Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 3. afdeling af Feltet.dk Race Series

Optakt: 3. afdeling af Feltet.dk Race Series

02. marts 2020 19:00

I aften køres 3. afdeling af Feltet.dk´s spritnye E-sportsløbsserie Feltet.dk Race Series på Zwift, og her har du vores optakt til løbet. Husk, at du stadig kan nå at tilmelde dig, og hvis du ikke selv kører løbet, har du naturligvis stadig mulighed for at følge med, når vi livestreamer her på Feltet.dk og på vores forskellige sociale platforme fra klokken 20.00.

 

HAR DU HUSKET AT TILMELDE DIG 3. AFDELING? GØR DET HER - LØBET STARTER KLOKKEN 20.15.

I tirsdags slog vi 1. afdelings antal på over 400 deltagere, da mere end 500 ryttere var til start ved 2. afdeling af Feltet.dk Race Series.

Vi håber naturligvis, at den store interesse for serien vil fortsætte, når vi i aften fra klokken 20.00 (løbsstart fra 20.15) blænder op for 3. afdeling her på Feltet.dk, på vores sociale platforme samt på DBR-lives Facebook-side.

Desværre har det langtfra været alle gennemførende ryttere, der har fået registreret deres resultat ved de første to afdelinger.

Vi henviser derfor til, at man sørger for at køre i den rette kategori, bære pulsbælte, benytte wattmåler (og ikke ZPower) og have sammenkoblet sine profiler på henholdsvis Zwift.com og Zwiftpower.com.

Alle kriterier skal være opfyldt for at blive inkluderet i de officielle resultater!

Ens rette kategori finder man på sin profil på Zwiftpower.com. Kører man ikke i denne eller overskrider kategoriens grænse for watt pr. kilo, vil man blive diskvalificeret, og man skal derefter rykke op i kategori til næste afdeling.

Kører man eksempelvis i B-klassen, hvor den øvre grænse er et FTP på 4,0 watt pr. kilo, må ens bedste 20 minutters power undervejs i løbet således ikke være højere end 4,21 watt pr. kilo. Dette skyldes den generelle antagelse, at FTP svarer til 95 % af den maksimale 20 minutters power.

Hvordan du sammenkobler dine Zwift- og Zwiftpower.com-profiler, kan du læse om nederst i denne artikel.


Løbet er det tredje af i alt syv, som køres over de kommende tirsdage indtil finaleaftenen den 31. marts.

 

I løbet af serien kommer rytterne igennem fem forskellige verdener i Zwifts univers, og således vil ruterne variere kraftigt fra gang til gang.

 

Deltagerne vil her ikke blot kæmpe om etapesejre men også den samlede triumf, som vil blive afgjort af et pointsystem. Tidsforskelle i de enkelte afdelinger har dermed ingen betydning for klassementet.

 

Løbsserien vil have flere løb i løbet, da fire styrkebaserede kategorier (og en klasse forbeholdt kvinder) vil give alle deltagere chancen for at komme først over målstregen og finde vej til toppen af resultatlisten, som hver uge publiceres på Feltet.dk.

 

For alle kategorier vil det være muligt at stille sig op på startstregen 30 minutter før start, og de forreste pladser uddeles efter først til mølle-princippet, så det kan være en god idé at være tidligt på den.

 

Vi dækker naturligvis løbet tæt med livestream, kommentering, referat og resultater.

 

Aftenens løb vil blive livestreamet på Feltet.dk samt på vores Facebook-profilTwitch-profil og Youtube-kanal fra klokken 20.00. Løbet vil desuden også kunne ses på DBR Lives Facebook-side.


Det er igen Zwift-ambassadør Alex Rasmussen og Feltet.dk-ejer Jesper Johannesen, som sidder bag mikrofonerne, og de vil selvfølgelig være klar til både at guide seerne gennem løbet og svare på spørgsmål undervejs. Der vil være præmier til brugerne med de bedste spørgsmål.

 

Referat og resultater vil offentliggøres her på Feltet.dk i de kommende dage.

 

Gør dig helt klar til 3. afdeling med Alex Rasmussens bedste løbstips.


Ruten

3. afdeling af Feltet.dk Race Series finder sted i Zwifts Innsbruck-univers, som blev skabt i forbindelse med den østrigske bys værtsskab af forrige års verdensmesterskab på landevej.

 

I alt skal der tilbagelægges 26,9 kilometer fordelt på tre omgange af Innsbruckring, der er hovedsageligt flad, men indeholder en hård bakke lidt over halvvejs på den 8,9 kilometer lange rundstrækning.

 

Fra startboksen køres et kort lead-in, indtil man rammer målstregen efter godt 400 meter, hvorfra den første af de tre omgange begynder.

 

De indledende kilometer fører ad kringlede veje rytterne mod den sydlige udkant af byen. Starten byder på enkelte kortvarige stigninger på to procent, men er i store træk flad.

 

En stor bro (500 m á 2 %) passeres efter godt tre kilometer, hvorefter det går stejlt nedad i et par hundrede meter.

 

Efter et hurtigt højresving er ruten igen fuldstændig flad og fører rytterne direkte ind til bymidten på de selvsamme veje, som Michael Valgren var solo på i afslutningen af VM-landevejsløbet i 2018.

 

Her venter en hurtig venstre-højre-kurve over den berømte flod Inn, som leder direkte ind på rundstrækningens primære bakke, kaldet ”Leg Snapper”.

 

Bakken er 400 meter lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på lige over syv. Bakken ligger stabilt på de otte procent med undtagelsen af bunden, som er en smule lettere, og den vil i alt tage omkring 45 sekunder for løbets bedste ryttere at forcere. Toppen rundes efter 5,2 kilometer af rundstrækningen.

 

Fra toppen går det stejlt nedad i 300 meter, hvorefter en lille kontrabakke (150 m á 4 %) udgør sidste klatrermæssige udfordring.

 

Efter denne venter nemlig yderligere 200 meter faldende vej, som fører rytterne frem til en meget svagt stigende sektion langs Inn, hvor rundstrækningens indlagte spurt er placeret.

 

Spurten passeres efter henholdsvis 7,1, 16,0 og 24,9 kilometer, og der tælles point for samtlige tre passager.

 

Fra den indlagte spurt er der dermed blot to kilometer til målstregen, og disse indledes med en lille nedkørsel, hvorfra rytterne tager to hurtige højresving, som vil sende dem i modsatte retning på den anden side af floden.

 

Farten vil her forventeligt være omkring 60 kilometer i timen, og derfor vil tiden til at avancere i feltet være knap på den sidste kilometer.

 

Denne vil først være stigende med en-to procent, men dette vil næppe få den store betydning, eftersom de sidste 800 meter er fuldstændig flade.

 

Løbet har i alt 232 højdemeter og bør tage i omegnen af 34-35 minutter for A-rytterne, 36-38 minutter for B-rytterne og 38-40 minutter for C-rytterne. D- og E-rytternes tider vil være meget afhængige af feltets størrelse.

 

Rundstrækningen er bestemt ikke flad, men med undtagelse af Leg Snapper vil bakkerne formentlig snarere give udskilning bagfra end angreb fra front - præcis som det er blevet set i løbsseriens første to afdelinger.

 

Leg Snapper er til gengæld seriens hidtil klart hårdeste bakke, og den vil utvivlsomt reducere feltet betragteligt ved hver passage.

 

Fra toppen er der imidlertid stadig 3,5 kilometer til mål, og denne distance er med pæn sandsynlighed stor nok til, at en større forfølgergruppe vil kunne fange et potentielt udbrud. Den indlagte spurts placering tæt på mål vil kun yderligere komplicere situationen for en eventuel mindre frontgruppe.

 

Den småkuperede rute giver samlet set mange forskellige scenarier, og der er således lagt op til et spændende og seværdigt cykelløb tirsdag aften.

Fik du læst om mulighederne for at få København som virtuel verden i Zwift?


Morten Jarlunds dom
Innsbruckring er en rute, der virkelig indbyder til angreb - specielt på Leg Snapper, som rytterne rammer efter fem kilometer på hver runde.

Der vil med al sandsynlighed blive lagt mega hårdt ud, og første tur over Leg Snapper vil eksplodere feltet.

Er man ikke med over blandt de første, kan løbet allerede være kørt. Til tider kan en organiseret gruppe dog godt hente en frontgruppe på de otte flade kilometer efter første tur op ad Leg Snapper. Det er dog ofte spildte kræfter, da de ryttere så plejer at ryge af på anden opkørsel - også selvom den normalt køres lidt mere moderat end den første. 

Tredje gang over vil der blive kørt for sejren. En mindre gruppe af de absolut bedste vil komme over nogenlunde samlet.

De sprintere, som har en god evne til at spare og komme sig, vil helt klart have de største chancer. Det sker dog en sjælden gang, at en eller to mand kommer afsted og holder hjem.

 

Reglerne

- For at få sit resultat godkendt skal ens Zwift- og Zwiftpower-profiler være sammenkoblet (se guide her), pulsbælte bæres og powermeter (og ikke zPower) anvendes.


- Kører man over sin kategoris øvre grænse i watt pr. kilo eller kører i en lavere kategori, end ens Zwiftpower-profil viser, bliver ens resultat heller ikke godkendt.


- Enkeltstartscykler er ikke tilladte.


- Powerups vil ikke være til rådighed.


- Der køres med separate starter, men alle kategorier kører samme rute og distance.


- Kvinder må gerne deltage i andre klasser end E.


- Løbets uofficielle resultater vil kunne ses på Zwiftpower.com, mens de officielle resultater vil blive offentliggjort her på Feltet.dk senest to dage efter løbet.


- Tjek dit resultat på Zwiftpower.com for at sikre, at du ikke har overtrådt din kategoris grænser for watt pr. kilo i sidste uges 1. afdeling. I så fald SKAL du rykke en kategori op til denne afdeling.


Styr på det praktiske? Vi har rådene parat.
 

Kategorierne (inddelt i FTP)

A-klassen: 3,99 < W/kg            Løbsstart: 20.15


B-klassen: 3,20-3,99 W/kg       Løbsstart: 20.16    


C-klassen: 2,50-3,19 W/kg       Løbsstart: 20.17


D-klassen: 2,50 W/kg            Løbsstart: 20.18


E-klassen: Kvinder                   Løbsstart: 20.19

 

Pointsystemet

Det samlede klassement vil for samtlige kategorier blive baseret på et pointsystem.

 

Etapevinderen i hver kategori vil modtage 35 point, nummer to 30, nummer tre 28, nummer fire 27 og så fremdeles ned til 30. pladsen, som får to point. Alle øvrige gennemførende ryttere får et enkelt point.

 

Er der færre end 30 ryttere i en kategori, vil den dårligst placerede rytter modtage to point, den næstdårligste tre point og så videre.

 

Undervejs vil der være point til de fem bedst placerede ryttere ved hvert sprint- og KOM-banner. Førstepladsen modtager fem point, andenpladsen fire og så videre. Det er de første ryttere over stregen, som får spurtpointene. Hurtigste segmenttid alene betyder dermed ingenting.

 

Vær opmærksom på, at der ved 3. afdeling ikke er noget KOM-banner undervejs. Der er til gengæld point på spil ved den indlagte spurt som angivet i rutebeskrivelsen.

 

Løbsserien vil også inkludere en holdkonkurrence, hvor pointene til hvert mandskabs tre bedst scorende ryttere ved den enkelte afdeling vil tælle i den samlede stilling.

 

Er du ikke med på et hold endnu, kan du let tilmelde dig et eller oprette et selv under ”Teams” på Zwiftpower.com.

 

BEMÆRK, at det nu er hver rytters seks mest pointgivende afdelinger (og ikke længere samtlige syv), som vil tælle i det samlede pointregnskab, hvilket gælder for både det individuelle og holdklassementet.

Du kan her læse hvorfor, at denne regelændring er blevet foretaget.

Rykker man som rytter op i kategori undervejs i serien, vil man ikke få sine point med over i sin nye kategori.

Ovenstående pointsystem og regler gælder for samtlige klasser.

Favoritterne

Innsbruckring er bestemt ikke Zwifts mest kuperede rute, men Leg Snapper vil kræve sine ofre undervejs, og derfor skal vinderen af løbet ikke blot besidde en skarp afslutning men formentlig også en relativ lav vægt og et godt punch til de tre passager af den eksplosive bakke.

 

Således er det ikke nødvendigvis let at udpege en favorit, hvilket kun vanskeliggøres yderligere af det faktum, at ingen af de to første afdelinger har budt på bakker af lignende størrelse til Leg Snapper, og at en stor del af feltet slet ikke spurtede ved 2. afdeling.

 

Alligevel må vi igen pege på Simon Nielsen. Danskeren har været særdeles dominerende ved de indlagte spurter indtil videre, og med sine 76 kilo bør han have en god chance for at sidde med på bakken. Klarer han den, bliver Fusion ECT-rytteren svær at slå i en spurt.

 

Det er ligeledes oplagt at pege på vinderen af 1. afdeling, Jeppe Falk. Den 21-årige dansker var ramt af sygdom ved 2. afdeling og scorede dermed ingen point i tirsdags, men i forrige uge viste han med en spurt på 15,3 watt pr. kilo, at han har evnerne på de korte stigninger.

 

Norske Haavard Gjednes fører klassementet efter en niende- og fjerdeplads i de første to løb. 77 kilo tunge Gjeldnes har en af feltets bedste spurter, og falder de hurtigste folk fra, vil han stå med gode chancer for at udbygge sin føring med en sejr.

 

Brage Bergeng ligger nummer to i den samlede stilling, blot tre point efter sin landsmand. Vikings-rytteren har en af startlistens mest imponerende historikker på Zwift, og med kombinationen af en fremragende Zwiftpower-rangering og en stærk spurt er han en naturlig kandidat til en topplacering.

 

Danske Kristoffer Kjul er et andet spændende navn. Kjul er pt. den bedst placerede dansker samlet på en tredjeplads, og han har ved tidligere lejligheder vist imponerende spurtevner på Zwift. Eksempelvis ved at vinde DCU Cuppen den 20. februar med en 15 sekunders power på 1244 watt.

 

Den stærke Kalas-trio Odd Erlend Hansen Berg, Kristian Oftedal og Morten Vaeng dominerede det første løb i serien, men formåede ikke at skabe den nødvendige udskilning. Nu må tiden vise, om Leg Snapper er hård nok til, at de norske klatrere kan komme af med sprinterne.

 

Foruden Nielsen bringer Fusion ECT også den stærke Jesper Attermann til 3. afdeling. Attermann har ikke deltaget i de første par løb, men han er bestemt værd at holde øje med. Danskerens 71 kilo er i hvert fald ingen ulempe på de syv procent.

 

Vkings-mandskabet har endnu et bud i Vegard Hedalen. I onsdags vandt nordmanden en massespurt foran nogle særdeles prominente navne ved DBR Winter Cup, og med sine bare 74 kilo er han godt stillet på bakken.

 

Vinderen af tirsdagens 2. afdeling skal naturligvis ikke glemmes. Martin Mortensen meldte sig med sejren ind i kampen om den samlede triumf, men den tidligere pro har formentlig brug for et hårdt løb, hvis han igen skal først over målstregen denne tirsdag.

 

Team Poauto ligger nummer tre i holdkonkurrencen, og holdet har igen til dette løb flere stærke kandidater. Nicklas Pedersen, Anders Moustgaard, Kristian Sobota og Martin Hammer Larsen kan alle lave et topresultat.

På DBR finder man udover Mortensen 1. afdelings nummer fire, Troels Abildskov, og selvom han med sine 82 kilo ikke hører blandt feltets letteste ryttere, vil det være dumt at afskrive danskeren.

En lidt ukendt faktor er amerikaneren Sean Pantellere. Rytteren fra Evoq Bike-holdet har ikke deltaget i nogen af de første to afdelinger, men har en lang række gode resultater og nogle imponerende powerdata bag sig på Zwift. Pantellere vejer tilmed blot 65 kilo, men amerikaneren mangler muligvis spurtpoweren til for alvor at kunne blande sig med helt fremme.

 

Selvom han næppe er blandt favoritterne til løbet, så fortjener 17-årige Nikolaj Lysholm Larsson at blive nævnt. Teenageren var nemlig centimeter fra at udnytte sidste uges kaos til at vinde 2. afdeling. I en regulær spurt er han på papiret overmatchet, men med 73 kilo har han bestemt muligheder for at sætte flere point ind på kontoen.

 

Et andet spændende talent på startlisten er 16-årige Aiden Sinclair, der netop har deltaget i juniorernes Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Sinclair har i februar taget stribevis af topplaceringer på Zwift, men spørgsmålet er, om den bare 56 kilo tunge teenager er eksplosiv nok til at følge favoritterne på bakken.

 

Blandt outsiderne finder man også navne som Falks holdkammerat Kristian NøhrThomas Maaløe, Morten Holt, Vikings-duoen Stian Lersveen og Kjetil Farup samt DCU´s E-sportsmanager, Rasmus Brummer.

Andre stærke ryttere, hvis deltagelse i 3. afdeling endnu er usikker, men som har deltaget i mindst en af de første to afdelinger, inkluderer Casper Folsach, Søren Bay, Johan Wigforss, Morten Vogt Laustsen, Joakim Lisson og Aleksej Calmann.

Tirsdag eftermiddag er foreløbigt 52 ryttere tilmeldt A-klassen, 94 tilmeldt B-klassen, 68 tilmeldt C-klassen, 19 ryttere tilmeldt D-klassen og tre ryttere tilmeldt E-klassen.

*Favoritlisten vil blive opdateret løbende, efterhånden som flere deltagere tilmelder sig op til løbet.

DEL
INFO
E-cykling
Nyheder
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Ladies Tour of Norway(2.WWT) 13/08-16/08

Cyclassics Hamburg(1.UWT) 16/08

Il Lombardia(1.UWT) 15/08

Prudential RideLondon-Sur...(1.UWT) 16/08

Great War Remembrance Race(1.1) 14/08

KOGA Slag om Norg(1.1) 16/08

La Poly Normande(1.1) 16/08

Tour de l'Avenir(2.NCUP) 14/08-19/08

Il Lombardia(1.UWT) 15/08

Cyclassics Hamburg(1.UWT) 16/08

Prudential RideLondon-Sur...(1.UWT) 16/08

KOGA Slag om Norg(1.1) 16/08

La Poly Normande(1.1) 16/08

GP Stad Zottegem(1.1) 18/08

Tour du Limousin(2.1) 18/08-21/08

Omloop Mandel-Leie-Scheld...(1.1) 22/08

Schaal Sels(1.1) 23/08

Tour de Indonesia(2.1) 24/08-29/08

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

NY MOUNTAINBIKE? GUIDE, SAMMENLIGN OG FIND FORHANDLER