Optakt: 2. etape af UAE Tour

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Tidskørsler i løb uden for Europa har sjældent været noget populært koncept, da det stiller store logistiske krav og kræver ekstra udgifter at transportere specialudstyr ud af sportens hovedkontinent. Mange har løst udfordringen ved at stille krav om brug af landevejscykler, som vi blandt andet har set det i Qatar og Argentina, men RCS er ikke bange for at udfordre holdenes logistik. Siden deres løb som Abu Dhabi Tour kom på WorldTour-kalenderen i 2018, har der nemlig været en tidskørsel i fire af de fem udgaver, først som en enkeltstart i 2018, siden som et holdløb i 2019 og senest som enkeltstarter i 2021 og 2022, og i en tid, hvor holdløb ellers er en uddøende race, er det i 2023 den kollektive tempodisciplin, der tvinger rytterne til at tage specialcyklerne med ud i ørkenen. På andendagen venter således en rigtig nøgleetape, når en flad og teknisk ukompliceret rute over 17,3 km på årets første holdløb vil tillade de stærkeste mandskaber at give deres klassementsryttere et godt udgangspunkt inden de to bjergetaper senere på ugen.

I alt skal der tilbagelægges 17,3 km med start og mål i Khalifa Port, der er en lille havneby ved den arabiske kyst midt imellem storbyerne Abu Dhabi og Dubai, og der køres bare frem og tilbage ad lige og flade veje på et havneareal, der ligger midt ude i vandet. Fra starten kører man et kort stykke mod syd, inden man drejer mod vest. Efter godt en kilometer skal man igennem en rundkørsel, hvorefter det går mod nordvest, inden endnu en rundkørsel efter 3,0 km leder rytterne mod nordøst ind på en lang, lige og flad vej, der går helt ud til spidsen af arealet, hvor mellemtiden tages efter 6,8 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

I forbindelse med mellemtiden foretager man en U-vending, og nu går det tilbage ad samme vej. Således kører man først mod sydvest, inden man efter 10,8 km skal igennem den første af de to rundkørsler, hvorefter det går mod sydøst frem til den anden af disse, der passeres små to kilometer senere. Man kører nu mod øst, men man drejer ikke ind til mål. I stedet fortsætter man mod øst forbi målområdet frem til en sidste U-vending, der tages efter 15,4 km. Herfra går det tilbage mod vest ad samme vej til målområdet, hvor man med 300 m igen drejer mod nord for at køre frem til stregen.

Den pandekageflade etape byder på i alt 5 højdemeter.

Khalifa Port har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Senere på ugen bliver det meget varmt og stille, men ugen er ikke begyndt på smukkeste vis. Også tirsdagen bliver primært skyet med kun lidt sol, men det vil være lidt varmere med en temperatur på 24 grader. Det vil stadig være halvblæsende, men slet ikke som mandag. Således vil der være en jævn til frisk vind (20 km/t) fra vestnordvest, og den vil være helt konstant gennem etapen. Det giver først primært sidemodvind, dernæst sidemedvind ud til mellemtiden. Herefter vil der igen være sidemodvind, inden der venter endnu et sidemed- og medvindsstykke. Slutteligt får man direkte modvind frem til sidste sving og sidevind over de sidste 300 m.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Favoritterne

Modvinden på dagens etape så ud til at sikre, at vi ikke ville få sidevindsdrama i årets løb, men sådan gik det ikke. Et løb, der lignede et opgør mellem Remco Evenepoel og det stærke UAE-mandskab, an nu meget vel have fået en tidlig afgørelse. Som jeg skrev i gårsdagens optakt, så UAE meget sårbare ud i sidevinden, og det, der formentlig kunne skabe et sidevindsdrama på den blæsende åbningsetape, ville være et kiks fra hjemmebaneholdet i vinden. Ellers ville modvinden formentlig føre til, at vi igen fik samling. Det var da også undervejs ved at ske, men til sidst lykkedes det alligevel at udnytte de lokale heltes åbenlyse svaghed i de blæsende betingelser, som må have været en bekymring allerede, da truppen blev udtaget. Det var i hvert fald ikke raketvidenskab at se, at de kunne få problemer, hvis vinden rasede.

Nu er kampen om den samlede sejr formentlig kørt ned til et opgør mellem Remco Evenepoel, Pello Bilbao og Luke Plapp. Det virker bestemt ikke umuligt, at de lokale helte, der måske nu igen overvejer, om det var så klogt at give Tadej Pogacar fri til deres hjemlige Tour de France, kan ende på podiet, men den samlede sejr ligner en umulighed, når de er oppe mod en velkørende Evenepoel. Heldigvis for seerne kan vi nu regne med, at de med deres suveræne bjerghold kommer blæsende med alt, hvad de har, allerede fra Jebel Jais på onsdag.

Forinden får de en første chance for at tage lidt revanche. Det sker på holdløbet i morgen, der egentlig burde have været det første klassementsslag. Det føles efterhånden eksotisk at skrive holdløbsoptakter, for de er i den grad en uddøende race. Tidligere var de ellers ret almindelige. Engang var de jo et helt fast element i Touren, men siden Christian Prudhomme tog over som løbsdirektør er de nu en sjælden ”gæst”, som inviteres inden for ca. hvert tredje år. Anderledes har det været med Giroen og Vueltaen, der inden for de senest 20 år meget ofte er startet med et holdløb. Den tradition har Giroen imidlertid droppet totalt, og Vueltaen er begyndt at variere så meget, at vi i de seneste fem udgaver kun har haft to holdløb, nemlig i 2019 og 2021. I ugelange etapeløb har de altid været meget sjældnere, og nu har Tirreno, der ellers i mange år altid åbnede med et holdløb, også droppet det. Vi havde en undtagelse i Tour of Britain sidste år, hvor der var det hidtil eneste større holdløb efter coronanedlukningen, men disciplinen er virkelig bleven en sjælden ting, da den som bekendt heller ikke har været på VM-programmet siden 2018.

I år får den en renæssance med hele tre WorldTour-holdløb. Det største følger i Vueltaen, men forinden bliver der en mulighed for at varme op her i UAE Tour og i Paris-Nice, hvor der dog køres med særlige regler. Det vil også betyde, at rytterne får lidt mere rutine. Ligesom vi stakkels optaktsskribenter, der pludselig skal til at foretage nogle analyser, vi ikke har foretaget i lang tid, må også pedalheltene være temmelig uskarpe. For mange vil morgendagens være det allerførste holdløb som professionelle, og selvom mange har prøvet det i U23-tiden, da særligt Tour de l’Avenir har det som et relativt fast element, og mange mindre løb også dyrker det, vil det være en temmelig ny og uvant oplevelse for en stor del af holdene. De er nu også så sjældne, at det næppe er noget, der arbejdes meget med i løbet af sæsonen.

Som hjælp til analysen er ruten heldigvis meget enkel. Arrangørerne synes at gøre en dyd ud af, at deres tidskørsler skal være lækkerbiskner for wattmonstrene, og de designer altid helt enkle og pandekageflade ruter i en havneby. Sådan er det også denne gang, hvor kreativiteten nok engang har været begrænset. Terrænet er fladere end en pandekage, og der er blot to sving, fire rundkørsler og to U-vendinger til at bryde monotonien lidt. Det efterlader ikke meget hokuspokus på en rute, der minder om den, vi har kendt fra de seneste års tidskørsker, og derfor har der været al mulig grund til for holdene at udtage de største wattmonstre, der på de lange, lige veje skal gøre deres bedste for, at holdets spinkle klatrere får det bedst mulige udgangspunkt inden bjergene.

Vi ved også lidt om de forskelle, vi kan forvente, for etapen minder utroligt meget om holdløbet i 2019. Forskellene vil formentlig være mindre end på enkeltstarterne. Naturligvis er distancen længere, end den har været på de individuelle etaper, men korte, flade holdløb skaber sjældent dramatiske forskelle. Da løbet i 2019 åbnede med en tilsvarende etape over 16 km, vandt Jumbo med 7 sekunder ned til Sunweb og 9 sekunder ned til Bahrain, mens top 5 var inden for 20 sekunder og top 11 inden for 30 sekunder. Til sammenligning var der 36 ryttere inden for 30 sekunder af Tom Dumoulin, der på sidste års enkeltstart var bedste klassementsrytter. Tidstabene for mange klatrere er altså større på en enkeltstart end på et holdløb.

På denne rute er det vel særligt to elementer, der bliver afgørende. Det er altafgørende at have de motorer, der kan drive holdet frem. Ikke mindst Rohan Dennis har været en ganske sublim holdløbsrytter, og han har været drivkraften bag, at BMC i en periode var næsten umulige at slå. Han mestrede nemlig også den anden vigtige kunst, nemlig at have blik for holdet. Vi har tidligere set, at Tony Martin slet og ret har kørt sit hold i stumper og stykker, og det må man naturligvis aldrig gøre. Senere lærte han kunsten, men det vidner om, at det ikke blot er nok at have stærke folk. Man skal også have blik for hinanden.

Det fører til det sidste vigtige element, nemlig homogeniteten. Det er en stor fordel at have et ensartet hold, hvor alle kan bidrage, og hvor der ikke er for mange små klatrere, der blot sidder på hjul. Det er klart, at man sagtens kan leve med, at en eller to mand har mindre at bidrage med, men ansvaret kan hurtigt ligge på for få. I UAE Tour har holdene generelt en ret speciel sammensætning, fordi de er spækket med sprintere, lead-out-folk og stærke ryttere, og på dem har man så påklistret et par klatrere, der ofte bare skal hænge på. Generelt er det slet ikke dumt at have sprintertyper, for selvom de måske ikke er de bedste temporyttere, er de faktisk ofte ret gode til denne slags korte, flade holdløb, hvor de har god power. Ikke helt ulogisk synes de mere egnede til denne lidt mere stop-go-agtige kørsel, som man finder i den kollektive, men ikke i den individuelle disciplin.

Holdløb har ofte relativt klare favoritter, men netop fordi dette først og fremmest er et sprinterløb, er der flere sprintere end specialister. Det giver et ret mudret hierarki, og umiddelbart fremstår det som et meget åbent holdløb. Umiddelbart ser jeg tre sandsynlige vindere, nemlig Soudal, UAE og Ineos, men i dette felt ser jeg bestemt ikke en overraskelse som en umulighed.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Blandt de tre favoritter vælger jeg at pege på Soudal-Quick Step. Det skyldes ikke mindst, at de er det eneste hold med en supermotor. Remco Evenepoel er nemlig den eneste af verdens førende specialister, der er at finde i feltet, og baseret på det, vi så i dag, var det ikke uden grund, at hans træner inden løbet hævdede, at han nu er formstærk nok til at køre med om sejrene. Det er en lille bekymring, at hans klejne statur gør, at man for pokkers lidt læ bag ham, og han skal passe på med ikke at køre sit hold sønder og sammen, men den kunst mestrede han heldigvis fint i Vueltaen. Intet hold kommer i nærheden af at have en motor som ham, og det er ganske afgørende.

Resten af holdet er også solidt. Josef Cerny er specialist, og Mauro Schmid har også udviklet nogle fornemme tempoevner. Han har endda også erfaring fra holdløbet på banen, og derudover har holdet to af de sprintertyper, nemlig Bert van Lerberghe og Tim Merlier, der kan bidrage med en del power. Selv holdets to bjerghjælpere, den formstærke Louis Vervaeke og Pieter Serry, kører faktisk hæderlige enkeltstarter, og vi ved, at materiellet er i to. Jeg kan være lidt bekymret for, om ruten er for flad til et hold, der er bedre i kuperet terræn og kun har én fladbanespecialist, men kombinationen af en stor motor, to yderligere specialister og ingen svage led får mig til at tro, at holdet også vinder den anden etape. Så håber jeg bare, at de ikke skuffer mig, som de gjorde i Vueltaen, hvor jeg også havde dem som favoritter.

Jeg tror, at den værste rival er INEOS Grenadiers. Næst efter Soudal er det dem, der har den største motor, for Luke Plapp lignede i dag, der har glemt alt om den ringe form, han havde i januar. I dag virkede han slet og ret flyvende, og han er omgivet af et både stærkt og homogent hold. De har endnu en specialist i juniorverdensmesteren Joshua Tarling, der med 2. pladsen i Besseges viste, at han fra første fløjt kan begå på allerhøjeste niveau, og derudover har de formstærke Ben Tulett, der nok ikke er fan af ruten, men har vist sig som en uventet god temporytter.

Dertil skal lægges de tre sprintere Elia Viviani, Ben Swift og Kim Heiduk, hvoraf Viviani har kørt holdløb på banen, og han og Heiduk bør have en del at bidrage med. Cameron Wurf er sammen med Swift det svage led, men som triatlet er førstnævnte ikke nogen dårlig temporytter. Jeg havde lidt bekymring for Vivianis form efter den nylige sygdom, men i dag var han med på første vifte, da den splittede første gang, og i det hele taget imponeret Ineos med deres kørsel (men ikke med deres hovedløse taktik). Endelig indikerede Algarve, at de har taget et ekstra skridt på materiellet, og de har derfor det hele: materiel, motor, form og homogenitet. Det kan sagtens give en sejr.

Den tredje oplagte kandidat er UAE Team Emirates, der skal rejse sig efter dagens syngende lussing. Også de har en del specialister. De har Mikkel Bjerg og Brandon McNulty som de store motorer på denne fladbanerute, men de har jo også Jay Vine, der efter starten i januar vel skal til at regnes som en form for specialist, selvom man kan tvivle lidt på hans kærlighed til denne rute. Det kan man også for Adam Yates, der jo sidste år fandt helt nye tempoevner, både her og i Paris-Nice, og selvom han i går sagde, at han bare skulle sidde på hjul, kørte han altså i top 10 på fladbaneenkeltstarten sidste år. Marc Soler har også altid kørt gode enkeltstarter, dog på kuperede ruter, og selvom det er længe siden, er Vegard Stake Laengen faktisk engang gået på podiet i en ganske vist regnvejrsmartret Giro-enkeltstart. Endelig kan Sebastian Molano som sprinter bidrage med sin power.

Det er altså et homogent hold uden svage led, men jeg har en bekymring. Med Pogacar som den store undtagelse skuffede de stort på enkeltstarterne sidste år, særligt Joao Almeida, der gentog det i Algarve i går, og McNulty. Noget tyder på, at der er noget materiel at arbejde med, og det gør mig bekymret. Derudover frygter jeg, at denne rute er lidt for flad, når stort set hele holdet primært excellerer i bjergene. De mangler lidt af den fladbanepower, Soudal og Ineos har, og derfor ender de ”kun” som nr. 3 på min liste.

Materiellet er også min bekymring for Bahrain-Merida, der jo efter hele Rohan Dennis-sagaen er blevet notorisk kendt for problemer på det område. De har dog - blandt andet med samarbejdet med Martin Toft Madsen - investeret stort i at forbedre sig, og selvom resultaterne vel udeblev i 2022, kan man håbe, at det nu går fremad. Holdet var det mest imponerende i dag, hvor de konstant sad i overtal, og det vidner både om form og fladbanepower. De har kun én rigtig specialist i Johan Price-Pejtersen, der vil elske denne rute, men Nikias Arndt har jo også altid været en solid temporytter. Pello Bilbao er en af de ryttere, der har tabt sine tempoevner efter skiftet til holdet, men nogen dårlig temporytter er han ikke, og Fran Miholjevic har på U23-scenen været en hæderlig temporytter. Dertil skal så lægges sprinterne Matevz Govekar og Phil Bauhaus, der begge kørte så stærkt i dag, samt Wout Poels, der ikke vil elske ruten, men tidligere var en god temporytter. Der er power og homogenitet, og de har i Price-Pejtersen motoren. Trods holdets begrænsede historik bør det føre til et godt resultat.

Jeg er meget spændt på Team DSM, der kan blive den store overraskelse. I går var det ret bemærkelsesværdigt, at de overpræsterede markant i Algarve, og det indikerer, at de kunne blive det hold, Astana var i 2021, og BikeExchange var i 2022, nemlig det hold, der forbedrer sig markant i disciplinen. De er jo også tidligere verdensmestre og har altid elsket disciplinen, og selvom de er til start uden en topspecialist, ser det lovende ud. Andreas Leknessund er den store motor, og selvom han ikke er blevet den ventede temporytter, er han stadig brølstærk. Holdet har også tre sprintertyper med banebaggrund, nemlig Sam Welsford, Alex Edmondson og Frederik Rodenberg, og dertil skal lægges sprintertyperne Tobias Lund, der imponerede igen i dag, og Niklas Märkl. Det giver masser af power til denne rute, ligesom der er en vis erfaring fra banen, og så lever de nok med, at de skal slæbe rundt på Harm Vanhoucke. Han er nemlig det eneste, der umiddelbart virker svagt ved denne spændende trup.

Et hold med en vis erfaring i disciplinen er Team Jayco AlUla, der tidligere elskede den og har vundet ganske mange holdløb gennem tiden. En af de mest markante i deres tid har været Michael Hepburn, der også har banebaggrund og har stor erfaring i at køre og vinde holdløb. Han er til gengæld også den eneste specialist, men alle mand på holdet har power. Det gælder særligt for Elmar Reinders, der ikke er en ringe temporytter, og Callum Scotson kørte jo også gode enkeltstarter som ung. Resten af holdet udgøres stort set af sprintertyper, og vi har set, at Luka Mezgec er en glimrende holdløbsrytter på ruter som denne. Måske er Dylan Groenewegen og Blake Quick ikke prototypen på holdløbsstærke sprintere, men Quick har lidt baneerfaring fra Australien. Jan Maas er ikke nogen stor temporytter, men heller ikke typen, man sætter på hjul, og det giver faktisk et ganske homogent hold under ledelsen af den erfarne Hepburn og med et materiel, der sidste år bragt dem helt op i tempoeliten.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Vi kan vel også tillade os at have forventninger til BORA-hansgrohe, for det er til denne rute ikke dumt at komme med et sprintertog. Sam Bennett og Danny van Poppel er ikke temporytter, men de har deres power, og de ledsages af Shane Archbold, der kommer fra banen, og Ryan Mullen, der jo engang var specialist og vil elske denne fladbanerute. Patrick Gamper er også en stor og stærk fyr, men de har to svagheder. De mangler den store motor, som den ovennævnte hold har, og de har to ryttere, nemlig Emanuel Buchmann og Ben Zwiehoff, der formentlig ender med at sidde på hjul. Fem mand er for lidt til at være med helt fremme, men der er grund til at tro, at de gør det ganske fint, også fordi deres materiel er i top.

Et andet hold, der drager fordel af at komme med et sprinterhold, er Groupama-FDJ. De er måske renset for specialister, men de har en tidligere en af slagsen i form af Ignatas Konovalovas. Han ledsages af Arnaud Demare, der på denne slags ruter altid har kørt flotte enkeltstarter, og derudover kører Clement Davy pæne enkeltstarter. De ledsages af sprinterne Laurence Pithie og Bram Welten, der har noget power, og de eneste svage led er vel Michael Storer, der faktisk har vundet medalje til junior-VM, men slet ikke har kørt stærkt siden dengang og vil hade denne rute, samt Reuben Thompson. Selvfølgelig er det en ulempe, at Demare har været syg og ikke er på toppen, mens hans præstation i dag var jo ikke helt ringe. De har noget homogenitet og noget power, og deres materiel er med god hjælp fra Stefan Küngs store arbejde glimrende. Det bør gå dem hæderligt på denne rute.

Ligesom DSM imponerede Intermarché-Circus-Wanty voldsomt på enkeltstarten i Algarve, og det indikerer, at deres arbejde på at forbedre materiel og evner i denne disciplin bærer frugt. Truppen her er ikke skræmmende, men de har en vis motor i Julius Johansen, der har banebaggrund, vil elske ruten og kørte en god prolog i Australien. Også sprinteren Gerben Thijssen kommer fra banen, og selvom han ikke har kørt holdløb, har han i hvert fald noget power. Rein Taaramae var tidligere en god temporytter og kan trods rutens beskaffenhed bestemt bidrage med noget, og det samme burde en sprinter som Boy van Poppel kunne. Tom Paquot kommer fra Bingoal og er uden tempohistorik, men han er en kraftfuld og hurtig type og kan vel bidrage med lidt. Desværre har de også to blylodder i Louis Meintjes og Simone Petilli, men med tanke på det, vi så i Algarve og har set gennem hele 2022 og starten af 2023, gør man dumt i ikke at vente en overraskelse fra de belgiske sensationer.

Det er sjældent, at man i et holdløb rangerer Jumbo-Visma så lavt, men det er svært at tro meget på dem med den trup, de er mødt op med. De har heldigvis en specialist i Michel Hessman, men han er meget uerfaren, og derudover skal de satse på den power, der kommer fra sprinterne Timo Roosen, der godt kan køre enkeltstart, og en i dag godt kørende Olav Kooij. Lennard Hofstede kan vel også bidrage, men Tosh van der Sande, der er meget eksplosiv, men ikke kraftfuld, har aldrig brudt sig om enkeltstarter, og Sepp Kuss er jo et blylod på en rute som denne. Det store spørgsmål er kometen Thomas Gloag, der imponerede igen i dag, men han har i sin korte karriere stort set aldrig kørt en enkeltstart, og intet tyder på, at det er en disciplin, han har særlige evner for. Det vil være dumt at forvente en ringe præstation af Jumbo på et holdløb, men denne gang bliver det en relativt sekundær placering.

Movistar Team fejlede fælt i dag, men de bør kunne rejse sig lidt i morgen. Manager Eusebio Unzue har altid gået meget op i holdløb, og de er da også tidligere bronzevindere, men fokus er aftaget de seneste år. De har da heller ingen specialister, men de har to sprintere med baneerfaring, nemlig Fernando Gaviria og Albert Torres. De ledsages af de relativt kraftfulde Juri Hollmann og Johan Jacobs, og Oscar Rodriguez har trods sin statur kørt overraskende gode enkeltstarter. Oier Lazkano bør trods sin begrænsede erfaring også have lidt power, og det er vel kun Einer Rubio, der er et decideret blylod. Til denne rute burde der være så meget power, at de kan gøre det fornuftigt.

Astana Qazaqstan Team har også en vis historik i disciplinen, og vi så jo i 2021, at man aldrig skal undervurdere dem på tidskørsler. De mangler desværre en motor, men de har i Mark Cavendish en mand med stor erfaring og power, også fra banen, og Cees Bol har faktisk kørt nogle fine enkeltstarter på denne slags ruter. Alexey Lutsenko er jo igen blevet en glimrende temporytter, selvom han ikke vil elske ruten, go Dmitry Gruzdev er måske ikke stærk længere, men han har trods alt været i top 10 ved VM i enkeltstart. På denne rute er Davide Martinelli vel heller ikke et totalt blylod, og Javier Romo har som triatlet vel trods alt lidt erfaring i disciplinen. Naturligvis er Harold Tejada et blylod, men med Cavendish, Bol og Lutsenko bør det ikke gå helt galt.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg mener om EF Education-EasyPost. De har en specialist i Stefan De Bod samt noget power i Lukasz Wisniowski og Andrey Amador, der også begge har kørt gode enkeltstarter tidligere. Diego Camargo er faktisk heller ikke nogen helt ringe temporytter, men på denne rute kan han næppe bidrage med meget, og det samme gælder for Georg Steinhauser, der har kørt pænt til de tyske mesterskaber, en på en meget kuperet rute. Jeg vil forvente, at de begge er en form for blylodder sammen med Simon Carr, men til gengæld kan formstærke Marijn van den Berg formentlig gøre det ganske godt på denne rute. Der er lidt for mange svage led, men de imponerede mig som kollektiv i dag og har trods alt noget power og ret mange pæne enkeltstarter blandt deres ryttere. Det burde ikke kunne gå helt galt.

Alpecin-Deceuninck har aldrig været optaget af enkeltstarter, men de har faktisk noget power til denne rute. Motoren er specialister Jason Osborne, men derudover har de noget power fra Ramon Sinkeldam og Maurice Ballerstedt. Senne Leysen er også solid i dette terræn, og sprinteren Jensen Plowright har kørt på banen, som også Fabio Van Den Bossche har. Til gengæld er Edward Planckaert nok ikke meget bevendt i denne disciplin, men selvom Osborne er den eneste specialist, er det et relativt homogent hold med en vis power.

Endelig er der Israel-Premier Tech, der til gengæld ikke imponerede i dag. De har en ganske fin motor i Derek Gee, der er en lovende temporytter, og den formstærke Mads Würtz er jo i hvert fald tidligere specialist. Både Jakob Fuglsang og Ben Hermans har tidligere kørt gode enkeltstarter, men på denne rute vil deres bidrag nok være begrænset, særligt fordi Hermans først er på vej tilbage. De to sprintere Taj Jones og Itamar Einhorn fremstår ikke umiddelbart som de typer, der har poweren til et holdløb, men Einhorn har faktisk en banebaggrund. Klatreren Matthew Riccitello er desværre nok et blylod, og de har ikke det bedste materiel. Det bliver ikke til et topresultat, men helt uden evner er de nokikke.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Lotto Soudal har egentlig noget power fra deres sprintertog og noget kraft i Thomas De Gendt, men jeg kan godt tvivle en smule på motivationen, for selvom de har Eduardo Sepulveda, er deres ambitioner i klassementet nok begrænsede.  Trek-Segafredo har i Antonio Tiberi en god motor, men der er for mange blylodder, der slet ikke kan bidrage, til, at man for alvor kan tro på dem. De to wildcard-hold, Green Project-Bardiani-CSF-Faizané og Tudor Pro Cycling Team, bør få de svært.

Feltet.dks vinderbud: Soudal-Quick Step

Øvrige vinderkandidater: INEOS Grenadiers, UAE Team Emirates

Outsidere: Bahrain-Merida, Team DSM, Team Jayco AlUla, Bora-hansgrohe

Jokers: Groupama-FDJ, Intermarché-Circus-Wanty, Team Jumbo-Visma, Movistar Team, Astana Qazaqstan Team

Starttider

1  UAE Team Emirates 10:35:00
2  Groupama - FDJ 10:40:00
3  Tudor Pro Cycling Team 10:45:00
4  Alpecin-Deceuninck 10:50:00
5  AG2R Citroën Team 10:55:00
6  Israel - Premier Tech 11:00:00
7  EF Education-EasyPost 11:05:00
8  Intermarché - Circus - Wanty 11:10:00
9  Trek - Segafredo 11:15:00
10  Green Project-Bardiani CSF-Faizanè 11:20:00
11  Movistar Team 11:25:00
12  Team DSM 11:30:00
13  Team Jayco AlUla 11:35:00
14  BORA - hansgrohe 11:40:00
15  Jumbo-Visma 11:45:00
16  INEOS Grenadiers 11:50:00
17  Lotto Dstny 11:55:00
18  Astana Qazaqstan Team 12:00:00
19  Bahrain - Victorious 12:05:00
20  Soudal - Quick Step 12:10:00

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE