Optakt: 2. etape af Tour of Turkey

Ruten

Efter den lidt uvante start i Konya et stykke fra kysten vender løbet tilbage til sin klassiske model i den resterende del af løbet. Når man er rejst fra øst mod vest, har løbet næsten altid inkluderet en kort, flad sprinteretape mellem feriebyerne Alanya og Antalya, og det vil også være tilfældet i år, hvor den velkendte etape kommer på andendagen. Her er der lagt op til et brag af en massespurt, når en af løbets klassikere fortsætter det tyrkiske show.

I alt skal der tilbagelægges beskedne 154,1 km, der altså fører feltet fra Alanya til Antalya, og de kunne ikke være meget enklere. Fra start følger man den helt flade kystvej mod nordvest, inden man kortvarigt slår et lille smut ind i landet. Herfra går det videre ud mod kysten frem til dagens Turkish Beauty Sprint, der er placeret efter 59,7 km.

Efter yderligere et kort stykke langs kysten går det igen en tur mod nordvest ind i landet, men det betyder ikke, at terrænets flade karakter ændres. Kort efter drejer man da også mod sydøst for igen at køre tilbage til vandet, hvor dagens indlagte spurt kommer efter 102,7 km. Endnu et fladt kyststykke fører mod vest, inden man atter kører væk fra havet mod nordvest. Til slut sætter man igen kursen mod sydvest med direkte kurs mod centrum af Antalya. Her venter en helt flad finale, hvor der på de sidste 3 km er er et skarpt sving med 1,1 km igen og en blød kurve lige efter den røde flamme.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen byder på i alt bare 582 højdemeter.

Antalya er en hyppigt besøgt by, der dog ikke har været på programmet siden 2015. Her vandt Mark Cavendish en massespurt foran Sacha Modolo og Nicola Ruffoni. I 2013 var Aidis Kruopis hurtigere end Marco Coledan og André Greipel, mens Greipel var bedre end Matthew Goss og Matteo Pelucchi i 2012. i 2010 spurtede Elia Viviani sig til sejr foran Giovanni Visconti og Andrea Grendene, mens Robert Förster var hurtigste mand i 2009. I det første år efter opgraderingen i 2008 sejrede Maximilano Richeze i massespurten i byen.

Vejret

En af fordelene ved den tyrkiske sydkyst er, at den er ret solsikker, og det er da også en smuk dag, der igen onsdag venter rytterne. Her vil der ikke være en sky på himlen, og temperaturen vil kravle helt op på 28 grader. Der vil blot være en let vind fra syd, hvilket giver sidemedvind først på etapen og primært sidevind i anden del. Der vil være sidemodvind på stykket frem til Antalya. Her vil man få sidevind på de sidste 3 km.

Analyse af 1. etape

Hvor er det bare Quick-Step i en nøddeskal! Den ustoppelige belgiske vindermaskine, der år efter år trods den vanlige åreladning af stjerner i transfersæsonen ender som sæsonens mest vindende hold, har trods tabet af Marcel Kittel og Dan Martin i år nået helt nye højder, hvad antallet af sejre angår. Igen i 2018 har de været her, der og alle vegne, vundet i øst og vest og denne gang også suverænt sat sig på WorldTour-tronen efter en sæson, som de færreste havde troet mulig ved starten af året.

Efterhånden som sejrstælleren har nået nærmest astronomiske tal, er en ide begyndt at rumstere i manager Patrick Lefeveres hoved. Belgieren var en del af det Mapei-hold, der i begyndelsen af dette årtusinde nåede ikke færre end 71 sejre i løbet af bare et enkelt år. En sådan score virkede helt urealistisk ved årets begyndelse, men efterhånden som Lefevere er løbet tør for fingre, tæer og andet, der kan bruegs til at tælle antallet af triumfer, er det nærmest abnormt høje tal pludselig blevet realistisk. Det fik i september belgieren til officielt at melde ud, at det helt store mål for resten af sæsonen var som minimum at tangere de 71 triumfer fra dengang.

Et sådant mål kræver, at man sætter kvantitet over kvalitet, og det synes nærliggende, at det er netop ambitionen om de 71 sejre, der har ledt til det lidt overraskende sæsonprogram for Fernando Gaviria. Det var ellers helt oplagt, at den colombianske stjerne, der elsker de store klassikere, skulle jate sin anden sejr i sidste søndags Paris-Tours, men det blev der ikke noget af. I stedet figurerede han noget overraskende på startlisten til Tour of Turkey, der måske nok er en del af WorldTouren, men i prestige og sværhedsgrad ikke når det ældgamle franske løb til sokkeholderne.

Officielt er der ikke meldt en årsag ud, men det synes nærliggende at konkludere, at forklaringen er målet om de 71 sejre. Med al respekt for det ganske stærke sprinterfelt, der er samlet på den tyrkiske solkyst, ligner det lidt af en legeplads for Quick-Steps sprintertog. Ikke blot er etaperne flade og meget kontrollerede uden megen stress, niveauet gør det også til det klart svagest besatte WorldTour-løb på hele kalenderen. Med udsigt til hele fem finaler for en hurtig fyr som Gaviria har man udstyret ham med et absolut verdensklassetog i det, der ligner et målrettet attentat mod den snart 20 år gamle rekord.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Alt var med andre ord lagt til rette for Gaviria i en stort anlagt plan, der næsten ikke kunne gå galt, hvis det altså ikke havde været for den colombianske stjernes helt store svaghed: den manglende koncentration. Listen over hans selvforskyldte styrt, der har været forårsaget af, at han i et uopmærksomt øjeblik er kommet op at ride på en forankørende, er efterhånden alenlang og har da også allerede fået Lefevere til offentligt at beklage sig over, at Gaviria i perioder har tilbragt mere tid i sygesengen end på landevejen. Mest berømt er hans styrt i finalen af Milano-Sanremo for et par år siden, men også i år er det allerede på lignende vis gået galt for ham i San Juan og Tirreno-Adriatico. I sidstnævnte tilfælde kostede det ham endda hele klassikersæsonen.

I den forstand var det næsten til at forudsige. De halvkedelige tyrkiske etaper er kendt for at være kontrollerede og begivenhedsfattige, inden det hele slutter med et brag af en massespurt, og derfor var det da også at udfordre skæbnen at bede Gaviria holde fokus gennem seks dage, der formentlig vil give masse af tid til at reflektere over tilværelsen. Sådan forholdt det sig da også på dagens indledende etape, hvor arrangørerne ganske vist havde forsøgt at krydre det normalt så flade terræn med lidt flere stigninger, men hvor alle var så indstillede på en massespurt, at der stort set intet skete hele dagen.

Det var naturligvis at udfordre Gaviria, og i finalen gik det igen galt. I et ukoncentreret øjeblik ramte han hjulet på den forankørende Sport Vlaanderen-rytter, og med ét blev den veltilrettelagte Quick-Step-plan knust mod den tyrkiske asfalt. Selvom det i skrivende stund ikke er bekræftet, synes det så godt som givet, at den colombianske stjerne er ude af løbet med det, der lignede en brækket hånd.

Der er imidlertid en grund til, at Quick-Step inden dagens løb havde vundet 69 gange i år. Det er nemlig kun Elia Viviani og Julian Alaphilippe, der er registreret for mere end 10 sejre, og holdet er i den grad mere end bare sine stjerner. Faktisk er holdets evne til at vinde med snart sagt alle ryttere det allermest imponerende ved den belgiske vindermaskine, og derfor skulle der da også mere end endnu et Gaviria-styrt til at bringe dem ud af fatning.

Da det stod klart, at Gaviria var ude af spillet, rettede man lynhurtigt fokus på plan B, sprintertalentet Alvaro Hodeg, der allerede har vundet to WorldTour-løb i år. End ikke det sene uheld kunne spolere planerne, for belgierne viste i finalen deres suveræne klasse, da de med Iljo Keisse, Maximilano Richeze og Hodeg tog totalt kontrol frem mod den sidste kilometer, så den sydamerikanske duo kunne komme først igennem det sidste sving med 800 m igen.

Det var her, holdet viste, at det ofte lige så meget er hovedet som benene, der giver succes. I det, der lignede en tro kopi af Treks mesterstykke fra BinckBank Tour, hvor Jasper Stuyven undslap til en stor sejr i Ardooie, lod Hodeg sin erfarne lead-out man få et lille hul. Det er ikke første gang, at noget lignende er sket for Richeze, der før har vundet løb på samme facon, og man skulle derfor ikke give ham den uventede mulighed mere end én gang, før han greb den. Med en årvågenhed, som Gaviria må misunde ham, øjnede han med det samme chancen, og da en lidt tøvende Sam Bennett ikke turde åbne sin spurt for tidligt, var den argentinske fugl for længst fløjet, da først Jempy Drucker åbnede kampen mellem sprinterne.

Resultatet blev den anden sæsonsejr til evigt loyale Richeze, der efter et par år, hvor han var faldet lidt tilbage i hierarkiet, i år i Touren atter etablerede sig som verdens bedste lead-out man. Argentineren er en hovedforklaring på Gavirias mange sejre i år, og derfor er det kun helt fortjent, at han i dag atter fik mulighed for at jagte lidt personlig succes, som han senest gjorde det, da han i januar måned tog sæsonens hidtil eneste sejr på hjemmebanen i San Juan - i øvrigt på en etape, hvor en vis colombiansk sprinter var styrtet ud af løbet, og hvor han igen måtte træde til som plan B.

Mens Richeze kunne solo sig i uventet succes, var der grund til ærgrelse for Sam Bennett, der allerede nu kan vinke farvel til drømmen om at gentage sidste års støvsugning af de rene sprinteretaper. Med udsigt til den skrappere konkurrence fra særligt Gaviria, så det da også på forhånd svært ud at gentage sidste års fire sejre, men nu synes den ambition endnu fjernere, da der ikke længere er plads til udfald på de fire etaper, han fortsat har chance for at vinde.

Omvendt er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Bennett har nemlig været igennem en svær tid, hvor han ikke har opnået et eneste resultat siden sejren i Rund um Köln den 10. juni, men ligesom sidste år har han igen fundet benene i tide til det tyrkiske etapeløb. Han var da også ganske suveræn i kampen om andenpladsen, og selvom han manglede en stærkt lidende Matteo Pelucchi, der lignede en syg mand, klarede han også positionskampen til UG. Med udsigt til, at han i de kommende dage er oppe mod Hodeg og ikke Gaviria i et nu svækket Quick-Step-tog, ser fremtiden ganske lys ud for ireren, der i den grad har brug for at vise sit værd i en tid, hvor kometen Pascal Ackermann truer hans position som Boras andensprinter bag Peter Sagan.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Dagens helt store taber var John Degenkolb, der er til start som løbets tredje store sprinterstjerne. På papiret er Trek til start med et fabelagtigt tog, men det var svært at se på dagens etape. Faktisk var amerikanerne kun synlige i et kort øjeblik, og Degenkolb rullede til slut over stregen som nr. 26 efter en helt igennem fiaskoagtig afslutning. Forhåbentlig kan de rejse sig i de kommende dage, for med Gaviri1as sandsynlige exit bliver der endnu bedre plads til, at det gode tog kan boltre sig i sprinterfinalerne.

I stedet var det Jempy Drucker, der med en 3. plads viste sig som Bennetts værste rival i selve spurten, og det bekræfter blot, hvad han allerede har vist i de seneste uger med stærk kørsel i både Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche. I et felt med stærkere tog og hurtigere folk får han måske nok svært ved at vinde en klassisk massespurt, men den formstærke luxembourger bør i den grad rette blikeket mod brostensbakken i Istanbul på søndag, hvor han burde have en chance for at køre med om sejren.

Derudover var der fiasko for Edward Theuns, der synes helt at være faldet sammen efter skiftet til Sunweb og slet ikke kunne lukrere på det fine forarbejde, Nikias Arndt og Mike Teunissen leverede. Sidste år var det ellers i dette løb, at han endelig kapitaliserede på sin gode Vuelta-form, men i år er han kommet til Tyrkiet efter en svær tid, hvor han forlod Tour of Britain med sygdom. Desværre ligner han ikke umiddelbart en mand, der igen kan rejse sig i denne uges WorldTour-løb, og 2018 ligner et år, der hurtigst muligt skal glemmes for manden, der ellers med sin top 10-placering i Roubaix sidste år havde kurs mod en stor klassikerkarriere.

Heldigvis får han flere chancer de kommende dage. Det tyrkiske løb er nemlig for klassementsrytterne en lang gemmeleg, indtil de skal i aktion på fredages kommende dage. Dagens etape bød på tidstab til outsiderne Fernando Barcelo, Valerio Conti, Joaquim Silva, Javier Moreno, Mustafa Sayar, Fabio Duarte og lidt overraskende til talenfulde James Knox, men de fleste af hovednavnene sad sikkert med feltet hjem. Det vil de formentlig også gøre i de kommende to dage, hvor det fortsat vil være sprinterne, der vil være i centrum.

Og det skulle ikke undre, om det i morgen vil være en helt tredje sydamerikansk Quick-Step-rytter, der stjæler opmærksomheden efter dagens uventede sejr til Richeze. Det vil nemlig atter være den belgiske vindermaskine i en nøddeskal.

Favoritterne

Arrangørerne havde forsøgt at krydre de flade tyrkiske sprinteretaper med lidt flere stigninger i dag, men som ventet havde det ikke den store effekt. Alle var indstillede på en massespurt, og derfor endte det som den ret begivenhedsfattige affære, som efterhånden er blevet lidt af et kendetegn for det tyrkiske løb.

Noget lignende kan ventes onsdag. Som sagt er etapen mellem Alanya og Antalya lidt af en klassiker, og selvom arrangørerne i nogle år har produceret profiler, der nærmest har gået den største bjergetape i Touren til i sammenligning at ligne ”a walk in the park”, skal man ikke lade sig snyde. Etaperne til Antalya er hver eneste gang endt i en massespurt, og det er der en ganske god grund til. Terrænet ved denne del af solkysten er nemlig fladt som en pandekage.

Hvert år taler man om, at vinden kan komme i spil langs den tyrkiske kyst, men historien viser, at det aldrig rigtigt sker i området omkring Alanya. Det vil det heller ikke gøre i morgen, hvor der måske nok vil være sidevind hele dagen, men hvor den svage vindstyrke ikke vil gøre andet end at bidrage til mere stress og koncentration end ellers.

Det ligner altså en af de flade, helt lette sprinterdage, som vi kender fra denne del af verden. Vi kan se frem til at få etableret et tidligt udbrud stort set fra kilometer 0, hvorefter Tim Declercq og Juraj Sagan som i dag formentlig hele dagen vil holde dem i meget kort snor. De vil ingen chancer tage for at misse muligheden for en spurt, og det synes derfor sikkert, at det hele vil blive samlet efter en meget let dag, hvor alle fortsat vil være friske til sidst. Selve finalen er ganske enkel, men det sidste sving med godt en kilometer igen vil være meget vigtigt, og der vil derfor være en voldsom kamp for at komme igennem her som en af de første.

Selvom det i skrivende stund ikke er bekræftet, tyder alt på, at Fernando Gaviria er ude af løbet. Derfor vil vi i stedet pege på Sam Bennett som vores favorit. Ireren måtte i dag se sig snydt af Quick-Steps smarte nummer, men han viste sig ikke uventet som den klart hurtigste i spurten om andenpladsen. I år har han nemlig etableret sig som en af verdens allerhurtigste, ikke mindst i Giroen, hvor han på topfart var selveste Elia Viviani ganske overlegen. Siden da har han haft en svær tid, men i sidevinden i Münster i sidste uge lignede han igen sig selv, og det bekræftede han igen i dag, hvor han trods begrænset støtte til slut ikke have problemer med at fange Quick-Steps hjul i finalen.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Det vil også være strategien i morgen, for hans hold kan ikke matche belgierne. Til gengæld er der på topfart ingen, der kan matche Bennett, og med den relative lethed, han i dag klarede positionskampen, er der grund til at tro, at det vil gentage sig i morgen. Kommer han nogenlunde fornuftigt igennem sidste sving, bør han med sin fart kunne sætte sig igennem på den lange opløbsstrækning, og derfor er han vores klare favorit.

Hans værste rival må være Alvaro Hodeg, der nu bør være Quick-Steps førstesprinter. Den unge colombianer skulle da også have kørt spurten i dag, men endte altså med - bevidst eller ubevidst - at give holdkammeraten Richeze et hul, der i sidste ende gav sejren. Richeze er nu i førertrøjen, hvilket naturligvis åbner muligheden for, at han i morgen skal have chancen, men det virker usandsynligt, at man ikke vil satse på den hurtigere colombianer. Som skrevet i analysen er målet nemlig først og fremmest at nå de magiske 71 sejre, og i den sammenhæng er Hodeg det bedste kort.

Hodeg har i år taget to sejre på WorldTour-niveau, men det har også været tydeligt, at han på topfart stadig mangler lidt i forhold til de allerbedste. Det så vi også i dag i kampen om andenpladsen, men til gengæld har Hodeg et andet våben: toget. Måske mangler man Gaviria, men det forhindrede ikke Quick-Step i at dominere totalt i dag. Det vil de formentlig gøre igen i morgen, hvor de sikkert vil være først igennem sidste sving. Finalen måtte derfor gerne være mere teknisk, men med et godt lead-out har Hodeg en ganske god chance for at sejre. Vælger man at køre for Maximilano Richeze, er det ham, der får den perfekte støtte, men han vil have mindre chance for at gøre arbejdet færdigt.

I dag gik det som nævnt ovenfor helt galt for Trek og John Degenkolb, der aldrig fik samlet tropperne til sidst. Derfor endte den tyske stjerne helt nede som nr. 26, men det kan ikke ændre på, at opstillingen med Kiel Reijnen, Boy Van Poppel og Koen De Kort samlet om Degenkolb, er den eneste, der på papiret kan tage kampen op mod Quick-Step. Desværre er en boulevardspurt efter en let dag ikke Degenkolbs kop te, men han viste trods alt god topfart for nylig i Münster, hvor han blev nr. 2. Det bliver ikke let at gøre det færdigt, men får han det perfekte lead-out, er det ikke umuligt for Degenkolb at tage sejren.

Som sagt var dagen i dag endnu en fiasko for den efterhånden meget frustrerede Edward Theuns. Holdarbejdet så imidlertid fint ud, da det lykkedes med Nikias Arndt og Mike Teunissen at tage kontrol i finalen. Desværre var det en anelse for tidligt, men muskelkraften til at spille en rolle var bestemt til stede. Theuns var for langt tilbage i selve spurten, men kan det ret stærke tog time det bedre i morgen, burde han i teorien være en af de hurtigste. Ganske vist har han ikke spurtet meget i år, men de ben, der gjorde ham til Bennetts værste trussel i dette løb sidste år, gemmer sig forhåbentlig fortsat et sted.

Vi har ovenfor allerede rost Jempy Drucker, der har været fremragende form på det seneste. I dag havde han modet til at gå efter sejren, da feltet bag Richeze gik i stå, og selvom han kørte en alt for lang spurt, var det kun Bennett, der i sidste ende kunne gå forbi. Det bekræfter de gode ben, han har vist i Belgien på det seneste og må gøre ham optimistisk inden morgendagens etape. Desværre er den også for Drucker en anelse for let, og han mangler topfarten til at tage kampen på med de hurtigste på en nem og hurtig dag som denne. Til gengæld er han god i positionskampen og kan drage fordel af det sene sving samt sin gode form til at sikre sig endnu et topresultat.

Igen i dag fortsatte Simone Consonni den imponerende stabilitet, han har vist siden sejren i Slovenien i juni. Gang på gang ender han i top 10, ganske enkelt fordi han trods manglen på støtte har næse for positionskampen. Den evne ser han frem til at udnytte igen i morgen, hvor det sene sving atter kommer ham til gode. Desværre mangler han den sidste topfart til en let boulveardspurt som denne, ligesom han har virket temmelig træt siden ca. den anden del af Vueltaen.

I dag gik det ikke for banetalentet Szymon Sajkok, men vi har endnu ikke opgivet håbet om at se ham fremme. Han er som bekendt blevet nr. 2 bag Bennett i Rund um Köln og har været en dominerende skikkelse i flere mindre løb i især Polen. Samtidig har han også et stærkt CCC-tog til at støtte sig, og de har generelt i de seneste løb vist, at de kan gøre sig gældende og organisere sig i finalerne. Kan de time det lidt bedre, end de gjorde i dag, burde Sajnok kunne gøre det godt i en finale, der er knap så teknisk som i dag.

Dagens positive overraskelse var Brenton Jones. Australieren har egentlig tidligere vist, at hans topfart er ganske høj, men hans positionering har ladet meget tilbage at ønske. Derfor var det yderst opløftende, at han i dag var en af de første igennem sidste sving, og det tyder på, at han efter nogle gode resultater i Kina er kommet til Tyrkiet i god form. Morgendagens meget lette etape med en mindre teknisk finale burde endda passe den ret tunge australier endnu bedre, og det kan give håb om endnu et topresultat.

Heller ikke Luca Pacioni havde i dag den helt store succes, men den unge italiener endte trods alt i top 10. Han har i år i Asien og Afrika vist, at han er ganske stærk i disse helt flade sprinterløb, og derfor burde han kunne lugte blod i morgen, hvor han også drager fordel af den knap så tekniske finale. Da han samtidig har et fremragende tog med særligt Marco Coledan, Filippo Pozatto og Liam Bertazzo, har han alle forudsætningerne for at kunne teste sig af i det skrappe selskab.

Et andet godt tog finder vi på Bahrain-Merida, men de kom helt til kort i dag, hvor Ivan Garcia endte uden for top 10. Den unge spanier er da heller ikke en klassisk sprinter, og det vil være alt for meget at tro, at han kan vinde en boulevardspurt som denne. Han viste dog i Vueltaen både form og god positioneringsevne, og med et godt tog til at støtte sig burde han i det mindste kunne blande sig relativt langt fremme.

Endelig vil vi pege på Christophe Noppe. Egentlig har han længe lignet en ung sprinter uden det store potentiale, men han har gjort store fremskridt i de seneste måneder. Her er det blevet til ganske mange pæne resultater, ikke mindst i Sarthe og Belgium Tour, og han synes at have forbedret sin positionering kraftigt. Derfor blev det da også til et topresultat i dag, og det burde han have gode chancer for at gentage i morgen.

Løbets øvrige sprintere Ahmet Örken, Enrique Sanz, Yevgeniy Gidich, Nathan Haas, Alexander Porsev og Justin Jules får alle svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, John Degenkolb

Outsidere: Maximilano Richeze, Edward Theuns, Jempy Drucker, Simone Consonni

Jokers: Szmyon Sajnok, Brenton Jones, Luca Pacioni, Ivan Garcia, Christophe Noppe

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mark Cavendishs sejr fra 2015 samt Aidis Kruopis’ sejr fra 2013.