Optakt: 3. etape af Etoile de Besseges

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Ruten

I gamle dage var eneste chance for at gøre forskelle på stigninger den traditionelle kongeetape omkring byen Besseges, der har lagt navn til løbet. Efter adskillige år med den helt samme rute blev den imidlertid i 2019 ændret så markant, at der aldrig var tvivl om, at den ville ende i en massespurt. Den nye rute genbrugtes i 2020 i et helt uændret format, men i 2021 lavedes der om på tingene. Løbets gamle nøglestigning, Col de Trelis, forsvandt helt fra ruten, og selvom udfordringerne lå tidligt på ruten, var det nok til at give et herligt cykelløb, hvor en solosejr til Tim Wellens var nok til reelt at sikre ham den samlede sejr. I år skruer man - som det generelt gælder for hele løbet - betydeligt op for sværhedsgraden, for hvor vi siden omlægningen i 2019 har set en relativt let sidste halvdel, slutter løbet denne gang med noget, der minder om en omvendt tur på den rundstrækning, der prægede etapen frem til 2019, og det betyder, at rytterne i den fulde finale skal over nøglestigningen Trelis, denne gang dog fra den modsatte side. Det skaber en afslutning med terræn til angreb, og selvom en spurt i et reduceret felt ikke kan udelukkes, taler meget også for, at vi vil se klassementsrytterne køre væk i deres andet opgør i løbet.

Den nye etape byder på i alt 155,6 km og har som de tidligere varianter både start og mål i Besseges, og hvor man i 2019 og 2020 kørte to forskellige rundstrækninger afsluttet med en rundstrækning inde i byen, er der denne gang som i 2021 tale om én stor rundstrækning. Nyskabelsen er, at den lille byrundstrækning erstattes af en betydeligt mere kuperet sag, der sender rytterne op over de velkendte stigninger Col des Brousses og Col de Trelis.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Den første rundstrækning er 125,2 km lang og indledes på hård vis, idet man kører mod nordvest via et kort, fladt stykke, inden man skal over den ikke-kategoriserede Tarabias (8,9 km, 2,3%), der har top efter 8,8 km. En nedkørsel leder nu mod syd, inden man skal over en lille mur (800 m, 9,6%), der efterfølges af et ultrakort plateau, inden det går mod vest op ad kategori 1-stigningen Dieusses (5,8 km, 3,5%), der stiger med 5-7% over de første to kilometer, men derefter er meget let frem mod toppen, der rundes efter 18,8 km. Nu bliver der lidt tid til at kommer sig på en småteknisk nedkørsel, der leder mod nordvest og sydøst, inden det går videre mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Col de Portes (6,8 km, 3,6%), der er en jævn stigning uden stejle procenter med top efter 35,3 km.

Herfra falder det videre mod sydøst og nordøst, inden det går igennem kun ganske let faldende terræn mod sydøst over et længere stykke. Det flade terræn fortsætter, når man drejer mod nordøst, men ender kort efter, hvor man drejer mod sydøst for at passere kategori 2-stigningen Cote de Tharaux (4,3 km, 4,6%), der er helt regulær og har top efter 73,9 km. Et kort plateau leder mod øst, inden det falder let mod sydøst og syd. Her kører man mod nordvest ad en flad vej, som afbrydes af en stigning (1,5 km, 3,8%) med top efter 85,5 km, inden en kort nedkørsel leder ned til byen Allegre-les-Fumades. Her rammer man en helt flad vej, der leder mod nordvest frem til Saint-Ambroix, hvorefter det går mod nordvest op ad Cote du Riboulet (1,0 km, 4,6%) med top efter 111 km. Kort efter drejer man mod sydvest for at passere en lille rampe (900 m, 6,1%) med top efter 116 km, hvorefter en teknisk nedkørsel leder ned til Gagnieres, som nås efter 118,9 km. Herefter er det helt fladt, mens man kører mod syd og nordvest ind til Besseges, hvor man for første gang passerer målstregen efter 125,4 km.

Den helt store nyskabelse er, at løbet ikke afsluttes med en tur rundt i byen, men derimod med en omgang på en 30,2 km lang rundstrækning, der sender rytterne ud til løbets to mest kendte stigninger. Fra starten går det fladt mod sydøst, inden man drejer mod syd for at passere kategori 2-stigningen Col des Brousses (5,3 km, 3,6%), der stiger jævnt med knap 3%, indtil den tager fat med 6,2% over de sidste 1300 m frem mod toppen, som rundes efter 137,9 km. De sidste 17,7 km indledes nu med en let nedkørsel, der leder mod sydvest, inden det går fladt mod nordvest langs L’Auzonne-floden. Kort efter drejer man mod nord for at passere den ikke-kategoriserede Col de Trelis (2,4 km, 6,4%), der efter en blød start stiger relativt jævnt med 6-7% over de sidste 2 km.

Fra toppen resterer blot 9,8 km, der indledes med en relativt let nedkørsel, som leder mod nord og øst ned til de sidste 4 km, der er næsten flade, idet man dog skal over en lille bakke (500 m, 3,3%) med top 2,8 km fra stregen. Med 3,0 km igen er der et skarpt venstresving, inden man med 2,3 km igen skal lige igennem en rundkørsel. Derfra er eneste udfordring et helt blødt venstresving med 990 m igen.

Etapen byder på i alt 2051 højdemeter, hvilket er næsten præcis det samme som i 2021 og knap 300 flere end i 2019.

Sidste år var endte løbet som sagt i et vildt væddeløb, hvor en brølstærk gruppe kørte tidligt væk og blandt andet eliminerede Filippo Ganna fra klassementet inden enkeltstarten. Slutteligt kørte en stærk og snu Tim Wellens fra alt og alle og sejrede med næsten et minut ned til forfølgerne, hvis spurt blev vundet af Edward Theuns foran Mads Würtz. Også i 2020 blev sprinterne snydt, da Dries de Bondt overspurtede Georg Zimmermann i en tomandsspurt fra et tidligt udbrud, bare 2 sekunder inden Magnus Cort var hurtigste mand i feltets spurt. I 2019 blev det hele til gengæld samlet til en massespurt, der blev vundet af Marc Sarreau foran Christophe Laporte og Mikel Aristi. Den gamle etape var generelt mere selektiv, også selvom det i 2018 endte i en reduceret massespurt, der blev vundet af Sarreau. I 2017 kørte de 19 stærkeste væk, og herfra angreb Lilian Calmejane, som med en solosejr lagde grunden til sin samlede triumf. I 2016 vandt Sylvain Chavanel en spurt i en lille gruppe. Forud for det vandt Bryan Coquard til gengæld en reduceret massespurt to år i træk. I 2013 vandt Jerome Cousin fra et udbrud, og det samme gjorde Pierre Rolland i 2012.

Læs også

Quintana kører Giroen i en ny rolle

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Vejret

Det flotte vejr fortsætter, men der skrues lidt op for vinden, dog uden at vi kommer i nærheden af onsdagens betingelser. Der vil kun være få skyer og en behagelig temperatur på 15 grader, mens der vil være en let til jævn og gennem eftermiddagen tiltagende vind (11-18 km/t) fra nord. Det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute, men på den sidste del af den store rundstrækning vil der i alt væsentligt være sidemodvind. På finalerundstrækningen vil der være medvind på Brousses og derefter først sidemed- og siden sidemodvind, inden man får modvind på Trelis. Derefter vil der være sidevind på nedkørslen og den første del af de flade, mens der er sidemodvind over de sidste 2 km.

Favoritterne

I dagens vanvittige syrebad af en spurt fik Mads Pedersen nok engang cementeret, at han er i fabelagtig form i disse dage, og selvom han i stedet for en sejr måtte lade Bryan Coquard bryde sin 18 måneder sejrstørke, åbner det nye perspektiver for fortsættelsen. Lørdagens kongeetape er ganske vist for svær til, at han kan holde sig helt fremme i klassementet, men nu åbner fredagens etape sig pludselig som en mulighed.

Som nævnt ovenfor er det løbets kongeetape, der i flere år altid blev kørt på en helt fastlagt rute, men som nu bliver ændret år for år. Havde den haft det samme format, som vi har set på det seneste, havde det været en gave for de holdbare sprintere, men nu skal de grave dybt, hvis de skal have en chance. Med inklusionen af Brousses og Trelis i finalen har vi stigninger meget tættere på mål, end vi har haft i nogen af de tidligere udgaver, og det er derfor den vanskeligste version indtil nu.

Også starten er hårdere på en rute, der generelt genbruger meget af det, vi så sidste år, hvor det hele eksploderede fra start, og det kan det sagtens gøre igen. Denne gang betyder det generelt hårdere løb og den hårdere finale, at der kan være større interesse i at kontrollere og at forsøge at gøre forskellen i en finale, der utvivlsomt bliver aggressiv.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Det gør starten helt sikkert også, og der vil næsten med sikkerhed blive kørt cykelløb i den hårde åbning, som der plejer. Af de store hold er det nok primært Ag2r, UAE, FDJ og Ineos, der kan tænkes at gå amok, men til gengæld burde der også være hold, der vil kontrollere. Det gælder for Trek, der har et af de stærkeste hold, men det gælder også for EF, der ikke vil lade Alberto Bettiols klassement glide ud af hænde, og Cofidis, der tankede selvtillid i dag. Jeg vil tro, at de tre hold er stærke nok til at undgå det kaos, vi ofte har set på denne etape, og selvom vi sikkert får et betydeligt stærkere udbrud, end vi har set det de seneste dage, vil roen formentlig sænke sig. Der vil være nogen vind, som kan skabe noget nervøsitet, men den burde ikke være kraftig nok til at splitte feltet. Det har den heller aldrig gjort på denne etape.

Herefter vil Trek kontrollere med mulig hjælp fra de ovennævnte hold, og der bør i hvert fald fra Trek og Cofidis være interesse i at skabe samling, så man kan gå efter etapesejren - også fordi midterfasen er let. Derefter må man antage, at slaget skal slås på de sidste to stigninger. Af disse er Brousses så let, at den næppe vil gøre den helt store forskel, men her kunne man sagtens forestille sig, at EF, Ag2r og FDJ vil lægge pres på, og de to sidstnævnte også angribe. Det bør dog være et relativt intakt felt, der vil ramme Trelis.

Med 2 km med næsten 7% i snit er det en svær stigning - også sværere end dagens meget eksplosive mur - og den vil skabe megen udskilning. Jeg forventer også en offensiv fra folk som Tobias Johannessen, Jay Vine, Clement Champoussin og Remy Rochas (hvis Coquard give ham lov), der alle er formstærke, og utvivlsomt også fra Alberto Bettiol. Vinden tager dog til i løbet af dagen, og i finalen vil der være en ret kraftig modvind hele vejen op. Med tanke på Treks styrke - og Cofidis’ ditto, hvis de satser hele butikken på Coquard - tror jeg dog, at det kan blive svært at køre væk. Der er altid risiko for, at man kan snige sig væk på det flade, men med modvind regner jeg med et større felt og dermed mere kontrol.

Derfor tror jeg på årets anden danske sejr til Mads Pedersen. I går delte han selv den vurdering, jeg havde inden løbet, nemlig at denne finale nok ville være for hård for ham, men han sagde også - som jeg gjorde det - at dagens etape var for svær. Det var den åbenlyst ikke, og det taler for, at han bør have en god chance for at overleve Trelis. Modvinden vil i hvert fald tale klart til hans fordel, og han har et klatrestærkt hold med særligt Bauke Mollema og Toms Skujins til at kontrollere finalen. I en flad spurt er det i dette felt nok kun Pascal Ackermann, der kan matche ham, og da finalen er for svær for tyskeren, har jeg svært ved at se ham blive slået på stregen. Derfor tror jeg på ny dansk triumf.

Igen må rivalen være Bryan Coquard. På papiret er den lille franskmand en bedre klatrer end danskeren, men i en flad spurt er han til gengæld overmatchet. Derfor kan Coquards bedste chance være, at det kun bliver ham, der overlever, og det er da heller ikke umuligt på så svær en stigning efter en ganske kuperet dag. Kommer han af med Pedersen, ligner han en favorit, selvom han senest i Marseille viste, at man aldrig ved med ham, når det handler om flade spurter. I kamp med Pedersen kan han heller ikke afvises, da en hård dag som bekendt sagtens kan ændre det normalt styrkeforhold i en spurt.

Som altid starter Edvald Boasson Hagen sin sæson stærkt, og han viser i disse dage noget af det bedste, vi længe har set. Han klatrer næppe lige så godt som de to favoritter, men med sit nuværende niveau er denne etape inden for rækkevidde, når han hjælpes af modvinden. Han vil formentlig have de hurtige Pierre Latour og Mathieu Burgaudeau til at køre lead-out, og det kan være nøglen til sejr mod normalt hurtigere folk.

Til gengæld vil jeg tro, at stigningen bør være for hård for Hugo Hofstetter, men med modvinden tør jeg ikke helt udelukke ham. Hvis etapen køres let, har han en chance, og skulle han overleve, vil han også have en chance for at gøre det færdigt. Han er ganske vist ikke skræmmende hurtig, men det er vel kun Pedersen, han under normale omstændigheder har et markant fartmæssigt underskud i forhold til. Med et godt lead-out fra formstærke Clement Russo er han i spil. Jeg vil tro, at Russo har en bedre chance for at overleve, men han kan næppe vinde en spurt. Til et hårdt og aggressivt løb har holdet en i dag stærk Connor Swift, men selvom han kan spurte, er der blandt klatrerne nok flere, der er hurtigere end ham.

En af dem er Diego Ulissi. Igen i dag så vi, at han er et stykke fra sin bedste form, men han bør trods alt have en mulighed for at gå med klatrerne. Det er klart, at han ikke slår sprinterne på stregen, men skulle det lykkes en stærk gruppe at køre væk, vil han efter alt at dømme være den hurtigste på stregen. UAE har også Alessandro Covi, der normalt burde være en topfavorit til et hårdt løb, men han har flere gange vist sig formsvag. Jeg tror stadig, at han bør sidde med hjem til en reduceret massespurt, men han slår næppe de overlevende sprintere.

Den anden rytter, der kan vinde fra Ulissi-scenariet, er Tobias Johannessen. I dag bekræftede stortalentet sin form og sit potentiale, og han bør være en af de ryttere, der vil angribe på stigningen. Han har tidligere vist, at han er hurtig på flad vej, ligesom han i dag viste sit punch. Ulissi får han måske svært ved at slå, men så må han jo bare køre væk fra den formsvage italiener.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørt præmiepenge i 2024

Igen i dag var Alberto Bettiol solid, men uden at være prangende. Finalen blev dog også mere velegnet til sprintertyper, og han fremstår stadig som meget formstærk. Han er ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men som vi senest så i Marseille, er han stadig ganske hurtig. Samtidig er han et godt bud på en mand, der kan snige sig væk på det flade.

En anden kandidat til dette scenarium er Georg Zimmermann. Tyskeren havde det lidt svært i dag, men han er også mærket af styrtet i går. Man kan håbe, at det er bedre i morgen, for han viste god form i Marseille. Han kan blande sig i en spurt, men skal han vinde, skal han bruge sin hurtighed til at sejre fra en lille gruppe, der er kørt væk.

Total har også en spændende duo i Pierre Latour og Mathieu Burgaudeau. Begge er i god form, og særligt sidstnævnte er flyvende. Således bør de begge kunne være med, hvis en gruppe kører væk, og Latour har før vist, at han er meget hurtig i den slags grupper. Burgaudeau har flere gange vist sit punch, men han har aldrig excelleret i flade spurter. Selvom han virker mere velkørende end Latour, skal han nok vise en hidtil uset hurtighed for at vinde.

Kern Pharma har Francisco Galvan, der styrtede i går, men i dag viste, at han er ok. Han viste storform i Marseille, hvor han vel også kørte en af sit livs bedste spurter. Det viser, at han vil være med fremme i en spurt i dette felt, men det er stadig svært at se ham slå de rigtige sprintere.

Ag2r har en kandidat i Lilian Calmejane, der er bedre end længe. Han er ikke helt uden chance for at køre væk, hvis en lille gruppe gør forskellen, og her er han ikke helt langsom, selvom andre er hurtigere end ham. På papiret havde det også været en perfekt etape for Greg van Avermaet, men i dag så vi igen, at den gamle Greg ikke længere findes. Jeg tror højst, at han kan sidde med hjem til en spurt, og her vil andre være hurtigere end ham, selvom han sikkert kan gå i top 10.

Jeg forventer, at Clement Champoussin, Remy Rochas, Jay Vine og måske også formsvage Richard Carapaz kan være med de bedste på stigningen, men det er svært at se dem vinde i en flad finale. Kristian Sbaragli bør kunne sidde med hjem til en spurt, men han slår ikke de hurtigste længere. Hos Bingoal er stigningen formentlig for hård for Milan Menten , selvom han så bedre ud i dag, og alternativet, halvhurtige Remy Mertz, vinder ikke en spurt. Benjamin Thomas er stærk, men det er svært at se ham vinde, og Magnus Cort og Daryl Impey synes ikke at have formen til at overleve stigningen, der også bør blive hård for Corbin Strong , som ellers er ganske hurtig. Thibaut Pinot bekræftede i dag, at formen er skuffende, og Quentin Pacher synes heller ikke stærk nok til at gå i offensiven. En joker kunne måske være et angreb fra Filippo Ganna på det flade, men det bliver svært med så mange hold, der ventes at ville spurte. Bauke Mollema og Toms Skujins må skulle koncentrere sig om Pedersen, og Rasmus Tiller synes formsvag.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Bryan Coquard, Edvald Boasson Hagen

Outsidere: Hugo Hofstetter, Diego Ulissi, Alberto Bettiol, Pierre Latour, Mathieu Burgaudeau

Jokers: Alessandro Covi, Francisco Galvan, Georg Zimmermann, Connor Swift, Lilian Calmejane, Clement Russo, Greg van Avermaet

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)