Optakt: 3. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

For andet år i træk må sprinterne vente helt til 3. etape, inden de ventes at få chancen for at teste formen forud for Milano-Sanremo. Arrangørerne gør det imidlertid aldrig nemt for de hurtige folk og har igen i år indlagt et betydeligt antal højdemeter undervejs på den første etape af de to, der på papiret ventes at slutte i en massespurt. Samtidig er opløbsstrækningen, der også blev benyttet på 3. etape i 2016, stigende, og det kan gøre det hårdt for flere af de rene sprintere.

Med sine 204 km er etapen igen en ganske lang affære, der bringer rytterne fra Monterotondo Marittimo til Montalto di Castro. Igen i år venter man yderligere en dag, inden man begynder at krydse den italienske støvle, og derfor består hele etapen af en lang rejse på sydøst, hvor man hele vejen kører parallelt med kystlinjen. Man forbliver imidlertid et stykke inde i landet, og det betyder, at etapen er ganske kuperet, selvom man holder sig fra Appenninerne længere inde i landet.

Etapen indledes med en længere nedkørsel med et par mindre stigninger, hvorefter man rammer helt fladt terræn, der fører forbi storbyen Grosseto. Herefter bliver det igen mere kuperet, når man tager hul på den lange Scansano-stigning (16,7 km, 3,0%, max. 8%), der er en jævn opkørsel og har top efter 92,7 km. Herefter slår man en lille sløjfe i et relativt kuperet terræn med et par mindre stigninger, inden man når frem til den første indlagte spurt efter 120,1 km. Den leder direkte frem til en 10 km lang stigning, der ikke er kategoriseret. I stedet belønnes første mand på toppen med sejren i den anden indlagte spurt, der kommer efter 129,9 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Fra byen Catabbio sættes kursen mod syd og mod Middelhavskysten. I starten er der et par mindre bakker, men efterhånden bliver det fladere og fladere, inden det falder svagt ned til kystvejen, som nås med bare 1,75 km til mål. Her drejer man til venstre ind mod centrum af Montalto di Castro, og det fortsætter med at falde, indtil der resterer 1 km. Med bare 750 m til mål rammer man bakken op mod mål. Den stiger med 3,5% i gennemsnit, men er stejlest i bunden, hvor den kortvarigt når 7%. Første halvdel har en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,4, mens det i anden halvdel stiger med mere moderate 1,5%. Efter det bløde sving ind på kystvejen kort før den røde flamme, er der kun bløde kurver med henholdsvis 1000 og 250 m til mål.

Etapen minder meget om den, der blev benyttet sidste år. Her startede man længere mod nord, men til gengæld tog man en mere direkte vej mod målbyen, hvormed etapen var 28 km kortere. Det betød imidlertid også, at stigningerne kom tættere på mål. De sidste ca. 15 km er helt uforandrede.

Sidste år slog Fernando Gaviria Caleb Ewan i en fantastisk duel. Elia Viviani blev nummer tre og Peter Sagan nummer fire, mens der ingen spor var af Mark Cavendish, der måtte slippe på de sidste bakker. Inden da havde Montalto di Castro ikke været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det behagelige italienske forårsvejr fortsætter fredag, hvor rytterne kan vente flot solskin og en temperatur på 20 grader. Det bliver imidlertid mere blæsende end vanligt, idet det vil være en jævn til frisk vind fra nordøst. Det giver sidemedvind det meste af etapen, kortvarigt afbrudt af modvind omkring de to indlagte spurter. I finalen vil der være sidemedvind, indtil man drejer ind i sidevind med 1500 m til mål.

Analyse af 2. etape

Sky laver ikke mange fejl, men et af de forhold, som man af og til har kunnet bebrejde de ellers så grundige briter er, at de af og til har haft svært ved at håndtere modgang. Derfor kunne man have frygtet, at holdet ville være forsvundet ind i anonymitetens tåger i årets Tirreno-Adriatico, efter at en ekstremt uheldig holdtidskørsel ødelagde de ambitiøse planer om at vinde løbet med enten Geraint Thomas eller Mikel Landa. Thomas havde i går svært ved at skjule i skuffelse, men lagde samtidig i skjul på, at planen nu måtte være at køre aggressivt og jagte etapesejre.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Som sagt, så gjort. Briterne leverede varen med det samme i en forrygende flot opvisning, hvor man i den grad viste høj klasse. Vel vidende at man næppe kunne blande sig med Peter Sagan eller Greg Van Avermaet i en spurtafgørelse, tog man initiativ til at gøre løbet hårdt allerede på næstsidste stigning. Med angreb fra Diego Rosa og specielt den ellers småskadede Gianni Moscon satte man scenen for kaptajnerne, inden Vasil Kiryienka holdt farten højt frem mod den sidste stigning. Her lignede Michal Kwiatkowski det bedste bud på at vinde, men først spille man Thomas-kortet, da Bob Jungels overraskende angreb som led i en Quick-Step-taktik, der var fokuseret på luxembourgeren og ikke som ventet Zdenek Stybar. Efter først at have haft selskab af Jungels, Caruso og Castroviejo viste Thomas klassen ved at sætte sine rivaler, og da der manglede organisation i jagten, vandt han i suveræn stil.

Præstationen er løfterig for Thomas, der i år har haft en helt anderledes forberedelse end vanligt. Briten er vanligvis flyvende på denne tid af året, men denne gang har han stort set ikke kørt løb. I stedet har han trænet med Froome i Sydafrika, og det har tilsyneladende båret frugt. Det lover godt forud for de ambitiøse Giro-planer, der skal give Thomas og Landa mulighed for endelig at bryde Skys stribe af uheld i det italienske etapeløb.

Foreløbig kan vi ærgre os over, at Thomas er ude af klassementet i dette løb. Terminillo er naturligvis en helt anden udfordring end Pomarance-stigningen, der er en for de store drenge, men i lyset af Thomas’ gode enkeltstartsevner havde det være interessant at have ham som et ekstra kort i kampen om den samlede sejr. Det betyder imidlertid ikke, at vi har set det sidste til Thomas og Sky, der med et imponerende stærkt kollektiv kommer til at spille en hovedrolle på samtlige etaper frem til tirsdag.

Som ventet gav etapen ikke de store svar på, hvem der kan spille en rolle i kampen om den samlede sejr. Tom Dumoulin viste med sit angreb, at han er velkørende, men det vidste vi allerede. Hollænderen har imidlertid allerede tabt så meget tid, at han reelt er ude af kampen, og det kan dagens seks bonussekunder ikke ændre på. Det mest interessante var i stedet, at en årvågen Nairo Quintana dokumenterede sin fine form ved kortvarigt at være i angreb, og at Bob Jungels endelig synes at være i hopla efter en skuffende start på sæsonen.

Dagens store taber var naturligvis Peter Sagan, der igen tabte en sikker sejr på gulvet på grund af et svagt hold. Som vi skrev i går, var der en stor chance for, at han kunne ville have Majka hos sig i finalen, og det var præcis tilfældet. Da polakken ikke ville risikere at smide klassementet, manglede Sagan en mand til at køre udbryderne ind, og så hjalp det ikke meget, at han i spurten var helt suveræn og viste, at han er kommet sig over sin sygdom.

Andre klassikerryttere viste også storform. Det gælder specielt Niki Terpstra, for hvem det er helt uhørt at sidde med de bedste på så svær en stigning. Også Jasper Stuyven og Jurgen Roelandts sad med langt længere fremme, end man kunne have ventet. Til gengæld var det meget mærkeligt at se Tiesj Benoot, der var en af favoritterne til etapesejren, blive sat tidligt på stigningen. Det er endnu uklart, om belgieren er syg, men det synes indlysende, at der må være noget galt.

Endelig er det værd at bemærke, at Søren Kragh Andersen bekræfter de gode takter, han viste i Oman. På dette niveau rakte kræfterne ikke til at blande sig i spurten, men det var løfterigt, at han kunne sidde med de bedste. Det lover godt forud for tirsdagens enkeltstart, hvor han må være opsat på at køre efter en top 10.

Favoritterne

For klassementsrytterne handler det igen om overlevelse på fredagens etape, der er en af to chancer for sprinterne i årets løb. Der er et stort antal hurtige til start i årets løb, og de vil næppe lade denne chance få til spilde. Derfor må vi formode, at etapen kommer til at udvikle sig ganske traditionelt. Alle ved, at udbruddet ingen chance har, og derfor vil vi som i dag se gruppen blive etableret straks fra start. Igen vil den blive domineret af prokontinentalholdene, der vil fortsætte kampen om bjergtrøjen, mens sprinterholdene vil tage sig af jagten. BMC vil først ramme fronten, men snart vil de få hjælp af Quick-Step. Det kan også tænkes, at Sky og måske Bora-hansgrohe vil give en hånd, og der bør ikke være tvivl om, at udbruddet bliver kørt ind.

Tirreno-Adriatico er kendt som et løb, hvor vinden sjældent spiller en rolle, men fredag vil det faktisk være usædvanligt blæsende. Ovenikøbet vil det være sidemedvind, der er kendt som den farligste vindretning. Det vil sandsynligvis skabe et ganske nervøst felt, men det vil alligevel være overraskende, hvis der skabes splittelse. Vi kan således ikke erindre, at noget sådant er sket i det italienske løb, og vinden er næppe stærk nok til at ændre på den tradition.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

I sidste ende bliver der tale tom et spurtopgør i den samme finale som den, der blev benyttet sidste år. Her vandt Fernando Gaviria foran Caleb Ewan, og mange havde set frem til en gentagelse af det opgør mellem de to formstærke supertalenter. Desværre styrtede Ewan på dagens etape og måtte senere udgå, og derfor går vi glip af en spurt, der ellers var betragtet som lidt af en generalprøve forud for Giroen.

Det stigende opløb gør, at det bestemt ikke er en nem spurt, og det er således ikke en dag for de rene sprintere. Bakken er imidlertid ikke så hård, at de fleste ikke kan være med, specielt fordi man med den forudgående nedkørsel nærmest flyver til toppen. Således var mindre hårdføre typer som Elia Viviani, Leigh Howard og Ramon Sinkeldam med fremme sidste år. Det stigende opløb giver imidlertid en ændring af det vanlige styrkeforhold. Der er ingen væsentlige tekniske udfordringer, og det betyder, at det bliver en duel på ren power for de ryttere, der er i god position.

Sidste år vandt Fernando Gaviria, og det er vanskeligt ikke at have colombianeren som favorit igen. Han har ganske vist ikke kørt siden de colombianske mesterskaber, hvor han måtte udgå, men han hævder, at formen er god. Det blev dokumenteret på dagens etape, hvor han sad helt fremme i feltet meget længe, og det kan heller ikke undre, da hans store mål er Milano-Sanremo, som er mindre end to uger væk. Gaviria må således formodes at være tæt på 100%, og det gør ham meget svær at slå i en spurt, der passer ham som fod i hose.

Hvis det bliver en duel på ren power, bør Gaviria vinde i denne finale, så det helt afgørende bliver positionering. Her er det et stort tab, at Maximilano Richeze, der er hans normale lead-out man, styrtede i Strade Bianche og ikke er til start. Han har imidlertid stadig en meget formstærk Matteo Trentin og Tom Boonen til at køre sig frem, og også Zdenek Stybar og Niki Terpstra har masser af erfaring i at køre lead-out. Det giver ham samlet set løbets bedste tog, og samtidig er han god til at kæmpe for position selv. Samlet set gør det Gaviria til den store favorit.

Det store spørgsmålstegn forud for etapen er Mark Cavendish. På papiret er briten den eneste, der kan matche Gaviria i en spurt som denne. Ganske vist er han ikke specialist i at spurte op ad bakke, men han har vundet meget hårdere spurter end denne, eksempelvis ved VM på Geels Bakke. Han blev imidlertid syg efter Abu Dhabi Tour og mistede fire værdifulde træningsdage, så han indrømmer åbent, at formen ikke er i top. Etapen er ingenlunde flad, og derfor kan det vise sig at være for svært, som det var tilfældet sidste år. Cavendish viste imidlertid god form i Abu Dhabi, og han er til start med hele sit tog, der på papiret er det eneste, der kan tage kampen op med Quick-Step. Hvis han er kommet sig, er Cavendish bestemt i stand til at slå Gaviria også i en finale som denne.

Normalt er Peter Sagan ikke hurtig nok til at slå Gaviria og Cavendish i et direkte opgør, men på denne etape har han en chance. Dels er etapen ikke flad, og dels har han en fordel, når det stiger i finalen. Slovakken viste på dagens etape, at han er kommet sig efter sin sygdom, og dermed vil han være klar til at gå efter sejren. Han har ikke det bedste hold til at køre sig frem, men det er ikke et problem for en mand, der er kendt for at positionere sig bedre end nogen anden. Gaviria og Cavendish skal således ikke være meget ude af position, før Sagan vil være i stand til at slå til.

Elia Viviani blev sidste år nummer 3 på denne etape, og selvom han har ry som ren sprinter, er han faktisk god i stigende opløb også. Således tog han sin Giro-etapesejr i en ganske svær finale i Genova, og derfor kan han ikke afskrives her. Han havde ikke udsigt til at få meget støtte, men da Sky ny er ude af klassementet, vil han have stærke folk som Kwiatkowski, Moscon, Thoms og Puccio til at køre sig frem. På papiret har han en af de højeste topfarter, og han har slået de allerstørste. Det kan han gøre igen.

Sacha Modolo havde en svær 2016-sæson, hvor han betalte prisen for at have mistet Richeze. I år er hans tog imidlertid blevet forstærket, og til dette løb har han med Robert Ferrari, Marko Kump, Filippo Ganna, Marco Marcato og Matej Mohoric et glimrende hold til at køre sig frem. Han er ikke ren sprinter og kan derfor drage fordel af den vanskeligere finale. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men han bør være langt fremme.

Juan Jose Lobato er en af verdens allerbedste til at spurte op ad bakken, og derfor har han reelt en chance for at vinde her. Ideelt set skulle finalen have været hårdere, og denne etape er nok lidt for nem, men spanieren bør stadig kunne spille en rolle. Den store udfordring bliver som altid positioneringen, men efter skiftet til LottoNL-Jumbo kan han endelig regne med at have et lead-out, først og fremmest med Enrico Battaglin, Paul Martens, Jos van Emden og Lars Boom. Han har været lidt syg i starten af året, men skulle angiveligt føle sig bedre. Det kan ende med ingenting, hvis han som vanligt er ude af position, men han er en af de få, der faktisk kan vinde.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Trek kan satse på både Fabio Felline og Jasper Stuyven. Ingen af dem er rene sprintere, men i en finale som denne er de stærke. De er næppe helt hurtige nok til at vinde, men de har den fordel, at holdet også har Marco Coledan, Boy van Poppel og Koen De Kort og dermed et af de klart bedste tog. Det rækker ikke til sejren, men den, der får chancen bør være at finde i top 10. I dag var det Felline, så et godt bud er, at Stuyven er manden til 3. etape.

Det er spændende at se, hvordan BMC griber denne etape an. Normalt vil man køre for Jempy Drucker i massespurterne, og det er faktisk en helt perfekt finale for luxembourgeren, der i Vueltaen viste, at han er hurtig nok til at blande sig med de bedste på dette niveau. I et stigende opløb som dette er det imidlertid også muligt, at man giver Greg Van Avermaet chancen, men finalen er nok for nem for belgieren.

Lotto Soudal kan satse på både Jens Debusschere og Jurgen Roelandts. Normalt er Debusschere den beskyttede sprinter, men det kan ikke udelukkes, at man satser på den meget formstærke Roelandts i et stigende opløb som dette. Også Debusschere drager imidlertid fordel af en lidt hårdere rute, og selvom han ikke har spurtet så godt i det seneste år, kan han stadig komme langt, da han har et af feltets bedste tog.

Endelig vil vi pege på Luka Mezgec og Andrea Palini. Mezgec får sin chance i Ewans fravær, og selvom han efterhånden sjældent spurter selv, har han trods alt tidligere vundet store løb på WorldTouren, specielt fter hårde etaper. Han har samtidig i Daryl Impey en fremragende lead-out man. Palini har vist, at han kan blande sig med de allerbedste, og han kan derfor være en dark horse. Han har imidlertid haft en sløv sæsonstart, og det er usikkert, om han er i form, selvom han viste fremgang i Langkawi.

Også Ramon Sinkeldam, Rick Zabel, Eduard Grosu, Nicola Ruffoni, Ramunas Navardauskas, Oscar Gatto, Gediminas Bagdonas, Martijn Verschoor og Andrea Peron ventes at køre spurten, men de vinder næppe.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Peter Sagan

Outsidere: Elia Viviani, Sacha Modolo, Juan Jose Lobato, Jasper Stuyven

Jokers: Fabio Felline, Jempy Drucker, Greg Van Avermaet, Jens Debusschere, Luka Mezgec, Andrea Palini