrain, Bora og Astana alle vil gå efter en etapesejr, og de burde nok kunne køre udbruddet ind på den lange rejse i modvinden.

 

Det store slag skal naturligvis slå på Giovo, men spørgsmålet er, hvad den kan bruges til. Vi følger os egentlig overbeviste om, at både Nibali og Majka, der i dag lignede de to stærkeste, har intentioner om offensiv kørsel, og vi forventer at se dem i angreb, om ikke andet for at teste Giro-formen på en lang stigning. Problemet er bare, at de er oppe mod et Sky-hold, der havde fire mand med i første gruppe i dag, og derfor ligner det en umulig opgave at holde sig fri, selv hvis de skulle slå et hul. Briterne vil formentlig køre klogt og holde sig samlet og derefter langsomt trække eventuelle udbrydere ind på nedkørslen. Den er egentlig ganske svær og kunne bruges offensivt af ikke mindst Nibali, men det er formentlig udelukket, at han vil tage chancer på en regnvåd dag med så få uger til Giro-starten.

 

Derfor tror vi, at Sky vil sørge for, at et ganske decimeret felt skal slås om det på målbakken, der som sagt ikke er nogen svær udfordring. 5%-stigninger kan sjældent gøre den store forskel, men i dette relativt svage felt burde vi se visse huller. Det synes i hvert fald at være givet, at både Majka og Nibali skal teste Sky, og vi forventer os derfor en aggressiv afslutning i den relativt eksplosive finale.

 

Det får os til at pege på Rafal Majka som vores favorit. Polakken har ikke haft den bedste start, men noget tyder på, at han har fundet Giro-benene. I hvert fald lignede han en mand i overskud, da han først lod Sky-folkene trække ham op til Nibali og derefter prompte slog kontra, inden han helt usædvanligt endda slog et lille hul på nedkørslen. Sammen med Nibali efterlod han i hvert fald det bedste indtryk, og det burde stille ham stærkt inden denne etape. Selvom den sidste stigning ikke er den sværeste, er den slet ikke dårlig for Majka, der før i blandt andet Tour de Pologne har vist, at hans punch og spurt i stigende finaler slet ikke er så ringe endda. Han er i hvert fald væsentligt hurtigere end Nibali, og derfor er han vores bud på en vinder, i hvert fald hvis ikke han knækker i regnen, som ikke just er hans kop te.

 

Det er det til gengæld for Vincenzo Nibali, der har opnået nogle af sine største resultater i dårligt vejr. Hajen fra Messina har i de seneste år ikke haft for vane at køre stærkt i sine forberedelsesløb, men det gjort han så sandelig i dag, hvor der virkelig var bund i det angreb, han lancerede på den sidste stigning. Sammen med Majka ligner han løbets stærkeste, men denne etape er desværre ikke ideel for ham. Nibalis største svaghed er nemlig den manglende spurtstyrke, og denne eksplosive afslutning er derfor ikke hans foretrukne. Omvendt virker han meget velkørende, og de sidste meter er så stejle, at det i høj grad vil være benene, der taler. Det kan alligevel give Nibali en chance for at tage sin første sejr siden Milano-Sanremo sidste år.

 

Tao Geoghegan Hart bekræftede i dag, at han er en yderst lovende rytter, og at han synes at have timet formen inden Giroen. Til gengæld så han også ud til at være på sin grænse, da han skulle svare på Majkas sene angreb, og han lignede i hvert fald den svageste af de tre, der rundede toppen sammen. Til gengæld er han også den hurtigste af de tre, og det blev til fulde dokumenteret med hans flotte spurtsejr til sidst. Derfor er det slet ikke dumt for ham, at den afsluttende stigning er ganske eksplosiv. Bakket op af et stærkt Sky-hold har han gode forudsætninger for at sikre sig en position, hvor der skal spurtes om sejren på den sidste rampe, og her vil han have gode chancer for at gentage dagens sejr.

 

Også Pavel Sivakov viste i dag, at han er en yderst lovende rytter, og det russiske supertalent er endelig ved at indfri de tårnhøje forventninger, mange har haft til ham. Det var hans flotte føring, der bragte Geoghegan Hart og Majka tilbage til Nibali, og selvom han herefter ikke havde kræfter til at gå med i Majkas kontraangreb, viste han sig glimrende kørende. Det er klart, at han i morgen først og fremmest skal agere hjælper for Geoghegan Hart, men klassementet er også så tæt, at det er benene, der vil tale. Det kan bestemt ikke udelukkes, at Sivakov i morgen viser sig som den stærkeste i Sky-lejren.

 

Dagens etape var lidt af en dukkert for Chris Froome, der måske nok er betydeligt bedre end i de første løb, men stadig ikke i stand til at køre med de bedste. Heldigvis burde al logik også tilsige, at den britiske stjernes formkurve er stigende, og han vil formentlig blive bedre, som løbet skrider frem. Det er klart, at situationen nu umiddelbart efterlader ham i en hjælperrolle, men som sagt er klassementet også så tæt, at bedste mand formentlig vil få lov at svare på angreben. Forbedre Froome sig en anelse i forhold til i dag, skal man derfor ikke afskrive løbets bedste klatrer, der som bekendt også har en ganske fin spurt.

 

Læs også
Optakt: Prolog til Tour de Romandie

 

Igen i dag imponerede Dayer Quintana , som han har gjort det igennem hele sæsonen. Således var det ham, der var tættest på at gå med de fire bedste på den sidste stigning, og han så faktisk ganske komfortabel ud på de stejle procenter. I det hele taget har han kørt fantastisk i hvert eneste løb gennem hele sæsonen, og han burde endda være endnu mere komfortabel på morgendagens etape. Han ligner i hvert fald bedste bud på en mand, der kan tage kampen op mod dagens stærkeste, og da han i en stigende spurt ikke er langsom, er det slet ikke en dårlig afslutning for ham.

 

Det er det heller ikke for Alexis Vuillermoz. Franskmanden er vel nok løbets bedste puncheur, og en eksplosiv finale ligger derfor til hans højreben. Spørgsmålet er bare, om benene rækker til at gå med de bedste. I dag lignede han en af de bedre, men han havde ikke noget svar, da der blev åbnet op. Morgendagens målstigning er heldigvis lettere, og her burde han med sin gode spurt have en bedre chance for at sætte sig igennem.

 

En anden rytter, der sad med overskud på dagens sidste stigning, var unge Aleksandr Vlasov . Han var i hvert fald en af de få, der tilsyneladende ikke led under Andrey Zeits hårde tempo. Russeren har dermed bekræftet, at han er i stand til at køre med de bedste, som han også gjorde det i både Ruta del Sol og Giro di Sicilia tidligere på året. Til gengæld har han ikke det bedste punch, og skal han vinde, skal han nok udnytte det taktiske spil til at snige sig væk.

 

Astana var dagens store tabere, og de lignede bestemt ikke et hold med en soleklar kaptajn. Faktisk lignede stærkeste mand Andrey Zeits, der kørte så stærkt, at han bragte holdets to kaptajner, Jan Hirt og ikke mindst en skuffende Pello Bilbao i problemer. Dario Cataldo og Nikita Stalnov så betydeligt mere komfortable ud, men heller ikke de var i nærheden af at køre med de bedste. Alligevel valgte de at slagte både Zeits og Cataldo i jagten på de forreste, og dermed er de nu ude af klassementet. Derfor må det ventes, at Hirt, Bilbao og Stalnov i morgen er de beskyttede ryttere, men ingen af dem ligner et reelt vinderbud. Baseret på det, vi så i dag, er Stalnov den stærkeste, og han har endda også en udmærket spurt. Den eksplosive finale er bestemt ikke ideel for dieselmotoren Hirt, men han burde dog være mere komfortabel på en generelt hårdere og mere opslidende etape. Hurtigst er Bilbao, der egentlig burde kunne lide denne afslutning, men han skal finde nogle helt andre ben, hvis han skal have en chance.

 

Endelig vil vi pege på Mattia Cattaneo. Androni-rytteren var en af de få, der ikke slap under Zeits’ forcering, og det bekræfter blot det indtryk, han også efterlod på Sicilien, hvor han så brølstærk ud, indtil han styrtede. Han har et ganske glimrende punch og burde derfor kunne lide denne finale, men han var også så presset i dag, at han formentlig kun tager sejren, hvis han kan udnytte favoritternes kamp til at snige sig væk.

 

Løbets øvrige klatrere havde det alle så svært på dagens lettere etape, at det er svært at se dem vinde i en finale, hvor det i højere grad end i dag er benene, der taler.

 

Feltet.dks vinderbud: Rafal Majka

Øvrige vinderkandidater: Vincenzo Nibali, Tao Geoghegan Hart

Outsidere: Pavel Sivakov, Chris Froome, Dayer Quintana, Alexis Vuillermoz,

Jokers: Aleksandr Vlasov, Nikita Stalnov, Jan Hirt, Pello Bilbao, Mattia Cattaneo, Dario Cataldo

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?