Optakt: 2. etape af Vuelta al Pais Vasco

Ruten

Årets Vuelta al Pais Vasco er det hårdeste i flere år og byder på usædvanligt mange muligheder for, at de eksplosive klatrere kan gøre en forskel. De fik deres første chance på 1. etape, og allerede på 2. etape dukker der endnu en mulighed op, når en ganske tilsvarende finale venter i byen Bermeo. Ganske vist er den afsluttende stigning denne gang ikke helt så stejl som mandagens vanskelige mur, men med 2 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på mere end 11 er der masser af terræn til slå afgørende huller.

Med sine bare 152,7 km er der igen tale om en ganske kort etape, der fører feltet fra mandagens målby Zarautz til Bermeo lidt længere nede ad den nordspanske kyst. Den indledende del af etapen er ganske let, idet den fører feltet mod nordvest langs den kun let kuperede kystvej. Den eneste væsentlige udfordring er den lille kategori 3-stigning Natxitua (2,4 km, 8,34%), der har top efter 61,3 km og er en relativt regulær sag med sine vanskeligste stykker i bunden. Herefter fortsætter man langs kysten, indtil man kører mod syd forbi den første spurt, der kommer efter 75,4 km, inden man i den kendte by Guernica vender rundt for at køre mod nord tilbage mod kysten.

Her fortsætter man mod vest frem mod Bermeo, men i stedet for at køre ind til mål tager man hul på en stor sløjfe i området sydvest for målbyen. Man kører fra start mod sydvest væk fra vandet via kategori 1-stigningen Almika Sollube (4,2 km, 9,29%), der er en rigtig spansk mur med to kilometer midtvejs, der stiger med 11-12% i snit. Toppen rundes efter 101 km, og herefter leder en nedkørsel mod sydvest ned til en relativt flad del, der fører mod vest og siden nord tilbage mod kysten.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Den sidste del leder mod øst, nordøst og sydøst langs vandt tilbage til Bermeo, men denne del af kystvejen er langt fra flad. Tværtimod byder den på hele to stigninger. Først gælder det kategori 3-stigningen Jata (4,4 km, 5,37%), der er en relativt regulær og ikke specielt svær stigning med top 17,1 km fra mål. Nedkørslen leder ned til den sidste spurt, der kommer 11,7 km fra stregen i bunden af dagens sidste udfordring, kategori 2-stigningen San Pelaio (3,4 km, 8,36%). Stigningsprocenten snyder, da en meget let første kilometer efterfølges af to kilometer med gennemsnitlige stigningsprocenter på hhv. 12,2 og 9,6, inden det flader en anelse ud mod toppen. Efter 1 km venter endda et stykke med en stigningsprocent på hele 19,1. Toppen rundes, når der resterer bare 6,3 km, og de falder hele vejen ned til den sidste kilometer, der er flad. Man følger en snoet kystvej, indtil der kommer et skarpt sving ved den røde flamme, og herefter følger en meget teknisk finale med hele to sving på de sidste 300 m.

Bermeo har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Den frygtede basiske regn tager sig en pause og giver rytterne gode forhold til tirsdagens etape. Der vil være enkelte skyer på en hovedsageligt solrig eftermiddag, og temperaturen vil nå 19 grader. Det vil dog være meget blæsende med en frisk til hård vind fra sydvest. Det giver sidemodvind på den første lange stykke langs kysten og derefter modvind på Sollube-stigningen. Et kort sidevindsstykke leder frem til de sidste to stigninger, hvor der vil være sidemed- og medvind. Efter den sidste top vil der være sidevind, indtil man får sidemedvind på de sidste 1500 m.

Analyse af 1. etape

Forud for årets Vuelta al Pais Vasco var der et hav af spørgsmål, der ventede på at blive besvaret. Vil Julian Alaphilippe bare forberede sig til klassikerne, eller har han ambitioner i klassementet? Er Richie Porte i form, eller er han her bare for at træne? Og har Primoz Roglic forbedret sig så meget på stigningerne, at han nu er i stand til at klatre med de bedste på WorldTour-niveau?

Med en historisk svær rute skulle vi ikke vente længe for at få spørgsmålene besvaret. Allerede efter én dag kan vi drage de første vigtige konklusioner og endda i et omfang, så vi efter bare efter én dag måske allerede kan kåre den samlede vinder. Det var på forhånd klart, at den 1. etape med sin svære mur i finalen ville gøre en vis skade, men der var alligevel næppe mange, der havde ventet, at den måske ville afgøre det af de ugelange etapeløb, der hidtil har lignet det mest åbne.

Konklusionerne står imidlertid i kø for at blive skrevet. Mest markant var det, at Roglic med en vanvittig præstation skrev sig ind som storfavorit til at tage den samlede sejr. Sloveneren har som bekendt gjort stormskridt mod verdenstoppen i de seneste år, hvor han i kraft af sin sene start på karrieren har udviklet sig med stor hast. Sidste år var det særligt på enkeltstarten, at han forbedrede sig markant, og det fik ham til at gøre de ugelange etapeløb til et stort mål i 2018-sæsonen, hvor han udpeget Tirreno, Baskerlandet og Romandiet som forårets højdepunkter.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Han manglede imidlertid fortsat at vise, at han kunne klatre med de bedste på højeste niveau. Ja, han vandt rigtignok en bjergetape i Touren sidste år, men det var fra et udbrud. I de ugelange etapeløb blev han gang på gang sat til vægs på stigningerne, og derfor var der behov for massive fremskridt, hvis han for alvor skulle indfri sit potentiale i etapeløbene.

Sidste efterår var der små indikationer af, at han havde gjort de rette fremskridt. Ved VM kørte han nemlig hurtigere end alle andre - også Froome og Dumoulin - på den afsluttende meget svære stigning på enkeltstarten. I år blev vi imidlertid berøvet muligheden for i Tirreno at vurdere fremgangen, da uheld satte ham ud af spillet på to ud af tre svære etaper. På den eneste etape, hvor han kunne tage sin chance, tog han imidlertid en fornem solosejr, men det var trods alt med et overraskelsesangreb på en kort stigning. Derfor var der stadig markante spørgsmålstegn inden denne uges Vuelta al Pais Vasco.

Nu kan vi imidlertid sige det med sikkerhed: Roglic har et kolossalt potentiale i etapeløbene. At han er en af verdens allerbedste temporyttere, har været klart i mere end et år, men nu kan vi også indskrive ham som en af topklatrerne, i hvert fald på relativt korte stigninger. Sloveneren valgte nemlig ikke at køre defensivt på dagens etape - en ellers oplagt strategi for en mand med hans tempoevner - men tog i stedet tyren ved hornene. Med talrige angreb udmærkede han sig som den stærkeste på den mur, der dominerede den vanskelige åbningsetape, og han kunne ikke blot følge verdens bedste klatrere, han satte de fleste af dem til vægs!

I første omgang betyder det, at Roglic allerede nu ligner en stensikker vinder af Baskerlandet Rundt. På enkeltstarten vil han nemlig sammen med Jonathan Castroviejo og Vasil Kiriyenka være den klare favorit, og med den styrke, han nu har vist på stigningerne, bliver han meget svær at slå. Vi skal stadig se, hvordan han håndterer den betydeligt længere Arrate-stigning på kongeetapen, men alle tegn i sol og måne peger i retning af, at han også vil bestå den test til UG med kryds og slange. Meget skal gå galt for Roglic, hvis ikke han skal løbe med den samlede sejr.

Også de langsigtede perspektiver er interessante. I første omgang ligner Roglic nu en mand, der efter behag kan vinde ugelange etapeløb på WorldTouren, men det åbner også muligheder i grand tours. I første omgang er hans mål i årets Tour at støtte Steven Kruijswijk og jagte etaper, men det vil også være en vigtig test for at se, hvordan han klarer tre ugers strabadser. Det må være nærliggende for LottoNL og Roglic at satse på de store etapeløb i fremtiden, og da hans udviklingspotentiale synes at være stort endnu, kunne der meget vel være født en mulig grand tour-vinder!

I første omgang skal han gøre arbejdet færdigt i Baskerlandet, og her ligner han som sagt en samlet vinder. Helt ovre er det imidlertid endnu ikke. Alaphilippe fik nemlig efter en lidt skuffende sæsonstart endelig vist sit kolossale potentiale, der gør ham til verdens absolut mest lovende rytter i de kuperede klassikere. Og heldigvis! I de seneste uger har det nemlig set ud til, at Alejandro Valverde ville kunne vinde både Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege med den ene hånd på ryggen, men med Alaphilippes formfremgang er der nu lagt op til en yderst spændende duel mellem ardennerkongen og hans tronfølger. I øjeblikket virker Valverde usårlig, men Alaphilippe er et så stort talent, at tronskiftet måske alligevel skal ske allerede i år.

Kan Alaphilippe også vinde i Baskerlandet? I første omgang har han nedspillet forventningerne og sagde i sit vinderinterview, at han ikke var sikker på, at han ville køre klassement. Det var imidlertid ret tydeligt, at han vil prøve, og løbet er ikke kørt endnu. Alaphilippe kan nemlig i princippet score bonussekunder på samtlige linjeløbsetaper samt i de indlagte spurter, og selvom han utvivlsomt får klø af Roglic på enkeltstarten, har han før kørt fornuftige flade enkeltstarter, specielt når de som denne er tekniske. For løbets spænding kan man håbe, at han kan vinde yderligere et par etaper. I så fald kan vi få en ganske interessant duel.

Helt modsat gik det for Movistar, der fik sig en ordentlig røvfuld i et løb, de ellers havde håbet af dominere. Kaptajnen Mikel Landa var en skygge af sig selv, og selvom det lykkedes ham at komme tilbage og redde stumperne, synes det med tanke på enkeltstarten at blive helt umuligt for både ham og Quintana at vinde. Det var ikke helt uventet, at Quintana på denne type stigninger ikke kunne matche Alaphilippe, men det burde aldrig kunne ske for Landa, der har haft løbet som forårets store mål.

Det er dog for tidligt at afskrive den baskiske stjerne. Nogle vil måske huske sidste års Tour of the Alps. Her var han også helt fra den på løbets første bjergetape, men allerede dagen efter blev han nr. 2 bag Geraint Thomas i en dobbeltsejr for Sky, hvorefter han leverede et skræmmende stærkt arbejde for sin kaptajn på de sidste etaper. Det er med andre ord ikke uset, at Landa efter en dag i sadlen finder benene. For Movistar kan man håbe, at det sker i gen.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Etapen gav også andre interessante svar. Først og fremmest blev det bekræftet, at Porte talte sandt, da han meldte ud, at han gik til løbet for at finde løbsrytmen. Han prøvede end ikke at holde sig til i positionskampen, og derfor kan vi nu vente, at han tager den med ro, indtil han måske tester benene på kongeetapen. Sygdommen har ødelagt hans forår, men der er stadig tid til, at han kan finde formen inden Romandiet Rundt, der for BMCs sponsor er et ekstremt vigtigt løb. Værre var det for BMC, at den ellers så stabile Damiano Caruso faldt helt igennem, og da Dylan Teuns bare er her for at forberede sig til klassikerne, er storholdet helt ude af klassementet - i øvrigt ligesom Sky, der helt uvant slet ikke kommer til at spille en rolle i et ugelangt etapeløb. Kwiatkowski er her nemlig for at træne, og David De La Cruz fortsætter den lange række af skuffende præstationer i bjergene i sin første sæson hos briterne.

Heller ikke Bahrain kan være tilfredse. Højst overraskende kunne Ion Izagirre, der ellers så så stærk ud på stigningerne i Paris-Nice, ikke følge de bedste, og dermed har de mistet deres på papiret bedste kort. Til gengæld kan de glæde sig over, at bror Gorka fortsætter sin forrygende fremgang. Allerede i årets første måneder klatrede han bedre end nogensinde tidligere, og i dag løftede han så niveauet yderligere. Med tanke på den gode enkeltstart er han derfor i den grad i spil til podiet.

Helt tilfreds kan Romain Bardet og Rigoberto Uran heller ikke være. Begge var de solide og kom med i første forfølgergruppe, men skal de blande sig i topstriden i et løb som dette, skal de begge vinde tid inden enkeltstarten. Det glippede i dag, og meget tyder derfor, at podiet er uden for rækkevidde for de to stjerner. Bedre ser det ud for den mere tempostærke Bauke Mollema, der efter sygdommen i Paris-Nice bekræftede, at han er tilbage på sporet.

Etapen bød også på positive signaler fra et par af sportens talenter. Det gælder først og fremmest supertalentet Enric Mas, der efter en hel serie af skuffelser endelig viste, hvorfor han er udskreget til at være den næste spanske grand tour-stjerne. Desværre betyder Alaphilippes kørsel, at han meget vel kan ende som hjælper. Også Emanuel Buchmann viste, at hans fremragende kørsel i Dauphiné sidste år ikke var ubegrundet, og at han er klar til at tage endnu et skridt - ligesom holdkammeraten Patrick Konradi øvrigt bekræftede de lovende takter fra Paris-Nice. Det samme gjorde Rudy Molard, der var hentet til FDJ som hjælper for Pinot, men i stigende grad viser sig som en mand, der kan levere personlige resultater.

Og så er der dagens helt store overraskelse: Jelle Vanendert. For et par år siden var belgieren en af verdens bedste i de kuperede klassikere, hvor det kunne være blevet til mere, hvis ikke han havde været Gilberts lukushjælper. Efter et par år som helt anonym viste han allerede i februar tegn på, at han er tilbage. I dag fik vi den fulde bekræftelse, da han på sidste stigning lignede fjerdebedste mand bag de tre, der kørte væk i front. Det lover godt frem mod ardennerklassikerne, hvor han sammen med Tim Wellens og Tiesj Benoot kan udgøre en meget farlig trio for Lotto Soudal.

I første omgang gælder det dog den sidste forberedelse i Baskerlandet. Første etape gav flere svar end ventet, men allerede i morgen kan der være vendt op og ned på konklusionerne. En historisk hård rute betyder nemlig, at der tirsdag venter endnu en stor bjergetape og dermed endnu en mulighed for Roglic til at bevise, at en ny etapeløbsstjerne er født.

Favoritterne

En historisk hård rute betyder, at der ingen chance er for at komme sig ovenpå de indledende strabadser. Allerede tirsdag skal der atter kæmpes om tid, der kan vise sig at blive afgørende i kampen om den samlede sejr. Anden etape ligner nemlig en tro kopi ag den foregående, og dermed kan vi vente os en gentagelse af det scenarium, der udspille sig i dag.

Igen er der tale om en meget stejl afsluttende stigning, der er svær nok til, at de eksplosive klatrere kan gøre en forskel, og etapen tilbyder endnu en vigtig mulighed for at vinde tid inden enkeltstarten. Den afsluttende stigning er måske en anelse lettere end sidste bakke på 1. etape, men der er stadig tale om en typisk baskisk mur, som burde kunne gøre ganske anseelig skade.

Dagens udfald viser, at Julian Alaphilippe er i storform, og derfor burde det være helt oplagt for franskmanden at gå efter endnu en sejr. Hvis han vil vinde samlet, skal han samtidig gå efter alle de bonussekunder, han kan, og derfor kan han ikke tillade sig at lade denne mulighed gå til spilde. Man må således vente sig, at Quick-Step vil tage kontrol og sikre, at det hele samles til en afgørelse mellem favoritterne.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det bliver dog ikke helt enkelt. Dagens etape skabte nemlig de første tidsforskelle, og derfor vil der allerede nu være mange, der lugter udbrudssejre. Vi kan således vente os en betydeligt mere aggressiv start og et stærkere udbrud end på dagens etape. Quick-Step bør dog være stærke nok til at sikre, at gruppen ikke bliver for stor, og herefter vil de formentlig sørge for at holde dem i snor.

Den kraftige vind er en joker, der helt sikkert vil skabe en del nervøsitet, men da det primært vil være sidemodvind, tvivler vi på, at den vil gøre en forskel. Allerede i dag så vi imidlertid tydeligt, hvor megen positionskamp der var, og det vil næppe blive mindre hektisk tirsdag. Det i sig selv vil formentlig være nok til at sikre samling til en afgørelse mellem favoritterne.

På næstsidste stigning vil der være hård kamp om at runde toppen først, da positionering på sidste stigning er afgørende, og det vil kunne anspore visse hold til at tage kontrol og skabe en vis udskilning. Her er Movistar en oplagt kandidat, da de har behov for at trætte de mere eksplosive ryttere inden finalen.

Til slut kan vi altså vente os en gentagelse af dagens afslutning, og dermed er det helt oplagt atter at pege på Julian Alaphilippe som den klare favorit. Det kan godt være, at han endnu ikke vil ”committe” sig helt til klassementet, men det var tydeligt i dagens vinderinterview, at han vil prøve. Også denne finale med en kort, eksplosiv stigning er skræddersyet til ham, og i dag lignede han ikke en rytter, der var i vanskeligheder. På nedkørslen er han i særklasse den bedste, og i en spurt er han klart den hurtigste af klassementsrytterne. Derfor ligner det endnu en sejr til Alaphilippe.

I dag var Primoz Roglic den eneste, der kunne matche Alaphilippe, og med tanke på, at han førte det meste af tiden i finalen, kan man med nogen ret argumentere for, at han var dagens stærkeste rytter. Porblemet for Roglic er, at han normalt ikke har en chance mod Alaphilippe i en spurt, men som vi så i dag, var han faktisk alligevel ganske tæt på. Alaphilippe startede nemlig sin spurt alt for tidligt, og det er bestemt ikke første gang, at han har fejlvurderet sådan en situation. Det kan naturligvis ske igen, og Roglic kan derfor måske overraske. Derudover var han i dag så godt kørende, at han er det bedste bud på en rytter, der måske kan køre alene hjem på sidste stigning.

Nej, Mikel Landa havde bestemt ikke dagen i dag, men det betyder ikke, at man skal afskrive ham. Som nævnt ovenfor så vi i sidste års Tour of the Alps, at han efter en indledende offday allerede på 2. etape var flyvende. Gentager det scenarium sig her, kan vi vente os, at han vil være helt fremme tirsdag. Han har haft løbet som stort mål og har forberedt sig specifikt, og derfor burde formen være ganske god. Normalt er han blandt de allerbedste i verden, også på denne type mure. I den nuværende situation er det svært at se, hvem der kan matche Alaphilippe og Roglic, men en genfødt Landa er en oplagt mulighed.

Det kan også åbne døre for Nairo Quintana . Colombianeren var i dag den sidste, der måtte slippe løbets to bedste ryttere, og i morgen burde den længere stigning passe ham en smule bedre. Kan både han og Landa komme over toppen i en lille gruppe, vil de meget vel kunne befinde sig i en overtalssituation. Den kan de udnytte til at angribe på skift, og det kan give en lidt atypisk sejr til den colombianske klatrer i en flad finale.

Hvem af favoritterne kan true Alaphilippe i en spurt? Ikke mange, men Pello Bilbao har en chance. Ganske vist har han i de senere år spurtet mindre og mindre, men for et par år siden vandt han faktisk sågar en reduceret massespurt i Spanien. Baskeren er lynhurtig og viste i dag efter en lidt skuffende præstation i Catalonien, at han har timet formen til sit hjemmebaneløb. Han elsker stejle mure som disse, og sidder han med i en gruppe, der skal spurte, vil han være en af de hurtigste.

Det samme vil Rigoberto Uran. Hans sygdom forud for Catalonien betød, at der herskede usikkerhed om hans form, men i dag sad han trods lidt rust med i den gruppe, der skulle spurte om 3. pladsen. Her blandede han sig ikke, men er der en etapesejr på spil, vil han helt sikkert tage sin chance. Selvom han i de senere år ikke har spurtet meget, viste han sidste år i Touren, at han kan gøre arbejdet færdigt.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

I dag viste Patrick Konrad bedre evner end ventet på en ganske svær stigning. Østrigeren bliver stille og roligt bedre og bedre, og det betyder, at han må kunne se muligheder i denne etape. Han er næppe god nok til at matche de bedste på stigningen, men skulle det blive samlet til en spurt i en lille gruppe, vil han på papiret være en af de hurtigste.

Som sagt imponerede Gorka Izagirre endnu engang ved at vise yderligere forbedrede klatreevner. Faktisk var han en af de allerstærkeste på sidste stigning, og derfor bør han med sikkerhed være med i en lille gruppe, der skal spurte om sejren. Hans speciale er ganske vist at spurte på en stigning, men på flad vej har han dog også en rimelig finish, der måske kan give ham en chance.

Også Bauke Mollema er ganske spurtstærk, hvilket han senest viste på 2. etape i Algarve. Efter sygdommen i Paris-Nice fik han i dag atter stivet selvtilliden lidt af ved at sidde med de bedste. Det kan ganske vist blive lidt svært at matche de bedste i en spurt, men i teorien burde han ikke være helt uden muligheder.

En spændende joker kunne være Eduard Prades. Spanieren har i år taget kvantespring som klatrer og bliver stille og roligt bedre og bedre. I lørdags blev han nr. 4 i GP Indurain, og i dag sad han med i 3. gruppe. Formentlig vil han ikke kunne matche de bedste, men skulle en større gruppe blive samlet, vil han have meget gode chancer i en spurt.

I dag viste Michael Woods atter, at han mangler lidt inden Ardennerne. Han er dog betydeligt bedre end i Catalonien, og vi kan derfor vente, at han fortsætter fremgangen. Disse korte, stejle mure er netop hans speciale, og med sin ganske glimrende spurt kan han derfor blive farlig til sidst.

Endelig er der Michal Kwiatkowski og Dylan Teuns. Begge er de her for at forberede sig til klassikerne, og derfor tog de den i dag med ro. Det er imidlertid ikke sikkert, at de vil gøre det i morgen. Formentlig vil de udse sig en dag eller to til at teste benene, og vælger de tirsdag til det formål, har de en god chance. De er nemlig specialister på eksplosive stigninger. Kwiatkowski har samtidig en reel chance for at slå Alaphilippe i en spurt - faktisk er de vel nærmest lige hurtige. Teuns er ikke så hurtig i en flad spurt, men kan med god timing, måske alligevel overraske.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Mikel Landa

Outsidere: Nairo Quintana, Pello Bilbao, Rigoberto Uran, Patrick Konrad

Jokers: Gorka Izagirre, Bauke Mollema, Eduard Prades, Michael Woods, Michal Kwiatkowski, Dylan Teuns