Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Deutschland Tour

Optakt: 3. etape af Deutschland Tour

27. august 2022 13:41Foto: Sirotti

Alexander Kristoff fik i sidste forsøg sin etapesejr på en 2. etape, der udviklede sig til en ganske hård affære, men det er Alberto Bettiol, der har bragt sig i pole position til at vinde løbet. Skal det lykkes, kræver det dog, at han har en stor lørdag, for i morgen går det løs med løbets kongeetape og den første bjergafslutning, siden løbet blev genskabt i 2018.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VUELTA A ESPANA OG DEUTSCHLAND TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Det gamle Deutschland Tour var et klassisk etapeløb med enkeltstarter og bjerge, men siden genetableringen i 2018 har løbet været for eksplosive klassikertyper og i 2021 endda også for stærke sprintere. Sådan bliver det imidlertid ikke i år, hvor bjergene vender tilbage. Det sker i form af en rigtig bjergafslutning på lørdagens kongeetape, hvor man i udkanten af Freiburg har fundet en ganske lang stigning. Den er imidlertid ikke verdens sværeste og slutter med 3,6 km, der er relativt lette, og særligt på en dag med modvind kunne meget tale for, at det vil være en lille gruppe, der skal afgøre det - enten i en spurt eller i en taktisk finale.

 

Med en distance på bare 148,9 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Freiburg til toppen Schauinsland-stigningen. Sidstnævnte ligger faktisk lige uden for byen i den sydlige udkant, og det meste af etapen består således af en tur rundt i terrænet vest for byen, hvor det generelt er helt fladt. Det er således også tilfældet, når man lægger ud med at sno sig mod nordvest ad flade veje, inden man får lidt afveksling, når man drejer mod sydvest for at skære ind gennem et højdedrag.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Det sker først via kategori 1-stigningen Schelinger Höhe (2,8 km, 7,6%), der efter 500 lette meter stiger med hele 10-14% over en kilometer, inden den flader lidt ud med 6-9% frem mod toppen, som rundes efter 31,0 km. En nedkørsel leder nu videre mod sydvest, inden det går mod nord op ad kategori 2-stigningen Texas Pass (1,8 km, 7,9%), der stiger jævnt med 6-7%, men har 500 m med 9,8% undervejs.

 

Toppen rundes efter 37,1 km, og herefter bliver det meget let. En nedkørsel leder videre mod nord tilbage til fladlandet, og herefter kører man mod sydvest og syd ned langs Alsacekanalen på grænsen til Frankrig, hvor det er helt fladt. Efter 53,6 km drejer man i Breisach am Rhein mod sydøst, hvorefter man snor sig igennem fladlandet ned til Bad Krozingen, hvor dagens første spurt kommer efter 84,7 km. Nu kører man mod først nordvest, siden sydvest og slutteligt sydøst igennem fladlandet ned til det sydligste punkt, hvor man drejer mod nordøst for at køre forbi den anden spurt, som kommer efter 126,5 km, og frem mod udkanten af Freiburg.

 

I stedet for at fortsætte ind til byen drejer man imidlertid i byen Au efter 131,8 km mod sydøst for at tage hul på finalen. Det sker, når man kører op ad kategori 1-stigningen Luisenhöhe (3,5 km, 7,4%), der efter en let første kilometer stiger med 7-9% frem mod toppen, som rundes efter 135,3 km. En ultrakort nedkørsel leder nu videre mod sydøst, inden det går mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Schauinsland.

 

Den stiger med 6,5% over 11,6 km, men skal deles i tre dele. De første 3 km er de vanskeligste, idet 1. og 3. kilometer stiger med hhv. 10,8% og 9,2%, hvorefter der følger fem relativt svære kilometer, der først stiger jævnt med 6-7% og efter en lettere kilometer har en kilometer med 8,4%. De sidste 3,6 km er imidlertid lettere, da det stiger jævnt med ca. 5% frem mod de sidste 600 m, som stiger med beskedne 3,8%. Stigningen har ganske mange hårnålesving, det sidste med 1700 m igen, hvorefter der er tre skarpe 90-graderskurver med hhv. 800 m, 200 m og 100 m igen, inden man rammer den 5 m brede opløbsstrækning. Der er placeret en bonusspurt efter 144,3 km, dvs. 4,6 km fra toppen.

 

Etapen byder på i alt 2062 højdemeter.

 

Schauinsland har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

 

 

 

 

STREAM VUELTA A ESPANA OG DEUTSCHLAND TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Det fine sommervejr tager sig en pause i aften og i nat, men heldigvis for rytterne bliver eftermiddagen flot. Der vil kun være lidt sol fra start, men det meste af eftermiddagen vil kun have få skyer, og temperaturen vil være 22 grader. Det vil til gengæld være ganske blæsende med en jævn til frisk vind (17-22 km/t) fra nordvest. Det giver modvind frem til kort efter anden stigning, hvorefter der vil være sidemedvind ned langs kanalen. På det sidste stykke frem til de to finalestigninger vil der være sidevind, inden man får medvind fra bunden af næstsidste stigning, dog med sidemod- og sidevind fra kort efter 4 km-mærket og frem til de sidste 1700 m.

 

Favoritterne

Bonussekunderne kom alligevel i spil, så Alberto Bettiol går ind til kongeetapen som den bedst placerede efter et meget aktivt og fornem løb af EF. Nu venter imidlertid den helt store udfordring, når det gælder den første bjergafslutning, siden løbet blev genetableret for fire år siden.

 

Det er en lidt vanskelig stigning at blive klog på. Den nedre del er meget stejl, men de sidste mere end 5 km er hovedsageligt lette. Vinden er heldigvis gunstig, og det bør gøre det muligt for bedste mand måske at køre alene, men mere taler for, at det kan blive et ret taktisk løb, hvor overtal kan være en fordel, og hvor en spurt på toppen også er et ganske sandsynligt scenarium. Det er således langt fra givet, at stærkeste mand vinder, selvom det bestemt er en mulighed.

 

Der bør ikke være tvivl om, at favoritterne skal køre om etapesejren. Som i dag vil det være fint for EF, hvis der kører et ufarligt udbrud, der stjæler bonussekunderne, og med de forskelle, der blev skabt i dag, er det sandsynligt, at udbruddet ikke er en trussel. Der skal dog nok kæmpes lidt om at få det etableret, som vi så det i dag.

 

Når udbruddet er kørt, vil EF tage kontrol, men hvis alt går vel, kan de lade dem sejle. Der bør dog ikke være megen tvivl om, at Bahrain, Bora, Ineos og Trek går efter at vinde etapen og løbet, og et eller flere af de hold bør påtage sig ansvaret. Derfor bør udbruddet ikke have en chance, da etapen er let at kontrollere.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

Jokeren er den kraftige vind. Allerede i sidemedvind ned langs kanalen kan der måske ske noget, men den store trussel er det lange sidevindstykke frem mod de sidste to stigninger. Umiddelbart ser det ud til, at det godt kan være ret åbent, og vinden er i hvert fald kraftig nok. Jeg anser det som en reel mulighed, at feltet er splittet, inden vi når stigningen.

 

Her vil jeg forvente, at Ineos lægger presset fra bunden. De har det stærkeste hold og har brug for et hårdt løb, da de er slået i en spurt. Andre kandidater til det samme er Bora, der også er stærke, Bahrain med formstærke Hermann Pernsteiner samt Trek. Herefter regner jeg med, at ballet vil blive åbnet på den stejle del, og det vil ikke undre mig, hvis manden, der vil forsøge at gøre forskellen, er Adam Yates, der på papiret er bedste klatrer og var aktiv i dag.

 

Er der en mand, der kører fra alt og alle, er det formentlig ham, men det er sandsynligt, at stigningen er lidt for let. Derfor kan vi meget vel få et taktisk løb, hvor overtal kan komme i spil. EF er dog ret stærke og vil kontrollere, og chancen for en eller anden form for spurt til sidst er stor. Det kan dog godt blive i en ret lille gruppe på måske bare 2-3-4 mand, når medvinden er så kraftig, som den er.

 

Nedenstående er i et vist omfang en gentagelse af pointen fra den store optakt, da de første dage ikke har gjort os alt for meget klogere, men der er modifikationer.

 

Jeg har skiftet holdning og peger nu på Adam Yates. Hans form er usikker efter Touren, men sidste år kom han stærkt ud fra Vueltaen, og han virker i hopla. Hans prolog var overraskende god, og i dag efterlod han også et meget positivt indtryk. På papiret er han den bedste klatrer i dette felt, og mit indtryk er, at haner klar. Han er utvivlsomt bedste bud på en mand, der kan køre fra alt og alle, for på sine store dage er han ganske uhyggelig på etaper, der starter med et fladt stykke og slutter med én stigning, der her endda med sin eksplosive start er skræddersyet til ham - og medvinden er en gave for ham. Han er også den hurtige Ineos-rytter, men han er en anelse langsommere end flere andre favoritter. Det bør dog ikke blive et problem, for jeg tror, at han kører fra alt og alle. Holdets taktiske muligheder er til gengæld væk, da Laurens de Plus er brugt som hjælper, og Ben Tulett synes meget formsvag. Jeg tror ikke, at Filippo Ganna har formen til et af sine klatremirakler.

 

Det kan stadig blive min forhåndsfavorit, Pello Bilbao. Baskeren havde Vueltaen som et sæsonmål, men valgte efter Giroen at droppe etapeløb for i stedet at satse på endagsløb. Derfor har han arbejdet med sit punch og sin eksplosivitet siden Giroen. Den genfandt han allerede i foråret, hvor han i Baskerlandet og Alperne igen begyndte at spurte som en drøm, og da han har trænet målrettet på det hen over sommeren, vil han formentlig være endnu mere eksplosiv og endnu hurtigere nu.

 

Det gør ham skabt til dette løb. Allerede med den fart, han viste i foråret, havde han været topkandidat til dette løb, og hans 2. plads foran eksplosive Quinten Hermans i Polens murfinale, hvor han kom med imponerende fart til sidst, indikerer, at han vitterligt nu nærmer sig den fart, der som ung gav ham en sejr i en massespurt. Ender det i en eller anden form for spurt, bliver han ikke let at slå, og den i Burgos meget formstærke Hermann Pernsteiner kan blive en gave, når det skal holdes samlet.

 

Dernæst peger jeg på Alberto Bettiol. EF viste i dag, at de er skræmmende stærke, og kaptajnhierarkiet synes afklaret. De kørte i hvert fald for, at italieneren skulle have bonussekunder, og så længe han er i trøjen og ikke bliver sat, vil de køre for ham. Denne stigning er til den svære side for en fyr som Bettiol, men vi så i Giroen og til OL, at han har fået forrygende bjergben. Han kan slå alle - også Bilbao - i en spurt, og han har et stærkt hold til at holde det nogenlunde samlet. Medvinden er et problem, og stigningen kan blive for lang, men med de ben, han havde i Mende under Touren, kommer han langt. Som alternativ har EF Ruben Guerreiro, men det er kun, hvis Bettiol ikke har benene tidligt på stigningen. Portugiseren smed en masse tid på prologen, men hvis han har formen fra Burgos og ikke har været syg i mellemtiden, burde han være i stand til at vinde, da han er lynhurtig. Som tredje option har holdet hurtige Sean Quinn , men jeg ser ikke ham klatre bedre end Bettiol, og Odd Christian Eiking ligner en ren hjælper.

 

Det var godt at se Romain Bardet i dag. Hans form er usikker efter en Tour, hvor han var helt tømt til sidst, og derfor dæmpede jeg forventningerne, inden starten, men i dag var han i hvert fald stærk nok til at vinde bonusspurten. På papiret er han sammen med Yates den bedste klatrer og næstbedste bud på en mand, der kører fra alt og alle. Det tvivler jeg dog på, at han gør, da han ikke har Yates’ kick, men til gengæld har han en god chance for at følge briten. Som vi så igen i dag har han fundet en helt ny fart, og han bør i hvert fald kunne slå Yates, men også flere andre på stregen. Desværre vil han være helt alene.

 

Læs også
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 

Inden løbet havde jeg store forventninger til Mattias Skjelmose, men jeg er blevet bange for, at han alngt om længe er træt. Det var ret atypisk at se ham misse et split i dag, og han var heller ikke aktiv i spurterne og angrebene, hvad der ligner ham dårligt. Vi ved dog heldigvis, at formen så sent som i lørdags var fremragende, og hvis jeg overfortolker dagens signaler, kan han helt klart vinde. Med det punch, han efterhånden har fundet, passer han udmærket til dette løb, men vi så vel også i Valloniens murfinale, at han måske mangler den sidste eksplosivitet i forhold til folk som Bettiol og Bilbao. Omvendt var der uhyggeligt meget punch, da han trods sin ringe position kom blæsende frem i finalen i Vejle forleden, og den spurt vidner om, at han bør have punchet til at køre med om sejren, hvis det bliver nødvendigt. Trek har også Bauke Mollema , der kørte en fornem prolog. Også han er hurtig, men han klatrer ikke så godt længere, og han lød ikke alt for optimistisk i forgårs, hvor han sagde, at han kun havde trænet til at køre stærkt på prologen. Han kan dog snyde, for han kørte stærkt i dag, og i givet fald er Trek i overtal. Tony Gallopin er også i form, men den bliver nok for svær.

 

Sidste år tog Bora en dobbeltsejr på hjemmebanen, og de har også en pæn chance igen i et løb, der betyder meget for dem. Deres bedste kort må være Patrick Konrad, men han har haft et skuffende år, hvor han aldrig har fundet formen. Etapen kan derfor være for svær, men hans kørsel i Hamburg forleden og i dag var trods alt ganske pæn, selvom det er løb, der siger meget lidt om evnerne på lørdag. Heldigvis for ham er stigningen let, og han var også tidligere ganske hurtig. Det er dog efterhånden sjældent, han spurter, og jeg frygter, at flere af de ovennævnte er hurtigere end ham. Da Felix Grossschartner åbenbart er formsvag, er den sidste kandidat Emanuel Buchmann, der må formodes at være i form, da han har forberedt sig til Vueltaen, som han kun missede som følge af en urinvejsinfektion, der dog kan have sat ham lidt tilbage. Han er dog stadig en skygge af sig selv, hvorfor han kun vinder via megen taktik.

 

Quick-Step har en god kandidat i Mauri Vansevenant. Han har haft sine begrænsninger på lange stigninger, men med de ben, han havde i Ain, har han en god chance for at sidde med på dette lidt lettere målbjerg. Han har også spurtstyrken, men de største favoritter er nok hurtigere end ham. Heldigvis er han aggressiv i det taktiske spil. Her kan han håbe på hjælp fra James Knox, men selvom der var fremgang at spore i Danmark, er han stadig en skygge af sig selv.

 

UAE kommer med George Bennett, der skuffede i Ain, men det viste sig, at det var en defekt, der sendte ham til tælling på 2. etape. På 3. etape bekræftede han, at han er flyvende lige nu, og han er formentlig en af de mest formstærke ryttere i feltet. Han er et godt bud på en mand, der måske kan følge Yates Problemet er, at han er uden punch og er spurtsvag, og da han også får klø på prologen, skal han vinde meget i det taktiske spil, hvis han skal sejre. Langt bedre til løbet passer Davide Formolo, der ikke er hurtig, men dog har punch. Desværre så han i Polen ud til fortsat at være en skygge af sig selv, men efter i dag er jeg mere optimistisk. Også han skal dog vinde via taktik, og det bliver svært. Endelig skal det blive interessant at se, hvor langt formstærke Mikkel Bjerg kommer.

 

Movistar kommer med en interessant duo med Antonio Pedrero og Ivan Sosa, men de passer dårligt til løbet. Pedrero viste storform med sit ridt i Ain, men den meget eksplosive kongeetape passer ham elendigt. Sosa startede stærkt i både Burgos og Ain, men floppede herefter. Det taler for, at det er holdbarheden, det kniber med, og derfor kører han formentlig en fornuftig etape. De skal dog vinde via taktik, og det bliver svært. Holdet har også Oscar Rodriguez, men hans formkrise er fortsat efter sommerpausen. På papiret er det bedste kort Einer Rubio, men han er lige kommet tilbage efter sin lange skadespause, og selvom han arbejdede godt for Aranburu i Ain, er det nok stadig for tidligt for ham. Han var dog aktiv i udbrud i dag og kan overraske.

 

Jumbo har Tobias Foss, der på prologen kom stærkt i gang. Desværre har vi i år set, at gode enkeltstarter for ham ikke betyder gode bjergben, og han missede angiveligt Vueltaen grundet helbredet. Han er heller ikke hurtig eller eksplosiv, og mine forventninger er derfor afdæmpede. Det bliver i hvert fald svært at vinde. Han ledsages af Gijs Leemreize, der viste sit store potentiale i Giroen. Hans form synes udmærket, men også han vinder kun via taktik. Endelig har holdet Lars Boven, der klatrede fint i Tjekkiet, men er overmatchet.

 

Lotto kommer med Sylvain Moniquet, der har været lidt spøjs på det sidste. Han kørte sit livs enkeltstart i Polen, men floppede helt i Ain. Derfor aner vi ikke, hvor vi har ham, men selvom etapen kan være for svær, vil han med de polske ben have en chance. Han så i hvert fald godt ud i dag. Løbet bør være for svært for Matthew Holmes, og formkrisen fortsætter for Harm Vanhoucke.

 

Intermarché kommer med Georg Zimmermann, der får chancen på hjemmebanen. Han havde dog været meget mere komfortabel med det tidligere format, for nu er etapen nok en kende for svær. Til gengæld er han ganske eksplosiv, og skulle han alligevel klare den lidt lettere målstigning, står han ikke ringe i en spurt. Han ledsages af formstærke Sven Erik Bystrøm, der er hurtig, men selvom stigningen er let, bør den blive for svær. Klatreren Laurens Huys er nok en anelse overmatchet.

 

Ag2r kommer med Geoffrey Bouchard, men det er slet ikke et løb for en dieselklatrer som ham. Han vinder alene, hvis han sniger sig væk i en taktisk finale, og hans form har i år været skuffende, senest i Ain. Et bedre kort er i virkeligheden Clement Berthet, der er mere eksplosiv og trods mange skader har imponeret. Desværre brækkede han håndleddet i Burgos, og derfor vil han næppe være på toppen. Lilian Calmejane har punchet, men selvom han viste form i Ain og i dag, må etapen være for svær, og det er den også for ellers formstærke Greg van Avermaet.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

 

Landsholdet kommer med Simon Geschke. Med de ben, han havde i Touren, kunne han sagtens være med på en lidt lettere stigning som denne, og selvom han ikke har fordums hurtighed, er han ikke helt uden punch. Noget tyder dog på, at han har trukket stikket efter Touren, for medmindre han gemte formen godt, var han formsvag i Limousin, og han lød heller ikke optimistisk inden løbet. Jeg tror, at han skuffer.

 

Det er svært at tro på de øvrige hold. Israel-PT kommer med James Piccoli, men han bør ikke kunne vinde i dette felt. B&B stiller med Sebastian Schönberger. Østrigeren er efterhånden blevet en ganske hæderlig klatrer, men vi så senest i Touren, at han nok stadig mangler lidt for meget. Han styrtede tillige i Ain, og hans form er derfor usikker. Spurtstærk er han heller ikke, og han er derfor en usandsynlig vinder. Han ledsages af Maxime Chevalier, men selvom han endelig viste fremgang i Limousin, er han overmatchet her.

Alpecin kommer med Tobias Bayer, men han har ikke været i nærheden af sin vilde klatring fra Picon Blanco sidste år. På kontinentalholdene bliver det spændende at følge Johannes Adamietz, der med sin 7. plads i Sibiu Tour viste, at han klatrer fint til dette niveau, men de øvrige ryttere er overmatchede.

 

Feltet.dks vinderbud: Adam Yates

Øvrige vinderkandidater: Pello Bilbao, Alberto Bettiol

Outsidere: Romain Bardet, Mattias Skjelmose, Patrick Konrad, Mauri Vansevenant, George Bennett

Jokers: Bauke Mollema, Ruben Guerreiro, Ivan Sosa, Davide Formolo, Emanuel Buchmann, Antonio Pedrero, Tobias Foss, Gijs Leemreize, Sylvain Moniquet, Hermann Pernsteiner, Sean Quinn, Einer Rubio

 

STREAM VUELTA A ESPANA OG DEUTSCHLAND TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Adam Yates
Pello Bilbao, Alberto Bettiol
Romain Bardet, Mattias Skjelmose, Patrick Konrad, Mauri Vansevenant, George Bennett
Bauke Mollema, Ruben Guerreiro, Ivan Sosa, Davide Formolo, Emanuel Buchmann, Antonio Pedrero, Tobias Foss, Gijs Leemreize, Sylvain Moniquet, Hermann Pernsteiner, Sean Quinn, Einer Rubio
Georg Zimmermann, Geoffrey Bouchard, Clement Berthet, James Knox, James Piccoli, Sebastian Schönberger, Lilian Calmejane, Sven Erik Bystrøm, Oscar Rodriguez, Greg van Avermaet, Tony Gallopin, Simon Geschke, Laurens Huys, Laurens de Plus, Lars Boven, Maxime Chevalier, Johannes Adamietz, Odd Christian Eiking, Mikkel Bjerg, Felix Grossschartner, Matthew Holmes, Filippo Ganna
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Deutschland Tour
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?