Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 2. etape af UAE Tour

24. februar 2019 19:25Foto: A.S.O.

Jumbo-Visma levede op til deres status som favoritter og vandt den ventede duel med Sunweb på holdløbet, der gav Primoz Roglic det bedst tænkelige udgangspunkt for at vinde årets tredje WorldTour-løb. Nu træder sloveneren i baggrunden på 2. etape, hvor der på Abu Dhabis boulevarder er lagt op et opgør mellem løbets mange sprintergiganter, men hvor en kraftig sidevind truer med at skabe det helt store drama.

Ruten

Hvis der er noget, der har karakteriseret både Dubai og Abu Dhabi Tour, er det de helt flade sprinteretaper i de to metropoler. Dem er der naturligvis også blevet plads til i UAE Tour, og det er Abu Dhabi, der er vært for den første af disse. Sprinterne ventes således for første gang at komme i aktion på løbets anden dag, når der bydes op til en spektakulær og flad rundtur igennem Abu Dhabis gader, inden det hele ventes at kulminere med et brag af en massespurt og et stort opgør mellem flere af verdens allerhurtigste afsluttere.

 

Med en distance på 184,0 km er der tale om en for etaper af denne type ganske lang sag, der vil føre feltet fra Yas Mall i hjertet af Abu Dhabi til målet helt ude ved havnefronten blot ganske få kilometer fra udgangspunktet. Terrænmæssige udfordringer er der ingen af i den helt flade storby, hvor det hovedsageligt handler om at besøge de fleste af områdets seværdigheder. Fra starten går det mod sydøst, inden man drejer mod nordøst og senere nord for at tage hul på det, der kaldes etapens nordlige sløjfe. Her fortsætter man ad store, brede og lige boulevarder uden mange sving frem mod etapens første nøglepunkt, der kommer når man kører mod sydvest ud over en bro til en ø ud for Abu Dhabi. Her kan vinden sagtens komme i spil, også når man efter en U-vending fortsætter tilbage ad samme vej tilbage mod fastlandet. Herfra går det ad en ny lang, lige og flad vej tilbage mod syd frem til den første spurt, der kommer efter 97,7 km, og forplejningszonen, der indledes efter 104,4 km.

 

Efter frokosten passerer man tæt forbi startområdet for at tage hul på en lille sløjfe, der fører feltet mod sydvest og vest ud til et vendepunkt, inden det går tilbage mod nordøst ad en parallel vej. Efter et skarpt sving kører man mod nordvest tilbage til startområdet, hvor dagens sidste spurt er placeret efter 142,9 km på Yas Island. Den sidste del af etapen kan igen blive ganske farlig, idet den fører feltet mod mordvest og sydvest ud over flere broer og henover de mange småøer ud for Abu Dhabis kyst. Det hele afsluttes med en smuk og spektakulær finale helt ude ved Abu Dhabis allervestligste kystområde, hvor en flad og ikke specielt teknisk finale venter. På de sidste 3 km er der således blot et enkelt sving lige inden den røde flamme.

 

Etapen byder på i alt bare 252 højdemeter.

 

Finalen blev benyttet sidste år, hvor det lykkedes Phil Bauhaus at tage karrierens største sprinterskalp ved at besejre Marcel Kittel og Pascal Ackermann. I 2017 sejrede Kittel foran Caleb Ewan og Mark Cavendish, der til gengæld vandt i 2016 foran Elia Viviani og Andrea Guardini. Viviani slog Peter Sagan og Fabio Sabatini ved første besøg i 2015.

 

 

 

Vejret

Den evige frygt for sidevind kan meget vel vise sig at være velbegrundet, for der venter en meget blæsende mandag. Himlen vil være skyfri, og temperaturen vil nå behagelige 24 grader, men der vil være en frisk til hård vind fra nordvest. Det giver sidemodvind og modvind ud til vendepunktet på den farlige ø og derefter sidemedvind på tilbageturen. Derefter er der sidevind frem mod den anden spurt, inden man får modvind på turen ud mod øerne. Her drejer man ind i direkte sidevind i en vild finale, indtil man får sidemodvind i sidste sving kort inden den røde flamme.

 

Analyse af 1. etape

Prøv at tænke tilbage til 2015. Den hollandske cykelstolthed, det gamle Rabobank-mandskab, lignede et hold, der næsten var i opløsning. Den nationale storbank havde trukket stikket som følge af fortidens ubehagelige skygger, og selvom man havde sikret sig fremtiden i kraft af kontrakter med LottoNL og Jumbo, stod man efter en sæson, hvor det blot blev til 6 sejre som et falleret storhold med fremtiden bag sig. De mange lovende hollandske etapeløbstalenter var stort set alle gået i stå, og et af dem, Bauke Mollema, skyndte sig endda væk fra den synkende skude, der nærmede sig bunden af WorldTour-hierarkiet.

 

Noget måtte ske, og det gjorde der heldigvis også. Manager Richard Plugge ”pulled the plug” på den fejlslagne strategi og gav sig til at opbygge et nyt hold fra bunden. Selvom han også lod Wilco Kelderman slippe væk og måtte give afkald på Sep Vanmarcke gav han sig tid til at finde og opfostre sine egne stjerner. Trods et beskedent budget fik han med stor tålmodighed oh dygtighed i talentudpegelsen langsomt opbygget en ny kerne af kaptajner, der stille og roligt har løftet det gamle storhold til den plads i toppen af det internationale hierarki, som de fortjener.

 

Det første tegn på de nye tider kom, da en svært uheldig Steven Kruijswijk var bare et uheldigt styrt fra at tage en choksejr i Giroen i 2016, og siden dengang er det gået stærkt. På bare få år har man bygget Dylan Groenewegen op som verdens måske allerhurtigste sprinter, og Primoz Roglic, der i første omgang blot var hentet ind som støtte for Kruijswijk, har med sin skihopsbaggrund vist sig at have et kometagtigt udviklingspotentiale, der på få år har katapulteret ham direkte til en position som en af de store favoritter til årets Giro. Efter et svært 2017 er Kruijswijk endelig tilbage igen, Sep Kuss, Antwan Tolheok og Laurens De Plus står alle foran et stort gennembrud, man har sikret sig en stribe etapeløbstalenter anført af unge Neilson Powless, og med Wout Van Aert og Taco van der Hoorn har man tillige sikret sig to af de mest spændende brostenstalenter.

 

Resultatet af anstrengelser blev helt tydelige i 2018, hvor Groenewegen cementerede sin position som sprinterkonge med to knusende suveræne sejre i Touren, hvor Roglic med sin 4. plads fik sit gennembrud som grand tour-rytter, ligesom Kruijswijk med top 5-placeringer i både Touren og Vueltaen atter lignede 2016-udgaven af sig selv. Danny Van Poppel gav løfter om noget stort med en meget stærk sæsonafslutning, og George Bennett viste trods en fejlslagen timing af formen et stort potentiale i fremtiende grand tour.

 

Efter en vinter, hvor den langsigtede fremtid blev sikret med et opgraderet engagement fra Jumbo og en ny aftale med det norske Visma, står holdet nu som det måske allermest spændende til de kommende sæsoner. Måske har de ikke samme budget som Sky og de andre giganter, men de har en alsidighed, som kun de færreste kan konkurrere med. Faktisk er det skræmmende at se, hvordan de allerede nu har sikret sig et hold, der kan køre med om sejrene på snart sagt alle fronter.

 

I kan se selv gennemgå listen. En topsprinter? Tjek! Groenwegen er måske verdens hurtigste, og Van Poppel er en yderst kapabel andensprinter med potentiale i klassikerne. En potentiel grand tour-vinder? Tjek! Roglic kan allerede i år vinde Giroen, og Kruijswijk og Bennett har i hvert fald hhv. Podie- og to 5-potentiale. En vinder af ugelange etapeløb? Tjek! Her konkurrerer Roglic efter sejrene i Baskerlandet og Romandiet med Richie Porte om rollen som en mest succesfulde. En kandidat til brostensklassikerne? Tjek! Van Aerts kometdebut i 2018 lover godt for fremtiden, og også van der Hoorn, Mike Teunissen, Timo Roosen og Amund Grøndahl har potentiale. Tempospecialister? Tjek! Roglic, Jos Van Emden og Tony Martin har alle vundet på WorldTour-niveau, og Roglic aspirerer endda til at være en af verdens allerbedste på kuperede ruter. Faktisk er det kun i de kuperede endagsløb, at de ikke har meget at komme med, selvom Roglic med den rette satsning helt sikkert også kunne begå sig her.

 

En af de ting, der hidtil har manglet, har været holdløbene. Her har mandskabet egentlig længe på papiret set stærke ud, men af en eller anden grund har de gang på gang underpræsteret i den særlige disciplin. Trods en evne til at forbedre tempoevnerne hos alle deres ryttere, har det knebet med at få det hele til at fungere som et kollektiv, og det har kostet dyrt i flere etapeløb.

 

Intet synes dog at stoppe hollænderen. ”The missing link” var måske Tony Martin, der med sin enorme erfaring og et hav af holdløbssejre på sit cv er en af verdens allerbedste i disciplinen. Derfor var det faktisk lidt af et scoop, da man uden den store fanfare skrev kontrakt med den ellers lidt fallerede eksverdensmester, og satsningen ser med det samme ud til at give pote. Efter en flot debut på en vanskelig rute på enkeltstarten i Valencia var tyskeren i dag nemlig en stor del af forklaringen på, at det i dag endelig lykkedes at vinde et WorldTour-holdløb, da man med sejr gav Roglic den helt perfekte start på det stjernebesatte UAE Tour.

 

Den overraskende sejr i sidste års Tour of Britain havde været et varsel om bedre tider, og i dag kom sp bekræftelsen. Med en veldisponeret indsats lykkedes det med Roglic, Martin og Van Emden, hvis power på korte, flade ruter er enorm, hollænderne at køre alle i sænk på Abu Dhabis boulevarder. Den ventede duel med Sunweb så ellers ud til at blive knivskarp, da tyskerne ved mellemtiden var 2 sekunder hurtigere end hollænderne, men da Van Emden og Martin med to enorme føringer trådte i karakter på de sidste kilometer, endte der med at være klasseforskel mellem de to forhåndfavoritter.

 

Resultatet sender Roglic direkte i førertrøjen og har givet ham et godt afsæt til at sikre sig en drømmestart på sæsonen ved med samlet triumf i ørkenens nye storløb at konfirmere sin status som verdens måske bedste i ugelange etapeløb. På forhånd herskede der ellers lidt usikkerhed om hans form i en sæson, hvor Giro-satsningen kan gøre det svært at toppe også i årets første måneder, men i dag efterlod han ingen tvivl om ambitionerne. Efter en træningslejr i Tenerifes højder er han med løjtnant Laurens De Plus’ ord kommet til Mellemøsten for at vinde med det samme!

 

Er han vitterligt i form, kan han blive meget svær at slå de kommende dage. I 2018 var der i hvert fald ikke mange, der kunne røre ham i bjergene, og selvom hans hold til de svære etaper ikke er skræmmende, har de efterfølgende erklæringer om ambitionerne fået hans chancer til at stige dramatisk. Sejren i holdløbet var forventet, men meldingerne om den angiveligt gode form gør ham nu til en mand, der også ventes at kunne fastholde sin gode position i bjergene.

 

Kaster han et blik på klassementet, kan han nemlig ikke være helt utilfreds. Det lykkedes ham at distancere alle sine rivaler, men særligt ét navn må vække bekymring. Alejandro Valverde havde utvivlsomt frygtet det indledende holdløb efter en periode, hvor tabene af Adriano Malori, Jonathan Castroviejo, Alex Dowsett og Izagirre-brødrene har sendt Movistar langt ned i disciplinens hierarki. Beslutningen om at tage kraftkarlen Nelson Oliveira, Jasha Sütterlin og Andrey Amador bar imidlertid frugt, og den spanske veteran kan drage et lettelsens suk over kun at være distanceret med 18 sekunder.

 

Dermed er alt fortsat på sporet for verdensmesteren, der er på desperat jagt efter at bryde den regnbuens forbandelse, der har hvilet tungt over ham i årets første uger, hvor det er blevet til en næsten endeløs stribe af lige-ved-og-næsten-oplevelser. Der venter nemlig potentielt set 30 bonussekunder for etapesejre på de tre etaper, han satser på, og det er rigeligt til at vælte Roglic af pinden. Han kan stadig blive hæmmet af et hold, der ikke fremstår som det stærkeste i bjergene, og hvor han er stærkt afhængig af en heldigvis genfødt Ruben Fernandez, men i hvert fald på Hatta Dam og i den varslede modvind på Jebel Jais står han med gode kort på hånden. Det har været tydeligt, at han i årets første uger har tilstræbt en bedre timing af formen end sidste år, hvor hans skade tvang ham til at lægge ud som en gal, men Valverde må vel efter i dag fortsat betegnes som løbets favorit.

 

Roglic kunne sikkert også have ønsket sig mere tid til Tom Dumoulin og Wilco Kelderman, hvoraf særligt førstnævnte er kommet til løbet med legitime og velbegrundede forhåbninger om en tidlig sejr. Det var imidlertid på forhånd givet, at Sunweb ville være Jumbo-Vismas værste rivaler, og der var slet ikke en garanti for, at det overhovedet ville blive til hollandsk sejr. At Roglic således står med 7 sekunder i hånden i forhold til den store Giro-rival, er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt, for det tillader ham at kunen anlægge en mere defensiv strategi i forhold til den tidligere Giro-vinder, der ikke har samme udsigt til bonussekunder som Valverde. Til gengæld kan Sunwebs overtal blive en vanskelig nød at knække for både Roglic og verdensmesteren, der begge meget vel kan føle sig temmelig alene på de golde arabiske tinder.

 

Den store taber blandt forhåndsfavoritterne var helt som forventet Richie Porte, der desværre fik det frygtede dårlige udgangspunkt. Det stod med det samme klart, at det temposvage Trek-hold ville få sig en gedigen lussing, men den australske stjerne havde utvivlsomt håbet, at han ikke ville stå med et tidligt minus på hele 43 sekunder. Modvinden på Jebel Jais og hans manglende evner på Hatta Dam, hvor han måske endda kan tabe yderligere sekunder, gør det nu meget svært for Porte faktisk at vinde, for nu har han blot Jebel Hafeet som sin eneste chance til at udligne det tabte. Måske er Porte verdens skarpeste klatrer i ugelange etapeløb, men selv det er nok for vanskeligt, også selvom en etapesejr giver 10 bonussekunder. I tiden på BMC var et holdløb en sikker vej til en tidsgevinst, men på Trek befinder han sig i en helt ny situation, hvor han også i bjergene vil være temmelig alene. Velkommen til den nye virkelighed, Richie!

 

En ny virkelighed er det også for Rohan Dennis. Hos BMC var australieren næsten stensikker på altid at vinde et fladt holdløb som dette, men på Bahrain-Merida er det nye tider. Dennis selv førte ganske vist som en overmenneskelig motorcykel på de sidste kilometer, men end ikke han kunne forhindre araberne i at blive slået af de mere homogene mandskaber fra Jumbo og Sunweb. Set i det store billede må han imidlertid være tilfreds, for der var slet ikke garanti for, at det arabiske mandskab med så ny en trup overhovedet ville være så tæt på sejren. Et tab på 9 sekunder til to velsmurte tempomaskiner er mere end godkendt. Om det så også kan omsættes til noget i klassementet, er nok mere tvivlsomt, for Dennis og Damiano Caruso vil nok få svært ved at matche de bedste på Jebel Hafeet - og en formsvag Vincenzo Nibali er her som bekendt blot for at træne.

 

To andre ryttere, der frygter Jebel Hafeet, Sky-duoen Gianni Moscon og Michal Kwiatkowski. De kan imidlertid være fint tilfredse med dagens 4. plads, hvor de med ikke specielt stærkt mandskab vandt tid på de fleste af rivalerne. Ingen af dem er rene klatrere, og derfor er det stadig usikkert, hvordan de vil klare særligt 3. etape, men udgangspunktet er i hvert fald fint. Ikke mindst Moscon, der ventes at have en tidligere formtop end Kwiatkowski, har i hvert fald efter i dag muligheder for at ende helt fremme, hvis han kan fortsætte de lovende takter fra efteråret og endda spurte sig til bonussekunder på Hatta Dam og Jebel Jais.

 

Deceuninck-Quick Step kunne som ventet ikke leve op til deres status som verdensmester, men det var forudsigeligt for en trup, der var renset for erfarne specialister. En 7. plads er under vanlig standard, men nogen katastrofe er det bestemt ikke for en trup, der først og fremmest er her for at vinde sprinteretaper med Elia Viviani.

 

Alligevel må de knibe sig selv lidt i armen i den belgiske lejr. Det var nemlig fænomenet Remco Evenepoel, der ene mand førte hold an i den absolutte finale, og dermed bestod det belgiske unikum også sin første holdløbstest til UG med kryds og slange. Vi var mange, der udelukkede topresultater fra vidunderbarnet i debutsæsonen, men jeg er efterhånden allerede ved at få ordene galt i halsen. Starten i Argentina var allerede chokerende, og nu er han på vej til at følge det op i Abu Dhabi. Lad os se, hvordan han klarer udfordringerne i bjergene, men foreløbig synes ordet ”grænser” ikke at have fundet vej til hans ordbog.

 

Der var også andre vindere. Det profilfattige CCC-mandskab må ganske vist sande, at de ikke længere BMC, men en 6. plads viser, at alene holdets store erfaring gør dem til en faktor i denne disciplin. Endnu større glæde må der væres hos en af sportens fortabte sønner, Tejay van Garderen, der stod til en gedigen lussing, men som med en 8. plads endte med at få en drømmedebut for et EF-hold, der virkelig har fundet melodien i årets første uger. Også Bora-hansgrohe med den ekstremt formstærke Emanuel Buchmann og Davide Formolo kan med en 9. plads være tilfredse, ligesom Dimension Data med Roman Kreuziger og Louis Meintjes fik vist, at der er nye tider på det sydafrikanske mandskab, der ellers har været en kronisk taber i disciplinen. Og så viste FDJ igen, at de altså er et glimrende holdløbsmandskab og sikrede herved den ligeledes flyvende David Gaudu et ganske lovende udgangspunkt inden hans ventede show på Jebel Hafeet, hvor han endelig skal stille sine forrygende klatreevner til skue igen.

 

For andre af favoritterne blev det en svær dag, men det var som forventet. Selvom man til hjemmebaneløbet havde samlet alle stjernerne bortset fra Fabio Aru, kunne den ellers velkørende Dan Martin samt løjtnanterne Diego Ulissi og Rui Costa ikke undgå et stort tab. Heldigvis tvinger det dem i offensiven de kommende dage, og de vil helt sikkert ikke lade noget gå uforsøgt hen foran deres egne fans. Endnu værre gik det for Katusha, der trods en mere lovende start på 2019 efter katastrofen i 2018 endte med en regulær fadæse og dermed gav Ilnur Zakarin et helt håbløst udgangspunkt inden bjergene. Forhåbentlig kan den genfødte Marcel Kittel hurtigt vende løbet til en succes, hvis han i morgen kan bekræfte sin genopstanden og vise, at han vitterligt igen er verdens hurtigste mand på to hjul.

 

For det er netop det, det vil handle om mandag. Vi savner måske nok Dylan Groenewegen, André Greipel, Pascal Ackermann, Fabio Jakobsen og Arnaud Demare, men ellers er sprintercremen samlet i den arabiske ørken. Kittels lovende start har vist, at han igen griber ud efter sprintertronen, som han også gjorde det med en flyvende start efter katastrofen i 2015, men Sam Bennett, Elia Viviani, Fernando Gaviria og Caleb Ewan vil alle gøre deres yderste for igen at hive ham ned på jorden.

 

For Roglic og Jumbo-drengene handler det bare om at gøre sig klar til tirsdagens store slag på Jebel Hafeet, men de gør klogt i ikke at undervurdere mandagens strabadser. En kraftig sidevind truer nemlig med at skabe kaos i den absolutte finale på Abu Dhabis ellers så fredelige boulevarder, og derfor kan Roglic meget hurtigt blive sendt til tælling igen, hvis ikke han er vågen.

 

Men på den anden side: Jumbo-Visma har jo vist, at de er blandt verdens bedste i alle sportens discipliner, så hvorfor skulle sportens nye superhold ikke også give rivalerne klø i den ædle sidevindskunst?

 

Favoritterne

Måske er UAE Tour et nyt løb, men det er helt tro mod identiteten fra forgængerne i Dubai og Abu Dhabi. De var primært karakteriseret ved disse helt flade storbyetaper, og selvom der i den nye version er skruet ned for omfanget af de helt rene sprinterdage, skal der naturligvis være plads til sightseeing i både Abu Dhabi og Dubai, der har fået hver deres pandekageflade showdag.

 

Det er da også disse etaper, der er forklaringen på, at de helt rene sprintere altid i vidt omfang valfarter til Mellemøsten i den tidlige del af sæsonen. Det er også tilfældet i år, hvor Mark Cavendish, Elia Viviani og Marcel Kittel, der alle har vundet et hav af etaper på disse kanter, har selskab af store navne som Caleb Ewan, Fernando Gaviria og Sam Bennett samt spændende opkomlinge som Max Walscheid og Phil Bauhaus. Alle har de set frem til især 2. og 7. etape som deres store chancer.

 

Morgendagens etape er imidlertid ikke helt så fredsommelig, som den kunne se ud til. Vi har før set, at feltet er blevet splittet både ude ved Abu Dhabis og Dubais kyst, og hvis man drømmer om sidevindskaos, må man sende en tak til vejrguderne. Mandag bliver nemlig ikke blot meget blæsende, vindretningen er også helt rigtig. Den kommer nemlig ude fra vandet, hvor der ikke er læ fra Abu Dhabis giganthuse, og da feltet samtidig i finalen skal køre helt ude på storbyens øer, hvor der før har været kaos, og hvor vinden vil være direkte i siden, er der al mulig grund til at forvente et drama.

 

Starten vil nok ikke være for hektisk, og vi forventer, at et udbrud vil blive etableret stort set fra km 0. Herefter vil Jumbo tage kontrol, men meget hurtigt kan Deceuninck, Katusha, UAE, Lotto og måske også Bora ventes at tage over. Derefter venter en første meget stressende fase frem mod den vendepunktet ude på den første ø, og her vil der være vild positionskamp. Denne gang vil der dog modsat tidligere år være mod- og medvind, så vi forventer ikke splittelser her, heller ikke da man senere igen bevæger sig ind i den beskyttede storbyzone.

 

Derfor vil det nok være relativt roligt, indtil man efter det lange modvindsstykke kort efter sidste spurt drejer ind i sidevinden ude på øerne. Herefter vil den stå i siden hele vejen frem til sidste sving kort inden den røde flamme, og derfor vil der være totalt kaos med vild positionskamp. Det vil knuse alle chancer for udbrud, og det kan bestemt ikke udelukkes, at feltet eksploderer. Formodningen er imidlertid, at der er tale om brede storbyboulevarder med god plads til vifterne, og derfor burde splittelsen ikke blive alt for dramatisk. Det vil imidlertid under alle omstændigheder betyde en meget hektisk og lynhurtig finale, som vil bidrage til, at feltet vil være yderst mærket, når vi når finalen.

 

Vi forventer derfor en spurt i et muligvis reduceret felt efter en ganske hård dag. Selve spurten er let og uden tekniske komplikationer. Vejen er bred, flad og lige, og det er derfor en god finale for de store powersprintere med den højeste topfart, og positionskamp vil ikke være essentiel. Det vil timing i modvinden til gengæld være.

 

Det får os til at pege på Marcel Kittel som vores favorit. Tyskeren havde et rædselsfuldt 2018, men noget kunne tyde på, at historien er ved at gentage sig. Det samme var nemlig tilfældet i 2015, og dengang ansporede det ham blot til at leve som en munk gennem hele vinteren, hvorefter han kom flyvende ud til den efterfølgende sæson. Det samme har været tilfældet denne gang, hvor han allerede i november meddelte, at han havde trykket på reset-knappen og havde en vinter, hvor alt var fokuseret på træning. I debuten på Mallorca lagde han ud med at køre alle midt over, og selvom han akkurat blev slået af Ackermann på målfoto i Almeria, viste store Kittel storform ved at klare Mitcheltons udskilning på stigningerne, ligesom han var hurtigst i spurten.

 

Formen og farten kan altså ikke diskuteres, men det kan hans tog, der var en stor del af forklaringen på problemerne i 2018. Nu har han imidlertid endelig Marco Haller, der missede næsten hele sidste sæson, tilbage, og det vil gøre en meget stor forskel, når han atter har østrigeren og Rick Zabel foran sig. Samtidig er denne ukomplicerede powerspurt perfekt for tyskeren, der her ikke skal kæmpe voldsomt for sin position, men til gengæld kan lade benene og topfarten tale. Problemet kan være sidevinden, for Kittel er ikke den mest holdbare rytter. I vind er han imidlertid ikke dårlig, og med den nuværende form burde han sidde med hjem. Han ligner igen feltets hurtigste mand, og derfor må han være favorit i denne powerspurt.

 

UAE satser stort på hjemmebaneløbet og har derfor krævet, at alle kaptajnerne bortset fra Fabio Aru er til start. Det første mål er at vinde etaper med Fernando Gaviria, der er klar igen efter den sygdom, der slog ham ud i Colombia. I Argentina viste han heldigvis fremragende form, og den synes ikke at være gået tabt i lyset af den store styrke, han viste på dagens holdløb. Her har han måske ikke det bedste tog, men han har i Alexander Kristoff, der her for første gang skal vænne sig til rollen som lead-out man, den måske mest ideelle mand til at føre sig frem i en powerspurt som denne og til at hjælpe sig i sidevinden, som han selv er ganske god til. Farten var måske ikke skræmmende i Argentina, men han vandt trods alt alligevel to etaper, og han er utvivlsomt en af de hurtigste her. Med et stærkt lead-out fra Kristoff efter en hård dag i sidevinden står Gaviria med gode kort på hånden.

 

Elia Viviani var den store sprinterkonge i 2018 og har med to sejre i Australien, herunder særligt i Cadel Evans Great Ocean Road Race, også lagt fra land som lyn og torden i år. Nu har han haft sig en længere pause, ligesom han havde det sidste år, men her kom han alligevel flyvende ind til de arabiske løb. Der er derfor ingen grund til at antage, at evigt stabile Viviani ikke er topklar, og han er kommet til løbet med hele sit forrygende tog bestående af Michael Mørkøv og Fabio Sabatini. I et felt, hvor flere af de bedste tog er fraværende, står Deceuninck med gode chancer for igen at dominere finalen og dermed give Viviani det bedst mulige afsæt til spurten.

 

Belgierne og Viviani elsker naturligvis også sidevind, og der er ikke den store risiko for, at Viviani falder fra undervejs. Faktisk er et hårdt løb ideelt for ham, men til gengæld har vi også ofte set, at hans topfart ikke er på niveau med de allerbedste som Kittel og Gaviria. Det betyder dog ikke, at han ikke kan vinde, selvom powerspurten ikke er til hans fordel, for med et forrygende tog i et hårdt løb har Viviani stadig fået givet nogle af de bedste kort.

 

I sidste års Giro så vi, at Sam Bennett faktisk har en højere topfart end Viviani, og han bekræftede blot sin enorme hurtighed, da han suverænt sejrede på sidste etape i Vuelta a San Juan. Her vist han også, at han er i bedre form, end det ofte har været tilfældet tidligt på sæsonen, og han må komme til Mellemøsten med enorm sult efter en vinter, hvor han i den grad er blevet forbigået af Boras ledelse. Med tanke på hans spurter i 2018 har vi ikke den stor tvivl om, at han faktisk er hurtig nok til at vinde, og selvom han måske ikke er den stærkeste i sidevind, har han grundlæggende kun glæde af, at løbet bliver knaldhårdt. Den store udfordring er hans evige problemer i positionskampen, hvor han ofte har problemer, og her er toget med Erik Baska og Christoph Pfingsten ikke det stærkeste. Derfor kræver det lidt held i positionskampen, men finalen er heldigvis så ukompliceret, at Bennett forhåbentlig kan lade benene tale. Han er i hvert fald hurtig nok til at vinde.

 

Modsat de fire ovennævnte har Caleb Ewan haft en frustrerende start på sæsonen. For første gang kom australieren nemlig ud af den australske sommer uden en officielt UCI-sejr, men det skyldtes nu ikke så meget manglende hurtighed. Faktisk vandt han det indledende gadeløb i suveræn stil, ligesom det kun var en diskvalifikation, der kostede ham sejren på Tour Down Unders 5. etape. I Cadel Evans Great Ocean Road Race, der ellers tidligere har været for hårdt for ham, var han endda også hurtigere end Viviani, og faktisk er der noget, der tyder på, at han efter et skidt 2018 igen nærmer sig fordums hurtighed.

 

Alligevel kan han få det svært i dette løb. Trods en lovende start fejlede det nye tog med Roger Kluge og Adam Blythe nemlig slemt i de australske spurter, og det er tydeligt, at de fortsat har en del at lære. På dem anden side er denne finale så ukompliceret, at det alligevel burde være muligt for Ewan at sætte sig igennem på ren topfart, ikke mindst i en modvindsspurt, der altid tilgodeser den ekstremt aerodynamiske australier. Sidevinden er ikke hans force, men han er blevet langt mere holdbar og har nu næsten glæde af et hårdt løb. Nu skal han blot bekræfte, at han igen er lige så hurtig som i 2017.

 

Sunweb kom i dag godt fra start, og de håber at forsætte tendensen med Max Walscheid. Den store tysker viste allerede tidligt en skræmmende hurtighed, men hans manglende holdbarhed gjorde den næsten ubrugelig. Efter sidste års Vuelta er der imidlertid sket meget med Walscheid, der nu klatrer på et helt ny niveau. Det viste han mod slutningen i Guangxi og bekræftede i sidste uge i Provence, hvor den kuperede rute ellers var var helt umulig for den tunge tysker. Hans topfart kan bringe ham ufatteligt langt, som han viste ved at slå sprintereliten i Münster i oktober, og han har vist både fremragende form i dagens holdløb samt stor power i sidevinden. Positionering har været hans akilleshæl, men er han ikke for træt, er dette en finale, hvor vi endelig kan se tyskeren vise sin enorme hurtighed mod de allerbedste.

 

Den anden tyske sprinterkomet er Phil Bauhaus, der sidste år i netop dette løb viste, at han faktisk har farten til også at slå de allerbedste. Denne helt flade rute burde være guf for tyskeren, der måske ikke helt har Walscheids hurtighed, men til gengæld er begunstiget af en bedre positionering. Starten i Australien viste fin form, og han er her begunstiget af et ret godt tog med erfarne Marcel Sieberg og Heinrich Haussler. De kan ikke dominere finalen, men de kan give Bauhaus et fint udgangspunkt. Som vi så sidste år, kan han med det rette held godt omsætte det til sejr selv i dette felt.

 

Løbets store joker er som altid Jakub Mareczko. I Giroen har han med tre podieplaceringer gang på gang vist, at hans topfart er fantastisk, men en kombination af håbløs positionering og elendig holdbarhed har gjort succesoplevelser i store løb til en sjældenhed. Nu er han kommet til et bedre hold hos CCC, og han fik en god start på 1. etape Down Under, hvor han trods en skidt position alligevel fløj frem til en 3. plads. Farten er således stadig intakt, og dette helt flade sprinterløb med en ukompliceret finale burde endelig give ham chancen for at vise, at han kan slå de hurtigste. Desværre er sidevinden skidt nyt, ligesom han i finalen reelt kun har Patrick Bevin til at køre lead-out. Det er måske for lidt, selv hvis han mod forventning skulle være frisk efter det, der ligner et knaldhårdt løb.

 

Hvor står Mark Cavendish? San Juan viste os, at han fortsat har meget lang vej igen efter sin sygdom, men desværre kostede en punktering ham muligheden for at vise, hvad han kunne på den sidste etape. Nu burde han være kommet endnu længere, og på en flad, let etape burde han være med fremme. Problemet er sidevinden, som han ellers mestrer, men som kan blive for hård for den formsvage brite, der heller ikke i Argentina var i nærheden af fordums hurtighed. Hans erfaring i at læse spurterne kan med støtten fra Reinardt van Rensburg og Bernhard Eisel bringe ham nogen vej, men formentlig kan han ikke vinde en etape, der vil blive ganske krævende.

 

Trek stiller med supertalentet Matteo Moschetti, der har direkte kurs mod at blive den næste italienske topsprinter. Sidste år tog han i hvert fald en stor sejr i Burgos og pressede Demare i Poitou-Charentes, og hans indsats i Provences bjerge, hvor den ellers ikke specielt holdbare italiener var i udbrud på en svær etape, viser, at formen er ganske fremragende. Vi ved, at hans fart er meget lovende, men hvordan klarer han en svær dag i sidevinden? Desværre er hans tog med Will Clarke og Kiel Reijnen heller ikke værd at skrive hjem om, og derfor er det slet ikke sikkert, at han får lejlighed til at vise evnerne.

 

Endelig vil vi pege på Marc Sarreau. Trods et hav af sejre i Frankrig er han aldrig slået til på WorldTouren, men måske står han foran et gennembrud. I hvert fald var han skræmmende overlegen på 3. etape i Besseges, og derfor tyder noget på, at han er klar til at tage næste skridt. Desværre viste det løb også, at han fortsat har problemer i positionskampen, og selvom han har støtte fra Mickael Delage og Anthony Roux, er FDJ ingenlunde det bedste hold i sidevinden. Heldigvis er finalen ukompliceret, og derfor kan man håbe, at han overlever så langt, at han endegyldigt kan bevise, at han nu også er klar til at vise sig på WorldTouren.

 

De øvrige sprintere kan næppe vinde. EF har Dan McLay, der efter sejren i Australien stadig har farten, men er alt for svag i sidevinden og positionskampen, samt Sacha Modolo¸ der mangler farten. Kristoffer Halvorsen har fortsat ikke slået til hos Sky, selvom han vandt i det svagt besatte Herald Sun Tour. Luka Mezgec er for langsom i en flad spurt som denne, og det samme er Samuel Dumoulin. Aleksander Porsev, Andrea Peron og Mehdi Benhamouda klarer næppe sidevinden og er heller ikke hurtige nok.

 

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Elia Viviani

Outsidere: Sam Bennett, Caleb Ewan, Max Walscheid

Jokers: Phil Bauhaus, Jakub Mareczko, Mark Cavendish, Matteo Moschetti, Marc Sarreau

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Phil Bauhaus’ sejr fra 2018, Marcel Kittels sejr fra 2017, Mark Cavendishs sejr fra 2016 og Elia Vivianis sejr fra 2015.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Fuzhou(2.1) 17/11-23/11

World Cup Koksijde(CDM) 24/11

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

CYKELHJELM? BLIV INSPIRERET, FIND FORHANDLER OG MANGE SPAR PENGE