Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Giro di Sicilia

Optakt: 3. etape af Giro di Sicilia

05. april 2019 12:00Foto: Mathias Mundbjerg / Feltet.dk

Manuel Belletti fik revanche efter gårsdagens nederlag og sikrede dermed endelig sæsonens første sejr på en 2. etape, der udviklede sig mindre dramatisk end ventet. Derfor er der stadig status quo mellem løbets favoritter inden de to afgørende etaper, der indledes med en rigtig klassikerrute, der må give ambitioner til løbets eksplosive puncheurs.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Efter et par dage med flade finaler langs kysten er det endelig tid til for alvor at gøre brug af det spændende sicilianske cykelterræn. Det sker på løbets tredje etape, der ligner en sag for eksplosive klassikerryttere. Efter en dag, hvor det går op og ned det meste af etapen, afsluttes der nemlig med en rigtig puncheurfinale, hvor en ganske lang stigning efterfølges af en hidsig bakke op mod mål, og hvor vi formentlig vil få en første indikation på, hvem der kan vinde årets løb.

 

Etapen byder på i alt 188 km, der fører feltet fra Caltanissetta til Ragussa. Startbyen ligger midt inde på øen i kuperet terræn, og derfor går det op og ned fra start. Først fører en edkørsel mod øst, inden man via en 10,2 km lang stigning, der stiger med 2,9% i gennemsnit, kører mod nordøst op til byen Enna. Her drejer man mod sydøst og syd for ad snoede veje og igennem let kuperet terræn at køre mod Caltagirone, idet man efter godt 45 km når toppen af en bakke, der over 6,6 km stiger med 3,7% i snit. Herfra begynder det generelt at falde, mens man fortsætter mod syd, sydøst og syd ned til forplejningen, der nås efter ca. 115 km i en flad del af øen. Herfra snor man sig mod syd igennem fladlandet, inden man drejer mod øst for at køre hen til dagens spurt, der kommer efter 147,7 km.

 

Her indledes finalen, når man drejer mod nordøst for igennem let stigende terræn at køre frem til dagens hovedudfordring, Serra di Burgio (10,2 km, 5,0%, max. 12%), der bestiges fra den vestlige side. Fra toppen resterer bare 20,7 km, som først består af en meget nem nedkørsel, der fører mod sydøst og syd ned til Annunziata, hvorfra det falder mod sydøst og nordøst ned mod Ragusa. Med 3 km igen rammer man den sidste bakke, der er på en smal vej med enkelte brostensstykker, og som over ca. 1500 m stiger med 5,9% i snit, men nær toppen har 500 m med 9,4% i snit og et maksimum på 12%. Toppen nås lige inden den røde flamme, der passeres efter en ultrakort nedkørsel, hvorefter det stiger med 5,6% over ca. 500 m, inden det flader ud på de sidste par hundrede meter. Bakken byder på talrige hårnålesving, inden vejen retter sig ud, men på den sidste kilometer er der hele fire sving, inden man når den 300 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Etapen byder på i alt 2456 højdemeter.

 

Ragusa har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

 

Vejret

Arrangørernes drøm om at vise Sicilien frem fra sin mest solrige side er brast. Også fredag bliver nemlig en kedelig affære, hvor der ventes regn og byger gennem hele eftermiddagen. Temperaturen vil være beskedne 15 grader, og det vil igen være relativt blæsende, denne gang med en frisk til hård vind fra nordøst. Det giver sidemedvind stort set hele vejen frem til den indlagte spurt, hvorefter der vil være modvind på stykket frem til stigningen. Her vil der være sidevind, inden man får sidemedvind på nedkørslen. Derefter får man modvind frem til den sidste bakke, inden der generelt vil være medvind på de sidste 2 km.

 

Favoritterne

Dagens etape bød ikke på det sidevindsdrama, mange havde håbet, og derfor endte det hele med at blive en endnu lettere dag end førstedagen, da selv en tung fyr som Riccardo Minali denne gang sad med hjem, formentlig fordi løbet undervejs var neutraliseret på grund af tåge. Dermed lykkedes det sprinterne at få maksimalt udbytte af et løb, hvor det ellers på forhånd ikke var helt givet, at de to første etaper ville ende i massespurter.

 

Nu er det imidlertid tid til at skifte persongalleri. Sprinterne vil træde i baggrunden, og vi skal nu have de første små svar på, hvem der kan vinde løbet samlet. Naturligvis er det Etna-etapen, der vil være langt den mest afgørende, men fredag bør vi får de første små indikationer på, hvem der vil være øverst på podiet på vulkanen lørdag eftermiddag.

 

Mange vil sikkert huske de to kuperede sicilianske etaper fra sidste års Giro, der begge bød på masser af dette terræn og puncheurfinaler, hvor hhv. Tim Wellens og Enrico Battaglin sejrede, og etapen her har visse ligheder. Denne afslutning er dog hårdere, da der venter en seriøs og meget lang stigning i finalen. Den kommer så tæt på mål, at den sagtens kan blive scene for lidt kamp mellem favoritterne, men den lange, meget lette nedkørsel betyder formentlig, at et decimeret felt skal afgøre etapen i den kringlede og eksplosive klassikerfinale, der er skabt til puncheurtyper, som har klaret den lange stigning.

 

Spørgsmålet er, hvad der vil ske forinden. Allerede starten er ganske vanskelig, og derfor kan vi meget vel få et ganske stærkt og potent udbrud. Androni har ikke den store grund til at forsvare Belletis førertrøje, og derfor kan der hurtigt opstå en vis kamp om, hvem der skal tage kontrol. Det italienske hold har dog en reel chance for at vinde samlet, og der er næppe tvivl om, at også det stærke Wanty-mandskab ikke vil tage risici på vegne af Guillaume Martin. Giovanni Visconti vil helt sikkert gerne vinde på hjemmebane, og UAE går efter den samlede sejr med Jan Polanc og Simone Petilli. Dermed bør der være fire hold med interesse for at jagte. Udbruddet bør derfor ikke have mange chancer.

 

Den lange stigning er slet ikke let og kan sagtens bruges til angreb. Vi forventer dog, at Wanty-mandskabet med deres mange klatrere kan holde tingene under kontrol, og selv hvis det skulle lykkes at komme fri, vil den lange, lige nedkørsel ikke gøre det let at holde sig fri. Derfor formoder vi, at et reduceret felt skal afgøre det inde i Ragusas smalle gader, hvor de eksplosive puncheurs vil boltre sig på den sidste bakke, der har en ganske stejl passage nær toppen og dermed er temmelig hård. Man skal dog klatre ganske godt for at være med så langt.

 

Det får os til at pege på Odd Christian Eiking som vores favorit. Den unge nordmand har slet ikke nået det niveau, mange håbede på, men efter skiftet til Wanty har han nået et nyt niveau. Han skuffede i sæsonstarten, men har stille og roligt fundet sin bedste form. I Catalonien imponerede han med en 5. plads i puncheurfinalen på 2. etape, og han klatrede endda så godt, at han endte på den samlede 15. plads. Han kommer derfor til løbet med gode ben, og en puncheurafslutning som denne burde være guf for ham. Han burde kunne klare den lange stigning, og afslutter han som i Catalonien, har han gode chancer for at tage sæsonens første sejr.

 

Giovanni Visconti har mildt sagt haft en kedelig start på karrieren hos Neri Sottoli, men i Coppi e Bartali meldte han endelig om god form. Her var han i udbrud i tide og utide og sikrede sig også bjergtrøjen som belønning. Nu har han gjort løbet på hjemøen Sicilien til det helt store mål, og det er denne etape, der er hans store chance. Han viste med sine tre etapesejre i sidste års Østrig Rundt, at han stadig er en eminent puncheur, og denne finale passer ham perfekt. Der er stadig usikkerhed om formen, men Neri Sottoli vil helt sikkert gøre alt for at vinde med deres lokale stjerne.

 

Læs også
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

 

Efter en periode med alt andet end prangende form har Mauro Finetto endelig fundet sine bedste ben. Det viste han i Coppi e Bartali, hvor han med et smart angreb til sidst sikrede sig årets første sejr. Også i bakkespurten på kongeetapen viste han med en 3. plads i feltets spurt sine puncheurevner, og han burde være en af de bedste puncheurs i dette felt. Også for ham gælder, at denne etape er hans store chance, og med den form, han viste i sidste uge, bør han køre med om sejren.

 

Som bekendt er Guillaume Martin vores favorit til den samlede sejr, men det skyldes først og fremmest kongeetapen til Etna. Han er dog ikke helt uden punch, og han har før i mindre franske løb gjort sig i finaler som disse. Den sidste bakke har en så svær passage, at det måske er muligt for en klatrer som Martin at sætte sig igennem. Med den samlede 8. plads i Catalonien kommer han i hvert fald til løbet i god form.

 

Efter dagens sejr med Belletti retter Androni nu blikket mod holdets klassementsryttere, hvor Mattia Cattaneo ligner det bedste bud. Efter en tøvende start viste han god form i Coppi e Bartali, hvor han i kongeetapens puncheurfinale endte lige bag Finetto. Det viser, at han mestrer kunsten at afslutte på en bakke, og selvom han er oppe mod mere eksplosive folk, bør han gøre det godt. Til gengæld er Fausto Masnada uden punch, og finalen er nok for hård for ellers formstærke Matteo Montaguti.

 

Neri Sottoli vil helt sikkert helst vinde med Visconti, men er han fortsat for formsvag, har de i Davide Gabburo og Simone Velasco to gode alternativer. Begge kommer til løbet fra et fornemt Coppi e Bartali, hvor de begge sad med de bedste på stigningerne og begge kørte gode flade spurter, der endda gav en etapesejr til Velasco. Særligt talentfulde Gabburo har vist sine evner på korte bakker, ikke mindst på kongeetapen i Tirreno, og ligner en glimrende plan B, men også Velasco har med sejrene i Laigueglia og i sidste uge vist, at han kan begå sig i dette terræn.

 

Normalt ville det også være en god finale for Francesco Gavazzi¸ der som bekendt er en god puncheur. Vi så imidlertid i Coppi e Bartali, at han stadig ikke har sin bedste form efter en skadespause i marts. Selve finalen er egentlig god for ham, men vi frygter, at han falder fra forinden. Er han stadig med i bunden af bakken, er han dog værd at holde øje med.

 

De to klassementsryttere Jan Polanc og Dayer Quintana vil formentlig være med helt i front på kongeetapen, men spørgsmålet er, om de er eksplosive nok til denne etape. Begge har egentlig et fint punch, men de er oppe mod bedre afsluttere. Særligt hvis det bliver hårdt, kan de dog overraske. Til gengæld mangler UAEs anden klassementsrytter, Simone Petilli, til rette punch. Det samme gælder for to af de øvrige favoritter, Aleksandr Vlasov og Brandon McNulty, der dog har en lidt bedre spurt end Petilli.

 

Endelig vil vi pege på Iuri Filosi. Formentlig er finalen for hård for italieneren, men vi udelukker ham ikke. Han viste i hvert fald i Oman, at han er på vej tilbage, og selvom han siden faldt af på den, vil en Filosi i topform være skarp i en afslutning som denne. Det vil holdkammeraten Javier Moreno normalt også, men med mindre han finder formen ud af det blå, synes han ikke at have benene. Også Johnatan Canaveral og Gavin Mannion kan overraske, mens Luca Wackermann er for formsvag.

 

Feltet.dks vinderbud: Odd Christian Eiking

Øvrige vinderkandidater: Giovanni Visconti, Mauro Finetto

Outsidere: Guillaume Martin, Mattia Cattaneo, Davide Gabburo, Simone Velasco, Francesco Gavazzi

Jokers: Jan Polanc, Dayer Quintana, Aleksandr Vlasov, Brandon McNulty, Iuri Filosi

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Giro di Sicilia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?