Optakt: 2. etape af Vuelta a San Juan

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I de seneste år har arrangørerne forsøgt at krydre den tidlige del af løbet med den spændende puncheurfinale på Punta Negra-stigningen, men den er ikke blevet benyttet siden 2019. I stedet prøver man noget nyt på årets 2. etape, hvor rytterne køres helt ud af San Juan-området for at slutte i den lille by Jachal. Det går igennem ganske bjergrigt terræn, hvor man undervejs skal op i hele 1510 m højde, men der er tale om en alenlang og meget let opkørsel. Også den sidste del byder på stigende dele, men igen i ganske let terræn, og meget taler derfor for, at sprinterne skal til fadet for anden gang i træk, dog denne gang efter en noget mere opslidende dag i sadlen.

Med en distance på 201,1 km er der tale om en lang etape, der fører feltet fra Valle Fertil til Jachal. Der er tale om to byer, der ligger på hver sin side af bjergrigt terræn, og etapen består af en tur ind gennem bjergene. Allerede med det samme stiger det således let, når man kører mod nordvest ad en lang og lige vej frem til byen Balce del Rosario, hvor man efter 41,5 km kører dagens første spurt. Undervejs har man bevæget sig fra 868 m over havets overflade til 1180 m over samme, men det er altså over mere end 40 km, hvorfor den gennemsnitlige stigningsprocent er beskedne 0,8%.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Efter spurten fortsætter man kortvarigt mod nord igennem let stigende terræn, inden man atter drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Ruta 150 (28,3 km, 0,9%), der er en alenlang opkørsel, hvor ingen af de mange kilometer stiger med mere end 2% i gennemsnit. Toppen rundes efter 79,3 km, hvorefter det går videre mod nordvest og sydvest ad en meget teknisk og faktisk ganske stejl nedkørsel, som leder tilbage til fladlandet.

Her drejer man mod vest for at følge en næsten helt lige vej, der først er helt flad og siden let stigende, indtil man når frem til dagens anden spurt, som kommer efter 152,4 km. Her drejer man mod sydvest for at køre videre ad en stigende vej, der undervejs stiger lidt kraftigere, inden det kortvarigt begynder at falde let. Slutteligt drejer man mod nordvest, senere nord og herefter vest for at køre videre ad lige veje, der nu igen er let stigende, og som leder frem til målbyen, hvor de sidste 3 km er helt flade. Her afsluttes en dag med lange, lige veje endda med en meget teknisk finale, når man skal dreje skarpt med 2400 m igen, til venstre i en rundkørsel med 1100 m igen og slutteligt skarpt til højre bare 800 m fra stregen ind på 7 m brede opløbsstrækning. Den sidste kilometer falder let med 0,3% i snit.

Etapen byder på i alt 1461 højdemeter.

Jachal har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Søndag blev vinden aldrig farlig, og det er der heller ikke udsigt til, at den bliver mandag, hvor det bliver med lidt svagere vinde. Til gengæld bliver varmen ganske modbydelig, for på en dag med kun ganske få skyer, vil det være skyfrit fra start med en temperatur på 37 grader, men i målbyen på den anden side af højdedraget, vil temperaturen være aftaget til 30-32 grader, også grundet den sene afslutning i de tidlige aftentimer. Ved starten i San Juan vil der være en let vind fra nordnordøst, som langsomt vil tiltage fra en styrke på 16 km/t, men i målregionen vil vinden blot komme med en styrke på 16-17 km/t fra sydøst og østsydøst. Det giver sidemodvind ud mod den lange stigning, hvor der vil være sidevind, men efterhånden som vinden vender, får man i stedet sidemedvind. Efter sidste spurt vil der være sidevind og sidemedvind, indtil man med 6,3 km igen får medvind. Slutteligt vil der være næsten uafbrudt sidevind over de sidste 1100 m.

Favoritterne

Det blev ikke vinden, men derimod styrtet, der skabte splittelse på 1. etape, men heldigvis for løbet var de eneste potentielle topkandidater, der mistede, Jan Hirt og Ricardo Escuela, som begge frivilligt sad op i finalen. Dermed er det fortsat status quo i kampen om den samlede sejr, da heller ingen drog fordel af, at der faktisk var et bonussekund at gå efter i den sidste spurt.

For sprinterne blev det i vidt omfang en frustrerende oplevelse, da mange var fanget for langt tilbage eller fik ødelagt deres position af en finale, der blev kritiseret voldsomt af blandt andre Remco Evenepoel. Heldigvis burde der være en chance for umiddelbar revanche. Det kan godt være, at arrangørerne har forsøgt at kompensere for den manglende enkeltstart med to etaper, der sender rytterne væk fra San Juan-området og ud i de nærliggende bjerge, men det giver blot to etaper, der ser dramatiske ud på profilen, men er ganske lette.

Det gælder særligt på 2. etape. Etapen kan på profilen virke voldsom, men over 202 km skal der altså alene klatres små 1500 højdemeter. Procenterne er også yderst, yderst beskedne, og det burde slet ikke være noget, der kan mærke selv ret tunge sprintere. I et løb, hvor klassementsrytterne må lede lidt efter deres muligheder, kunne man på forhånd ikke helt udelukke, at der var nogen, som ville prøve et eller andet, men det giver ikke rigtigt mening. Med stigningsprocenter på kun højst cirka 2 kan man aldrig gøre en forskel, og hvis Remco Evenepoel skulle have haft lyst til at teste sig lidt, er den lyst nok blevet dæmpet af, at der er mere behov for at få revanche med Fabio Jakobsen.

Vinden synes heller ikke for alvor at blive farlig. Man får sidemodvind i fladlandet omkring San Juan, hvor det vil være mest blæsende, og hvis vinden får en smule mere over i nordvest, er der faktisk sidevind fra start. Den bør dog være for svag, og den kommer for tidligt til, at det kan skabe mere end nervøsitet. På den anden side af bjerget virker vinden ikke til at være stærk nok, men efter sidste spurt vil der faktisk være næsten uafbrudt sidevind. Vinden har i Argentina før overrasket på dage, hvor den burde være for svag, som det skete for Remco Evenepoel på kongeetapen i 2020, men når den var ufarlig i dag, kan jeg ikke tro, at den i morgen vil skabe mere end nervøsitet.
 

Jeg forventer igen en stor kamp om at ramme udbruddet, som vi så det på 1. etape, og når gruppen er kørt, vil jeg forvente, at Bora tager kontrol. Jeg kan sagtens se for mig, at de andre hold overlader arbejdet til tyskerne, indtil stigningen er overstået, så de er sikre på, at der ikke er køer på isen, men når vi er nede i fladlandet igen, vil jeg tro, at i hvert fald Soudal også kommer frem. Total og Movistar arbejdede også på 1. etape, og det kan sagtens være, at også de hjælper, ligesom Israel-PT må have fået selvtillid af den første spurt, men ender det bare med Soudal og Bora, bør det være nok til at hente et udbrud, der primært vil bestå af lokale ryttere.

Mod slutningen forventer jeg, at det vil blive lidt nervøst, når de drejer ind i sidevinden, men jeg tror, at det bliver ved det. Derfor vil min forventning være en massespurt i et stort felt, men rytterne vil naturligvis være lidt mere mærkede af en dag, der trods alt har været mere opslidende end åbningsetapen.

Selve finalen er meget teknisk med de tre sving inden for de sidste 2400 m, og særligt det hurtige dobbeltsving med hhv. 1100 og 800 m igen stiller krav til positioneringen mere end farten. Til gengæld er vejen bred, og der vil være sidevind på opløbsstrækningen. Der burde altså være en vis plads til at rette op på dårlig position med god fart, men det er en spurt, hvor man ikke har mange chancer, hvis man sidder dårligt med 1100 m igen.

Jeg prøver at gå med Fabio Jakobsen igen, men dagens spurt mindede os om, at han ikke er den mest sikre i positionskampen. Nok var sidste kilometer farlig, men det er jo desværre lidt for tit, at den hollandske supersprinter taber hjulet på Michael Mørkøv - mange vil nok huske Tour-spurten i Sønderborg som det bedste eksempel - og i denne tekniske finale kan det sagtens ske igen. Vi fik også bekræftet, at Danny van Poppel er en uhørt god lead-out man, der stadig har en næsten 100% træfrate, når det handler om at køre Sam Bennett hjem fra spids, og han er så eksplosiv, at han endda i går kunne rive feltet i stykker med sin forcering.

Den fart kan Mørkøv næppe matche, og det virker ikke helt oplagt, at det er Jakobsen, der vil blive afleveret fra spids. Til gengæld bekræftede toget med Remco Evenepoel, Yves Lampaert og ikke mindst Mørkøv klassen, og havde Jakobsen siddet på Mørkøvs hjul, havde hollænderen siddet så fint, at han formentlig havde vundet, hvis han var den hurtigste af løbets to største sprintere. Om han er det, ved vi ikke, da Bennett er på vej tilbage, men baseret på det, vi så i 2022, vil jeg tro, at han har en fartmæssig overhånd. Jeg var heller ikke specielt overbevist af Bennetts spurt, selvom han vandt, og derfor tror jeg på, at Jakobsen vil have farten til at vinde, hvis spurten udvikler sig, som den gjorde søndag - med den vigtige tilføjelse, at Jakobsen sidder på Mørkøvs hjul og derefter kan starte umiddelbart bag Bennett.

Den mere tekniske finale gør risikoen for, at han igen taber hjulet endnu større denne gang, men jeg tror på, at det vil lykkes, og at Jakobsen får sin revanche. Går det galt igen, viste Mørkøv med sin imponerende flotte spurt, at han skal tages ganske seriøst som vinderkandidat selv, hvis Bennett fra spids får kørt en lidt for lang spurt. En dansk sejr er altså ikke helt umulig, men det kræver, at det hele går i fisk for hans hold.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det kan dog lige så godt blive Sam Bennett igen. Ireren tankede den selvtillid, der for ham er så uhyre vigtig, og han lød også ganske tilfreds med den form, han havde proklameret som værende god. Jeg var dog ikke alt for overbevist af selve spurten, hvor der var en tendens til det lidt firkantede tråd, han kan have, når han er mærket, men vi ved til gengæld, at han ofte er rusten efter en pause, særligt når han kører i sin forhadte varme. I det lys bliver han formentlig også bedre og bedre, og hvis han vitterligt er tilbage, er han betydeligt mere holdbar end Jakobsen, hvorfor den hårdere rute taler til hans fordel.

Jeg tror stadig, at Jakobsen på fart har en overhånd, men Bennett har jo Danny van Poppel, der formentlig kører ham hjem fra spids, som han plejer. Det er en gave i denne tekniske finale, men meget taler for, at Soudal vil være først i sidste sving, hvorefter Van Poppel og Bennett nok kan forbi. Jakobsen bør derfor ikke være langt efter, og så er spørgsmålet, om Bennett stadig er hurtigere end manden, der tidligere var andensprinter bag ireren. Det er jeg ikke sikker på, men det er bestemt ikke umuligt. Uanset hvad har han så stor en fordel i Van Poppel, hvis hjul han stort set aldrig mister, at han har en god chance for at gøre det igen. Skulle det være ham, der denne gang misser hjulet - hvad der sjældent sker, men kan ske i denne tekniske finale - var Van Poppel så fremragende i dag, at han formentlig kan vinde selv, hvis ikke han ender i en direkte duel med Jakobsen.

Jeg prøver at placere Giacomo Nizzolo som nr. 3. Italienere havde meldt om knap så god form inden løbet, men han kom fint fra start. Man kan argumentere for, at det var problematisk, at han blev slået af en lead-out man, og der er da heller ingen tvivl om, at han mangler den fart, de bedste har. Til gengæld var det ikke tilfældigt, at han sad så godt, for toget med Marco Frigo, Jens Reynders og Rick Zabel er på papiret det tredjebedste. Han e ikke længere så god i positionskampen selv, men han er stadig vild med disse tekniske finaler. Kombineret med den gode støtte bør han sidde godt igen, men det er klart, at han kun vinder, hvis der går et eller andet galt for de to favoritter med deres supertog. I det mindste har han som udgangspunkt fordel af et betydeligt hårdere rute.

Jeg prøver igen at rangere Sam Welsford højt. Jeg var overrasket over, hvor gode DSM var, for de var virkelig en magtfaktor i finalen. Desværre gik det galt for australieren til sidst, hvor han som Jakobsen tabte hjulet på sit hold, men det vidner om, at det hollandske hold kan blande sig helt fremme. De mangler desværre den gode sidste mand, der kan matche Van Poppel og Mørkøv, og derfor skal han komme bagfra, men i dag så de ud til, at de måske kan anbringe deres sprinter godt i de sidste to sving, selvom det også sagtens kan gå galt med så urutineret et hold. Jeg vil stadig tro, at den Welsford, vi så i foråret, måske er løbets tredjehurtigste sprinter på ren fart, og dermed kan han overraske, som han gjorde i Tyrkiet. Til gengæld er han også ekstremt tog, og på en dag med lange stigninger og voldsom varme kan han sagtens være en af de ryttere, der ender i en gruppetto undervejs. I det tilfælde vil holdet prøve med enten Tobias Lund eller Niklas Märkl, men det er klart, at de ikke kan vinde i dette selskab.

Som frygtet gik det galt for Fernando Gaviria i dag, men det var også besynderligt, at de satte Vinicius Rangel til at føre. Nu havde han kun et endnu svagere tog med Oier Lazkano og Albert Torres, og det var slet ikke nok. Morgendagens finale er endnu mere teknisk, og det gør ham til et endnu mere usikkert kort. Til gengæld positionerede han sig bedre, end han plejede i Giroen, hvor han også viste en fart, der bør bringe ham relativt langt i dette felt - dog slet ikke så langt, som da han vandt tre etaper i den seneste udgave. Han starter som de fleste colombianere altid stærkt, og han vil formentlig have fordel af den hårdere rute, men han skal have held i positionskampen for at vinde, ligesom det skal kikse for de to hurtigste sprintere.

Total kom fint fra start med godt arbejde af Daniel Oss og Maciej Bodnar, men desværre imponerede Peter Sagan ikke. Han virkede stadig et stykke fra fordums fart, og den normalt så ekstremt positioneringssikre slovak endte for langt tilbage. Han ligner i hvert fald stadig ikke sig selv, selvom han havde meldt så optimistisk ud, men vi så trods alt sidste år, at han stadig er en af de mest positioneringsstærke. I så teknisk en finale som denne må han stadig have en bedre chance end i en ren powerspurt, og det vil trods alt være ret sandsynligt, at det er ham, der ender umiddelbart bag den sprinter, som får det bedste lead-out. Jeg har bare svært ved at se ham vinde i dette selskab, og det ligner mere en podieplads end en sejr. Han får næppe heller glæde af større holdbarhed, hvis han fortsat har så svært ved at komme i gang efter en pause, som den nye Sagan plejer at have det.

En anden sprinter, der helt forventeligt kom til kort i positionskampen, er Elia Viviani. Det gjorde han som regel i 2022, for han har slet ikke den næse, han havde tidligere. Derudover er hans tog med Filippo Ganna og Jhonatan Narvaez slet ikke så stærkt som de bedste, og den kombination er et dårligt match i en teknisk finale. Omvendt var Viviani i gamle dage god i positionskampen, og Ganna har jo altså noget power. Den hårde rute hjælper vel også på en mand, der skal være flyvende til bane-EM om nogle uger og altid starter stærkt. Jeg tvivler bare på, at han fortsat har farten til at vinde her, når han næsten med sikkerhed skal komme bagfra.

Sprintertalentet Gleb Syritsa kom godt fra start og bekræftede den gode positioneringsevne, vi så i Langkawi. Til gengæld var det bekymrende, at han slet og ret blev kørt ud af hjulet og skabte et hul, da Van Poppel trådte an, og hans spurt virkede ikke overbevisende. I forvejen har han til gode for alvor at folde sig ud i så stærkt et sprinterfelt som dette, og han synes fortsat at mangle lidt på farten. Hans tog er svagt, men han synes alligevel at kunne have en fordel af den tekniske finale. Til gengæld er han også som Welsford en af de helt tunge drenge, og han kan sagtens være en af de ryttere, der smelter sammen i varmen og ender i gruppettoen.

Ikke helt uventet kom Jon Aberasturi til kort i et løb, hvor han er uden støtte, men måske er der håb. Han er en ganske holdbar herre, hvis han er i form, og i Caja Rural-dagene, hvor han var helt alene, positionerede han sig som en ørn. Den evne synes han at have mistet, men han er trods alt ikke helt uden hjælp fra Quinn Simmons og Mathias Vacek, der begge har noget fart. Han har ikke spurtet meget, og hvsi han bare skal genfinde rutinen, plejer han at være ret sikker i tekniske finale, selvom farten ikke længere synes at række til at vinde.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Jeg vil også igen nævne Attilio Viviani , der formentlig har lidt mere fart, end man skulle tro. Det havde han i hvert fald, inden han primært blev lead-out man hos først Cofidis og siden Bingoal, men først og fremmest er hans to med Stefano Gandin, German Tivani og Alexander Konychev slet ikke så ringe. Det er vigtigt i denne tekniske finale og giver håb for, at han vil sidde lidt bedre denne gang. Til gengæld kan også han ende i en gruppetto i den brutale varme. Tivani er måske et alternativ, hvis Viviani falder fra.

Andre kandidater er Giovanni Lonardi, der formentlig har en fart, der fører ham et stykke, men også han er sårbar på stigningerne, og med et svagt tog mangler han for meget i positionskampen til den tekniske finale. Der er også Enrico Zanoncello, der ser ud til at være Bardianis foretrukne sprinter, selvom de også har Iker Bonillo, men som bør komme til kort i dette selskab, også på positionering. Her har erfarne Maximiliano Richeze masser af rutine, men som han kørte til sidst i 2021 og 2022, er det lidt svært at se ham helt fremme i et felt, når han er uden reel støtte. Andre ryttere, der måske vil blande sig, er Mauro Abel Richeze, Mattia Pinazzi, Davide Boscaro, Liam Bertazzo, Franklin Archibold og Rodrigo Asconeguy.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Sam Welsford, Fernando Gaviria, Peter Sagan, Michael Mørkøv, Danny van Poppel

Jokers: Elia Viviani, Gleb Syritsa, Jon Aberasturi, Attilio Viviani, Giovanni Lonardi, Enrico Zanoncello, Maximiliano Richeze

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE