Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Heller ikke i årets udgave af Tour of the Alps bliver der mange muligheder for at puste ud. Efter den vanskelige første etape venter nemlig endnu en selektiv sag på 2. etape, hvor der kan gøres forskelle. Det meste af etapen er egentlig efter vanlig Tour of the Alps-standard relativt let, men det hele slutter med en dobbeltstigning og et kort, småkuperet stykke ind til målet i Ritten. Stigningerne til slut byder ikke på de samme skræmmende procenter som muren på 1. etape, men selvom de ikke er løbets sværeste, burde de være vanskelige nok til, at vi også på andendagen bliver vidner til et opgør mellem løbets klassementsryttere - muligvis bag et af de sejrende udbrud, der altid har så stor succes i løbet.

Med en distance på 165,2 km er der tale om en efter løbets standard relativt lang etape, der fører feltet fra den østrigske by Reith im Alpbachtal til den italienske by Ritten/Renon. Starten går ved Inn-floden, men man giver rytterne en brat opvågnen ved med det samme at sende dem mod syd op ad en bakke (1,9 km, 5,6%), der leder op til selve startbyen, hvor man med det samme tager en let nedkørsel, der leder mod nordvest tilbage til floden. Herfra bliver etapen meget let, når man kører mod sydvest ad en ganske, ganske let stigende dalvej hen langs floden, idet man undervejs kører dagens første spurt efter 31,5 km.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Kort efter spurten og umiddelbart inden indgangen til Innsbruck forlader man dalen og floden, når man kører mod sydvest op ad en bakke (5,1 km, 6,8%), der leder op til byen Tulfes, som nås efter 40,5 km. Herfra går det videre mod sydvest ad et let kuperet plateau, inden man drejer mod sydvest og syd for at køre op ad endnu en bakke (2,8 km, 5,8%), som føre op til byen Patsch, der passeres efter 53,2 km. Også her rammer man et let kuperet plateau, der følges mod sydøst og syd frem til dagens anden spurt, der efter 65,4 km er placeret i byen Matrei am Brenner.

Herfra begynder det at stige let, når man kører mod syd frem til Steinach am Brenner, hvorfra man kører skiftevis mod sydøst og syd op ad det berømte Brennerpas (10,5 km, 3,0%), der ikke er kategoriseret. Der er tale om en blød stigning, der over de første 6 km stiger med under 3%, inden der følger 3 km med 4-5%, en kilometer med 2,2% og slutteligt 500 m med 5,7% frem mod toppen, hvor man efter 81,4 km passerer grænsen til Italien. Efter den lange opkørsel venter en let nedkørsel, der leder mod sydvest, inden man kører mod sydøst ad en faldende vej, der leder ned til byen Brixen.

Her indledes finalen, når man drejer mod sydvest og forlader dalen for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning (5,1 km 6,1%), der leder op til byen Feldthurns, som passeres efter 135,5 km, hvorefter en relativt let nedkørsel leder videre mod sydvest tilbage til dalen, hvor man kortvarigt kører mod sydvest af en let faldende dalvej ind gennem byen Klausen og frem til byen Waidbruck Ponte Gardena.

Her forlader man igen dalen, når man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Barbian/Barbiano (4,5 km, 8,0%, max. 10%), der er en ganske jævn stigning med stabile procenter frem til toppen, som rundes efter 151,6 km. Den efterfølges imidlertid kun ad en meget kort og let nedkørsel, der fører mod sydvest og syd, inden man fortsætter mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Mittelberg/Monte di Mezzo (3,9 km, 8,5%, max. 13%), der har 500 m med 11,6% på den første kilometer og dernæst en anden kilometer på ca. 6% samt en tredje kilometer på 8-10%, inden den flader ud med 4-6% over de sidste 900 m frem mod toppen, som rundes efter 161,2 km.

Herfra resterer bare 4,0 km, hvor man kører ad en let bugtende vej mod vest, syd og igen vest ind til centrum af målbyen. Det stiger ganske let over yderligere en kilometer efter toppen, hvorefter det falder ned mod de sidste 1700 m, hvor man skal over en lille bakke, inden en nedkørsel leder ned mod den røde flamme, hvor man rammer endnu en bakke frem mod de sidste 800 m, som er først let stigende og siden let faldende. Den let bugtende vej afbrydes af et sving med 1000 m igen, hvorefter vejen kun bugter sig let frem til en rundkørsel. Her drejer man til højre for at køre ind på Ritten Arena, hvor målet er placeret efter en halv omgang på banen.

Etapen byder på i alt 2882 højdemeter.

Ritten/Renon har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Rytterne slap for regnen i dag, og nu kan de se frem til, at Italien byder dem velkommen med ugens smukkeste dag. Det vil ganske vist være overskuet ved starten i Østrig, hvor temperaturen vil være beskedne ni grader, men til finalen i Italien vil der være solrigt med kun få skyer og en temperatur i mål på 13 grader. Vinden vil være let (7-10 km/t) og komme fra i starten nordøst og senere nord. Det giver en hel dag med med- og sidemedvind. I finalen vil der på næstsidste stigning være skiftevis med- og modvind mellem de mange hårnålesving, inden man får medvind frem til sidste stigning. Her vil der primært være sidemedvind - dog med to modvindsstykker undervejs - inden man får medvind frem ind mod Ritten, hvor man med 1000 m igen får sidevind, hvilket varer ved, indtil man tager det sidste sving med 50 m igen ind i arenaen.

Favoritterne

Helt som ventet gav åbningsetapen ganske tydelige svar på styrkeforholdet i årets løb, og selvom Ineos viste sig at gribe løbet an på den defensive måde, hvor det handlede om at vinde løbet via Tao Geoghegan Harts punch, blev forskellene i den eksplosive finale vel lidt større, end man kunne have ventet, da de ramte den sidste stejle kilometer. Det vidner om, at det var en ganske hård dag, selvom etapen ikke blev kørt så aggressivt, som man kunne have håbet, men i sidste ende var det en afslutning, der mest af alt handlede om punch.

I årets voldsomt hårde udgave skal klassementsrytterne på den igen allerede tirsdag. Her er der endnu en af de tre vigtigste etaper, og vi vil formentlig få et endnu bedre indblik i styrkeforholdet. De to stigninger er ikke i sig selv lange, men procenterne er pæne, og nedkørslen er meget kort. Vi kommer tæt på at have en næsten 10 km lang stigning med solide procenter, og det kan altså gøre ganske væsentlig forskel. Det er i hvert fald angrebsterræn, og selvom stigningen nok er lidt for eksplosiv til, at det er sandsynligt, kan bedste mand også køre alene hjem. Der er dog et stykke efter toppen, hvor der er en vis chance for en regruppering, hvis man har en frontgruppe, der ikke kan samarbejde, og hvor en enlig rytter kan hentes, men her hjælpes det hele af, at vi får en medvindsfinale med blandede vindforhold på den første af de to stigninger, men derefter medvind langt det meste af vejen. Det taler i hvert fald får en selektiv finale.

Første spørgsmål, der skal afklares er, om vi får en udbrudssejr. Det kan sagtens lade sig gøre. Der er relativt store forskelle allerede nu, og jeg tror ikke, at Ineos har den store interesse i at jagte. De har deres etapesejr, og de har nu blik på den samlede sejr og derfor primært på kongeetapen. Derfor bør vi også få en meget aggressiv start, hvor der er kamp om at ramme udbruddet.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Starten er meget let, og hvis udbruddet ikke er kørt, inden stigningerne melder sig - og det kan gå begge veje - kan vi sagtens få et udbrud, som ikke skal holdes alt for meget i snor. Sandsynligheden for, at Ineos er nødt til at begrænse forspringet, er dog stadig stor, og så er det klart, at et udbrud vil tabe en del tid i finalen. Derudover vil jeg også tro, at særligt EF, men måske også Bora, Bahrain og Ag2r kan finde på at jagte. Der er i hvert fald en del kandidater, og sandsynligheden for, at mindst én af dem tager initiativ, er stor. Jeg tror derfor mest på, at vi får samling, men sikker er jeg ikke. Kongeetapen lurer, og mange vil måske spare sig. Derudover øger den generelle medvind gennem hele etapen chancen for en udbrudssejr.

Jeg hælder dog til, at favoritterne skal slås om det, men uanset om udbruddet er foran eller ej, regner jeg med, at Ineos vil lægge løbet i et jerngreb. Nu hvor hierarkiet er ret klart, ved vi, hvem der skal ofres, og så har de et skræmmende hold med en i dag brølstærk Laurens De Plus, Thymen Arensman og Geraint Thomas samt om nødvendigt Pavel Sivakov. Jeg vil forvente, at de vil sætte et brutalt tempo, der skal afholde folk fra at angribe, akkurat som de gjorde det i dag. Angrebene skal dog nok komme. Hugh Carthy holder sig aldrig tilbage - slet ikke efter i dag - og Jack Haig må også have fået selvtillid. Der er også en chance for, at Bora nu rører på sig, selvom de også kan tænke mere på kongeetapen.

Det virker dog svært at knække Ineos. Dertil var Thomas, Sivakov og Geoghegan Hart for stærke, og jeg vil tro, at de kan holde det samlet til en spurt i en lille gruppe. Umuligt er det dog ikke. I dag var det hele en meget eksplosiv finale, hvor der ikke blev angrebet på muren. Det er bestemt ikke umuligt, at det kan gå anderledes, hvis der køres cykelløb på mere af stigningen, for her har Geoghegan Hart ikke samme punch. Derudover er både han og Sivakov ikke kendt for stabilitet, og derfor er det ikke givet, at styrkeforholdet er det samme. En spurt ligner det sandsynlige udkomme, men det vil måske være muligt at køre hjem fra stigningen, og derudover er der chancen for taktik til sidst, hvilket dog ser svært ud, hvis Ineos igen sidder i massivt overtal.

Forskellen fra i dag er naturligvis, at der skal spurtes på flad vej. Det er endda en ganske speciel spurt, når der skal spurtes efter en halv omgang på Ritten Arena. Positionskampen bliver begrænset i en lille gruppe, men den vil være vigtig frem mod det sene sving, der leder ind på arenaen, som er en skøjtebane, heldigvis til lejligheden uden is.

Efter i dag er det svært ikke at pege på Tao Geoghegan Hart. Briten viste heldigvis, at hans genrejsning er vedvarende, og han kørte finalen ganske perfekt. Som nævnt ovenfor er der forhold, der kan argumentere for, at han måske kan sættes, men i dag lignede han ikke en mand, der kan bringes i problemer. De relativt eksplosive stigninger passer ham også, og hans hold er så stærkt, at de formentlig kan holde det samlet til en spurt. Blandt klassementsrytterne i dette felt er han den i særklasse hurtigste på flad vej, og han vil endda have Sivakov og måske også Thomas til køre et lead-out ind på arenaen. I en spurt er det derfor svært at se ham blive slået, og med så stærkt et hold til at holde det samlet, tror jeg på endnu en sejr til den genfødte Giro-konge.

Det er klart, at holdet også har Pavel Sivakov, der i dag viste sig som en af de stærkeste, men han skal naturligvis nu køre for Geoghegan Hart. Kun hvis briten har en offday, kan han ventes at få sin chance, men så står han heller ikke helt ringe, da han er en af de hurtigere klassementsfolk, og da tillige vil have frihed til at angribe. Til gengæld synes det udelukket, at Geraint Thomas vil være andet end hjælper.

Den værste rival må være Aleksandr Vlasov . Russeren skuffede i dag, men han sluttede stærkt af. Selv sagde han, at det bare kneb med eksplosiviteten, men at benene føltes gode, og sådan så det da også ud til sidst. Han er ikke så hurtig som Geoghegan Hart, men er der en mand, der kan slå briten i en spurt, er det ham. Vi så, hvor flotte flade spurter, han kørte i Romandiet og Indurain sidste år. Derudover kan man vel drømme om, at han finder sine bedste ben. I det tilfælde kan han køre alene hjem fra stigningen, hvis han tør bruge dem inden kongeetapen.

Bora har imidlertid også en anden meget stærk kandidat i Lennard Kämna. I dag bekræftede han sin forbedrede klatring, og morgendagens finale burde passe ham bedre. Han er bestemt ikke hurtig, men han og Vlasov kan indgå i det taktiske spil til sidst. Er der en mand, der vil være svært at hente, hvis han slår hullet efter toppen, er det Kämna, der er specialist i den slags fremstød. Der er også en chance for, at vi vil se Cian Uijtdebroeks fremme efter den dårlige dag i dag, men nu står det vel klart, at han er hjælper.

Er der en mand, der kan køre alene hjem, er Hugh Carthy vel bedste bud. Det er klart, at han kun slår sin bedstemor i en spurt, og derfor skal han alene hjem. I dag bekræftede han imidlertid det, vi har set gennem hele året, nemlig at han er tilbage. I dag ventede han til den meget eksplosive finale, men i morgen har han muligheden for at angribe tidligere på en længere stigning. Det øger chancen for, at det vil lykkes, og medvinden hjælper også. Ellers må han snige sig væk efter toppen.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Et andet fremragende bud er Jefferson Cepeda . I dag bekræftede også han de lovende takter, vi har set gennem hele sæsonen, og han var endda så stærk, at han kørte fra Haig på stigningen. Han kan meget vel være en af de allerstærkeste, men desværre kan stykket efter toppen slå ham ihjel, da han ikke har megen power. Derudover kan han og Carthy måske udnytte overtallet i en taktisk finale. I dag bekræftede Simon Carr også det lovende Catalonien, ligesom Georg Steinhauser var stærk, men de må være hjælpere.

Den udvikling, Felix Gall har gennemgået over vinteren, er ganske vilde. Det bekræftede han i dag. Vi har stadig til gode at se ham på lange stigninger, men i morgendagens eksplosive stigning vil han stadig stå stærkt. I lyset af dagens kamp mod Carthy virker det usandsynligt, at han bare kører fra alt og alle, men han er bestemt ikke langsom. Alligevel ser jeg ham ikke slå Geoghegan Hart, og jeg tror, at hans vej til sejr kan gå via taktik. Her vil han kunne spille spillet sammen med Aurelien Paret-Peintre, der i dag bekræftede, at han har udviklet sig som klatrer. Han bør være bedre på morgendagens procenter, og faktisk er han vel det tredjebedste bud på en spurtsejr. Får han trods bonussekunder lov at spurte selv, vil han gøre det godt, for han var uventet hurtig i Var tidligere i år.

I dag så vi den bedste Jack Haig, vi har set i lang tid. Det var lidt bekymrende, at han på stigningen blev sat af Cepeda, men de meget stejle procenter var måske heller ikke ideelle. Denne finale passer ham nok bedre, men det er stadig lidt for eksplosivt til at passe ham. Jeg tvivler på, at han kører alene som bedste mand, men måske kan han snige sig væk i det taktiske spil. Her har Bahrain også Santiago Buitrago, men hvor han i dag havde en chance for at vinde en spurt, har han ingen chance på flad vej. Han så godt ud i dag, men så ud til at få krampe i finalen. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men en lottokupon er han altid. Denne etape passer ham dårligere, og han er næppe stærkere end Haig, men han vil have muligheder i det taktiske spil efter toppen. I dag så vi også igen den gode form fra Hermann Pernsteiner , men han er hjælper.

Det var opløftende at se Ivan Ramiro Sosa i dag. Man ved jo aldrig, om han falder helt sammen i morgen, men foreløbig lyser alle lamper grønne. Den eksplosive finale passede ham dårligt, men på muren lignede han en af de stærkeste. Er han tilbage i fuld vigør, er han en af de ryttere, der måske kan køre alene hjem eller måske køre væk sammen med eksempelvis Carthy. Det er klart, at han er spurtsvag og derfor en sandsynlig vinder, men er han stærkeste mand, kan det lade sig gøre, og ellers må han forsøge via taktik. Her vil det hjælpe, hvis Antonio Pedrero eller måske endda Oscar Rodriguez kan sidde med hjem.

En spændende kandidat er unge Max Poole, der viste sig i langt bedre form end ventet. Det er klart, at han skal bekræfte det på et niveau, der er nyt for ham, men han burde i denne stadig ret eksplosive finale have en god chance for at overleve. Det tyder ikke på, at han er skræmmende hurtig, men sidste år viste han en vis fart i Tjekkiet. I dette felt at spurtsvage folk kan han formentlig køre en god spurt, men skal han vinde, skal han nok snige sig væk.

I dag viste Lorenzo Fortunato, hvad vi så i Tirreno, nemlig at han er ved at finde 2021-niveauet. Finalen var for eksplosiv, og morgendagens afslutning passer ham bedre. Desværre er det stadig ikke en ideel afslutning, når han er spurtsvag, og det er vel trods alt svært at se, at han skulle kunne køre med de allerbedste. Hans vej til sejr er via taktik, og den er trods alt usandsynlig, men ikke umulig.

Astana skal håbe på Luis Leon Sanchez. Det ligner en umulig mission, for finalen bør være for hård til den Sanchez, vi har set i år, men skulle miraklet ske, er han ikke uden chance. Han er ikke så hurtig som i gamle dage, men mod disse klatrere er han en af de hurtigste, og derudover er han meget kraftfuld til et angreb i den flade finale.

Man skal vel også fremhæve Mikel Bizkarra. I dag bekræftede han det høje niveau fra Baskerlandet, og morgendagens knap så eksplosive finale vil passe ham bedre. Til gengæld er de sidste 4 km en voldsom sten i skoen, og hans eneste vej til sejr går jo ved, at han får sneget sig væk. Det er han ikke just prototypen på i en finale som denne, men i det mindste hjælpes han af sin underdogstatus.

Man kan også håbe, at Domenico Pozzovivo kan gøre det bedre i morgen, men det er ret umuligt at se ham vinde, og det samme gælder for Torstein Træen og Sebastian Berwick, der ellers viste et niveau, som måske kan give anledning til, at de overlever.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Endelig er et udbrud som sagt en ganske sandsynlig option. Det er klart, at man skal klatre godt for at vinde i denne finale, og samtidig skal man have smidt så megen tid, at man får snor. Det mest oplagte navn er vel Geoffrey Bouchard, der vandt åbningsetapen sidste år, men det kunne også være Joe Dombrowski, der i dag var en smule bede end hidtil. Er afstanden ikke for lille, er Damien Howson og Gianluca Brambilla også indlysende, mens Patrick Konrad nok skal blive hos sine kaptajner. Andre kandidater kunne være Edoardo Zambanini, Stefan De Bod, Luis Angel Maté, Sebastian Schönberger, Gregor Mühlberger, Harm Vanhoucke og Matteo Badilatti.

Feltet.dks vinderbud: Tao Geoghegan Hart

Øvrige vinderkandidater: Aleksandr Vlasov, Hugh Carthy

Outsidere: Felix Gall, Lennard Kämna, Aurelien Paret-Peintre, Jack Haig, Ivan Ramiro Sosa

Jokers: Max Poole, Jefferson Cepeda, Santiago Buitrago, Pavel Sivakov, Lorenzo Fortunato, Luis Leon Sanchez, Mikel Bizkarra

Kandidater til et udbrud: Geoffrey Bouchard, Joe Dombrowski, Gianluca Brambilla, Damien Howson, Edoardo Zambanini, Stefan De Bod, Luis Angel Maté, Sebastian Schönberger, Gregor Mühlberger, Harm Vanhoucke, Matteo Badilatti

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE