Optakt: 3. etape af Adriatica Ionica Race

Ruten

Efter at have varmet benene op på torsdagens korte stigninger er det fredag tid til den virkelige bjergtest, når der på kongeetapen skal sluttes på en af Italiens mest legendariske stigninger. På en kort, intens dag i bjergene skal feltet over to store bjerge midtvejs, inden det hele slutter med frygtede Passo Giau, der i kraft af sin stejlhed er kendt som en af Italiens sværeste stigninger. Det er her, det helt store slag om den samlede sejr skal slås i en virkelig test for løbets rene klatrere.

Etapen fører feltet over 158,3 km mellem Mussolente og Passo Giau. Startbyen er placeret på den nordligste del af Po-sletten lige syd for Dolomitterne, og fra start bevæger man sig direkte ind i bjergene. Den første del er dog ikke svær, idet man følger en let stigende dalvej mod nordvest, nordøst og til sidst nord, og derfor tjener de første 70 km primært som opvarmning til den vanskelige anden halvdel.

Den indledes, når man fra syd bestiger kategori 1-stigningen Passo Rolle, der over 20,6 km stiger med 5,9% og er en ganske regulær stigning med en ret konstant stigningsprocent. Toppen rundes efter 91,4 km, hvorefter en kort nedkørsel leder mod nordvest ned til bunden af kategori 1-stigningen Passo Valles, der bestiges fra sydvest. Den stiger med 8,6% over 4,1 km og er ganske modbydelig med en anden halvdel med stigningsprocenter på 10-12.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Fra toppen resterer 53,8 km, som først består af en lang nedkørsel mod nordøst. Med 33,8 km igen kører man mod nord ad en let stigende dalvej forbi den indlagte spurt, der kommer efter 136,4 km. Herfra kører man mod nord, inden man drejer mod syd for at køre op ad den ikke-kategoriserede Colle Santa Lucia, der over 7 km stiger med 6,3% i snit og er ganske stejl på den sidste kilometer, hvor den stiger med 9,6% i snit. Toppen nås med 12,3 km igen, hvorefter en kort nedkørsel leder mod nordøst og øst frem til bunden af HC-stigningen Passo Giau, der bestiges fra den sydlige side. Her stiger den med hele 9,3% over 9,8 km og er meget regulær med en stigningsprocent på 8-10 hele vejen op. Der er en del hårnålesving på den nedre del, men kun enkelte på de sidste par kilometer, efter at man er drejet mod øst.

Etapen byder på i alt 4750 højdemeter.

Passo Giau er hyppigt blevet besøgt af Giroen, men har ikke været målbjerg i et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Efter et par dage i voldsom varme byder Dolomitterne feltet velkommen med rigtigt bygevejr. Efter en solrig morgen stiger risikoen for byger gradvist, og den vil fra midt på eftermiddagen være ca. 75%. Temperaturen i bunden af Passo Giau vil være 21 grader, og der vil først være en let vind fra nord og siden en let vind fra øst. Dermed vil rytterne have modvind stort set hele dagen. På Passo Giau vil der først være sidevind og siden modvind på den sidste halvdel.

Favoritterne

Forventningerne til 2. etape var store, og Elia Viviani havde da også selv på forhånd nedspillet sine egne chancer betragteligt. Klassikeretapen kunne imidlertid slet ikke skabe den ventede udskilning, og bortset fra et sent angreb fra Marco Canola og Valerio Conti var massespurten aldrig truet. Selv den netop tilbagevendte Giacomo Nizzolo, hvis form er alt andet end god, sad med hjem, og derfor blev vi ikke meget klogere på styrkeforholdet mellem favoritterne.

Det gør vi imidlertid fredag. Passo Giau er ikke uden grund kendt som en af Giroens mest frygtede, legendariske stigninger. Det voldsomt regulære og meget stejle bjerg efter lader ingen mulighed for at gemme sig, og da det samtidig foregår i højderne, er det en finale for de helt rene bjerggeder. Det kan godt være, at der er skabt forskelle på holdløbet - også større end forudset - men alle tab her kan hurtigt vendes til et forspring på en voldsomt svær bjergetape, der i den grad er en grand tour værdig.

Den første del af etapen er meget let, og derfor må det ventes, at feltet kan sikre, at det tidlige udbrud vil være ganske ufarligt. Herefter vil Quick-Step tage kontrol, men de vil formentlig hurtigt miste initiativet, når vi rammer de første stigninger. Her kan vi særligt vente, at de stærke hold fra UAE, Gazprom og Androni vil tage kontrol og skabe en vis udskilning, men stigningerne kommer formentlig for tidligt til at blive brugt til angreb. Først fra den ikke-kategoriserede Colle Santa Lucia vil der være muligheder, men frygten for Passo Giau er formentlig så stor, at de fleste vil vente til den afgørende kamp på bjerget. På Passo Giau vil det være mand mod mand, og her vil der ikke være megen plads til taktik. På så svær en stigning vil de bedste klatrere sætte sig igennem, og det vil være benene og ikke taktikken, der gør forskellen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det får os til at pege på Giulio Ciccone som vores favorit. Han er måske løbets allerbedste klatrer, men der hersker en del usikkerhed om hans form. Efter den fantastiske debutsæson i 2016, hvor han blandt andet vandt en stor bjergetape i Giroen, havde den unge italiener et forfærdeligt 2017, hvor han led af utallige helbredsproblemer. I årets Giro genfandt han imidlertid sit topniveau og blev blandt andet nr. 10 på den store Gran Sasso-etape, ligesom han i flere udbrud viste klatreevnerne. Han var tæt på at vinde bjergtrøjen og viste gennem hele løbet, at hans potentiale som ren klatrer er kolossalt. Denne etape passer ham som fod i hose, men usikkerheden om formen efter Giroen er står. Reelt aner vi ikke, hvor han står, men er han kommet sig, er han vores favorit til at vinde på en så svær stigning som denne.

UAE stiller med det måske stærkeste mandskab til denne etape, og det er især Edward Ravasi, der skiller sig ud. Efter andenpladsen i Tour de l’Avenir kneb det ellers for den unge italiener i den første sæson som professionel, men i de seneste uger har han for alvor vist potentialet. Han var blandt de bedste i bjergene i Californien, men det var særligt i det nyligt overståede Dauphiné, at han for alvor markerede sig. Her endte han som hhv. nr. 16 og 17 på de sidste bjergetaper i meget skrapt selskab, hvilket vidner om både form og klasse. Etapen passer ham, og i dette felt burde han være blandt de bedste.

Gazproms unge klatrer Ildar Arslanov viste sidste år sit store potentiale med en 5. plads i Tour of Turkey, men desværre fik han efterfølgende ødelagt foråret af sygdom. I de seneste uger er han imidlertid kommet flot tilbage, og i det nyligt overståede Tour de Slovenie var det måske i virkeligheden kun Primoz Roglic, der var bedre på stigningerne. Som ren klatrer burde han være i sit es på denne etape, og formen er i hvert fald forrygende.

Stortalentet Ivan Sosa betog hele verden, da han i Tour of the Alps overraskende tog førertrøjen foran alle Giro-stjernerne. Desværre styrtede han efterfølgende ud af klassementskampen, men med en nylig sejr i det mindre Tour de Bihor har han bekræftet, at han er skabt til noget stort. Desværre skuffede han stort i det nyligt overståede Tour de Slovenie, og han synes derfor ikke at være på toppen. Det burde dog ikke ændre på, at han fremstår som en af løbets på papiret allerbedste rene klatrere.

Israel Cycling Academy stiller med Ben Hermans, der dog slet ikke har haft den ventede succes i år. Belgieren havde heller ikke en stor Giro, men blev dog betydeligt bedre i den tredje uge, hvor han særligt kørte stærkt på Finestre-etapen. Hvor han står efter en lang pause, er lidt usikkert, men for at begå sig i så store bjerge skal belgieren formentlig være på toppen for at være med helt fremme. Er han kommet flyvende ud af Giroen, er alt imidlertid muligt.

Det er ikke let at blive klog på erfarne Pieter Weening . Hollænderen har kørt skuffende i de seneste uger, hvor han særligt må have forventet mere af Tour of Norway. Han viste dog fremgang i Tour de Luxembourg, hvor de korte stigninger ikke passede ham, og der kan derfor være en vis grund til optimisme. Han elsker lange stigninger som Passo Giau og viste så sent som i Tour of Croatia, at han stadig kan vinde løb som disse, når han en sjælden gang finder formen,

UAE har en anden kandidat i Valerio Conti, der i Dauphiné, at han er kommet flyvende ud af Giroen. Han blev blandt andet nr. 10 på kongeetapen efter en dag i udbrud og efter at have arbejdet hårdt for Dan Martin. Heller ikke han er imidlertid ren klatrer, og stigningerne her kan vise sig at være for svære. Dertil kommer, at han har været i form meget længe, og det er højst usikkert, om han fortsat kan holde dampen oppe helt frem til slutningen af juni. Dagens angreb lover dog godt. Desværre ser det ikke ud til, at UAEs tredje klatrer, den meget lovende Simone Petilli, har kunnet finde benene efter sit grimme styrt i Il Lombardia sidste efterår. Helt galt ser det ud for Darwin Atapuma, der efter en skuffende Giro ikke synes at være i nærheden af sin bedste form.

Androni har udover Sosa også Mattia Cattaneo, der sidste år endelig bekræftede det potentiale, der for efterhånden mange år siden gav ham en sejr i Baby-Giroen. Desværre styrtede han i Coppi e Bartali og blev derfor ikke klar til at ramme Giroen i topform, men mod slutningen nærmede han sig dog et fornuftigt niveau. Han har ikke kørt løb siden, hvilket gør formen usikker, og han har stadig til gode at vise sine evner i de helt høje bjerge, særligt på højeste niveau. Andronis tredje klatrer Rodolfo Torres har til gengæld ikke givet meget håb om et topresultat på det seneste.

Trek stiller med  et stærkt hold med mange klatrere, men desværre kniber det med formen. Både Gianluca Brambilla og Jarlinson Pantano , tabte tid i dag og synes at være kørt i sænk af en hård Giro. Holdets unge Nicola Conci er et bedre bud, men kan næppe vinde. Endelig er Peter Stetina på vej tilbage efter et brækket kraveben og er næppe i form til at køre med om sejren. Alligevel har han siddet med de seneste dage, så måske kan han alligevel overraske.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Quick-Step har det unge talent James Knox, der sidste år blev nr. 8 i Tour de l’Avenir og U23-udgaven af Liege-Bastogne-Liege. I den første tid som professionel har han alene ageret hjælperytter, men han har endnu ikke givet skyggen af indikation af, at han kan levere på dette niveau. På den anden side er dette hans første chance for at teste sig selv i en fri rolle. I dag røg han ud af klassementet, da han skulle arbejde for Viviani, men det betyder ikke, at han ikke kan gå efter et etaperesultat. Holdet har også Jhonatan Narvaez, men han har desværre skuffet stort i sine seneste løb.

Endelig vil vi pege på erfarne Ivan Santaromita. Efter nogle svære sæsoner har han i år vist et fornuftigt niveau, specielt i Tirreno-Adriatico. Han imponerede ikke synderligt i Schweiz Rundt, men måske kan han udnytte løbet som træning med henblik på en bedre præstation her.

Feltet.dks vinderbud: Giulio Ciccone

Øvrige vinderkandidater: Edward Ravasi, Ildar Arslanov

Outsidere: Ivan Sosa, Ben Hermans, Pieter Weening, Valerio Conti, Mattia Cattaneo

Jokers: Nicola Conci, Peter Stetina, James Knox, Ivan Santatomita, Simone Petilli, Gianluca Brambilla