Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af Vuelta a San Juan

Optakt: 2. etape af Vuelta a San Juan

28. januar 2019 14:31Foto: BORA-hansgrohe/BettiniPhoto

Efter de indledende sværdslag i Australien og Gabon intensiveres cykelsæsonen for alvor i uge 5, hvor de første pedaltråd i Europa skal trædes, og hvor der er store etapeløb under sydlige himmelstrøg i både Australien og Argentina i form af Herald Sun Tour og Vuelta a San Juan. Feltet.dk dækker naturligvis det hele med store overordnede optakter til alle løbene og vil tillige have kortere optakter til de enkelte etaper i de to etapeløb, der begge har nogle af sportens største stjerner til start.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Vuelta a San Juan - 2. etape

Ruten

Efter en meget sprintervenlig udgave i 2017 eksperimenterede arrangørerne sidste år med ruten i et forsøg på at give lidt mere adspredelse. En af nyskabelserne var den eksplosive finale på 2. etape i byen Peri Lago Punta Negra, hvor en kort stejl stigning til allersidst gav et ganske medrivende cykelløb og den første lille indikation på favoritternes form. Den afslutning var så stor en succes, at arrangørerne har fundet anledning til en gentagelse, og således kan vi vente at se en blanding af klassikerspecialister og klassementsryttere atter vise sig frem, når det på andedagen atter går løs på rampen Alto Punta Negra i forbindelse med den sidste af i alt fem passager på løbets 2. etape - et antal, der langt overgår den ene forcering af bakken, der var tale om sidste år.

 

I alt skal der tilbagelægges 160,2 km mellem Chimas og Peri Lago Punta Negra. Førstnævnte er en nordlig forstad til San Juan, hvorfra man igennem fladt terræn bevæger sig mod syd ned mod centrum. Her venter den første spurt allerede efter 4,7 km, inden man kører mod vest ud mod mere kuperet terræn, hvorfor det stiger ganske let. Undervejs køres mod nord for at runde en sø, inden det igennem fladt terræn går mod sydvest forbi den anden spurt, der er placeret efter 33,0 km og frem til den afsluttende rundstrækning, der rammes efter 36,5 km, og hvor hovedparten af dagens begivenheder vil finde sted.

 

Efter at have ramt rundstrækningen kører man mod sydvest via et let stigende stykke frem til dagens hovedudfordring, kategori 3-stigningen Alto Punta Negra (1,0 km, 8,3%), hvis top rundes for første gang efter 45,3 km, og herefter stiger det let i yderligere 2,8 km, inden målstregen krydses for første gang. Herefter venter fire omgange på den 28,1 km lange runde, der først fører mod nordøst og nord via et let faldende stykke, inden man atter rammer den let stigende del, der leder frem til Alto Punta Negra. Denne rampe skal altså forceres en sidste gang i den absolutte finale og byder på stigningsprocenter på hhv. 6,4 og 9,0 over de to segmenter på 500 m. Toppen rundes naturligvis for sidste gang med 2500 m igen, hvorefter det atter stiger let frem til mål i en finale, hvor der efter bakken kun er ét sving med 2 km igen. Der er bjergspurter på bakken i forbindelse med de fire første af de fem passager.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

Etapen byder på i alt 1238 højdemeter.

 

Sidste års første udgave af etapen med mål Peri Lago Punta Negra blev vundet af Roman Villalobos, der slog Daniel Ricardo Escuela, Tiesj Benoot og Filippo Ganna i spurten, efter at kvartetten var kørt væk på bakken.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter en varm indledning venter der endnu en dag i den argentinske bageovn. Således ventes temperaturen på en ellers temmelig skyet mandag at nå op på hele 36 grader. Det vil også være en anelse mere blæsende med en jævn vind fra nordøst. Det giver sidemed- og medvind på den indledende del af etapen fra til rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på den første del og medvind på den anden del, herunder på stigningen og det sidste stykke frem til mål.

Favoritterne

Efter dagens indledende og i periode meget afslappede etape, der var en oplagt sag for sprinterne, er det langt mere åbent, hvad der vil ske på 2. etape. Som sagt blev samme finale brugt sidste år, hvor der også var megen spekulation om, hvem der kunne være med på bakken. Den viste sig i sidste ende at være for hård for sprinterne, og i stedet var det som nævnt fire mand, der kørte væk, inden de akkurat på stregen blev hentet af en gruppe, der hovedsageligt bestod af klassementsryttere.

 

Årets udgave af etapen er med sine fem passager af stigningen hårdere end den foregående, og det vil derfor blive endnu sværere for sprinterne at hænge på. Det er derfor stærkt usandsynligt, at deres hold vil gøre meget for at kontrollere etapen, og det er således ikke helt oplagt, hvem der skal påtage sig ansvaret. Det burde nok kunne inspirere til en mere offensiv indledning på etapen, end vi så det i dag, og det kan godt tage lidt tid, inden et udbrud etableres.

 

Når det er sket, må man imidlertid formode, at der alligevel er hold, der viser interesse i at gå efter etapesejren. Det gælder særligt for Bora med Peter Sagan og Deceuninck med Julian Alaphilippe, men også Tiesj Benoots Lotto Soudal kunne have en interesse. Samtidig vil der være en bevidsthed om ikke at smide klassementet væk allerede tidligt i løbet, og der burde derfor være manpower nok til køre udbruddet ind i tide. Som altid er viden i San Juan en risikofaktor, som vi så det søndag, hvor der kortvarigt var splittelse, men selvom det vil være mere blæsende, vil der næppe kunne skabes splittelser.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Når vi rammer rundstrækningen, vil vi sikkert se angreb i forbindelse med de sidste passager af stigningerne, men det vil være meget svært at forhindre de store hold i at holde det under kontrol. De tidlige bakker vil sikkert kunne skabe nogen udskilning, men det hele bør blive afgjort blandt favoritterne, når det går løs på bakken for sidste gang.

 

Vi så som sagt sidste år, at Villalobos, Escuela, Benoot og Ganna kørte væk og afgjorde etapen, mens forfølgerne førtes an af klassementsryttere. Det er altså umiddelbart en finale både for eksplosive klassikertyper med et godt punch og de mest eksplosive af klatrerne. Stigningen i sig selv er ikke voldsomt lang, men særligt den sidste del er stejl nok til, at der kan gøres forskelle. Til gengæld er der efter toppen stadig så langt til mål, at det vil kræve et vist samarbejde at holde sig fri, og at det i hvert fald er meget svært for en enlig rytter at gøre arbejdet færdigt.

 

Alt sammen får det os til at pege på Peter Sagan som vores favorit. Den tidligere verdensmester overraskede sig selv ved at være bedre end ventet i Australien, hvor han vandt den hårde 3. etape og var ganske tæt på at følge de bedste på den stejle Corkscrew-stigning. Samtidig blev han bedre og bedre igennem løbet og er helt sikkert endnu bedre nu. Dette er normalt en finale, som han spiser til morgenmad, og en Sagan i topform ville være storfavorit. Bakken er kort nok til, at procenterne ikke giver ham problemer, og den relativt flade finale favoriserer ham i forhold til de lettere folk. Der er en risiko for, at det bliver for hårdt for ham i januar, men på baggrund af det, vi så i Australien, sker det næppe. Derfor tror vi på årets anden sejr til den trefoldige verdensmester.

 

Hans værste rival må være Julian Alaphilippe. Det franske fænomen kan med en sejr her sætte sine første bonussekunder i banken, og han vil være motiveret efter at starte sæsonen på bedst mulig vis. Finalen passer ham ganske glimrende, selvom han havde foretrukket, at stregen var på bakken. Heldigvis for ham stiger det også let på mod mål, og selv i en let stigende spurt er han blandt verdens bedste. Det er klart, at han får det svært, hvis Sagan fortsat er med, men kan han gøre det hårdt, er det bestemt ikke umuligt for ham at bringe slovakken i vanskeligheder. Bedst for ham vil det dog være, hvis han sammen med et par andre klatrere kan køre væk på det stejle. Lykkes det, er det meget svært at se, hvem der skal slå ham op stregen - i hvert fald hvis han ligesom sidste år er ganske godt kørende fra sæsonstart.

 

Sidste år var Tiesj Benoot ganske tæt på at vinde denne etape, og derfor er han helt sikkert motiveret efter revanche. Det bliver imidlertid ikke let i år, hvor konkurrencen er endnu skarpere. Til gengæld er belgeren altid meget stærk lige fra sæsonstart, og det ventes han at være igen. Han er god på bakker som disse og har også en ganske fornuftig spurt, men han er ikke lige så hurtig som hverken Sagen eller Alaphilippe. Til gengæld er han formentlig i bedre form, og det kan måske give ham den overhånd, der skal til, selvom det vil kræve, at løbet bliver hårdt og finalen selektiv.

 

En hurtig rival kunne være Giovanni Visconti. Den italienske veteran må være meget sulten efter revanche, efter at hans nye Neri-Sottoli-mandskab blev den store taber i kampen om de eftertragtede wildcards til Giroen. Visconti har før været ganske velkørende i årets første måneder og er kommet til Argentina som holdets erklærede kaptajn. Dette er en finale, der er som skabt til en ardennerspecialist som ham, ikke mindst fordi han har en fremragende spurt, der i 2018 endda var bedre end længe. Vi er lidt i tvivl, om formen allerede rækker så tidligt på året, men er han med til stregen, kan han blive livsfarlig.

 

Der er også en række sprintere, der burde kunne komme i spil. Det gælder særligt Manuel Belletti, der sidste år med en 10. plads imponerede stort. Det er klart, at årets hårdere rute gør det sværere for en hurtig afslutter som ham, men den italienske veteran har til gengæld tradition for altid at være stærk fra sæsonstart. Han skuffede i spurten på 1. etape, men burde være mere komfortabel efter et hårdere løb. Kan han ligesom sidste år overleve bakken, kan han blive livsvarlig.

 

Lotto Soudals hovedmand er utvivlsomt Benoot, men de har i Jens Keukeleire en glimrende plan B. Den belgiske klasikkerspecialist er hurtigere end sin kaptajn, men til gengæld knap så klatrestærk. Bakken er på grænsen af hans evner så tidligt på sæsonen, men sidste år sad han dog med i første gruppe, selvom han manglede kræfterne til at komme frem til spurten. Kan han igen hænge på, burde han have en chance på stregen, selvom han i 2018 spurtede betydeligt ringere end tidligere.

 

En anden sprinter med muligheder er Carlos Barbero ¸ der netop har stigende spurter som sin absolutte force. Havde dette været midt på sæsonen, ville det faktisk være en fremragende finale for en fyr som han, der på de sidste, relativt lette meter har en fordel i forhold til klatrerne. Desværre er han sjældent i sin allerbedste form fra sæsonstart, og vi tror, at etapen kommer for tidligt for ham. Omvendt kørte han udmærket i Tour Down Under sidste år, og er han en anelse bedre denne gang, kan han måske gøre sig gældende.

 

Læs også
Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

 

Luis Villalobos fik sidste år sit helt store gennembrud i Tour of Utah, og han kunne meget vel også køre med om sejren i dette løb, som vi har nævnt det i vores overordnede optakt. Han er stadig et ubeskrevet blad, men viste et vist punch i forbindelse med sine præstationer i USA sidste år. Derfor burde dette være en god finale for det mexicanske talent, i hvert fald hvis det bliver hårdt, og han burde have både form og fart til at være med fremme.

 

Sidste år var finalen for hård for Fernando Gaviria¸ og det vil den formentlig være igen, ikke mindst med flere passager af bakken. Omvendt er colombianeren, når han er i form, en glimrende klatrer, og han kan derfor ikke helt afskrives. Havde der været mål på toppen, havde han været uden chancer, men ender det i en spurt i en større gruppe, kan han komme i spil, og så selv Sagan tage sig i agt på stregen.

 

Falder Sagan fra, har Bora stadig en mulighed. Holdets klassementsrytter, Felix Grossschartner, er nemlig ganske eksplosiv, som han senest viste det med sin podieplads i Tour of Guangxi sidst på sæsonen. Han er samtidig ganske hurtig i en spurt, ikke mindst når det stiger, og det er derfor en god finale for ham. Det er klart, at han i første omgang skal tage sig af Sagan, men han vil utvivlsomt have frihed til at køre med klassementsrytterne til slut, og det kan åbne personlige muligheder.

 

Blandt kontinentalrytterne viste Ricardo Escuela sidste år, at han ikke bare er klatrer, men også er god i denne finale. I hvert fald blev han nr. 2 på etapen, og det siger alt om, at han har det rette punch på korte bakker som disse. Han kan derfor håbe, at klatrerne igen kan køre væk i år, for han formodes at være i topform, efter at han med en 7. plads i 1. etapes massespurt viste sin motivation. Desværre er han næppe hurtig nok til at vinde.

 

UAE fik en drømmestart på løbet og håber udover Gaviria også at have Valerio Conti med fremme. Italieneren er temmelig ustabil og sjældent god fra sæsonstart, men han virker meget motiveret denne gang. Han er ganske glimrende på korte bakker og er også en glimrende afslutter. Hverken form eller fart rækker nok til sejr, men han kan sagtens overraske positivt.

 

Endelig vil vi pege på Francesco Gavazzi. Normalt ville dette være en næsten ideel finale for den italienske puncheur, der både har punch og er specialist i stigende spurter. Desværre taler historien også sit tydelige sprog, og han er meget sjældent i nærheden af noget som helst i januar måned. Vi har derfor ikke de store forventninger, men bryder han traditioner, er han en af de få, der kan være med helt fremme. Holdet har også Mattia Cattaneo og Matteo Montaguti til denne finale, men sidstnævnte er trods sin gode spurt næppe helt god nok længere, mens førstnævnte ikke har farten.

 

Naturligvis ventes klassementsryttere som Oscar Sevilla, Nairo Quintana, Laureano Rosas, Gino Mader og måske også Eduardo Sepulveda og Richard Carapaz også at være med fremme, men de mangler eksplosiviteten til at vinde. Hurtige folk som Danilo Wys, Simone Consonni og Gerardo Tivani kan måske overraske, men finalen bliver nok for hård. Desværre smed Rinaldo Nocentini i dag 6 minutter og synes ikke at have fundet formen, men det burde ellers være en finale, der er skræddersyet til hans evner. Endelig kan også Simone Velasco og Alejandro Marque måske gøre sig gældende, ligesom det skal blive interessant at se Remco Evenepoel i aktion, selvom han alene skal arbejde for Alaphilippe.

 

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Tiesj Benoot

Outsidere: Giovanni Visconti, Manuel Belletti, Jens Keukeleire, Carlos Barbero, Luis Villalobos

Jokers: Fernando Gaviria, Felix Grossschartner, Ricardo Escuela, Valerio Conti, Francesco Gavazzi

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Roman Villalobos’ sejr fra 2018.

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a San Juan
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?