Optakt: 2. etape af UAE Tour

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Da både Dubai og Abu Dhabi Tour blev skabt med det formål at promovere storbyerne som turistdestinationer, er det ikke overraskende, at begge løbs mest markante kendetegn var storbyetaper, der bød på sightseeing rundt til de to storbyers seværdigheder. Naturligvis har disse byetaper overlevet fusionen, og indtil i år har afslutningsetapen også altid været en af disse storbyetaper. Sådan bliver det ikke i år, hvor de to storbyer skal besøges på anden og næstsidste dag, og da man som regel bytter rundt på rækkefølgen fra år til år, er det i 2022 Abu Dhabi, der åbner storbyshowet. Rytterne skal ganske vist en tur ud i ørkenen, men det plejer ikke at spille en rolle. Til gengæld har vi set, at det kan være blæsende, når man til slut kører hen langs kysten, men alt taler for, at sprinterne skal til fadet på en helt klassisk sprinteretape.

I alt skal der tilbagelægges 187,0, der fører feltet fra Al Hudayriat Island til målet ved Abu Dhabi Breakwater, der ligger på en ø ud for den helt flade millionby. Startområdet ligger også midt inde i byen, og herfra kører man kortvarigt mod nordøst ind gennem byzonen, inden man kører mod sydøst og øst hen langs den flade kystvej. Efter at være kommet ud til forstæderne snor man sig herefter mod syd ned gennem selvsamme forstæder i det flade terræn, inden man når ud i ørkenzonen. Her kører man det sidste stykke mod syd ned til det sydligste punkt, hvor den første spurt kommer efter 63,3 km ved Al Wathba Camel Track.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter spurten vender man rundt for at sno sig mod nord og nordøst, men nærmest med det samme rammer man igen Abu Dhabis forstæder og forlader derfor ørkenen. I en af byens østlige forstæder kører man en omgang på en lidt kringlet rundstrækning for siden kortvarigt at køre tilbage mod syd ad samme vej. Kort efter drejer man mod vest og siden nordvest for at køre ind mod byens centrum, idet man undervejs passerer den anden spurt ved den berømte motorsportsbane Yas Marina Circuit efter 133,5 km.

Efter spurten rammer man en helt lige vej, der fører mod nordvest ud på en tange og over flere broer mellem øerne ud for byens kyst, indtil man når ud til Saadiyat Island. Her drejer man mod sydvest for at køre hen langs vandet, inden man skal over en bro, der leder tilbage til fastlandet. Her kører man mod sydvest parallelt langs kystvejen, indtil man gennem fire hurtige sving rammer kystvejen, der følges mod sydvest. Til slut drejer man skarpt til højre med 1200 m igen og følger derefter en svagt bugtende vej over en bro, der leder ud til målet på en lille ø ud for Abu Dhabi.

Den helt flade etape byder på i alt bare 318 højdemeter.

Finalen blev første gang benyttet i Abu Dhabi Tour i 2016, hvor Mark Cavendish spurtsejrede foran Elia Viviani og Andrea Guardini, inden Marcel Kittel i 2017 sejrede foran Caleb Ewan og Cavendish. I 2018 lykkedes det overraskende Phil Bauhaus at krydse stregen først foran Kittel og Pascal Ackermann, og i 2019 fuldendte Fernando Gaviria et eminent lead-out fra Alexander Kristoff ved at sikre sig sejren foran Viviani og Ewan. I 2020 var etapen planlagt til sidstedagen, men måtte aflyses efter et coronaudbrud, inden den sidste år vendte tilbage på pladsen som løbets finale, og her var det Caleb Ewan, der fik revanche efter sine første to nederlag til Sam Bennett, som han henviste til 2. pladsen foran Bauhaus.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Vejret

Efter dagens meget stille åbning på løbet bliver der mere knald på ørkenvinden mandag. Ude ved kysten er det betydeligt køligere end i ørkenen, og derfor vil temperaturen nå mere behagelige 24 grader på en igen helt skyfri dag. Det vil være meget blæsende med en frisk til hård vind (25-30 km/t) fra nordvest. Det giver primært sidemed- og medvind ud til første spurt, hvorefter der er et kort sidevindsstykke. Herfra får man mod- og sidemodvind hele vejen ud til kysten, hvor man får sidevind over de sidste ca. 20 km, indtil man får sidemodvind over de sidste 1200 m.

Analyse af 1. etape

Her finder du min analyse med de vigtigste konklusioner fra søndagens store massespurt.

Favoritterne

Er man sprinter, er det gode ved UAE Tour, at der næsten altid kommer en chance. Det er nok meget heldigt efter en dag, der utvivlsomt har efterladt flere skuffelser end jubelruser, og det skal da også gå meget galt, hvis ikke der med det samme inviteres til revanchefest. Hvis der er noget, der kendetegner løb i Mellemøsten, er det nemlig disse flade sightseeingetaper i storbyerne, hvor UAE Tour altså hvert eneste år besøger både Abu Dhabi og Dubai.

De plejer ikke at byde på dramatik, og vi har aldrig oplevet, at de ikke er blevet afgjort i massespurter. Jeg kan dog huske, at netop Abu Dhabi-etapen faktisk kortvarigt gav splittelse, da de ramte kysten - det var vist i den sidste udgave af Abu Dhabi Tour i 2018 - og det gav et hektisk cykelløb. Alligevel blev det hele samlet til den obligatoriske spurt i en finale, vi nu kender til hudløshed.

Kan vi få den splittelse igen? Efter dagens vindstille langgaber bliver det i hvert fald meget blæsende, og da vinden kommer fra nordvest, har den også den helt rigtige retning at kunne skabe samme splittelse som dengang. Det er dog ikke første gang, at vi har haft både stærk vind og samme retning, og vi har aldrig set samme splittelse igen. I byen er der ganske enkelt for meget læ, og da det i sin tid splittede, blev det da også samlet igen.

Den kraftige vind betyder dog, at det bør blive en anderledes hektisk affære end dagens meget rolige søndagstur. Det vil det næppe være fra start, hvor alle ved, at det er udsigt til en spurt. Derfor vil vi formentlig se samme mønster igen, hvor Gazprom, Bardiani og måske Lotto angriber med det samme, og herefter vil der formentlig være roligt, når de bevæger sig ud i ørkenen i medvind. Alpecin kan denne gang ikke undslå sig at arbejde, og de vil måske skulle gøre det første job alene, men de kan utvivlsomt regne med hjælp fra BikeExchange, Quick-Step og sikkert også Bora og FDJ, hvis det skulle blive nødvendigt.

Den hektiske del vil formentlig starte efter første spurt. Her venter et sidevindsstykke ude i ørkenen, og med den kraftige vind, tror jeg, at den vil splitte op, hvor ikke der er lidt for meget byzone. Det kan sagtens blive ganske dramatisk med både styrt og splittelser, men jeg tvivler på, at det vil holde hele vejen. Der vil nemlig efterfølgende være et meget langt modvindsstykke ind gennem byen, og den slags plejer at betyde regruppering. Så vidt jeg kan se, vil der stadig være mere end 60 km til mål, når de rammer modvinden, og selvom vi i Provence så, at det godt kan lade sig gøre at bevare tidlige splittelser hele vejen, selv når vinden skifter, tror jeg, at det bliver samlet igen.

Sker det, vil etapen helt sikkert gå helt i stå i modvinden, men så vil den tage fat igen, når vi rammer kysten. Her vil de sidste 20 km helt sikkert blive enormt hektiske med masser af positionskamp, men som sagt siger erfaringen, at splittelser er meget svære at skabe. Det vil stride mod det, vi har set tidligere, hvis det vil splittes, og jeg tror mere, at det bliver 20 km med masser af stress og måske også styrt - og altså noget helt andet end dagens spurt, der først blev hektisk inden for de sidste 5 km. Alt sammen vil det også sikre, at udbruddet ikke har en chance.

Min konklusion er, at jeg tror på en fuld massespurt. Jeg tør ikke helt udelukke, at tidlig splittelse i ørkenen kan føre til det vilde forfølgelsesløb, vi havde på 1. etape sidste år, men det vil formentlig kræve, at Ineos har fået sat Tadej Pogacar til vægs, og det bliver svært, når man ser, hvor godt han klarede vinden sidste år og denne gang har sidevindsstærke Pascal Ackermann og Mikkel Bjerg til rådighed. Jeg tør heller ikke helt udelukke en splittelse ved kysten, men mit bedste gæt er en fuld massespurt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Spurten er en anelse mere kompliceret end i dag. Denne gang går opløbsstrækning fra at være 60,6 til nu blot at være 1,2 km lang. Det er dog stadig en god længde, og selvom det vil være vigtigt at sidde fornuftigt i svinget, er der tid og plads til at komme frem på de brede veje. Et tog betyder mere, end det gjorde i dag, men det er bestemt ikke altafgørende. Endnu vigtigere bliver det at time det rigtigt, for med 1200 m med hård modvind på vej ud over vandet, kan man næsten kun åbne sin spurt for tidligt.

Efter dagens spurt må jeg pege på Dylan Groenewegen. Som det fremgår af analysen ovenfor, viste hollænderen i dag, at han måske stadig kan hævde at være verdens hurtigste, selvom han aldrig fik mulighed for at bevise det sidste år. I hvert fald så han ud til at være betydeligt hurtigere end både Philipsen og Bennett, og når man ved, hvor skræmmende overlegen han var i begyndelsen af 2020, taler meget for, at han er den klart hurtigste i dette felt.

Desværre bekræftede også hans svage positioneringsevne, der igen kostede ham hjulet på sit hold, men han kan glæde sig over, at de faktisk kom godt frem og havde sat ham godt op, hvis han havde holdt sig til. Det var ellers bekymrende med så urutineret en gruppe, men det giver håb for i morgen. Heldigvis er finalen også så ukompliceret, at han har en god chance for at kunne spurte uhindret, selvom han blev lukket inde i dag, og lige nu ser det ud til, at han skal sidde ret langt tilbage, hvis ikke han skal vinde. I den sammenhæng er modvind ikke ideelt, da det lægger begrænsninger på, hvor tidligt han kan åbne, men efter dagens spurt ser han så hurtig ud, at han bør vinde, hvis ikke han lukkes inde.

Dernæst peger jeg på Sam Bennett. Som jeg skriver i analysen ovenfor, begik Bora formentlig en kæmpe fejl ved at skyde så sent frem, at Danny van Poppel skulle køre en regulær spurt, der sendte Bennett i mælkesyrebad allerede inden selve spurten, som derfor blev alt for firkantet. Under de betingelser er det svært at vinde, men han kan glæde sig over, at vi fik det samme at se, som vi så i Saudi Tour, nemlig at Van Poppel kan blive en fremragende lead-out man.

Denne gang vil de forhåbentlig sætte sig frem i tide, og så tror jeg på, at Ryan Mullen, Shane Archbold og ikke mindst Van Poppel vil aflevere ham fra spids, som de også gjorde i dag. Lægger man dertil, at Bennett altid er rusten på sin første løbsdag efter en pause - og denne gang har den varet ufatteligt længe - plejer vi at kunne regne med, at han bliver markant bedre på dag 2 og 3. Den effekt vil næppe være mindre efter så lang en pause, og skal han ikke starte sin spurt i syregæld, vil jeg tro, at han har sin gamle og meget høje fart intakt. I dag forsvarede han sig i hvert fald godt, når man betænker, hvor lang hans spurt endte med at blive.

Jeg er lidt i tvivl om, hvem jeg skal have som nr. 3, men jeg prøver med Mark Cavendish. Som nævnt i analysen kom han aldrig til at spurte i dag, og derfor fik vi aldrig et indblik i hans fart. Den så imidlertid skræmmende ud på 2. etape af Tour of Oman, og der er derfor grund til at tro, at den rækker langt også i dette meget skrappere felt. En modvindsspurt er også altid en gave for aerodynamiske Cavendish, og vi fik også i dag at se, at Michael Mørkøv trods det knap så prangende tog kunne føre ham godt frem. Desværre tabte han danskerens hjul, og med det hold, de har samlet her, skal vi nok ikke regne med, at han sættes bedst op, men Mørkøvs klasse vil ofte sikre, at han sidder fornuftigt. Efter det, jeg så i Oman, er det bestemt ikke umuligt, at han herfra kan gøre det færdigt, særligt da i en modvindsspurt.

Selvfølgelig kan det også blive Jasper Philipsen igen. Jeg bruger en hel analyse ovenfor til at forklare, hvordan hans topfart stille og roligt har nærmest sig de bedstes, og nu er han der formentlig. Forholdene var dog også specielle, da spurten ikke gik perfekt for hans tre hovedrivaler, og derfor vandt han i høj grad, fordi han stadig er en konge af positionering. Det vil han imidlertid også være i morgen, og blandt de fire favoritter er han den eneste, man næsten med sikkerhed kan vente at se i en perfekt og uforstyrret spurt. Som vi så i dag, er han så hurtig, at de andre ikke kan tillade sig at fejle det mindste, selv hvis de stadig skulle have den fartmæssige overhånd, de havde sidste år - og som de ikke nødvendigvis har længere.

Dernæst må jeg pege på Elia Viviani. Som jeg skriver i analysen, beviste han i dag, at han siden efteråret har nærmet sig fordums styrke, og i dag viste han atter, at hans fart ikke er alt for langt fra de bedstes. Han kan stadig ikke måle sig med de fire ovennævnte - heller ikke selvom han gik forbi Bennett i dennes syrebad - men han ser betydeligt hurtigere ud, end han gjorde i 2020 og det meste af 2021. Hans svage hold er et problem, men igen i dag sad han perfekt på hjul af den sprinter, der blev afleveret fra front, nemlig Bennett. Igen i morgen vil han formentlig sidde ganske fremragende, og i en modvindsspurt kan de hurtigere folk altid kikse deres timing så meget, at snu Viviani kan gå forbi.

Jeg rangerer også stadig Olav Kooij højt, men det er ikke på baggrund af det, vi så i dag. Her betalte han nemlig som frygtet prisen for et tog, der med Jos van Emden og Timo Roosen langt fra er det stærkeste. Alligevel sad han faktisk godt bag Cavendish, og han bekræftede dermed, at han er ganske god på egen hånd, men alligevel blev han lukket inde og helt elimineret. Han så dog ud til at komme med god fart til sidst, og med den enorme fart, han har vist fra en meget ung alder og et lovende efterår, er han formentlig ikke langt fra at matche de bedste. Hans hold betyder, at han skal have lidt held, men da han ikke er ueffen i positionskampen, kan man håbe, at vi i morgen får chancen for at se, hvor hurtig han egentlig er.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Af analysen fremgår det, at FDJs supertog måske ikke længere er så suverænt. I hvert fald fejlede de igen og igen i 2021, og i dag var de intetsteds at finde. Arnaud Demare sad derfor alt for dårligt, og da han ikke er positioneringsstærk, er det bekymrende inden i morgen. Jeg vælger dog at lade tvivlen komme supertoget til gode. Det er suverænt feltets mest etablerede og rutinerede tog, og de kørte også af og til gode lead-outs sidste år. Demare har fartmæssigt aldrig kunnet matche de bedste, men han er kommet langt med sit hold. I dag så han ud til at spurte ganske fornuftigt, og med et godt lead-out kommer han langt, selvom han næppe vinder.

I dag kørte DSM for Alberto Dainese, men som det gik i Saudi Tour, fungerede toget slet ikke. I morgen er det uklart, om de kører for Cees Bol eller Dainese, og da jeg regner med, at de begge skal have en chance, siger logikken vel, at det er Bols tur. Omvendt har Bol ikke kørt løb i år, og der er derfor en logik i at spurte med Dainese på de første to etaper og give Bol chancen, når han har fundet rytmen. Skal de vinde, skal de formentlig satse på italieneren, der i hvert fald i 2021 var den klart hurtigste af de to og sluttede sæsonen suverænt af. Jeg tror stadig, at hans fart fører langt, men grundet det dårligt fungerende tog ender han med stor sandsynlighed uden for top 10. Hvis til gengæld det på papiret ganske kraftfulde hold med Niklas Märkl, Joris Nieuwenhuis og Bol rammer rigtigt, kan det blive rigtigt godt. Kører de for Bol, har jeg svært ved at tro på det helt store. Så skal han i hvert fald have genfundet den fart, han manglede sidste år.

Som omtalt i analysen var i dag endnu en lussing til Pascal Ackermann, der nok engang måtte sande, at hans fart synes helt forsvundet. I det mindste kan han glæde sig over, at Maximiliano Richeze bekræftede det comeback, vi så i Oman, og med sin egen gode positioneringsevne har han en god sandsynlighed for at sidde lige så perfekt, som han gjorde i dag. Problemet er bare, at han i dag kun gled baglæns, da det blev hans tur, og med tanke på det, vi så i 2021, skal der nok mere end en god position til for at vinde.

Jeg blev faktisk glad for at se Max Kanter i dag. Jeg synes nemlig, at han så ganske hurtig ud. Det var rart at få bekræftet efter et 2021, hvor hans ringe positionering betød, at han nærmest aldrig spurtede, men i dag lignede han en mand, der kan blande sig i dette felt. Det er klart, at hans hold er blandt de svageste, og det er problematisk for en mand, der selv kæmper med sin positionering, men med det rette held i positionskampen synes han at komme et stykke.

Som nævnt i analysen var dagens positive overraskelse Emils Liepins, der altså er Treks sprinter i stedet for Marc Brustenga. Vi vidste godt, at han var ganske hurtig, inden han blev lead-out man, og lidt af den fart er åbenlyst bevaret. Han klarede også positionskampen ganske fint, selvom han kun har Brustenga som støtte. Det er klart, at holdet er for svagt og han selv for langsom til at vinde, men dagens resultat vidner om, at han har potentiale.

For Marijn van den Berg gik det som frygtet. Et svagt EF-hold kunne slet ikke få ham frem i tide, og han kom aldrig til at spurte. Hans fart virkede dog heller ikke så overbevisende, som hans U23-tid indikerer, og min entusiasme er i første omgang dæmpet lidt. Man skal dog ikke afskrive ham alene baseret på denne spurt, når man betænker, hvor stærk en historik han har fra sidste år, hvor hans positionering også syntes god. Med det svage hold er det svært at se ham vinde, men han burde kunne komme længere, end han gjorde i dag.

Det var også ærgerligt at se Rudy Barbier i dag. Allerede sidste år så det ud til, at han havde tabt tidligere tiders fart, og det blev kun bekræftet i dag. Toget, der var hæmmet af Rick Zabels styrt, fik ellers bragt ham fornuftigt frem, men farten syntes at mangle. Zabel er heldigvis ok, og toget med Alex Dowsett, Daryl Impey og tyskeren er helt klart et af de bedste. Barbier bør derfor ende fornuftigt, men farten synes ikke at række til et absolut topresultat.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige sprintere. Marc Sarreau måtte igen i dag sande, at hans positionering halter, og da holdet er svagt, og topfarten synes en skygge af sig selv, er det svært at se den helt store genfødsel. Matteo Malucelli har formentlig en fornuftig fart, men den rækker ikke hele vejen, når holdet er svagt, og heller ikke Tom Devriendt er med støtte fra kun Julius Johansen hurtig nok. I dag sad Jonathan Milan endelig godt, men han manglede helt åbenlyst masser af fart, og Sacha Modolo har virket så skidt fra sæsonstart, at han med så svagt et hold næppe blæser forbi alle andre. Det gør Michael Schwarzmann og Yevgeniy Gidich , der begge mangler fart, næppe heller.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Mark Cavendish

Outsidere: Jasper Philipsen, Elia Viviani, Olav Kooij, Arnaud Demare, Alberto Dainese

Jokers: Pascal Ackermann, Max Kanter, Cees Bol, Emils Liepins, Marijn van den Berg, Rudy Barbier

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Caleb Ewans sejr fra 2021, Fernando Gavirias sejr fra 2019, Phil Bauhaus’ sejr fra 2018, Marcel Kittels sejr fra 2017 og Mark Cavendishs sejr fra 2016.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK