Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af PostNord Danmark Rundt

Optakt: 3. etape af PostNord Danmark Rundt

14. september 2017 15:02Foto: Sirotti

Vejrforholdene blev desværre en tand for dårlige på dagens etape, og dermed gik vi glip af et potentielt sidevindsdrama. Heldigvis er der lagt op til et brag af et cykelløb torsdag, hvor det gælder den traditionelle kongeetape i Vejle, og hvor 21%-stigningen Kiddesvej vil give klatrerne og de eksplosive puncheurs deres bedste chance for at vinde tid på temporytterne inden fredagens helt afgørende enkeltstart.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

En af de helt faste traditioner i Danmark Rundt er, at det på tredjedagen gælder løbets klassiske kongeetape i Vejle, hvor den samme rundstrækning med mål kort efter toppen af 21%-stigningen Kiddesvej år efter år skaber helt afgørende forskelle i klassementet. Det vil også være tilfældet i år, hvor løbets nøgleetape igen kommer om torsdagen. Denne gang er den første del af etapen ikke helt så hård som sidste år, men der venter dog stadig flere af Vejles svære stigninger, herunder den stejle Chr. Winthersvej, samt smalle, snoede veje inden den eksplosive finale i byens centrum.

 

Årets kongeetape er 183,6 km lang, starter i Otterup på Nordfyn og er løbets hårdeste med mere end 1.800 højdemeter fordelt på mange hårde og stejle stigninger.  Fra Otterup køres til Bogense og videre ad småveje gennem Brenderup og langs vandet ud til Strib og Middelfart. Fyn forlades ad den Gamle Lillebæltsbro, og fra Taulov går det ad mindre landeveje gennem Nr. Stenderup, Møsvrå og Vester Nebel op til Egtved. Herfra bliver det ekstra kuperet op og ned gennem Vejle Ådal ved Tørskind, Vork og Ravning. Der er bakkespurter efter 81,7 km, på Blue Horse-bakken efter 113,1 km og på Tørskind-bakken efter 117,0 km.

 

Efter Bredsten forceres den hårde Østengård-stigningm inden Vejle rundes for første gang for at klatre op ad dagens værste udfordring på Gl. Kongevej/Chr. Winthersvej, hvor den fjerde bakkespurt kommer efter 142,5 km. Derefter er det ud i Vejle Ådal over Hopballe, Jennum, Skibet og Nørre Vilstrup. Til slut vender man tilbage til Vejle, hvor der venter tre omgange på den 5,7 km lange rundstrækning, der er blevet en klassiker med bakken på Gl. Ribevej og Koldingvej efterfulgt af 21 procent-stigningen på Kiddesvej, som hvert år splitter feltet fuldstændigt, og som altså skal passeres i alt fire gange.

 

Læs også
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

 

Vejle har været mål for kongeetapen hvert år siden 2004. Sidste år tog Michael Valgren en solosejr med 2 sekunder ned til de nærmeste forfølgere, mens Matti Breschel var stærkest i 2015. Manuele Boaro satte de nærmeste konkurrenter til vægs med 12 sekunder i 2014, og Breschel vandt en spurt i en lille gruppe i 2013. Det samme gjorde Lars Petter Nordhaug i 2012, mens Jakob Fuglsang sejrede 2 sekunder foran Simon Gerrans i 2011. Breschel krydsede stregen før holdkammeraten Fuglsang efter en Saxo Bank-magtdemonstration i 2010, og Fuglsang tog en klar solosejr i 2009. I 2008 var Breschel 2 sekunder bedre end Fuglsang og Tom Stamsnijder, efter at Kurt Asle Arvesen havde slået Lasse Bøchman i en spurt i 2007. Fabian Cancellara tog en solosejr i 2006, og det samme gjorde Ivan Basso i 2005, efter at Janek Tombak havde sejret i 2004. Arvesen vandt også i 2002, mens Nicola Loda sejrede helt tilbage i 1999.

 

 

Vejret

Efter dagens rædselsfulde vejr loves der markant bedre forhold torsdag. Det bliver bestemt ikke tørt, da der loves byger hele dagen, og der vil ikke være megen sol. Temperaturen vil også være beskedne 15 grader, men den store forskel er, at der vil være markant mindre vind. Således ventes der en jævn vind fra vest og nordvest. Dermed vil der være sidemodvind og modvind, indtil man drejer ind i bakkerne ved Vejle. Herefter vil der primært være sidevind og sidemedvind på det sidste stykke ind til målbyen.

 

Favoritterne

Da man så vejrudsigten til dagens etape, blev det med det samme klart, at der var en risiko for, at i hvert fald dele af etapen ville blive ændret. Arrangørerne gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at gennemføre en eller anden form for etape, men i sidste ende blev det for meget. Igen trådte The Extreme Weather Protocol i kraft, og dagens etape er endnu et eksempel på, at der er blevet kortere til hele aflysninger af etaper.

 

Den største taber ved beslutningen er formentlig Michael Valgren, der mistede en fremragende chance for at udnytte sidevinden til at vinde tid på Mads Pedersen. Han får det formentlig svært mod sin landsmand på enkeltstarten og skal nu sandsynligvis gøre al forskel på Vejle-etapen. Pedersen kan til gengæld gnide sig i hænderne, idet det for ham handler om at komme frem til 4. etape med så lille et tidstab som muligt.

 

Med andre ord er torsdag nu D-dag for Valgren. Med tanke på det ekstremt stærke Trek-mandskab er det næsten utænkeligt, at han ville kunne gøre en afgørende forskel i Aarhus på lørdag, og derfor er det i Vejle, at slaget skal slås. Hans problem er, at Pedersen vil kunne begrænse tabet markant, hvis det hele skal afgøres på sidste tur op af Kiddesvej. Skal han for alvor vinde tid, skal han af med Pedersen tidligere, men han mangler et stærkt hold til at gøre løbet hårdt. Samtidig er han oppe mod et fabelagtigt Trek-mandskab, der burde kunne kontrollere det meste.

 

Etapen vil formentlig starte meget fredsommeligt. Der er modvind på den første halvdel, og det vil formentlig lægge en dæmper på kørelysten. Som på de to foregående etaper vil der formentlig relativt hurtigt blive etableret et udbrud primært bestående af kontinentalrytter, og derefter vil det være op til Giant-Castelli at kontrollere feltet i modvinden. Løbet vil formentlig først blive vakt til live, når vi drejer ind i sidevinden og rammer bakkerne ved Vejle. Her må man formode, at specielt Astana trods deres begrænsede ressourcer vil forsøge at gøre løbet hårdt.

 

Astana kan formentlig ikke ryste Trek, men de vil kunne skabe et gradvist udskilningsløb, hvor specielt Chr. Winthersvej må formodes at kunne lave en først seriøs grovsortering. Også Virtu kan ventes at ville forsøge at gøre løbet hårdt. Herefter er der basis for en mindre regruppering, inden det for alvor vil gå løs på rundstrækningen i Vejle, hvor der vil blive angrebet alle gange op ad Kiddesvej. Man må imidlertid formode, at Trek vil lægge løbet i et jerngreb.

 

Valgren vil næppe vente med at angribe til sidste gang op ad Kiddesvej, og det helt store spørgsmål er, om han kan komme af med Jasper Stuyven. De to ryttere var i særklasse de stærkeste på 1. etape og må formodes også at være bedst på en rigtig Flandern-stigning, der passer dem begge storartet. Stuyven ved imidlertid, at han næppe kan slå Valgren på enkeltstarten, og Trek har ikke lagt skjul på, at de er her for at køre for Pedersen. Derfor vil belgieren formentlig køre et defensivt løb, hvor han alene følger Astana-kaptajnen og dermed giver Pedersen de bedste forudsætninger for at komme tilbage.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Er Valgren klog, kører han for at vinde så meget tid som muligt, også selvom han måtte have Stuyven med på slæb. Det må først og fremmest handle om klassementet for den forsvarende vinder, men det betyder også, at vi peger på Jasper Stuyven som vores favorit. Belgieren har kørt vanvittigt stærkt siden RideLondon Classic i juli, og intet tyder på, at han er bare tæt på at gå ned i kadence. Tværtimod var han måske bedre end nogensinde, da han vandt kongeetapen i BinckBank Tour, og han gjorde det godt i weekenden i de canadiske løb, der egentlig burde være lidt for hårde - i hvert fald løbet i Montreal. Han var skræmmende stærk, da han splittede feltet i sidevinden på 1. etape, hvor hans kaptajn Mads Pedersen var meget tæt på at blive sat på hjul. Lægger man dertil, at en kort eksplosiv stigning passer ham godt, at han som nævnt ovenfor vil kunne tillade sig at sidde på hjul, hvis Pedersen ryger ag, og at han kan slå stort set alle i en spurt, er det klart, at han må være favorit.

 

På 1. etape var det tydeligt, at Michael Valgren er kommet til løbet i storform, og han virker om muligt endnu stærkere end sidste år. Her vandt han som bekendt kongeetapen med en fornem solopræstation, og det vil han helt sikkert gøre igen. Som udgangspunkt er han en bedre klatrere end Stuyven, men han havde foretrukket en sværere etape. Alligevel kan det ikke udelukkes, at han igen kan køre fra alt og alle og gentage sidste års bedrift - og man skal ikke glemme, at også han er temmelig hurtig på stregen.

 

Etapens helt åbne spørgsmål er John Degenkolb. For en mand, der hører til blandt verdens allerbedste i de flamske klassikere burde en kort, stejl stigning være guf, og i teorien burde tyskeren vel være den allerbedste i denne finale. Hans form er imidlertid temmelig usikker efter sygdommen under Vueltaen, og han virkede ikke overbevisende på 1. etape. På den anden side er det nærliggende at tro, at hans opgave der var at vente på spurten, og derfor er han svær at vurdere. Hvis han skal være en reel kandidat til VM-sejren, burde han i hvert fald være med fremme på denne etape, og han har den fordel, at han slår alle favoritterne i en spurt efter Kiddesvej.

 

Mads Pedersen virkede ikke flyvende på 1. etape, hvor han havde svært ved at matche sin holdkammerat Stuyven. Det ændrer dog ikke på, at han har været godt kørende siden BinckBank Tour, og han bør være en af de bedste i en finale som denne. Vi tvivler på, at han kan følge Stuyven og Valgren på Kiddesvej, men sker der en regruppering på toppen, vil han formentlig være med. Her vil Trek sandsynligvis køre for Pedersen, der har brug for bonussekunderne, og han er bestemt hurtig nok til at vinde en spurt i på toppen.

 

Pim Ligthart har bestemt ikke haft et godt første år på Roompot, hvor han slet ikke har været i stand til at fylde kaptajnrollen ud. Han har imidlertid været ganske godt kørende i de seneste uger og så ganske overbevisende ud, da han angreb på 1. etape. I teorien er dette en finale, der burde passe ham, også selvom stigningen formentlig er en anelse for stejl. Samtidig har han den fordel, at han er lynhurtig i en spurt på toppen. Holdet har også Sjoerd Van Ginneken, der var god i denne finale sidste år, og som i år har været endnu stærkere. Han skuffede imidlertid på 1. etape og synes ikke at være i storform. Jesper Asselman og Jeroen Meijers burde også kunne spille en rolle, mens stigningen er alt for eksplosiv for Pieter Weening .

 

Virtu har en meget stærk duo i Rasmus Guldhammer og Alexander Kamp, der begge har været med helt fremme på denne etape tidligere. Den eksplosive finale passer dem begge, der samtidig er meget hurtige i en spurt. Specielt Guldhammer har været skræmmende stærk i år og nærmet sig sit meget høje niveau fra 2015. Han er ovenikøbet på hjemmebane og altid topmotiveret til denne etape. Holdet kan måske endda fremkalde en overtalssituation og udnytte den kollektive styrke.

 

Ingen har domineret denne etape i samme omfang som Matti Breschel, men danskeren er desværre ikke ved fordums styrke. Det ændrer dog ikke på, at han bør være en af de stærkeste, og at han efterlod et ganske godt indtryk på 1. etape. Han kan næppe følge de bedste, men i en spurt i en mindre gruppe, vil han være en af de bedste. Hans problem er, at hans opgave kan blive at gøre løbet så hårdt som muligt, så Valgren kan gøre en forskel.

 

Etapen er skræddersyet til klassikertalentet Florian Senechal, der med Bouhanni ude nu har frihed til at tage sin egen chance. Han er god på korte stigninger og samtidig hurtig i en spurt på toppen, men hans form er svær at vurdere, da han i lang tid alene har arbejdet for Bouhanni. Christophe Laporte er et alternativt kort for Cofidis. Franskmanden er måske kendt som lead-out man for Bouhanni, men er han i topform, er dette en glimrende finale for ham.

 

Det samme er tilfældet for Wantys stærke Pieter Vanspeybrouck, der også er hurtig i en spurt på toppen. Desværre har han ikke helt ramt sidste års niveau. Wanty har også klatreren Marco Minnaard, men han er ikke eksplosiv nok til at vinde.

 

Læs også
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

 

Kan Casper Pedersen være med i denne hårde finale? Formentlig bliver det lidt for svært for den unge dansker, men man skal aldrig sige aldrig. Pedersen imponerer gang på gang, og han viste formidabel styrke på 1. etape. Det bliver en stor test, men skal han spurte om sejren på toppen i en mindre gruppe, kan endnu en sejr ikke udelukkes.

 

Andre gode klatrere i feltet er Fabien Grellier, Mikkel Honore, Lennard Hofstede Simone Sterbini, Edoardo Zardini, Niklas Eg og Lorenzo Fortunato, men de er ikke eksplosive nok til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Jasper Stuyven

Øvrige vinderkandidater: Michael Valgren, John Degenkolb

Outsidere: Mads Pedersen, Pim Ligthart, Rasmus Guldhammer, Alexander Kamp, Matti Breschel

Jokers: Florian Senechal, Pieter Vanspeybrouck, Christophe Laporte, Casper Pedersen, Asbjørn Kragh, Fabien Grellier, Lennard Hofstede, Simone Sterbini

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?