Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Criterium du Dauphiné

Optakt: 3. etape af Criterium du Dauphiné

04. juni 2024 15:24Foto: Sirotti

Magnus Cort fortsatte den danske drømmestart på den store Tour-generalprøve, og der er endda en chance for et dansk hattrick. Tirsdag rundes de tre dage i Massif Central nemlig af med endnu en puncheuretape, der minder uhyre meget om den foregående, og medmindre et udbrud holder hjem, burde der derfor være en god chance for, at dagens hovedaktører igen skal dyste om sejren i en bakkespurt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Efter de første to dage i Massif Central plejer der at være lys for enden af tunnelen for sprinterne, da man her typisk bevæger sig ned i fladlandet vest for Alperne. Det gør man imidlertid ikke i denne historisk brutale udgave, hvor man tager sig endnu en dag i den kuperede region i midten af Frankrig. For anden dag i træk er der en dag mål på en stigning, denne gang i hele 1341 m højde, men akkurat som på den foregående etape er vanskelighederne til at overse. Igen er der tale om en blød stigning, der lægger op til endnu en puncheurspurt, og derfor vil det formentlig være de samme ryttere, der for anden dag i træk skal slås om sejren og potentielt vigtige bonussekunder, idet målbakken denne gang dog er længere og derfor vanskeligere - hvis altså ikke et udbrud snyder dem alle.

 

Med en distance på 181,7 km er der tale om en lidt længere etape, der fører feltet fra Celles dur Durolle til Les Estables, hvor der er mål på toppen af Cote des Estables. Hele etapen afvikles i det kuperede Massif Central, men arrangørener er fra start meget nådige, da man holder sig i dalen. Det stiger kortvarigt mod syd, når man forlader startbyen, men derefter går det mod syd ad snoede og faldende veje, der afbrydes af to mindre bakker, inden man fortsætter mod syd op ad kategori 4-stigningen Cote d’Augerolles (2,6 km 5,2%), der er en jævn stigning med top efter 22,1 km.

 

 

En teknisk nedkørsel leder nu mod sydvest, inden det går mod sydøst ad en lang, uhyre snoet og let stigende dalvej. Senere bliver det stort set helt fladt, når man kort inden byen Ambert, der passeres efter 54,3 km, drejer mod syd for at køre ad nu helt lige veje frem til dagens spurt, der kommer efter 75,8 km, hvorefter man kortvarigt fortsætter videre mod syd igennem dalen.

 

Den forlader man, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 2-stigningen Cote de Saint-Victor-sur-Arianc (3,1 km, 9,4%), der efter 2 km med ca. 8% stiger med ca. 10% frem mod toppen, som rundes efter 87,6 km. Den leder op til et plateau, hvor man kører mod sydøst, nordøst og igen sydøst ad let faldende veje, inden det går mod sydøst op ad lille bakke, hvorefter det kortvarigt flader ud. Nu rammer man en kun ganske let snoet nedkørsel, der leder tilbage til dalen, som nås efter 118,9 km.

 

Den forlader man med det samme for at køre mod syd op ad kategori 3-stigningen Cote de Retournac (3,2 km, 5,4%), der stiger med 5-7% over de første 2 km og derefter med 4,5% frem mod toppen, som rundes efter 125,0 km. Herfra fortsætter det imidlertid med at stige let, mens man kører mod først sydøst og siden syd, så man til slut er kørt op ad en lang stigning (15,9 km, 3,1%), der har top efter 137 km og slutter med 2,0 km med 6,3%.

 

Det betyder dog ikke, at det bliver lettere. Det er således skiftevis stigende og fladt, mens man fortsætter mod syd, hvorefter det går mod syd op ad kategori 3-stigningen Cote de Valogeon (2,0 km, 5,2%), der stiger med 6-8% over de første kilometer, men derefter blot med 2-4% frem mod toppen, som rundes efter 147,1 km.

 

Nu bliver det en smule lettere, idet det kun er let kuperet, mens man kører videre mod syd, inden man drejer mod sydvest for at køre op ad en bakke (2,4 km, 4,1%), der har top efter 160 km og siden ad en let nedkørsel. Efter 171,9 km drejer man mod sydøst, hvorefter det er let stigende, indtil man fortsætter mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Cote des Estables (3,8 km, 5,2%), der leder op til mål. Der er tale om en uhyre jævn stigning, der stiger med mellem 4,5% og 5,0% hele vejen, herunder med 4,9% over den sidste kilometer. Stigningen går ad en næsten helt lige og 6 m bred vej, der kun bugter sig ganske, ganske let, indtil man rammer den 300 m lange opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 2831 højdemeter.

 

Les Estables har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

 

Vejret

Efter dagens tågede oplevelse venter der flere skyer. Dagen vil starte overskyet med en temperatur på 17-grader, og selvom der vil være mere sol undervejs, vil skyerne dominere. I dalene vil temperaturen nå op på 22 grader, mens den vil være 17 grader vil mål. Modsat i dag vil der bare være en svag til let vind (6-8 km/t), der retningsmæssigt ikke er til at blive helt klog på. Den vil starte i vestnordvest, men over nordvest gå helt om i nord, inden den rammer den lange opkørsel efter ca. 120 km, hvorefter den igen vil være i nordvest i finalen. Det giver en hel dag med med- og sidemedvind, indtil man rammer et kort sidevindsstykke kort efter toppen af Valogeon. Slutteligt får man dog igen næsten ren medvind inden sidste stigning, og det varer ved hele vejen til mål.

 

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Magnus Cort med en af karrierens flotteste sejre på 2. etape af Criteriium du Dauphiné gav den danske stjernetrio bestående af Mattias Skjelmose, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard en uventet hånd.

 

Favoritterne

Det er nu rytterne for alvor begynder at mærke, at denne udgave af Dauphiné er særligt hård. Det er nemlig nu, at man i de fleste udgaver har bevæget sig ud af Massif Central og ned i fladere terræn, men det gør man ikke i år. Man tager en ekstra dag i det kuperede område, og det stopper end ikke her. Mål på toppen af stigninger er generelt et særsyn for etaperne i området, men i år har man ikke bare én, men to af slagsen.

 

Til gengæld skal man heller ikke denne gang overgøre vanskelighederne. Der er tale om en ganske blød stigning, der er helt uegnet til at gøre forskelle. Der er bestemt heller ikke denne gang lagt op til et klassementsslag, og skal der skabes afstande, der vil betyde noget på søndag, skal det være via bonus. Der er igen lagt op til en spurt blandt de bedste - hvis altså udbruddet hentes.

 

I virkeligheden er det lidt specielt, at løbet har to så ens finaler på to på hinanden følgende dage, særligt fordi puncheuretaper generelt er ret sjældne i løbet. Det har imidlertid også den fordel, at vi nu har fået mere indsigt i rytternes form og fart efter den lange træningsperiode frem mod Touren. Hovedaktørerne må i hvert fald forventes at være nogenlunde de samme som i dag.

 

Alligevel er der forskel på de to etaper. Samlet set er morgendagens finale lettere end i dag. Igen skal man over en eget lang opkørsel på næsten 30 km, men den kommer betydeligt længere fra mål. Fra toppen er der i hvert fald næsten 35 km hjem, og derudover er den uden de samme stejle procenter som i dag. Nej, her taler vi nærmest konstant om procenter på under 5, og det er noget andet end i dag, hvor den første af de to finalestigninger steg med 6-7%. Det bør sikre, at vi får et større felt, og det bør blive lettere at overleve.

 

Til gengæld er selve finalestigningen sværere. I dag steg de sidste 7,7 km med 2,5%, men det var først over de sidste 3 km, den tog fat, hvor den steg med 3,8%, herunder med 4,1% på den sidste kilometer. Selvom den officielle stigning er kortere, stiger de sidste 7 km i morgen med ca. 4%, mens de sidste 3,8% er de vanskeligste med 4,9%. Den er uhyre jævnt med ca. 5% hele vejen, men den har et lidt stejlere stykke på godt 6% i bunden, og på den sidste kilometer ligger vi også på 5,4%, inden den flader ud over de sidste 300 m, der stiger med beskedne 1,4%.

 

Vi taler altså om stejlere målbakke, men procenter på ca. 5 er normalt ikke noget, der kan afskrække typer som Mads Pedersen og Magnus Cort, der jo i dag viste, at han i hvert fald kan vinde efter en kilometer med 4%. Udfordringen er naturligvis, at det stiger med ca. 5% over så lang tid. Procenterne er ikke i sig selv et problem for de holdbare sprintere, men spørgsmålet er, hvad friskheden rækker til, hvis der køres stærkt hele vejen op ad bakken. I den forbindelse er det værd at bemærke, at vi får en næsten fuld medvindsetape og direkte medvind på målstigningen, hvilket øger vanskeligheden.

 

Spørgsmålet er, om vi skal have endnu en spurt. Efter dagens etape er der skabt forskelle, og det betyder, at Uno-X kan lade det rette udbrud køre hjem. Hvis trøjen er det vigtigste, er det endda det sikreste at gøre, fordi han risikerer at miste den til særligt Roglic, hvis det bliver samlet. Derfor kan man ikke vide sig helt sikker på, at nordmændene vil gå efter endnu en etapesejr.

 

 

Jeg vil dog tro, at de går efter endnu en sejr. Cort mister alligevel trøjen på onsdag, og når nu han er så flyvende, vil det være dumt ikke at smede, mens jernet er varmt. Spørgsmålet er bare, om de får hjælp. Bora brugte mange kræfter i dag, men fik ikke belønning, og modsat Uno-X har de også en weekend at tænke på. På den anden side fik Roglic jo ikke sin sejr i dag, og vi kender monsterets sult, når først den har meldt sig. Han skal jo ikke bruge sit hold på onsdag, hvor de kan tage sig en hviledag, og i dag fik vi at se, at han er klar til at slide på både Jai Hindley og Aleksandr Vlasov, hvis det bliver nødvendigt. Der burde derfor være en god chance for, at han går efter at få stillet sin sult i morgen.

 

Kunne andre finde på at hjælpe til? Vi skal vel se i retning af Lidl. Mads Pedersen må have fået lidt selvtillid i dag, efter at han var ganske tæt på at komme med hjem, og her burde han ikke få problemer med i hvert fald at sidde med hjem. Omvendt sagde han i søndags, at også denne etape var uden for rækkevidde, og spørgsmålet er, om han vil slide på sit hold, hvis han stadig ikke føler sig sikker på, at han kan gøre det færdigt. Det plejer han jo ikke at tøve med at gøre, men det er i hvert fald langt fra sikkert, at Lidl vil kaste sig ind i arbejdet i morgen.

 

I dag fik de hjælp af FDJ, men da Romain Gregoire end ikke var tæt på i dag, er de formentlig ude af ligningen. Der er større chance for, at israelerne giver den et skud igen. Heller ikke Dylan Teuns var tæt på, men han har en bedre chance på morgendagens stejle procenter.

 

Der burde blive mere kamp om at ramme udbruddet, end der var det i dag, hvor det kørte med det samme. Det skyldes formentlig, at Bora klart signalerede, at de ville gå efter etapen. Hvis den slags signaler kommer igen i morgen, kan vi se det samme, men der burde komme noget kamp. De hold, der vil gå efter etapen, hjælpes dog af den meget lette start, der bør sikre, at udbruddet hverken bliver for stort eller stærkt - hvis der altså er hold, der har etapesejren som mål.

 

Igen kan det gå begge veje. Hvis udbruddet truer trøjen, giver jeg det ikke mange chancer. Nok kan Uno-X risikere at være alene om arbejdet, men de viste styrke i dag, og skal udbruddet holdes i snor, vil de gøre det. Hvis først etapesejren derefter er inden for rækkevidde, vil de få hjælp i finalen fra et eller flere af de nævnte hold. Særligt hvis Pedersen er kommet godt over den lange stigning, burde det være ret sikkert, at Lidl giver en hånd med. Som vi så med Bruno Armirail i dag, er der ingen garantier for, at selv et farligt udbrud bliver hentet, og det bliver ikke bedre af, at udbruddet gennem hele dagen hjælpes af medvind, men når Uno-X vil kæmpe for trøjen med næb og kløer, og når jeg anser det som sandsynligt, at i hvert fald Bora og måske også Lidl og Israel-PT vil gå efter etapen, hælder jeg til, at vi får samling.

 

Der vil dog nok skulle jagtes, og med medvind bør det derfor blive en ret hurtig og hård etape. Den bliver endnu hårdere, hvis Bora vælger at lægge pres på, når vi rammer den lange stigning. Hvis de har planer om etapesejren, vil jeg forvente, at de sørger for at køre stærkt her med den i dag skuffende Bob Jungels og Matteo Sobrero. Derfor regner jeg trods de bløde procenter med, at folk vil være relativt mærkede, når de når finalen.

 

Her vil jeg forvente, at Bora går til stålet. Nu ved vi, at Hindley og Vlasov bliver brugt, og det er dårligt nyt for Cort og Pedersen. De skal håbe, at jagten bliver så panisk, at han som i dag skal bruge dem tidligere, men hvis Bora får deres vilje, vil jeg forvente, at Hindley og Vlasov kommer til at køre rasende stærkt op ad bakken - og det altså i fuld medvind. Nok skuffede Hindley som beskrevet i analysen fælt i dag, men stærkt kan han stadig køre, og Pedersen har sikkert mareridt over Vlasovs tempo, der akkurat var nok til, at danskeren ikke kom med hjem.

 

Det er også grunden til, at jeg igen peger på Primoz Roglic . I dag fik vi at se, at de tungere folk har en overhånd på 4%, hvad der er ganske logisk, men der er flere ting, der kan tale for sloveneren. Denne gang taler vi om en betydeligt længere bakke i medvind, hvor Hindley og Vlasov kan trække den helt ud. Det er næppe nok til at sætte Cort og Pedersen af, men det bør koste dyrt på kræfterne inden spurten. Det bliver også svært at sikre sig og forsvare en god position, og det kan vise sig helt afgørende. Som sagt er de sidste 300 m næsten flade, hvad der er en klar fordel for de to ”tunge” danskere, men det hjælper ikke meget, hvis de både er mærkede og gledet for langt tilbage.

 

Derudover så Roglic overbevisende ud i dag. Det var som bekendt svært at se meget i tågen, men han startede i hvert fald ikke sin spurt alt for tæt på Corts baghjul. Han var heller ikke tæt på at vinde, men han kom tættere på end ved spurtens udgangspunkt. Det var så også på 4%, hvor han i morgen skal spurte næsten på flad vej, men med den overbevisende styrke, Vlasov viste i dag, tror jeg på, at russeren med hjælp fra Hindley og medvinden kan skabe så hårde en finale, at Roglic får sin sejr med en dags forsinkelse. Det er klart, at det også en god finale for Aleksandr Vlasov, men nu er hierarkiet mejslet i granit.

 

 

Det siger sig selv, at det også kan blive Magnus Cort igen. Som beskrevet i analysen var dagens sejr en af de mest imponerende i hans karriere, og dermed må han være meget tæt på sit højeste niveau. Det synes helt udelukket, at han kan sættes af i dette terræn, og det er også givet, at han i den næsten flade spurt er hurtigere end Roglic. Det store spørgsmål er, om Bora kan gøre finalen så hård, at han enten er for mærket eller taber for mange positioner på bakken. I modvind havde det været svær, men efter en hel dag med medvind og en finale, hvor to af verdens bedste klatrere giver den gas, giver jeg Roglic en ganske, ganske lille overhånd - men usikkerheden er stor, når vi taler om den bedste udgave af Cort. Og der er jo en tendens til, at Cort altid slår Roglic, når de to duellerer, uanset om det er her eller i Vueltaen. Finalen er også god for Odd Christian Eiking og Markus Hoelgaard, men de er nu helt entydigt hjælpere.

 

Det andet danske kort er naturligvis Mads Pedersen. I dag blev stigningen for hård, men i morgen bør hans overlevelse ikke være til diskussion. Dertil var han alt for overbevisende i dag, hvor procenterne var betydeligt voldsommere, og spørgsmålet er derfor alene, om Bora kan gøre finalen for hård for danskeren. I kamp med Roglic og Cort har han en klar fordel af, at selve spurten er næsten flad, for her er han ubetinget den hurtigste af de tre. Til gengæld er han også den tungeste, og selvom Bora heller ikke på målbakken bør kunne køre så stærkt, at han falder af, kan de sætte et tempo, der koster for mange kræfter og positioner. Jeg vil give ham en betydeligt bedre chance i denne afslutning, end jeg gav ham i går, men jeg har desværre en mistanke om, at Vlasov kan blive hans onde ånd igen i morgen.

 

Det betyder ikke, at Lidl er ude af billedet. Grundet klassementet kører Tao Geoghegan Hart og Giulio Ciccone igen deres egen chance, og den bliver større, jo hårdere det bliver. I den næsten flade finale tror jeg mere på Geoghegan Hart, der har vist mere fart på flad vej, men som beskrevet i analysen viste dagens resultat nok også, at han stadig mangler lidt. Jeg rangerer ham højere, fordi jeg tror, at han har den største chance for at slå Roglic, men der er en vis sandsynlighed for, at Ciccone ender bedst igen.

 

Jeg skal også rangere Romain Gregoire højt igen. Denne finale burde passe ham måske endda endnu bedre end dagens, fordi der er tale om en længere og stejlere finalestigning. Som beskrevet i analysen skuffede han mig fælt i dag, men nu har jeg gået læst hans reaktion. Den betrygger mig. Benene var gode, men han brugte ikke de nødvendige kræfter i positionskampen. Det er opløftende, for det vidner om, at den svingende franskmand er kommet godt ud efter pausen - hvad han også plejer - og når det er rigtigt, vil han have glæde af både medvind og Bora-pres. Nu skal han blot håbe, at han denne gang kan sidde rigtigt, gerne på hjul af Roglic. Kan han så slå sloveneren? Det bliver svært, men i en næsten flad spurt har han nok en større chance end i en rigtig puncheurspurt, hvor Roglic kan være uimodståelig. Han viste i hvert fald god fart i Baskerlandet. Finalen kan godt minde om den, der for to år siden gav sejr til David Gaudu, men niveauet er slet ikke det samme nu, og der er ingen tvivl om, at de kører for Gregoire - og efter i dag kan vi glemme alt om den skuffende Valentin Madouas som alternativ.

 

Jeg skal vel også igen rangere Juan Ayuso lidt højt. I dag var han ikke tæt på, men det var også for ham umuligt at se, om det mest handlede om positionering. Han havde i hvert fald givet udtryk for, at han ville gå efter etapen, og det vil han derfor formentlig også i morgen. Vi ved nu også, at han har været syg i sidste uge, og kombinerer man det med, at han altid skal have sin motor varmet op undervejs, er der al mulig grund til at tro, at han bliver bedre og bedre undervejs. Han har ikke den store historik i denne slags finaler, men som nævnt i går vandt i 2022 en stigende spurt om 2. pladsen bag Ben O’Connor i Catalonien, og han slog Gregoire i en flad spurt i Ardeche. Et Bora-blodbad vil hjælpe ham både med at vinde og med at sikre sig en god position, og da han stadig er ret ubeskrevt i denne slags finaler, er det helt åbent, hvor tæt han kan komme på Roglic. Som vi så i dag, er Tim Wellens helt som ventet entydigt hjælper.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at rangere Remco Evenepoel højt. Som beskrevet i analysen var det urovækkende, at han i dag slet ikke blandede sig i spurten, for det ligner ham slet, slet ikke. Efterfølgende sagde han dog også, at etapen havde været hård, men at han endnu ikke havde fået svar på, hvor han står. Han har således ikke lagt sig ned på forhånd, og der er vel den chance, at han nok engang bare har tabt en positionskamp. Hvis det er tilfældet, får han langt lettere ved at tilkæmpe sig en god position på denne bakke, og herefter er spørgsmålet, om han kan gøre det færdigt. Der er intet i historikken, der tyder på, at han kan slå Roglic i en næsten flad spurt, men han er trods alt blevet så hurtig, at han har slået Pello Bilbao på flad vej i San Sebastian. Soudals alternativ er Ilan Van Wilder, men han har ikke den rette fart, og da han i dag ikke blandede sig, selvom han gerne ville, er optimismen blevet endnu mindre.

 

Som beskrevet i analysen var jeg ret overrasket over Matteo Jorgenson i dag. Det var svært uventet at se ham gøre det så godt i en spurt, men det må anses som endnu en bekræftelse på det niveauspring, han har taget. I det lys vil det undre mig, hvis han ikke er med fremme igen i morgen, og det er efter devisen, at hans chance bliver større og større, jo hårdere det lykkes for Bora at gøre det. Hans problem er bare, at det flader ud til sidst. Chancen for en podieplads er pæn, men kan man for alvor tro, at han kan slå Roglic på næsten flad vej? Det er i hvert fald svært at finde belæg i historikken for, at det skulle kunne lykkes. På Visma er det Koen Bouwman, der har farten til det, men som vi fik bekræftet i dag, har han slet ikke formen, selvom etapen her er lettere.

 

Jeg er virkelig spændt på Lukas Nerurkar. I dag bekræftede han den overraskende fart, vi har fornemmet siden Coppi e Bartali, men vi er stadig ved at lære ham at kende. Denne stigning er ikke et problem, og med den form, han havde i onsdags, er Bora-presset det næppe heller, selvom det er klart, at det vil være en fordel for de stærkere folk. Til gengæld kan han have en fordel af, at det flader ud til sidst. Vi er jo stadig ved at lære ham at kende, men det var altså ret imponerende at se ham ende som nr. 4 i den flade spurt i Frankfurt. Det var også en kaotisk spurt, hvor meget handlede om positionering, men lykkes det ham at sidde rigtigt på denne bakke, burde han kunne slutte stærkt af til sidst. EFs andet hurtige alternativ er Sean Quinn , der løb tør for kræfter i dag. Han burde kunne sidde med hjem i morgen, men med hans lange skadespause og dagens form tvivler jeg på, at han for alvor kan være konkurrencedygtig i spurten. Og Neilson Powless ligner ikke en mand, der har tænkt sig at blande sig.

 

Den flade afslutning er også et problem for Dylan Teuns. Heldigvis fik han i dag bekræftet, at han fortsætter de lovende takter fra foråret, og jeg vil tro, at han har en bedre chance i morgen. Den generelt hårdere afslutning og et muligt Bora-blodbad øger i hvert fald muligheden for, at han både kan sidde godt og være friskere end de tungere folk. Problemet er bare den næsten flade spurt, hvor han ikke har Roglics fart, men vi så jo omvendt i Brabantse Pijl, at han efter toppen på S-bocht-stigningen spurtede bedre på kun let stigende vej, end jeg havde troet. Også Krists Neilands kan køre denne spurt, men som vi så i dag, er han hjælper.

 

 

Det var opløftende at se Oier Lazkano i dag. Han var jo lidt en ubekendt inden etapen, men han fik vist, at han sagtens kan køre denne slags spurter. Også for ham er det dog nok et problem, at det flader ud til sidst. Han har i hvert fald aldrig vist, at han er rasende hurtig på flad vej. Meget af denne spurt handler om friskhed på bakken og god position på toppen, og her kan jeg godt være en smule bekymret for, at han sad langt tilbage på dagens sværeste stigning. Han lignede dog omvendt heller ikke en mand, der var i problemer, og hans spurt til sidst viste jo, at han i hvert fald ikke kan være helt skidt kørende. Han får svært ved at vinde, men i dag viste han, at han udvider sit repertoire hele tiden. Selvom denne finale er lettere, tvivler jeg på, at vi pludselig ser noget fra den svingende Ivan Garcia Cortina, og jeg har svært ved at se, af Gregor Mühlberger eller Davide Formolo ikke skulle køre for Lazkano.

 

Det var et skuffende resultat for Andreas Kron i dag. Han var i hvert fald bekymrende langt tilbage, men det er også helt umuligt at sige, hvad der skete for ham i tågen. Han så i hvert fald godt ud tidligere på den lange stigning, og hvis han blot har givet op grundet dårlig position, er det jo ikke mærkeligt, at han ender langt tilbage i feltet, når han ikke kører klassement. Vi ved, hvor god han kan være i denne slags finaler, som vi så med 4. pladsen bag Van Aert, Matthews og Pogacar i Lausanne under Touren i 2022, men vi ved også, at hans niveau kan være svingende. Er der en god forklaring på dagens resultat, kan han sagtens rejse sig, og han er vel en af de ryttere, der ikke har nogen ulempe af, at det flader ud til sidst.

 

I dag blev det for hårdt for Fred Wright, men han var så tæt på, at han bør komme med hjem i morgen. Han er også en af de lidt tungere folk, der har en klar fordel af, at det flader ud til sidst, men til gengæld er det en ulempe for ham, at Bora vil lægge det hårde pres. Det bliver formentlig for voldsomt, når han stadig leder efter de vilde klatreben, han havde i 2022. Samtidig har han for vane at skuffe i alle sine spurt, som han senest gjorde det i går, og selvom han godt kan lave et resultat, ligner han ikke en vinder. Faktisk tror jeg, at Santiago Buitrago ender som Bahrains bedste. Han så godt ud i dag og kunne sagtens sidde helt fremme på bakken. Han har slet ikke farten i den flade finale, men rammer han toppen langt fremme, er top 10 bestemt ikke umuligt.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at placere Dorian Godon her, men efter dagens nedtur er det svært at tro på ham. Resultatet kommer jo ikke som nogen stor overraskelse, for han lignede allerede i Mayenne en mand, der ikke er i storform. Heldigvis for ham er denne etape lettere, og han bør have en chance for i hvert fald at komme hen til målbakken. Noget andet er så at vinde, og her synes formen at mangle. I forvejen ville jeg nok tvivle på, om han kunne vinde på toppen af så lang en bakke, men omvendt blev han jo altså nr. 8 i Fleche Wallonne og har overrasket hele året, ligesom han har fordel af den næsten flade finale.

 

Af samme grund er jeg nødt til at give Michal Kwiatkowski en vis rangering. Han viste igen i dag, at han er langt fra fordums styrke, men i morgen burde han sidde med hjem. Det er svært at tro, at han får sin chance, når han ikke er bedre, men Ineos kan vel lige så godt give den et skud, hvis han har benene. Finalen passer ham perfekt, da han også er lynhurtig på flad vej. Problemet er bare, at hans rolle og ben nok står i vejen. Et endnu bedre bud er Omar Fraile, men han er vist stadig en skygge af sig selv. På denne bakke kan Carlos Rodriguez også komme meget tæt på top 10, fordi han positionerer sig godt og opmærksomt, men den flader for meget ud til sidst til, at det kan blive rigtigt pænt.

 

I dag bekræftede Clement Champoussin den fart, han viste sidste efterår, og dermed kunne han have kurs mod endnu et hæderligt resultat. Det var også opløftende at se ham vise en eller anden slags form efter en skuffende sæson, men han er så svingende, at man altid må have sin tvivl i forhold til en gentagelse. I lyset af hans generelle niveau i år er jeg bekymret for, om den hårdere bakke vil hæmme ham, selvom det som udgangspunkt burde være omvendt. Uanset hvad mangler han farten i den flade afslutning til at komme hele vejen.

 

Dagens resultat var endnu en skuffelse for Warren Barguil, der heller ikke lød særligt optimistisk efterfølgende. På baggrund af det, han har vist i år, er det svært at tro på ham, men omvendt var der også mange svære omstændigheder i denne tågede spurt, hvor han var helt alene. Han passer vel bedre til denne spurt, og da han også har en pæn afslutning på flad vej, som vi blandt andet så med hans sejr i Indurain for nogle år siden, kunne han fint lave et godt resultat - hvis benene var bedre, end de tilsyneladende er.

 

Jeg skal vel også nævne Guillaume Martin. Vi så i onsdags, at han stadig er langt fra sit niveau, men denne finale er jo ikke hård for en fyr som ham. Han er altid god til at holde sig til og aldrig bleg for at gå efter en top 10. Det lykkedes ham akkurat i dag, og det kan han gentage igen i morgen, hvis han har samme ihærdighed i positionskampen. Holdets bedste bud til denne form for finale er dog Axel Mariault. Han var tæt på at komme med hjem i dag, men han synes stadig at mangle lidt for meget til at være med helt i front på dette niveau.

 

Jeg tror ikke meget på de andre hold. Hos Jayco er det en ideel finale for Davide De Pretto, men han har både i dag og i Baskerlandet manglet for meget på dette niveau. Hos Intermarché skuffede Georg Zimmermann igen i dag, og Kobe Goossens er ikke hurtig nok, mens finalen er for hård for Hugo Page og Vito Braet. Hos Astana mangler Ide Schelling stadig for meget, og Harold Tejada har nok ikke helt den rette fart. Alpecin skal håbe på Xandro Meurisse, men han er for langt fra fordums styrke. Q36.5 har ingen kandidat til denne form for etape.

 

Som sagt har et udbrud en god chance, og den chance er størst, hvis ikke udbruddet truer trøjen. Derfor kan man håbe, at Georg Zimmermann i dag smed tid med vilje, for etapen passer ham perfekt, selvom han har skuffet hele året. Quentin Pacher så også stærk ud i dag, men han skal have lov af Gregoire. Det vil heller ikke ligne Mads Pedersen helt dårligt at gå i udbrud, men det er tvivlsomt, om han får lov, hvis Uno-X går efter etapen, fordi de så mister en mulig allieret. Andre med et tidstab er Davide De Pretto, Dorian Godon og Kevin Geniets. Mislykkes det bare at hente udbruddet, selvom det truer trøjen, kunne man igen se i retning af formstærke Bruno Armirail, hvis han kan rejse sig mentalt, samt ikke mindst udbryderkongen Oier Lazkano, Andre bud kunne være Gregor Mühlberger, Andreas Kron, Lukas Nerurkar, Clement Champoussin, Derek Gee, Javier Romo, Davide Formolo, Clement Berthet, Callum Scotson, Sean Quinn, Fred Wright, Axel Mariault og Krists Neilands,

 

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Magnus Cort, Mads Pedersen

Outsidere: Romain Gregoire, Juan Ayuso, Tao Geoghegan Hart, Remco Evenepoel, Giulio Ciccone

Jokers: Matteo Jorgenson, Lukas Nerurkar, Dylan Teuns, Andreas Kron, Fred Wright, Dorian Godon, Michal Kwiatkowski, Santiago Buitrago, Clement Champoussin, Warren Barguil, Guillaume Martin

 

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Quentin Pacher, Georg Zimmermann, Oier Lazkano, Bruno Armirail, Andreas Kron, Lukas Nerurkar, Gregor Mühlberger, Derek Gee, Mads Pedersen, Clement Champoussin, Krists Neilands, Javier Romo, Davide Formolo, Clement Berthet, Callum Scotson, Sean Quinn, Fred Wright, Axel Mariault, Kevin Geniets, Dorian Godon, Davide De Pretto

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Primoz Roglic
Magnus Cort, Mads Pedersen
Romain Gregoire, Juan Ayuso, Tao Geoghegan Hart, Remco Evenepoel, Giulio Ciccone
Matteo Jorgenson, Lukas Nerurkar, Dylan Teuns, Andreas Kron, Fred Wright, Dorian Godon, Michal Kwiatkowski, Santiago Buitrago, Clement Champoussin, Warren Barguil, Guillaume Martin
Axel Mariault, Davide De Pretto, Ilan Van Wilder, Omar Fraile, Georg Zimmermann, Harold Tejada, Pavel Sivakov, David Gaudu, Sean Quinn, Sepp Kuss, Jack Haig, Aleksandr Vlasov, Gregor Mühlberger, Koen Bouwman, Ivan Garcia Cortina, Kobe Goossens, Neilson Powless, Laurens De Plus, Mikel Landa, Davide Formolo, Odd Christian Eiking, Clement Berthet, Louis Meintjes, Marc Soler, Quentin Pacher, Bruno Armirail, Markus Hoelgaard, Tim Wellens, Callum Scotson, Chris Harper, Derek Gee, Krists Neilands, Cristian Rodriguez, Kevin Geniets,
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger