Optakt: 2. etape af Volta ao Algarve

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

I de sidste otte år har 2. etape signaleret starten på klassementskampen, og hver gang har etapen skabt tidsforskelle, der har vist sig at være udslagsgivende i kampen om den samlede sejr. De første to år skete det på en kuperet rundstrækning omkring byen Monchique, men i 2016 valgte man som noget nyt at inkludere en ekstra bjergafslutning på regionens højeste bjerg, Alto da Foia. Som ventet gjorde den nye etape betydeligt mere skade end forgængeren, og arrangørerne var tilsyneladende tilfredse med formatet, idet de har valgt en tilbagevenden siden da. Også i år vil Foia-stigningen være rammen om det første klassementsslag, og selvom man ikke genbruger modellen fra 2018, hvor man kørte den helt nede fra bunden, har man gjort finalen måske hårdere end nogensinde med et nyt indløb, der inkluderer en mere en 10 km lang stigning umiddelbart selve målbjerget.

Rytterne skal i alt tilbagelægge 182,4 km mellem Albufeira og toppen af det berømte bjerg i 890 m højde. Startbyen ligger helt nede ved Algarves kyst, hvorfra man med det samme kører mod nordøst væk fra vandet igennem let stigende terræn. Kort efter drejer man mod øst for via en bakke at køre frem til en 26,3 km lang rundstrækning, hvor der skal køres én omgang. Den er småkuperet og byder blandt andet på dagens første spurt på toppen af en lille bakke efter 44,4 km, men ikke har længere stigninger. Efter rundstrækningen kører man mod vest ad samme vej som tidligere, nu via en nedkørsel, inden det går mod nordvest igennem for Algarve meget fladt terræn.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det flade terræn leder direkte op til bakkerne omkring byen Moncique, hvor finalen finde sted. Etapen ændrer derfor karakter, når man drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Pomba (13,5 km, 2,6%), der efter 3 km med ca. 5% er en meget let opkørsel uden stejle passager og med top efter 109,7 km. Den leder op på et småkuperet plateau, der følges mod sydvest via en uhyre snoet vej, syd og øst hele vejen rundt om Alto da Foia, inden man drejer mod syd for via en lang og let nedkørsel at køre ned fra plateauet og ned til dagens anden spurt, som kommer efter 148,8 km.

Et kort, fladt stykke leder nu mod nordøst, inden finalen indledes. Det sker, når man kører mod nord op ad kategori 2-stigningen Picota (10,3 km, 5,3%), der er en ganske svær stigning. De første 5 km stiger med 6-8%, hvorefter der venter et 2 km langt plateau og dernæst to kilometer med 6-8%, inden den flader ud med 2,5% over de sidste 1300 m frem mod toppen, som rundes efter 167,3 km. Herfra resterer bare 14,5 km, som indledes med en kort og let nedkørsel, som fører mod sydvest og nordvest ned til Monchique.

Derfra drejer man mod vest for at køre op ad den afsluttende udfordring, kategori 1-stigningen Alto da Foia, der i alt er 7,7 km lang og stiger med 6,1% i gennemsnit. Efter en første kilometer med 8,6% ligger stigningsprocenten hovedsageligt på 5-6%, inden den bliver en anelse stejlere med 6-7% over de sidste 1700 m. Rytterne følger en snoet bjergvej med flere bløde sving, inden en blød U-kurve leder ind på den mindre end 100 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3141 højdemeter, hvilket er ca. 100 flere end i 2021 og 200 færre end i 2020.

Da etapen gjorde debut i 2016, var det Luis Leon Sanchez, der med sin store power gjorde forskellen på den vindblæste sidste kilometer og tog sejren et sekund foran Geraint Thomas og tre sekunder foran Primoz Roglic og Ion Izagirre. Thibaut Pinot mistede fem sekunder, mens Fabio Aru var yderligere fire sekunder bagude. Hele 18 mand sluttede imidlertid inden for 20 sekunder af vindertiden, herunder kraftfulde folk som Tony Martin og Tiesj Benoot. Den store taber var Alberto Contador, der havde en sjælden dårlig dag og tabte 24 sekunder som nummer 21. I 2017 gjorde Dan Martin og Primoz Roglic en langt større forskel, inden ireren vandt spurten. Michal Kwiatkowski tabte 20 sekunder på 3. pladsen, og i alt 11 ryttere sluttede inden for et minut af vindertiden. I 2018 endte det trods mange angreb i en spurt i en relativt stor gruppe, hvor Michael Kwiatkowski var hurtigste mand foran Bauke Mollema og Geraint Thomas, mens medvinden i 2019 betød, at fem mand spurtede om sejren med Tadej Pogacar som den hurtigste foran Wout Poels og Enric Mas. I 2020 var det også en relativt stor gruppe, der spurtede, og her lykkedes det Remco Evenepoel med et overraskelsesangreb at vinde foran Maximilian Schachmann og Dan Martin. Endelig kørte seks man væk i 2021, og efter at Sebastian Henao og Ivan Ramiro Sosa havde gjort forarbejdet, kunne Ethan Hayter spurtsejre foran Joao Rodrigues og Jonathan Lastra. Tidligere er bjerget blevet besøgt i 2002, hvor Alex Zülle tog en solosejr. Jose Azevedo vandt i både 2001 og 2000, mens en ung Andreas Klöden var hurtigste mand på stigningen i 1999.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Efter dagens blæsevejr bliver det helt anderledes roligt torsdag. Her vil det være helt skyfrit med en flot temperatur på 19 grader i bunden af målbjerget. Der vil være en let vind (10-13 km/t), som i finalen vil dreje fra nord til nordvest. Rytterne vil primært have forskellige formen for modvind frem til bunden af Pomba, hvorefter der primært vil være forskellige former for medvind ned til sidste spurt. Slutteligt vil der være sidemodvind på Picota, side- og modvind på nedkørslen og slutteligt sidemodvind på målstigningen, indtil man får sidevind over de sidste ca. 1500 m.

Favoritterne

Næsten hvert eneste år plages 1. etape i Algarve af et hav af styrt, men utroligt nok er vores klassementskamp stort set intakt. Det var således primært outsiderne fra de mindre hold, der led væsentlige tidstab, og de store hold gjorde alle et fornemt arbejde med at holde deres kaptajner fremme. Dermed undgik vi heldigvis, at disse ærgerlige uheld eliminerede favoritter, som de før har gjort.

Dermed er alle klar til morgendagens opgør på Foia, der er lidt af en klassiker. På papiret kan det ligne en frygtindgydende udfordring, men man skal passe på med at overvurdere sværhedsgraden. Foia er ganske vist lang, men det er ikke en svær stigning. Det første besøg viste, at den passer mere til kraftfulde typer end de rene klatrere, ikke mindst fordi det dengang blæste voldsomt. I 2017 var udskilningen mere regulær, og det lykkedes de to bedste at gøre en ganske stor forskel, mens det omvendt i 2018 som følge af kraftig vind endte i en spurt i en relativt stor gruppe. I 2019 blev det igen mere selektivt som følge af medvind, mens vi i 2020 atter fik en spurt i en relativt stor gruppe, inden vi endelig i den svagt besatte 2021-udgave så en lille gruppe køre væk.

Det viser, at det kan gå begge veje, men måske bliver det mere selektivt denne gang. Det nye indløb med en lang og periodevist ret svær stigning betyder i hvert fald, at der umiddelbart synes basis for større selektion, men traditionelt har det først og fremmest været vinden, der har været afgørende for etapens sværhedsgrad. Hård sidevind har gjort det til en kamp mere om positionering end reel klatrestyrke, mens det i modvind altid er en mindre gruppe, der spurter om sejren. Kun i medvindsår har vi set mere aggressive løb som i den flotte duel mellem Roglic og Martin.

Jeg vil forvente, at vi skal have et favoritopgør til sidst. De små kontinentalhold kan igen slås om at ramme udbruddet, men på denne type etape vil flere af de større hold sikkert også blande sig. Det kan give noget kamp om at komme afsted, men det vil være en overraskelse, hvis udbruddet holder hjem. Quick-Step har ganske vist kun trøjen til låns - i hvert fald med Fabio Jakobsen - men vi kender Remco Evenepoel så godt, at han vil vinde. Hjælp kan belgierne måske få af Ineos, Bora og FDJ, og det bør derfor blive samlet i tide.

Picota er som sagt en ret svær stigning, hvor der vil kunne skabes en del udskilning, og hvor der vil være basis for angreb. Det kunne være sjovt, hvis Ineos med deres mange klatrere forsøgte at åbne løbet med angreb og udnytte, at de øvrige hold bestemt ikke er skræmmende i bjergene. Jeg tvivler dog på, at det vil ske. Der vil være modvind på stigningen, og på dette stadium, hvor Ineos’ kaptajner reelt set alle gør sæsondebut, vil de formentlig foretrække en mere afdæmpet tilgang. Snarere tror jeg, at de kører deres klassiske tog, og det vil nok igen være enten briterne, FDJ eller Quick-Step, der vil styre på stigningen. Skulle løbet endelig eksplodere tidligt, tror jeg i stedet, at de risikerer at få Evenepoel i nakken. Belgieren er aldrig bange for at køre tidligt, og hvis han fornemmer en mulighed, er det ikke helt umuligt, at han kan levere et stort soloridt, som han så ofte har gjort det.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Med modvind på både Picota og det meste af Foia vil han dog nok vente, og jeg vil tro, at vi får slaget til sidst i stedet. Desværre vil der være modvind frem til de sidste 1500 m, og så siger historien, at det meget vel kan blive en spurt i en lille gruppe. Stigningen er lidt for let, og mange vil foretrække at køre afventende. Skal det åbnes tidligere, vil det formentlig være Ineos, der skal udnytte overtallet, men de risikerer at få Evenepoel i nakken. Ellers er det nok kun belgieren selv, der for alvor kan åbne løbet i modvinden - en taktik, han måske vil kunne blive tvunget til, hvis han isoleres af et ret tungt hold, som dog har en formstærk Louis Vervaeke som vigtig støtte.

Modvinden gør, at det er med tøven, at jeg peger på Remco Evenepoel. Ganske vist vandt han i en spurt for to år siden, men det var snarere et overraskelsesangreb, hvor han tog den langt hurtigere Maximilian Schachmann på sengen. Han har dog angiveligt arbejdet på sin eksplosivitet, og selvom der er mange gode afsluttere i dette felt, vil det nok ikke være helt umuligt, at han faktisk kan gentage kunststykke alene på sin form. Når jeg alligevel peger på ham, skyldes det ikke så meget sprinterevnerne. I stedet har vi nu vænnet os til, at Evenepoel som regel leverer en magtdemonstration på den første bjergetape i et løb, inden han til gengæld har en tendens til at få problemer på den anden. Det så vi senest i Valencia, hvor han på en stigning, der dog var stejlere end denne, kørte fra alt og alle. Den dag virkede han ganske uhyggelig, og logikken siger, at han kun er blevet bedre i mellemtiden - et indtryk, han kun bekræftede i dag. Jeg tør ikke udelukke, at han allerede kan gøre forskellen i modvinden, men som minimum tror jeg, at han kommer med uimodståeligt angreb, når de rammer de sidste 1500 m, hvor stigningen også er stejlere. Hvis ikke han er kørt allerede på Picota, tror jeg, at Evenepoel kan levere endnu en magtdemonstration på Foia. Louis Vervaeke har også formen til at ende godt, men han kan meget vel blive slagtet som hjælper. Kasper Asgreen vil også kunne begrænse sit tab på en modvindsstigning som denne.

Manden, der først og fremmest er en trussel, er et andet vidunderbarn, nemlig Tom Pidcock. Hans niveau er helt ukendt, men modsat sidste år er han kommet til sit debutløb med ambitioner. Det så vi i sidevinden i dag, og han har også fortalt, at han går efter at vinde de to bjergetaper. Som afslutter er han i særklasse den bedste, og ender det i en spurt på toppen, vil han være den store favorit. Sidste år kom han lynhurtigt i form, men selvom han mangler nogle procent, vil han i modvind sagtens kunne vinde alligevel, når det meget ofte ender i en spurt på toppen. Holdets klassementskaptajn er i lyset af Pidcocks manglende enkeltstartstræning i optakten angiveligt Daniel Martinez, der også virkede uhyre velkørende og motiveret i dag. Han starter altid stærkt, og det vil undre mig, hvis ikke han er med helt fremme, men han er en usandsynlig vinder på dette eksplosive bjerg, medmindre Ineos bruger overtallet til at sende ham i offensiven. Til gengæld så vi igen i dag, at Ethan Hayter vist mest arbejder på at forbedre den svage form, ligesom Geraint Thomas helt åbenlyst agerede hjælper og igen i år åbenbart er formsvag fra start, som vi også har set, at Ben Tulett er det. Til gengæld glæder jeg mig til at se, hvor langt Dylan van Baarle kommer, selvom han naturligvis ikke kører med de bedste.

Stigningen er også god for Sergio Higuita. Colombianeren vil elske at skulle spurte på toppen af denne bakke, og også han har for vane at starte stærkt, som vi særligt så det i 2020. Hans suveræne solosejr ved mesterskaberne bekræfter blot den tese, og han så også skarp ud i dag. Han har lidt at bevise efter nogle skuffende år, men med modvind vil lynhurtige Higuita være en klar kandidat i denne finale.

Modvinden er til ulempe for David Gaudu, men uden chance er han ikke. Han plejer at starte stærkt og har også sendt optimistiske signaler i optakten. Desværre er han ikke lynhurtig, men uden punch er han bestemt ikke. I en spurt mod Evenepoel vil han næppe være uden chance, hvis han er flyvende fra start, og er Pidcock ikke på toppen, vil han være mit bedste bud på en mand, der kan følge belgieren til sidst. Til gengæld har jeg efter Valencia ikke de store forventninger til den svingende Attila Valter.

Vi ved, at Brandon McNulty har kørt som en motorcykel hele året, senest med sit vilde soloridt i Murcia, og han vil utvivlsomt være en af de bedste her. Vi så også med hans flotte spurt i Dauphiné sidste år, at han faktisk er en god afslutter på toppen af en stigning, men til gengæld fik vi på Mallorca bekræftet, at han kom til kort mod folk som Tim Wellens og Alejandro Valverde. Derfor har jeg lidt svært ved at tro, at han kan være hurtigst på toppen, men hans spurt i Dauphiné viser, at det ikke er umuligt. Ellers må han jo sørge for at følge Evenepoel og dermed komme af med de mest eksplosive, for belgieren burde han bestemt kunne få has på til sidst. Endelig kan han jo bare gøre det, han er så god til: udnytte lidt stilstand til at køre alene.

Jeg glæder mig meget til at se Jay Vine. Han var ganske flyvende på kongeetapen i Besseges, hvor han endda mente, at han kunne have vundet, hvis ikke han havde ladet Tobias Johannessen gå først ind i den tekniske finale. Det antyder måske også, at den helt uprøvede Vine har mere punch, end man har kunnet fornemme hidtil, og derfor kan han måske afslutte bedre, end man skulle tro. Det er dog stadig lidt svært at se ham vinde i et felt med så gode afsluttere, og alene væk kører han nok ikke. Vi skal også se, hvordan han har det efter den mavevirus, der kostede det, der lignede en sikker samlet sejr i Antalya. Alpecin har også Xandro Meurisse, men vi så i Saudi Tour, at vi næppe skal have de helt store forventninger, selvom han er ganske eksplosiv. Til gengæld er jeg ret spændt på, hvordan hurtige Tobias Bayer kommer fra start. Han viste overraskende klatreevner i Burgos og har en god afslutning til en modvindsstigning som denne.

Arkea har Warren Barguil, der er startet meget bedre, end han plejer. Desværre har han konsekvent manglet nogle procent, senest i Murcia, hvor McNulty trods modvind på en blød stigning kørte ham ud af hjulet. I det lys er det svært at se ham vinde, men modvinden vil hjælpe. Ender det i en spurt på toppen, har han en ganske fin afslutning, selvom der er folk, der er hurtigere end ham. Jeg glæder mig også til at se, hvor flot Thibault Guernalec begrænser tabet efter de overraskende klatreevner, vi så først i Besseges og siden i Murcia, hvor han var en af de allerbedste. Til gengæld bør det blive for svært for Connor Swift, selvom han klatrede overraskende godt i mandags, hvor han havde fordel af gruset.

I dette felt bør Ion Izagirre også sidde med helt fremme, selvom hans klatreniveau er stærkt aftagende. Han er god på kortere stigninger som denne, og han starter altid meget stærkt. Desværre er han ikke alt for hurtig, selvom han ikke er helt uden punch, og det skal nok være et taktisk angreb og stilstand, der skal give ham sejren. Den slags er han til gengæld også god til at udnytte.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

En rytter, jeg glæder mig til at se, er Juan Pedro Lopez. Han gjorde enorme fremskridt sidste efterår, hvor særligt hans Vuelta var fornem, og hans udvikling er næppe gået i stå. Denne form for powerstigning i modvind passer ham dog slet ikke, og han er derfor ikke en realistisk vinder. Det vil dog være et tegn på yderligere udvikling, hvis han er med helt i front. Jeg glæder mig også til at se, hvor godt store Daan Hoole forsvarer sig efter hans flotte klatring på Mallorca.

Man skal også altid holde øje med Amaro Antunes i dette løb. Han er ikke så god, som da han vandt på Malhao. Da han sidst kørte en normal udgave af dette løb i 2020, blev han nr. 10, og i 2019 blev han endda nr. 5. Min fornemmelse er, at hans niveau er aftaget siden dengang - eksempelvis blev han blot nr. 7 i sidste års svage felt - men han bør være med fremme, da han altid starter stærkt. Nu har han også tabt en masse tid, og det kan han måske udnytte, hvis det bliver taktisk. Hos sig har han den portugisiske mester Jose Neves, der sammen med Ricardo Vilela kan gøre det fornuftigt.

I det hele taget skal man altid holde øje med de små hold her. Fra de øvrige hold er det særligt Federico Figuereido, der er værd at hæfte sig ved. I seneste normale udgave af dette løb blev han nr. 7 på Foia, og dermed har han bevist, at han er en af de relativt få kontinentalryttere, der kan træne sig tilstrækkeligt i form til dette løb. Siden dengang er han ikke blevet ringere, selvom han skuffede lidt i dette løb sidste år, for han virkede meget overbevisende i Volta a Portugal, selvom han måtte sande, at Antunes er den bedste af de portugisiske kontinentalryttere. Tidligere har Vicente Garcia de Mateos været fremme i dette løb, men han er faldet af på den de senere år. Omvendt genrejstes en anden veteran, Alejandro Marque, sidste år, men han har traditionelt altid skuffet i dette løb. Er han i form, kan vi forvente, at Delio Fernandez kommer et stykke vej, men det er han aldrig på denne tid af året. Andre klatrere er Joao Benta, Henrique Casimiro, Joaquim Silva, Luis Fernandes, Andre Cardoso, Javier Moreno og Jose Mendes, men jeg tror ikke, at de er med i kampen om top 10.

Naturligvis skal Tobias Foss også være med fremme, men det er svært at se ham vinde. Han er meget svingende, og derfor er jeg bekymret for hans startform, der ikke plejer at være god, men i dag efterlod han et positivt indtryk. I morgen er det dog noget andet, og han kan sagtens skuffe igen. Uanset hvad vil han næppe gå efter sejren, men alene holde sig til frem mod enkeltstarten.

En anden spændende rytter er Samuele Battistella , der var så formstærk i Provence. Som forventet blev Montagne de Lure for svær, og det gør Foia formentlig også. Modvinden hjælper ham dog gevaldigt, og netop på en stigning som denne kan en fyr som ham komme langt. En god afslutter til sidst er han i hvert fald. Hos sig kan han have Javier Romo, der dog manglede en del i 2021, mens Joe Dombrowski slog sig ganske meget i et styrt i dag og slet heller ikke passer til denne stigning.

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Loic Vliegen imponerede stort i mandags, men i denne form for afslutning bør han komme til kort, selvom han er eksplosiv. Netop det eksplosive passer også godt til hurtige Georg Zimmermann, men han efterlod ikke det bedste indtryk i Besseges og har aldrig endnu været med på dette niveau, og stigningen er lidt for svær for ellers formstærke Sven Erik Bystrøm. Hos Caja Rural har Jonathan Lastra stadig manglet lidt for meget, og Joel Nicolau må også være overmatchet, mens Michal Schlegel synes formsvag. Euskaltel har intet at skyde med på denne etape.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Tom Pidcock, Sergio Higuita

Outsidere: David Gaudu, Brandon McNulty, Daniel Martinez, Jay Vine, Warren Barguil

Jokers: Ion Izagirre, Juan Pedro Lopez, Amaro Antunes, Federico Figuereido, Tobias Foss, Tobias Bayer, Samuele Battistella, Thibault Guernalec, Geraint Thomas

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Ethan Hayters sejr fra 2021, Remco Evenepoels sejr fra 2020, Tadej Pogacars sejr fra 2019, Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018, Dan Martins sejr fra 2017 og Luis Leon Sanchez’ sejr fra 2016.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK