Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 2. etape af Vuelta a Espana
25. august 2018 21:45 af Emil AxelgaardFoto: A.S.O.

Ruten

I de senere år har Vueltaen ikke budt på mange muligheder for sprinterne, der derfor i stort antal har vendt det spanske løb ryggen, men med enkelte undtagelser venter der dog som regel en flad etape dagen efter den indledende tidskørsel. Sådan bliver det imidlertid ikke i 2018, hvor klassementsrytterne skal være klar allerede fra start, for denne gang genbruger man modellen fra 2015, når man efter tre års fravær vender tilbage til den eksplosive afslutning på bakken til Caminito del Rey. Dengang tog Esteban Chaves sin første store sejr i en grand tour efter en fantastisk duel med Tom Dumoulin, der den dag indledte sit overraskende klassementsgennembrud, men da man denne gang udelader samme stejle målrampe, er det næppe en dag, der vil afsløre meget om favoritternes form.

 

I alt skal der tilbagelægges 163,5 km mellem Marbella og Caminito del Rey. Starten er knaldhård, for man lægger ud med at køre mod nord væk fra kysten og op ad kategori 2-stigningen Puerto de Ojen (7,5 km, 5,2%), der har top allerede efter 7,5 km. Herefter fortsætter man mod nord via en længere nedkørsel, inden man snor sig mod nord gennem det let kuperede sydspanske terræn, der byder på to mindre, ikke-kategoriserede stigninger. Til slut kører man mod øst frem til byen Zalea, der rammes efter 58,0 km.

 

I Zalea tager man hul på den afsluttende rundstrækning, der fører feltet igennem let kuperet terræn mod nord og nordvest, indtil man kører mod vest op ad kategori 3-stigningen Alto de Guadanorce (7,1 km, 2,8%), der har top efter 91,1 km og ligeledes kommer i den absolutte finale. Efter målpassagen 400 m senere venter nu en hel omgang på den godt 72 km lange runde. Den første del er flad og fører mod nord og siden syd frem til kategori 3-stigningen Alto de Ardales (5,8 km, 3,7%), der har top efter 119,8 km. Herfra går det nedad videre mod sydøst tilbage til Zalea, inden man igen kører mod nord gennem fladt terræn med kun en mindre bakke. Dagens spurt kommer med 27,2 km igen, inden man til slut igen skal op ad Alto de Guadanorce (7,1 km, 2,8%). Der er tale om en ujævn stigning, der først bliver stejl med ca. 3 km igen, hvorfra det stiger med 4,0%. Toppen kommer med 400 m igen efter at have fulgt en let bugtende vej, inden man 140 m fra stregen drejer skarpt til højre ind på opløbsstrækningen, der stiger med 1,5%. efter at det er steget med ca. 4% fra den røde flamme frem til bjergspurten.

 

Etapen byder på i alt 2668 højdemeter.

 

Caminito del Rey gjorde som sagt debut i 2015, hvor Esteban Chaves, Tom Dumoulin og Nicolas Roche udkæmpede et slag efter tidlige angreb, og hvor Chaves akkurat slog Dumoulin i spurten. Bagude splintredes feltet i flere mindre grupper, og der opstod huller mellem favoritterne på en dag, hvor Vincenzo Nibali blev diskvalificeret for at have holdt fast i sin holdbil.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Den sydspanske stegepande viser ikke feltet megen nåde, selvom det i år ikke bliver helt så varmt som ved tidligere besøg. Søndag vil blive en skyfri dag med en temperatur på 31 grader i målområdet, og der vil være en let til jævn vind fra sydøst. Det giver sidemedvind på den lange tur frem til rundstrækningen. Her vil der primært være sidemodvind på første halvdel og medvind på den del fra spurten og frem til mål. Der vil være med- og sidemedvind på den sidste stigning.

 

Analyse af 1. etape

Enkeltstarters meget kliniske natur betyder, at de sjældent er de sværeste at forudse udfaldet af, og det hører til sjældenhederne, at tidskørsler byder på de helt vilde overraskelser. Alligevel er det sjældent, at de har udviklet sig til den næsten trivielle forestilling, som vi oplever i disse år, for siden han i 2015 lidt overraskende slog alle de store giganter på den indledende enkeltstart i Touren, har Rohan Dennis sat sig så solidt på tronen, at det nu om dage nærmest er en formalitet at kåre vinderen af korte, flade enkeltstarter, når australieren er til start.

 

Dennis er slet ikke suveræn over længere distancer - faktisk har han fortsat ikke en eneste medalje ved OL eller VM - og på tekniske eller meget kuperede ruter er han også til at bide skeer med. Det har vi set så sent som på den tekniske prolog i årets Tour de Romandie, hvor han blev slået af Michael Matthews, eller den ret komplicerede indledende enkeltstart i Giroen, hvor Tom Dumoulin satte ham til vægs. Forærer man ham imidlertid en flad tonserrute på under 20 km, spiser det australske fænomen imidlertid etapen til morgenmad, for der er ganske enkelt ingen, der nærmer sig hans klasse på den type enkeltstarter.

 

Det mest oplagte eksempel på en sådan enkeltstart er den traditionelle afslutningsetape i Tirreno-Adriatico, der vel kan betragtes som en slags uofficielt verdensmesterskab i denne form for tidskørsler, og her han Dennis’ sejre i de seneste år været rene formaliteter. Derfor gav det også sig selv, at der skulle et mindre mirakel til, hvis ikke australieren i dag skulle skrive sig ind på listen over ryttere, der har etapesejre i alle grand tours, da Vueltaen havde serveret en sand lækkerbisken for ham på den indledende etape i Malaga.

 

Dennis levede da også op til sin favoritstatus ved at tage endnu en ganske suveræn sejr, hvor han distancerede sin nærmeste rival, Michal Kwiatkowski, med hele seks 6 sekunder - en ganske stor margin over bare 8 km - og dermed efterlod han ikke nogen tvivl om, at han ingen planer har om at abdicere i den nærmeste fremtid. Tværtimod synes han ikke at slække blot det mindste på grebet, og derfor kan vi vel allerede nu godt udpege storfavoritten til 2019-sæsonens enkeltstarter af denne karakter.

 

Samtidig fik Dennis vist, at han er på rette spor frem mod endelig at tage den forløsende VM-medalje, der indtil nu er undsluppet hans ellers umættelige appetit. Han havde ellers en svær tid i juni, hvor han måtte misse Tour de Suisse med sygdom, men nu er han på rette vej mod også at få det store gennembrud over længere distancer. Resten af Vueltaen her handler nemlig alene om at hjælpe Richie Porte og gå efter sejren på den lange enkeltstart, mens han har blikket stift rettet mode den kuperede rute i Innsbruck. Her skal han imidlertid også være på 100%, for med den form, den tilsyneladende utrættelige Tom Dumoulin i øjeblikket viser i Tyskland, og en stadig mere truende Primoz Roglic går selv ikke ustoppelige Dennis ind til favorit på en rute, der både hvad terræn og distance passer bedre til hans to værste rivaler. I øjeblikket synes han dog at være på vej til at give sig selv det bedst mulige udgangspunkt, og allerede nu kan vi derfor se frem til et brag af et slag på de østrigske landeveje om en måneds tid.

 

Det var ellers lige ved at blive lidt halvspændende, for da Michal Kwiatkowski med en tid, der var 11 sekunder bedre end den på det tidspunkt førende Nelson Oliveira, viste sig at være på en anden planet i forhold til de tidligt startende, kunne man måske kortvarigt overveje, om Dennis virkelig kunne trues. Det skulle imidlertid hurtigt vise sig, at Kwiatkowskis drømme var totalt ubegrundede, for polakken endte i sidste ende med end ikke at være tæt på den australske tempokonge.

 

Alligevel må der være en vis tilfredshed i Sky-lejren, for Kwiatkowski fik med sin flotte enkeltstart vist, at den utrættelige polak fortsat ikke har forstået, at man faktisk godt kan blive lidt udmattet af at køre på cykel. Efter en Tour, hvor han kørte som en motorcykel fra dag 1 og frem til den afsluttende enkeltstart og en eminent sejr i Tour de Pologne, er han ellers tilsyneladende i gang med at blive lidt overmodig.

 

Han har nemlig skrinlagt sine planer om at bruge Vueltaen som ren VM-forberedelse og vil nu se, hvor langt det kan bære i klassementet. Med tanke på det ekstremt hårde program, han allerede har haft, og at han tidligere har haft enormt svært ved at holde niveau over tre uger, virker det som et lidt håbløst projekt, men man må give den optimistiske polak, at hans superform i hvert falde endnu ikke er på retur. Og med tanke på, at der i morgen venter en perfekt etape for en puncheurtype som ham, kan han sagtens fortsætte sin successtime ved allerede i morgen at køre sig i rødt i kraft af de 10 bonussekunder, der ligger g venter på etapevinderen. Logikken siger, at Kwiatkowski skal brænde sammen før eller siden, men foreløbig kan vi glæde os over, at den eminente polak i hvert fald i den første uges tid formentlig vil være en af løbets absolutte hovedpersoner.

 

Det vil Victor Campenaerts nok ikke, for det var dagens etape, der var hans helt store chance. I første omgang var belgieren nok ved at tude af skuffelse, da han som på 1. etape af Giroen akkurat så ud til at misse en grand tour-førertrøje, da han krydsede stregen i en tid, der var bare 1 sekunder langsommere end Kwiatkowskis.

 

Det skulle dog hurtigt vise sig, at der var mindre grund til ærgrelse, da først Dennis havde leget kispus med resten af feltet, og derfor kan europamesteren faktisk se tilbage på dagens resultat med stor tilfredshed. Tidligere har det nemlig været klart, at Campenaerts kun har været i verdenseliten på længere distancer, men siden Tour de Romandie har han gang på gang vist, at han kan true de bedste på denne type enkeltstarter også. Den halvtekniske rute med en lille bakke var ellers slet ikke Campenaerts’ kop te, så at han kunne køre stort set lige op med den eksplosive cykelekvilibrist Kwiatkowski i Malagas gader, er blot endnu et vidnesbyrd om, at Campenaerts skal tages seriøst på snart sagt enhver enkeltstart, som han også i år har vist det i Romandiet, Giroen, Dauphiné og senest på den korte enkeltstart i BinckBank Tour, hvor kun Stefan Küng var bedre end ham.

 

Meget af det samme kan siges om Nelson Oliveira. Den portugisiske dieselmotor viste senest med 4. plads ved VM sidste år, at han tilhører den absolutte verdenselite på lange enkeltstarter, men over denne slags distancer har han altid haft det svært. Det havde han imidlertid ikke i dag, hvor han med en 4. plads på en alt for kort rute igen skrev sig ind blandt VM-medaljekandidaterne og dermed viste, at han ikke har givet op, blot fordi han i sidste øjeblik måtte vinke farvel til en plads på Movistars Tour-hold. Samtidige r det godt nyt for Movistar, der i forvejen har løbets på papiret mest slagkraftige mandskab, og nu kan betrygge sig ved, at også Oliveira har timet formen perfekt.

 

Også Dylan Van Baarle imponerede med en 5. plads og fortsatte dermed den solide fremgang, han har vist siden skiftet til Sky. Det kulminerede med den overraskende sejr ved det hollandske mesterskab, og efter en lidt rusten start på anden del af sæsonen ved EM og i BinckBank Tour kom han i dag tilbage på sporet.

 

Dermed kompenserede han en anelse for en ellers ikke helt optimal Sky-dag. Jonathan Castroviejo havde ellers grund til stor optimisme efter sin flotte EM-sølvmedalje, men endnu engang i en generelt meget svingende sæson underpræsterede han i Malaga. En 7. plads kan ellers gøre de fleste misundelige, men for den spanske mester lever resultatet helt sikkert ikke op til forventningerne. I det hele taget har Castroviejos enkeltstarter i det seneste års tid været næsten umulige at forudsige, og den tendens fortsætetr altså i tiden op til VM.

 

Langt værre var det dog for holdet, at deres kaptajn, David de la Cruz, skuffede eklatant, med en placering som nr. 81 fortsatte vinderen af enkeltstarten i Ruta del Sol desværre den kedelige tendens, der har ført til en ganske skuffende første sæson hos Sky. Kwiatkowskis flotte ridt kan naturligvis rette lidt op på det for briterne, der er kommet til Spanien med et usædvanligt svagt hold, men det var de la Cruz, der på forhånd var udset som det sikre kort. Unge Tao Geoghegan Hart, der måske vil forsøge at fortsætte sin supersæson ved at køre klassement, gjorde det over forventning, men også for ham gælder, at hans holdbarhed er et helt åbent spørgsmål. Der hersker derfor en del tvivl om, hvorvidt Sky på sigt kan gøre sig gældende i klassementet i årets sidste grand tour.

 

De la Cruz var ikke den eneste taber. Øverst på listen står naturligvis Richie Porte, der måske ikke er specialist på korte, tekniske enkeltstarter, men som under alle omstændigheder burde ende bedre end som nr. 97. Med tanke på, at australieren har været syg i dagene op til løbet, er det naturligvis ikke uventet, og heldigvis er der da også god tid at komme sig over et ret banalt maveonde, inden de værste stigninger melder sig. Man kan dog ikke undlade at blive en smule bekymret på hans vegne, ikke mindst fordi han i dagene op til løbet har givet udtryk for, at hans form er betydeligt dårligere, end det tydede på i de oprindelige meldinger fra Sky-mandskabet.

 

Også Rigoberto Uran fortsatte sin enkeltstartsderoute med en håbløs enkeltstart, der desværre blot lever op til vanlig Uran-standard, ligesom ryttere som Davide Formolo, Richard Carapaz, Louis Meintjes og Michael Woods fik sig den ventede omgang prygl i en disciplin, de afskyr. Især Carapaz’ præstation burde dog have været bedre, men i lyset af, at han først i sidste øjeblik blev hentet ind som erstatning for Mikel Landa, var det måske svært at forvente det store af den ecuadorianske dieselmotor, der primært er i Spanien for at hjælpe sine kaptajner.

 

Og netop hans kaptajner har al mulig grund til at være tilfredse. Både Alejandro Valverde og Nairo Quintana var ellers langt efter ved mellemtiden, men begge må de være fløjet op ad den lille bakke. I hvert fald kørte de sig begge så betragteligt op i den sidste del, at aftensmaden på det sydspanske hotel må have en ganske god eftersmag i aften. Begge kan de i hvert fald være ganske godt tilfredse med udkommet, der tyder på, at Movistar er kommet til løbet for at rejse sig efter Touren.

 

Den bedst placerede forhåndsfavorit var helt som ventet Wilco Kelderman. Hollænderen er den eneste af favoritterne, der kan betragtes som decideret specialist på en rute som denne, og selvom en 10. plads måske ikke helt lever op til hans vanlige niveau, må det være yderst tilfredsstillende for en mand, der efter sit styrt ved de hollandske mesterskaber ikke har kørt løb i to måneder. Der er fortsat meget stor usikkerhed om hans form i det lange løb, men dagens etape må i hvert fald have givet en vis grund til optimisme.

 

Det må den også for Ion Izagirre, der mens Vincenzo Nibali forberede sig til VM, skal løfte Bahrains kaptajnrolle. Han har i år ellers været langt under niveau på enkeltstarterne, men i dag kørte han en af sine bedste i år med en fornem 9. plads. Det virker stadig svært at tro på, at baskeren kan gøre sig gældende i det lange løb på en meget hård rute, for stabilitet over tre uger har ikke just været hans kendetegn. Udgangspunktet er imidlertid ganske godt.

 

Det er det også for Emanuel Buchmann, der på en alt for eksplosiv rute, viste, at han i den grad skal tages seriøst i rollen som Bora-kaptajn, ligesom også supertalentet Enric Mas og hans holdkammerat Laurens De Plus gjorde det bedre end forventet. Miguel Angel Lopez kan på en rute som denne bestemt heller ikke være utilfreds med en 44. plads, der betyder, at han vandt tid på flere konkurrenter.

 

Det samme gjorde også de to dieselmotorer Steven Kruijswijk og Ilnur Zakarin, der ellers er alt for træge til en eksplosiv rute som denne, men tilsyneladende har de fået det maksimale ud af at bruge Touren som opvarmning. Hvis der er nogen, der har motoren til at køre både Tour og Vuelta, må det være netop dem, og de har i dag vist, at Touren faktisk måske ligefrem kan betyde, at de ikke skal have en dårlig start på en grand tour. Så må tiden vise, om de også kan holde hele vejen, eller om trætheden alligevel sætter ind til sidst - nøjagtigt som det er tilfældet for Dan Martin, der gjorde det meget bedre end ventet i en disciplin, han ønsker hen, hvor peberet gror.

 

En 30. plads lyder på papiret fint for Simon Yates, men lige netop på en rute som denne burde han faktisk have gjort det bedre. Faktisk, er det måske ganske betryggende, at han ikke kom bragende ind til løbet, som han gjorde det på 1. etape af Giroen, for her var han som bekendt i alt for god form alt for tidligt. Denne gang har han bevidst forsøgt at time det lidt anderledes, og dagens præstation tyder på, at den taktik er på sporet. Så må tiden vise, om den så også gør det muligt for ham senere i løbet at finde de samme guldben som i Italien i maj.

 

Thibaut Pinot var en af dagens skuffelser, men man skal ikke lægge for meget i den lidt halvsvage præstation fra franskmanden. Han har nemlig ikke kørt gode enkeltstarter i de senere år, og derfor siger dagens resultat intet om hans evner i bjergene. Tværtimod viste han i Tour de Pologne, at der er al mulig grund til at have store forventninger til den franske stjerne, der fortsat fremstår som et af de bedste bud på en vinder af en meget uforudsigelig Vuelta, der også gav en nogenlunde forventet start til Fabio Aru og Geporge Bennett på en etape, der heller ikke lå til deres højreben.

 

Det gjorde den til gengæld til Rohan Dennis’, og han tøvede ikke, da han ved rutepræsentationen fik idømt straffespark uden målmand. Med vanlig træfsikkerhed eksekverede han med stor sikkerhed og sikrede dermed, at BMC i hvert fald ikke kommer tomhændet hjem, uanset hvad der sker med wildcardet Richie Porte senere i løbet. Hans tid i førertrøjen bliver næppe lang og kan muligvis ende allerede i morgen, men efter i dag er der fortsat ingen tvivl om, at cykelsporten har én og kun én konge på korte, flade enkeltstarter. Og hans abdicering synes ikke at ligge lige om hjørnet!

 

Favoritterne

Som sagt er det ikke uset, at Vueltaen allerede på den første linjeløbsetape sender feltet ind i bjergene, og selvom der ikke er tale om en afslutning af samme sværhedsgrad, som vi så det i eksempelvis 2015 og 2013, kræver det, at man er klar fra start, for der kan sagtens opstå små huller, når der formodentlig skal spurtes i en afslutning som denne.

 

Mange havde imidlertid set frem til et tidligt klassementsslag, da det kom frem, at man i år ville vende tilbage til afslutningen i Caminito del Rey efter tre års fravær. Det bliver der desværre intet af, for lidt uforståeligt har man valgt ikke at sende feltet ind på samme stejle rampe til slut, som man gjorde det for tre år siden, hvor vi var vidner til en fantastisk kamp mellem Esteban Chaves og Tom Dumoulin. Den nye afslutning er langt mere blød, og da de sidste 2,7 km ikke stiger med mere end 4,0% i snit, er det slet ikke en afslutning, der kan bruges til at skabe forskelle. Derfor handler det alene for de store navne om at holde sig til og undgå dumme tab.

 

Det er imidlertid temmelig uklart, hvad vi skal forvente af denne afslutning. På den ene side er procenterne i sig alt andet end imponerende, og det er en stigning til stor klinge, hvor holdbare sprintere i teorien sagtens kan sidde med. På den anden side går det altså opad uafbrudt i mere end 7 km, og det kan derfor i sidste ende blive ganske udmarvende. Sprinterne vil bestemt heller ikke være glade for udsigten til medvind, for det vil blot bringe farten i vejret og gøre afslutningen mere selektiv.

 

Usikkerheden om etapens hårdhed betyder også, at der kan være en del tvivl fra de forskellige hold om, hvorvidt det er en etape for dem eller ej. Det er klart, at en rytter som Elia Viviani ikke vil sætte sit hold til at jagte, men han vil helt sikkert forsøge at se, om det alligevel kan blive til et resultat. Det samme gælder for navne som Matteo Trentin, Giacomo Nizzolo, Simone Consonni, Tosh van der Sande, Tom Van Adbroeck og Jon Abeasturi. En rytter som Michal Kwiatkowski vil efter sin flotte sejr i en lignende finale i Polen Rundt helt sikkert kan lugte blod, men nok vil være i tvivl om, hvorvidt den alligevel er for let. Alejandro Valverde kan helt sikkert også øjne muligheder, men det vil ligne ham og Movistar meget dårligt at tage initiativ på en etape som denne, da de har tradition for at køre meget konservativt i grand tours, især tidligt i løbet.

 

Det er klart, at der står Peter Sagan skrevet med fed ud over denne afslutning, men der hersker samtidig en del usikkerhed om verdensmesterens form efter et styrt i Touren, der totalt spolerede hans EM. På den anden side er dette en af de etaper, der passer ham allerbedst, og han har ikke lagt skjul på, at han er kommet til Spanien for mere end bare at forberede sig til VM.

 

Logikken siger derfor, at Bora skal tage initiativ til at kontrollere etapen, men føler Sagan sig ikke på toppen, kan de sagtens ende med at indlede et pokerspil. Det kan gøre det hele temmelig uklart, for det ligger umiddelbart til højrebenet at pege på, hvem der skal føre an, hvis Bora vælger ikke at påtage sig ansvaret.

 

Alligevel får udbruddet det svært. Selvom BMC egentlig burde spare på kræfterne til senere i et forsøg på at vinde løbet med Richie Porte, viste de i Touren, at det ikke afholdt dem fra at forsvare Greg Van Avermaets førertrøje. Det er derfor nærliggende at tænke sig, at tilgangen vil være den samme her, og derfor må man formode, at amerikanerne vil løfte hovedparten af ansvaret. Derfor bør det ende i en spurt.

 

De kan imidlertid få nok at se til. Starten er som bekendt knaldhård med en stigning straks fra km 0, og det vil helt sikkert anspore til offensiv og aggressiv kørsel fra ikke mindst wildcard-holdene, der alle kan lugte en bjergtrøje. Derfor vil der blive kørt cykelløb på den første stigning, men efterfølgende vil de fleste hurtigt indse, at BMC ikke vil give meget snor. Tidligt i grand tours kommer udbruddene ofte relativt let afsted, så vi regner med, at der på bakken vil køre en gruppe væk, og efter bjergspurten vil det hele falde til ro i det klassiske mønster, hvor BMC vil føre an i jagten på udbryderne.

 

Herefter bliver det interessant at se, om andre hold vil give en hånd med. Mest oplagt er det som sagt, at Bora skal vise sig aktive, men efter Sagans svage enkeltstart er det nok usikkert, om det vil ske. Til gengæld må Kwiatkowski i den grad kunne lugte den røde førertrøje, og derfor burde Sky gå efter tidligt at få lidt med hjem fra et løb, hvor de for en gangs skyld ikke er favoritter. Mest sandsynligt er det dog, at det i sidste ende vil være op til BMC at kontrollere det meste af etapen og sikre, at udbruddet køres ind i tide. Den indlagte spurt kommer så tidligt, at den næppe vil spille en rolle.

 

Den sidste del af etapen er ikke voldsomt svær, og det blæser ikke nok til at skabe splittelse. Det ser derfor ud til, at det hele skal afgøres på bakken op til mål. Her vil der være en voldsom positionskamp og et opskruet tempo frem mod selve stigningen, og det kan bestemt ikke udelukkes, at vi også vil se angreb her. På en så let stigning bliver det dog umuligt at snyde et stort felt, og derfor bør det ende i en spurt på toppen.

 

Det er meget tænkeligt, at Sky vil forsøge at gøre det så hårdt som muligt i et forsøg på at give Kwiatkowski de bedst mulige chancer. Alene for at undgå problemer kan Movistar også sætte sig frem. Under alle omstændigheder bør alene positionskampen og medvinden betyde, at der bliver kørt stærkt, og at derfor bliver ganske selektivt. Derfor tvivler vi på, at selv de holdbare sprintere kan være med, og vi skal derfor nok snarere kigge i retning af puncheurtyper for at finde de mest oplagte vinderbud.

 

Egentlig ville vi have peget på Peter Sagan som vores favorit, men efter dagens enkeltstart, hvor han bestemt ikke lignede en mand i topform, har vi skiftet hest. Med 11 etapesejre topper Alejandro Valverde suverænt listen over ryttere med tidligere succes i den spanske grand tour, og han drømmer om i år at bryde en tørke, der rækker tilbage til 2015, efter at han i 2016 var træt efter en Giro-Tour-double og sidste år sad ude med en skade. Han får en glimrende chance straks fra start, for finalen i Caminito del Rey burde ligge glimrende til Valverde, der er en af verdens allerbedste i stigende spurter. Ganske vist foretrækker han dem stejlere end denne, men så sent som i Catalonien i marts viste han, at han er hurtig nok til at vinde i flade finaler også.

 

Efter den halvdårlige Tour hersker der som nævnt i den overordnede optakt til hele løbet stadig lidt usikkerhed om, om alderen måske er ved at indhente Valverde, men trods den manglende for i Frankrig viste han stadig sine puncheurevner, der han kørte fra alt og alle i spurten om 3. pladsen på Mur-de-Bretagne. Også i dag kørte han meget stærkt på bakken på enkeltstarten, så formen synes ikke dårlig. Det er klart, at han primært er her for at forberede sig til VM, men det har aldrig forhindret ham i at være en af Vueltaens mest dominerende ryttere. Han har ikke Sagans topfart, men han har en timing, der er eminent, og særligt hvis det bliver hårdt, burde han have gode muligheder for at vinde her.

 

Michal Kwiatkowski kørte en fremragende enkeltstart, og så sent som i Tour de Pologne viste han sine evner som afslutter i en finale, der mange måder mindede meget om denne. På 5. etape kørte den meget formstærke polak en meget lag og dybt imponerende spurt, som knækkede alle rivaler, og dermed tog han sin anden sejr på to dage. Kwiatkowski har altid været knivskarp i afslutninger som disse, hvilket han også viste i en ganske vist lidt hårdere finale i Algarve, hvor han var hurtigst af alle. Det sene sving passer ham også glimrende, ligesom han har et hold, der vil støtte ham fuldt ud og måske forsøge at gøre det hårdt. Der er lidt usikkerhed om formen, for Kwiatkowski har kørt imponerende stærkt ufatteligt længe, men da det formodes, at trætheden først melder sig senere, er der gode chancer for, at han vil kunne vise sig knivskarp fra starten.

 

Normalt er Peter Sagan skabt til denne afslutning. Stigningen er måske lang, men den burde slet ikke være stejl nok til at udfordre slovakken, der har vundet i langt hårdere finaler end denne. Til gengæld hersker der en del usikkerhed om formen, for verdensmesteren styrtede som bekendt i Touren og blev efterfølgende syg. Det satte ham tidligt ud af spillet til EM, og selvom han alligevel kørte sig til en 10. plads i Hamburg i sidste weekend, er det svært at tro, at han skulle være helt på toppen. Det blev også understreget af dagens mildt sagt knap så gode enkeltstart.

 

Sagan har imidlertid virket selvtillidsfuld i løbets optakt og ikke lagt skjul på, at han er kommet til Spanien for at vinde. Sandheden er da også, at Sagan kan vinde spurter som denne, selvom han kun er på 90%, for blandt de ryttere, der med sikkerhed har styrken til at overleve, er han den klart hurtigste. Det er klart, at han i stejlere finaler kunne blive udfordret af de lettere puncheurs, men i en spurt op ad 1,5% efter en 4%-stigning med et sent sving, er der ikke mange, der kan matche Sagan. Derfor er han den naturlige favorit, hvis ikke formen er alt for dårlig.

 

Det har været en ufatteligt svær tid for Fabio Felline, der har været syg med toxoplasmose og er blevet sat tilbage hver eneste gang, han er kommet tilbage. Nu synes der imidlertid endelig at være lys for enden af tunnelen for italieneren, der i Tour de Pologne kørte sit bedst løb meget længe, bl.a. med en flot og sen offensiv på kongeetapen. Om han allerede er god nok til at køre efter sejren på en etape som denne, er fortsat usikkert, men i teorien er det terræn, der passer ham, og han kørte i dag en god enkeltstart. Felline kan have det svært, når det bliver stejlet, men på en bakke som denne er han ikke let at ryste. Hans force er egentlig flade spurter efter en hård dag, hvor han før endda har slået en fyr som Michael Matthews, men også en 1,5%-spurt burde han fint kunne magte. Han er også teknisk glimrende, og derfor får han ikke en meget bedre afslutning end denne.

 

Efter Sagan er det ubetinget Matteo Trentin, der er næstmest holdbare af sprinterne, og der er næppe tvivl om, at han har tænkt sig at gøre alt for at hænge på. Han forsøgte sig imidlertid også på den nævnte Kwiatkowski-etape i Polen, og her kom han lidt overraskende til kort. Det rejste visse spørgsmål ved formen, men med sin flotte EM-sejr viste han, at han er helt på rette vej. Har han samme drømmeben som sidste år, hvor han vandt hele fire etaper i løbet og klatrede fremragende, burde han sidde med til sidst, men der er ingen garantier i en afslutning, hvor bakken kan blive lidt for lang, hvis der lægges tidligt pres på.

 

I 2015 betog Jose Goncalves hele cykelverdenen med sine flotte præstationer i Vueltaen, hvor han særligt excellerede i eksplosive finaler. Desværre forsvandt han fra scenen i sit første år hos Katusha, men i år har han været tilbage. Han overraskede stort med en samlet 14. plads i Giroen, for store Goncalves er bestemt ikke klatrer, og han genrejste sig også som puncheur, da han spurtede sig til en 3. plads på 5. etape, og det bør give ham ideer forud for denne etape, der passer ham fint. Tidligere har han mest excelleret i stejlere afslutninger, men i Italien var bakken meget lig denne. Ruten passer ham altså ganske fint, men hams form er til gengæld et spørgsmålstegn efter en optakt, hvor han ikke har vist meget i løb, der ikke passede ham. Dagens svage enkeltstart har ikke gjort usikkerheden mindre

 

En af årets største overraskelser på WorldTouren kom på 1. etape af Tour de Romandie, hvor Omar Fraile helt uventede sejrede i en let stigende spurt foran selveste Sonny Colbrelli. Der var næppe mange, der havde set den sejr komme i kamp mod den hurtige italiener, men det var blot endnu en bekræftelse på, at Fraile faktisk er ganske hurtig, især når det stiger let. Det har han også vist i forbindelse med sine etapesejr i Baskerlandet og Giroen, og derfor burde Fraile kunne se en mening i at forsøge sig her. Det er er klart, at han først og fremmest skal koncentrere sig om Miguel Angel Lopez, men han kan forhåbentlig få lov at køre spurten også. Hans form er lidt usikker efter en pause siden San Sebastian, men finalen passer ham i hvert fald. Astana har også Pello Bilbao, der senest viste sine puncheurevner med andenpladsen på 1. etape i Burgos, men i de senere år er der blevet længere mellem hans forsøg på at spurte, og i Giroen viste han ikke meget i finaler som disse.

 

Efter sit alt for tidlige exit jagter Tiesj Benoot revanche i Vueltaen, og selvom han primært vil satse på udbrud, må han også have blik på puncheurfinalerne. Derfor er dette den første chance for den alsidige belgier, der mestrer snart sagt alle sportens discipliner med undtagelse af enkeltstarten. I år har han endda taget sin klatring til helt nye højder, hvilket han særligt viste med den overraskende 4. plads i Tirreno-Adriatico, og derfor er hans eneste anke mod denne etape vel, at finalen ikke er hård nok. Benoot er nemlig ikke voldsomt hurtig i en klassisk spurt, og denne afslutning er nok lidt for flad til at passe ham ideelt. Til gengæld plejer han at være i forrygende form, når han kommer hjem fra sine højdetræningslejre. Hans unge holdkammerat Bjorg Lambrecht kan efter sejren på kongeetapen i Tour des Fjords også gøre sig forhåbninger, men skal nok køre for sin holdkammerat.

 

Et af de helt store spørgsmål i årets løb er, om Dan Martin vil køre klassement eller alene satse på etaper. Hidtil har UAE været temmelig vage i deres udmeldinger, og det er derfor svært at blive helt klog på, hvad vi skal forvente. Vi ved dog, at ireren som minimum vil gå efter en sejr eller to, og selvom han først og fremmest har blik på afslutninger senere i løbet, kunne det være en første chance. Formentlig er finalen for let til, at Martin kan køre med om sejren, men han viste sidste år i Touren med en 3. plads på 2. etape, at hans punch også kan føre ham langt i fladere finaler.

 

Rohan Dennis er her primært for at hjælpe Richie Porte, men nu hvor han har løbets førertrøje, skal han formentlig gøre alt for at forsvare den. Det kan give ham chancen for at køre denne spurt, og det kunne faktisk vise sig som en aldeles glimrende for den alsidige australier, der kan meget mere end bare køre enkeltstart. Sidste år satte han et meget stort felt til vægs, da han spurtede sig til sejr i et stigende opløb i Tour of the Alps, og det siger alt om, hvor god en spurt han faktisk har. Det sidste sving er måske ikke helt til hans fordel, men er han i en god position, kan Dennis ende med at køre med om sejren to dage i træk.

 

BMC har også Dylan Teuns, hvis speciale egentlig er stejle mure, og derfor burde han ikke kunne blande sig i en så let afslutning. Belgieren overraskede imidlertid stort ved at blive nr. 2 bag Kwiatkowski på 5. etape i Polen, og det viser, at han faktisk også har udviklet en ganske fin spurt i fladere terræn. Denne afslutning er nok trods alt for let til, at han kan vinde, ikke mindst på grund af det sene sving, men han kan gøre sig gældende. Det kræver dog, at han får chancen på et BMC-hold, hvor der først og fremmest skal tages hensyn til Porte og Dennis. Hans forrygende enkeltstart i dag burde øge hans muligheder for at få carte blanche til at forsøge sig.

 

Det har været et elendigt første år hos Ag2r for Tony Gallopin¸ der efter et dårligt forår senest forlod Touren i forslået tilstand. Nu er han på revanchejagt i en Vuelta, hvor han endda er Ag2rs kaptajn. I første omgang er målet at vinde en etape, og her fremstår denne som en god mulighed for en puncheur som ham. Desværre har Gallopin i de senere år ikke haft samme spurtstyrke som tidligere, og vi mangler fortsat at se, om han virkelig kan rejse sig efter et år, hvor han stort set intet har vist siden februar.

 

Gorka Izagirre viste første gang sin spurtevner på bakker som disse, da han for et par år siden sammen med Juan Jose Lobato sikrede Movistar en dobbeltsejr på Stirling-etapen i Tour Down Under. Det er ikke tit, at han siden har forsøgt sig, men med 2. pladsen bag Arnaud Demare på 1. etape i Paris-Nice viste han senest, at han fortsat har evnerne. Denne finale burde egentlig være af en karakter, der passer ham ret perfekt, ligesom han næppe heller er ked af det sene sving. Til gengæld skal vi fortsat se, hvor han står formmæssigt efter sit styrt i San Sebastian.

 

De to veteraner Daniel Moreno og Michael Albasini er på papiret også glimrende bud. Ikke mindst Albasini er meget hurtig i et opløb som dette, men både han og Moreno kan være låst i hjælperroller. Moreno viste ellers fin form i Polen, men er her primært for at tage sig af Rigoberto Uran. Albasini er her som Mitcheltons vejkaptajn, og når der både skal være plads til, at Trentin kan køre sin egen chance, og der skal passes på Simon Yates, er det kun, hvis det hele bliver hårdt for Trentin, og Yates er helt ude af problemer, at Albasini, hvis form i Polen og EM mildt sagt var svingende, vil kunne få sin chance.

 

På wildcardholdene er det værd at holde øje med Alex Aranburu og Eduard Prades. Aranburu dukkede første gang op på puncheurscenen med en god spurt i Tour of Norway i maj, men det er i de seneste uger, han for alvor har sat sig igennem. Det skete først med sejren i Circuito de Getxo, der er et rigtigt puncheurløb med en stejlere afslutning end denne, samt med 3. pladsen på første etape i Burgos. Det er klart, at niveauet her er et helt andet, så vinde kan han nok ikke, men han har potentialet til at levere et godt resultat. Det samme har Prades, der igennem hele foråret har kørt en drømmesæson kulminerende med den samlede sejr i Norge. Også han er en rigtig puncheurtype, men hvor han i de senere år har forbedret sig klatring, har han tabt lidt hurtighed. Derfor rækker farten ikke til at vinde. Caj Rural har også Jonathan Lastra og Nicolas Schultz, der kan spurte med i en finale som denne, mens man ikke helt kan udelukke, at Euskadis sprinter Jon Aberasturi efter nogle overraskende gode puncheurpræstationer i Burgos måske kan hænge på, selvom det er meget usandsynligt. Endelig kan man ikke udelukke, at Simon Geschke, der er ganske hurtig, kan få chance for at udnytte sin fremragende form, som han bekræftede på dagens enkeltstart.

 

Hvad sker der, hvis Sagan endnu ikke er på toppen? Så retter Bora bare blikket mod Jay McCarthy i stedet. Den tidligere vinder af Stirling-etapen i Tour Down Under er glimrende i denne type finaler, og han har i år også vist sin hurtighed med WorldTour-sejre i Cadel Evans Great Ocean Road Race og i en massespurt i Baskerlandet. Han så ganske stærk ud i BinckBank Tour, men det er klart, at han kun får muligheden, hvis Sagan melder forfald. Finalen bør til gengæld være for nem for Davide Formolo, der ellers blandede sig i spurter som disse i Giroen.

 

Endelig er der Elia Viviani og Giacomo Nizzolo. Logikken siger, at det nok bliver lidt for hårdt for dem begge, især fordi der vil være medvind. Det vil dog være dumt at afskrive dem helt, for vi taler trods alt om stigningsprocenter, der i sig selv ikke er et problem. Det er snarere stigningens længde, der i sidste ende kan knække dem. På den anden side har de begge vist gode klatreevner, når de er i topform. Viviani kørte eksempelvis i top 10 i den stejlere finale i Coppa Sabatini sidste år, og hans klatreevner ved de italienske mesterskaber var dybt imponerende. Før sin skadespause havde Nizzolo også nået et forrygende niveau på stigningerne, og han viste med en top 10 på den omtalte Kwiatkowski-etape i Polen, at han allerede nu har et niveau, hvor han måske igen kan gøre sig gældende i en spurt som denne. Andre holdbare sprintertyper, der måske kan hænge på, er Tosh van der Sande og Simone Consonni.

 

For hurtige klassementsfolk som Thibaut Pinot, Simon Yates, Michael Woods, Rigoberto Uran og Wilco Kelderman handler etapen formentlig bare om at undgå problemer. Andre, der måske kan blande sig, men ikke vinde, er Dries Devenyns, Pieter Serry, Jesus Herrada, Merhawi Kudus, Maurits Lammertink, Jhonatan Restrepo, Mike Teunissen (der er på vej tilbage efter et kravebensbrud),Gianluca Brambilla, Jordi Simon, Jetse Bol og Garikoitz Bravo.

 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Michal Kwiatkowski, Peter Sagan

Outsidere: Fabio Felline, Matteo Trentin, Jose Goncalves, Omar Fraile, Tiesj Benoot

Jokers: Dan Martin, Rohan Dennis, Dylan Teuns, Jay McCarthy, Gorka Izagirre, Tony Gallopin, Daniel Moreno, Michael Albasini, Alex Aranburu, Eduard Prades, Simon Geschke, Elia Viviani, Giacomo Nizzolo

 

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig.

Glemt kodeord?

Opret bruger