Optakt: 2. etape af Vuelta a Andalucia

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Efter det indledende puncheuropgør bliver det alvor om torsdagen, hvor der bydes på løbets måske vigtigste etape, der ender med et gensyn med en finale fra 2021, hvor Ethan Hayter tog en af sine mange sejre. Der er ellers ingenlunde tale om nogen stor bjergetape med svære og lange bjerge, men i et løb med relativt lette finaler skiller 2. etape sig ud. Her bydes der nemlig på den vanskeligste afslutning, når der efter en kort og intens dag med 3000 højdemeter skal sluttes på en lille mur, der over sine 3,4 km måske kun stiger med 6,3%, men som med en sidste kilometer på 11,5% og 500 m med brosten giver folk med punch på stejle procenter en fremragende chance for at vinde tid, som meget vel kan blive helt afgørende i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges bare 150,1 km mellem Archidona og Alcala la Real. Igen startes der dybt inde i det kuperede andalusiske indre, og derfor går det op og ned det meste af dagen. Fra start går det mod nordøst ad først en nedkørsel og siden en bakke (3,5 km, 4,8%, top efter 6 km), hvorefter det falder let ned til onsdagens målby, Iznajar. Man fortsætter herfra videre mod nordøst ad en let stigende vej, inden det går videre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto del El Higueral (10,4 km, 3,7%), der med undtagelse af en kilometer midtvejs med 9,2% er ganske let.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Toppen rundes efter 39,3 km, hvorefter man kører mod nord ad et let kuperet plateau, inden det falder mod nord ned til byen Priego de Cordoba, som passeres efter 55 km. Det fortsætter herfra med at falde mod nordøst, inden man kører mod øst og syd op ad kategori 2-stigningen Puerto Sierra Cristina (6,9 km, 5,3%), der har to kilometer med 6-8%, men ellers er ganske let. Toppen passeres efter 70,5 km, hvorefter et hovedsageligt faldende stykke leder mod syd og øst ned til dagens første spurt, som er placeret efter 83,6 km.

Herefter tager etapen fandt igen, når man kører mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Puerto Salto del Caballo (4,0 km, 4,6%), der har en kilometer med 6,1%, men derudover er nem. Her passeres toppen efter 88,1 km, men det fortsætter med at stige let, når man fortsætter mod sydøst. En kort nedkørsel afbryder det stigende terræn, som dog fortsætter, når man kører mod nordøst op til dagens sidste spurt, som kommer efter 103,6 km.

Nu bliver det igen lettere, når en nedkørsel leder mod sydøst ned til udkanten af målbyen, men i stedet for at køre ind til centrum slår man en sløjfe i bakkerne nordvest for byen. Det går således igennem faldende terræn mod nordvest, inden man drejer mod nord og senere øst for at passere kategori 3-stigningen Alto de La Grajeras (8,1 km, 3,6%), der er en helt let opkørsel uden stejle procenter. Toppen rundes efter 130,4 km, hvorefter de sidste 20,2 km indledes med en kringlet nedkørsel, som leder mod øst og nord, inden det går mod sydøst og øst op ad kategori 3-stigningen Puerto del Castillo (5,7 km, 4,6%), der minder meget om den foregående, da den er let og jævn uden stejle procenter.

Toppen rundes efter 143,1 km, hvorefter de sidste 7,5 km indledes med en let nedkørsel, der leder mod syd ned mod målbyen. Inden man når centrum begynder vejen i stedet at stige, når man tager hul på den ikke-kategoriserede målbakke. Den stiger med 6,3% i snit over de 3,4 km, men er meget ujævn. De første 2 km er nemlig overkommelige, men når man når ind til centrum, tager den fat med hele 11,5% over den sidste kilometer, hvoraf de sidste 500 m er på brosten. Fra toppen af Castillo følger man en vej, der kun bugter sig let, indtil man inde i målbyen med 1100 m igen tager en blød højrekurve, hvorefter et skarpt sving med 700 m igen leder ind på den stejleste del af bakken. Slutteligt leder en skarpt sving foran kirken ind på brostensdelen, hvorefter vejen bugter sig en smule og slutteligt ganske kraftigt til højre.

Etapen byder på i alt 3028 højdemeter.

Alcala la Real har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i sidste års udgave af løbet, hvor feltet på selve målbakken hentede et udbrud og den førende Toms Skujins, hvorefter Ethan Hayter tog en suveræn sejr med 8 sekunder ned til Miguel Angel Lopez og 10 sekunder ned til Sven Erik Bystrøm.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Det suveræne spanske vintervejr fortsætter. Torsdagen vil være helt skyfri, og temperaturen i målbyen vil endda nå helt op på 20 grader. Vinden vil bare være svag (2-7 km/t) og bevæge sig fra en i starten nordøstlig over en nordlig til slutteligt en nordvestlig retning. Det vil give forskellige former for modvind frem til bunden af Sierra Cristina, hvorefter der vil være et sidemedvindsstykke og dernæst et sidemodvindsstykke. I finalen vil der være sidemedvind på begge de to sidste kategoriserede stigninger og sidemedvind hele vejen frem til bunden af den stejle rampe. Her vil der være sidevind, indtil man får modvind på brostenene til sidst.

Favoritterne

Dagens etape blev endnu en påmindelse om, hvor farlige mellemetaper kan være. I en finale, hvor de holdbare sprintere er lidt for usikre på, om målbakken er for svær, og de lettere folk i tvivl om, hvorvidt den er for let, ser man ofte et stort pokerspil mellem holdene. Det spil kunne måske have kostet forhåndsfavoritterne chancen for at køre om den samlede sejr, da afstanden rundede et kvarter og blev faretruende stor.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Så galt gik det heldigvis ikke, og en alliance mellem mange hold fik sikret, at klassementet fortsat ligner en kamp mellem favoritterne. Nok viste Rune Herregodts, at han kører hæderligt opad, og nok er ruten her ikke specielt svær, men den beskedne afstand burde de bedste hold nok kunne få styr på i løbet af 2. og 5. etape. Det bliver dog interessant at se, hvordan den spændende belgier forsvarer sig i morgen, hvor hans imponerende stime vil blive brudt. Han har ellers vundet på sin sidste løbsdag i 2021 og sin første løbsdag i 2022, men der bliver næppe et hattrick.

Sværhedsgraden af de andalusiske ruter er altid meget svær at vurdere, men vi er så heldige, at vi fik denne at se sidste år. Generelt skal vi være forsigtige med at basere for mange konklusioner på 2021-løbet, hvor majudgaven havde et helt anderledes svagt felt, men vi fik da en fornemmelse af bakkens karakter. Den er ganske rigtigt brutalt stejl, men det var også ret sigende, at Miguel Angel Lopez slet ikke kunne matche Ethan Hayter. På de længere stigninger var styrkeforholdet lige omvendt, men på muren kom Hayters punch til sin ret. Samtidig var det formentlig en stor fordel, at der kørtes på brosten, hvor den tungere Hayter havde en klar fordel over lette Lopez.

Netop brostenene gør bakken lidt tricky. Procenterne tilsiger, at det er de sande murspecialister, der vil excellere, men brostenene kan gøre det lidt anderledes og favorisere lidt tungere folk. Samtidig er det værd at bemærke, at finalen sidste år var helt anderledes. Dengang kørte man et ganske svært bjerg med top bare 10 km fra mål, og til gengæld kørte man ikke målbakken helt nede fra bunden, men kun op ad den stejle rampe. Sidste år var det altså et meget mere mærket felt, og alligevel var det eksplosive Hayter, der slog lette Lopez, selvom denne faktisk var kørt fra briten på den forudgående stigning. I morgen er bakkerne inden muren ganske bløde, og de vil slet ikke skabe samme udskilning, som vi så inden muren sidste år.

Efter i dag er det dog først værd at overveje, om der igen inviteres til pokerspil. Det tvivler jeg på. Ganske vist har Sport Vlaanderen ikke skyggen af chance for at kontrollere denne knaldhårde etape, hvor flad vej er en by i Rusland, men når feltet får sig en lærestreg, plejer der at komme en prompte reaktion dagen efter, hvor snoren ofte bliver meget strammere. Jeg vil stadig tro, at der bliver meget mere kamp om udbruddet end i dag, hvor det kørte fra km 0 - der er trods alt mange, der har fået ideer - men denne gang vil jeg tro, at feltet reagerer meget hurtigere. Min forventning vil være, at vi vil se mange af de samme hold, som tog ansvar i dag. Det gælder Astana, Bahrain, BikeExchange og Ag2r, og måske kan det lille UAE-hold også ofre en mand, når nu Alessandro Covi gjorde det så godt i dag. Movistar spillede poker i dag, men Gonzalo Serrano gjorde det så godt, at de sagtens kan tage ansvar denne gang, og det samme er muligt for Ineos.

Det er ellers ikke, fordi der er mange, der vil føle sig sikre i denne finale, men som jeg skriver i den store optakt, kan det være i morgen, at løbet skal vindes. Det er tvivlsomt, om målbjerget på søndag kan skabe forskelle mellem de bedste, men det kan morgendagens mur. Måske er det kun sekunder, men det kan meget vel være de sekunder, der afgør løbet. Naturligvis kan man sagtens vinde løbet uden at tage etapesejren - bonussekunder er der alligevel ikke - men mon ikke der er flere af de store hold, der faktisk gerne vil vinde en etape?

Jeg regner derfor med, at Sport Vlaanderen får den hjælp de skal bruge, og at vi får et mere kontrolleret løb med kortere snor på en dag, hvor distancen også er 50 km kortere end i dag. Finalen vil formentlig blive indledt fra bunden af næstsidste kategoriserede stigning. I dag blev der kørt ret passivt på bakkerne, men vi så dog Bora, BikeExchange og Ineos alle tage kontrol. Sammen med det brølstærke Bahrain har de tre hold brug for et hårdt løb, og jeg kunne sagtens se dem alle lægge pres på. Det vil nok også gøre det svært at angribe, og jeg vil derfor tro, at det skal afgøres af feltet på målbakken. Her vil de samme hold formentlig lægge et pres på den bløde del, hvor der vil være vild positionskamp frem mod det sving, der leder ind på muren. Og så bliver det benene, punchet og måske også vægten, der taler til sidst.

Som bekendt har jeg Alexey Lutsenko som samlet favorit, og det skyldes i høj grad denne etape. Kasakken har et glimrende punch og er god i denne slags finaler, men han er ikke så vild med stejle procenter. Til gengæld er han måske den eneste af favoritterne, der vil få en stor fordel af brostenene, som han før har præsteret på i blandt andet Omloop Het Nieuwsblad, og vi ved, at han er i fremragende form efter magtdemonstrationen forleden. Dagens finale var lidt for let for ham, og i morgen er den måske lidt for stejl, men han har to afgørende våben på hånden: sin form og sin robusthed til brostenene. Den kombination bør kunne give ham sin anden sejr. Jeg vil også tro, at Miguel Angel Lopez, der så godt ud i Murcia vil være langt fremme, men vi så sidste år, at han havde det svært på brostenene. Det vil han have igen i dette stærkere felt, og jeg tvivler på, at vi vil se ham helt oppe på podiet.

Jeg peger på Benoit Cosnefroy som nr. 2. Han skuffede mig ganske vist lidt i dag, og jeg sidder med samme fornemmelse som efter Marseille, nemlig at han ikke er flyvende endnu. Til gengæld er han sammen med Michael Woods feltet klart største murspecialist - han er trods alt blevet nr. 2 i Fleche Wallonne - og han vil elske disse procenter. Brostenene er også en fordel for robuste Cosnefroy, der har vist sine evner på dem i blandt andet Brabantse Pijl, hvor han har gjort det godt på den vanskelige Moskesstraat. Finalen her passer ham som fod i hose. Nu skal han bare bevise, at formen også rækker hele vejen. Til gengæld er det svært at tro på Greg van Avermaet i hans nuværende forfatning, og selvom Ben O’Connor virker velkørende og bør ende langt fremme, vinder han ikke.

Dernæst prøver jeg med Simon Yates, men her er min tvivl betydeligt større. Havde vi talt om en asfaltstigning, havde den passet ham som god i hose, men han er lidt for spinkel en fyr til at kunne elske brosten. Til gengæld så han ganske velkørende ud i dag i en finaletype, hvor han ellers sjældent blander sig, og det var et godt tegn, at han bad sit hold lægge pres på i finalen. Det indikerer, at han er i form, og kan han håndtere brostenene, kan han utvivlsomt vinde her. Til gengæld så vi i dag, at han er den eneste beskyttede rytter på BikeExchange, hvorfor vi kan strege Nick Schultz fra listen.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Det var skuffende at se Jhonatan Narvaez i dag. Han var ellers en af mine helt tunge favoritter til denne finale, for han viste sidste år i Var, at han elsker murfinaler, og han har gjort det godt på brosten i Kuurne. Desværre så hans form bekymrende ud i dag, men jeg tør ikke udelukke ham. Da han sidste år gjorde debut i Var, skuffede han fælt på 1. etape, men dagen efter var han nærmeste rival til Woods på Mur de Fayence. Hvis det mønster gentager sig, kan han sagtens være helt fremme alligevel. Ellers vil Carlos Rodriguez ende bedst for Ineos. Vi ved, at han er i form, men hans dieselklatrestil gør det meget sværtat vinde i denne form for finale.

Jeg er også nødt til at have Michael Woods langt oppe på listen, men det er med stor tvivl. Han er vel den største murspecialist i feltet, og som vi så sidste år, da han vandt på Mur de Fayence, gælder den slags konklusioner også i februar. Desværre ser det ud til, at hans mavesygdom har ramt ham hårdt. I hvert fald sad han bemærkelsesværdigt langt tilbage i dag, og det er ikke et alt for opløftende tegn. Til gengæld må man også formode, at han stadig har haft noget sygdom i kroppen, når hans klarmelding kom i sidste øjeblik, og efterhånden som han får bugt med sin mavevirus og får fyldt depoterne op igen, kommer han sig sikkert hurtigt. Spørgsmålet er bare, hvad det har kostet på formen at holde pause. Dertil kommer, at brostenene må være en stor ulempe for en type som ham. Det kan derfor sagtens være formstærke Simon Clarke, der ender bedst, men jeg kan ikke se ham vinde i dette felt. Selvom brosten rimer på Sep Vanmarcke, må han være hjælper i denne meget stejle finale.

Det var godt at se Wout Poels i dag. Den hollandske lottokupon sad langt fremme, og det kunne indikere, at der er gevinst på ham denne gang. Han har gang på gang vist, at han elsker de stejleste procenter, og han har også i Fleche Wallonne vist et glimrende punch. Han er også en mere robust type, der i 2016 drog fordel af brostensstigningen i Liege, og derfor vil han have en fordel i forhold til de helt lette klatrere. Spørgsmålet er bare, om niveauet stadig rækker. Jeg vil også tro, at Jack Haig kan gøre det godt. Han sad langt fremme i dagens finale, der slet ikke passede ham, og han synes at have trænet godt i optakten trods holdets meldinger om en hjælperrolle. Han har også en kørestil, der bør hjælpe ham på brosten i forhold til de stående og spinkle klatrere, men til gengæld mangler han nok det punch, der skal til for at vinde. Vi skal nok ikke have forventninger til Mikel Landa , der skuffede fælt i dag, og selvom han faktisk har et okay punch, er brosten næppe ham. Damiano Caruso er aldrig formstærk fra start, selvom finalen burde passe ham.

Det var lidt besynderligt med Mikkel Honoré i dag. Der er ingen forklaring på hans tidstab, og der kan derfor være en god grund. Det er klart, at optimismen er dæmpet af det triste udkomme, men hvis han har en årsag til tabet, burde det være en herlig finale for ham. Brostenene vil være en enorm fordel for ham, han viste i England sidste efterår, at han kan forsvare sig på stejle procenter, og han viste god form i Valencia. Er han vitterligt stadig lige så god, bør han have en reel chance for at vinde. Det var også opløftende at se Mauri Vansevenant i dag. Han er bestemt ikke uden punch, men det vil undre mig, hvis han er eksplosiv nok til at vinde her, også fordi brostenene næppe er til hans fordel. Det er de for Zdenek Stybar, hvis angreb i dag var stærkt, Florian Senechal og den lige nu meget velkørende Dries Devenyns. Jeg tror, at den bliver for svær for de to førstnævnte, og det vil trods alt undre mig, hvis sidstnævnte vinder.

Det var opløftende at se Gonzalo Serrano i dag, hvor han rejste sig efter de skuffende præstationer hidtil. Denne finale burde også passe ham fornuftigt, og han bør drage fordel af brostenene. Sidste år kom han imidlertid ind til etapen i den gule førertrøje, men kunne slet ikke matche de bedste. I lyset af hans generelle niveau i mandags, vil det undre mig, hvis han pludselig kan vinde i denne meget stejle finale, men udelukkes kan han ikke. Denne gang har han nemlig ikke et for ham svært bjerg i benene, som han havde det sidste år. Til gengæld kan denne eksplosive brostensbakke slet ikke være noget for Ivan Ramiro Sosa, der er alt for let og uden meget punch, og Einer Rubio er åbenbart ikke flyvende.

I dag så vi for første gang i år en stærk Alessandro Covi på en stigning. Spørgsmålet er, om han også kan vinde her. Punch har han i hvert fald, og brostenene vil utvivlsomt hjælpe ham, men spørgsmålet er, om ikke den er for stejl. I hvert fald var han ikke flyvende på stigningerne så sent som i Murcia, hvor han vandt løbet på det flade, og det vil være en markant ændring af billedet, hvis han pludselig vinder i så hård en finale. Efter i dag tør jeg dog ikke udelukke ham, når brostenene taler til hans fordel. Det var også opløftende i dag at se Matteo Trentin, der også vil drage stor fordel af brostenene, men her må han trods alt komme til kort mod de lettere folk.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Stigningen er for stejl og eksplosiv for Emmanuel Buchmann, og selvom han nok vil have glæde af brostenene og gjorde det fint i dag, er det svært at se ham helt fremme i så eksplosiv en finale. Det samme gælder for Lennard Kämna, der tabte tid i dag, og formsvage Giovanni Aleotti. I dag så vi, at bakken helt sikkert er for svær for Vincenzo Albanese, Kiko Galvan, Antonio Soto og Biniam Girmay og formentlig også for Gotzon Martin, mens ryttere som Lorenzo Fortunato, Kobe Goossens, Domenico Pozzovivo, Steff Cras og Cristian Rodriguez, der overraskede positivt i dag, nok skal ende hæderligt, men skal være meget glade for en yderlig top 10.

Feltet.dks vinderbud: Alexey Lutsenko

Øvrige vinderkandidater: Benoit Cosnefroy, Simon Yates

Outsidere: Jhonatan Narvaez, Michael Woods, Wout Poels, Mikkel Honoré, Gonzalo Serrano

Jokers: Jack Haig, Alessandro Covi, Mauri Vansevenant, Miguel Angel Lopez, Carlos Rodriguez, Simon Clarke, Emmanuel Buchmann, Ben O’Connor, Dries Devenyns, Matteo Trentin

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Ethan Hayters sejr fra 2021.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK