Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af Vuelta a Burgos

Optakt: 2. etape af Vuelta a Burgos

13. august 2019 20:00Foto: Team Dimension Data

Selvom det meste af cykelverdenen hovedsageligt har blikket rettet mod BinckBank Tour i disse dage, byder en generelt travl uge også på fire mindre etapeløb. Blandt disse er Vuelta a Burgos, der med sine to store bjergetaper altid er et af de vigtigste forberedelsesløb til Vueltaen, og hvor Richard Carapaz vender tilbage efter sin Giro-sejr, samt det spektakulære Arctic Race of Norway, der i år har tiltrukket flere af Tourens aktører og er rammen om Mathieu van der Poels tilbagevenden til landevejen. Hver aften vil vi have korte optakter til etaperne i begge løb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Grundet et stort arbejdspres i disse travle tider vil der være tale om kortere favoritvurderinger og ikke den vanlige detaljerede begrundelse for, hvorfor den enkelte rytter nævnes som muligt vinderbud. Derfor bliver der heller ingen optakt til Czech Cycling Tour, mens vi til Tour of Utah nøjes med at opdatere den overordnede optakt med daglige etapevinderbud.

 

Onsdag gælder 2. etape af Vuelta a Burgos, mens der Arctic Race of Norway først starter torsdag.

 

Du kan læse overordnede optakter til Vuelta a Burgos og Tour of Utah samt senere også til Arctic Race of Norway.

 

Læs også
To danskere indgår: Se Uno-X’s Tour de France-bruttotrup

 

Vuelta a Burgos - 2. etape

Ruten

Det kan godt være, at Vuelta a Burgos afgøres i bjergene, men det meste af Burgos-regionen er flad. Det kom til udtryk på 1. etape, og det kommer i den grad også til udtryk på 2. etape, der er om muligt endnu fladere end den første. Alligevel brydes monotonien igen til allersidst, hvor arrangørernes hang til små finalebakker kommer til udtryk, når der for første gang siden 2016 skal køres finale i Lerma, hvor en kort, men ret stejl brostensbakke for anden dag i træk vil bringe de eksplosive punchuers og bakkesprinterne i spil.

 

Med en distance på bare 155,0 km er også 2. etape en kort sag, der fører feltet fra Gumiel de Izan til Lerma. De to byer ligger ligesom selve Burgos på den spanske højslette og er næsten naboer. Etapen består derfor af en kringlet tur rundt i fladlandet, hvor rytterne først kører mod sydvest, dernæst sydøst og vest frem til byen Roa. Her kører man en omgang på en rundstrækning i området nordvest for byen, inden det går mod nordøst, vest og til slut nord. Her fortsætter man ad en lang, relativt lige vej forbi Lerma, indtil man når frem til Villahizan i det nordligste punkt, hvor man vender rundt for at køre mod sydøst ned til Lerma, fortsat igennem fladt terræn. Undervejs er de eneste udfordringer to bakker efter 78 km (1 km, 4,8%) og 126 km (1,1 km, 4,6%).

 

Al spændingen gemmes til allersidst, hvor det flade terræn får en brat ende. Den lange lige vej ender, når man med 1900 m igen drejer til højre og herefter kører mod syd ind til centrum af Lerma. Med 800 m igen drejer man skarpt til venstre direkte ind på målbakken, der er brostensbelagt og følger en helt lige og meget smal vej. Stigningsprocenten synes at være jævn, men den flader en anelse ud nær toppen.

 

Etapen har i alt 994 højdemeter.

 

Finalen i Lerma blev senest brugt i 2016, hvor Nathan Haas besejrede Jempy Drucker, Patrick Bevin og Danny Van Poppel på brostensbakken, og i 2012, hvor det såmænd var Matti Breschel, der var først over stregen foran Nacer Bouhanni og Ben Swift. I 2006 blev der afviklet en enkeltstart i byen, hvor Jose Ivan Gutierrez Palacios sejrede foran David Herrero Llorente og Antonio Colom.

 

 

 

 

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

 

Vejret

Efter en relativt kølig tirsdag melder den spanske varme sig på en helt skyfri onsdag, hvor temperaturen vil nå 30 grader. Også denne gang vil vinden være beskeden med blot en let vind fra vest. Det giver først primært modvind, men derefter vil der faktisk sidevind det meste af dagen. Til slut får man sidemedvind på det sidste stykke ind mod Lerma, indtil man får direkte medvind på målbakken.

 

Favoritterne

Finalen i Lerma har ikke været brugt siden 2016, men det er tredje gang, den køres, og derfor har vi en god fornemmelse af, hvad der skal forventes. Sejre til Nathan Haas og Matti Breschel vidner om, at det er en god afslutning for puncheurs, der naturligvis elsker en brostensbakke som denne, men vi har også set stærke sprintere som Danny Van Poppel, Jempy Drucker og Nacer Bouhanni være med i front.

 

Med andre ord kan vi nogenlunde forvente at se de samme ryttere som i dag, men umiddelbart ser det ud til, at sprinterne har en lidt bedre chance i Lerma end i Burgos-finalen fra i dag, hvor det oftere har været puncheurs, der har domineret. Det kan ikke helt forklares med stigningens data, men skyldes formentlig kombinationen af brosten og ikke mindst det forhold, at sprinterne som regel er de bedste i positionskampen frem mod det sidste sving, hvorefter vejen på bakken er ret smal, hvilket gør positionering afgørende.

 

Det bør blive en spurt igen. Ineos og Movistar viste i dag, at de er klar til at kontrollere løbet, og der er ingen tvivl om, at Dimension Data vil satse stort. Caja Rural og måske igen Androni kan også tænkes at give en hånd med, og der bør derfor kunne skabes samling. Det meste af dagen vil de kunne mærke den frygtede Burgos-vind fra siden, men den synes at være for svag til at gøre forskelle, som vi så det i dag, hvor der aldrig var fare på færde.

 

Efter i dag er det umuligt ikke at pege på Giacomo Nizzolo som favorit. Italieneren lignede endelig den superpuncheur, der blev italiensk mester på en knaldhård rute inden de mange knæskader, og når han kan vinde i dagens finale, har han endnu bedre chancer i en afslutning, hvor sprintere som regel gør det bedre. Denne er i hvert fald ikke for hård for ham, og han lignede i dag klart stærkeste mand. Sidder han godt i svinget, bliver han meget svær at slå igen.

 

I dag blev Alex Aranburu nr. 2, og han viste derfor igen, at han er en fabelagtig puncheur. Hans chancer er dog mindre i en afslutning, hvor sprinterne ofte har haft det lidt nemmere, men som Haas og Breschel har vist, kan de lettere folk også vinde i Lerma. Hvis ikke, har Caja Rural Jon Aberasturi, der skuffede i dag, men med sejren i Getxo foran Aranburu har vist stor styrke i en lignende finale, og som burde have det lettere her. Med Sergei Chernetckii og Gonzalo Serrano, der i dag blev hhv. nr. 5 og 6, samt Jonathan Lastra har Caja Rural hele fem kort at spille, men de tre sidstnævnte får det nok lidt sværere denne gang.

 

Dagens positive overraskelse var Eduard Grosu. I dag blev det til slut en anelse for hårdt, men han endte alligevel som en fornem nr. 3. Morgendagens finale burde passe lidt bedre til rumæneren, ikke mindst fordi han er eminent i positionskampen frem mod de sidste sving. I dag viste han, at han har farten til at true de bedste puncheurs i dette felt.

 

Juan Jose Lobato floppede fælt i dag og synes stadig ikke at have sin bedste form. Chancerne burde dog være bedre i morgen, hvor finalen er knap så kringlet for den positioneringssvage spanier, og hvor han måske kan komme længere alene på sin power, når nu formen ikke er ideel. Som bakkesprinter er han stadig ganske slimrende, som han viste med sejren i Coppa Sabatini sidste år. På samme vis burde det være en god finale for Enrique Sanz , der i år har kørt nogle fremragende stigende spurter, men vi har stadig til gode at se, hvor han står efter at have været involveret i et styrt i dag.

 

Læs også
Optakt: Prolog til Tour de Romandie

 

Francesco Gavazzi kunne ikke gentage sidste års sejr i Burgos, men han var stadig med fremme. Morgendagens brostensfinale er bestemt ikke ideel for en fyr, der er relativt let, men han burde stadig som en af de førende puncheurs være med i front, hvis han kan klare sig i positionskampen. Androni har også Manuel Belletti, der nok også vil forsøge sig på denne mere sprintervenlig etape, men han er nok ikke helt god nok i en stigende spurt.

 

I dag bekræftede Fabian Lienhard det fine potentiale, han allerede viste i Tour de Suisse og i mange mindre løb, og han burde have gode chancer her, hvis han kan finde den rette position. Det samme gælder for UAEs duo med Rui Costa og Alexandr Riabushenko, der begge gjorde det godt i positionskampen i dag, men som kan komme til kort mod de mere kraftfulde ryttere på denne brostensbakke. Den kraft har Mikhel Raim, som overraskede positivt i dag, og selvom han nok er lidt for tung til at vinde, burde han i denne finale kunne gøre det bedre end dagens 15. plads.

 

I dag var der en række lettere folk som Guillaume Martin, Carlos Betancur, Jetse Bol og Amanuel Ghebreigzabhier, som var med fremme, men de vil formentlig have det sværere på en brostensbakke, og det samme gælder for Cyril Barthe, der skuffede i dag. Endelig er Jesus Ezquerra en kandidat til et hæderligt resultat, hvis ikke han skal i udbrud igen, mens Jerome Baugnies fortsat synes for formsvag.

 

Feltet.dks vinderbud: Giacomo Nizzolo

Øvrige vinderkandidater: Jon Aberasturi, Alex Aranburu

Outsidere: Eduard Grosu, Juan Jose Lobato, Enrique Sanz, Francesco Gavazzi, Fabian Lienhard

Jokers: Mihkel Raim, Manuel Belletti, Rui Costa, Alexandr Riabushenko, Sergei Chernetckii

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Nathan Haas’ sejr fra 2016 og Matti Breschels sejr fra 2012, hvor finalen dog var en anelse anderledes.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a Burgos 
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?