Optakt: 3. etape af Tirreno-Adriatico

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Som nævnt har det i de seneste år været en tradition, at de første tre etaper udgøres af et indledende holdløb efterfulgt af en etape for hhv. sprintere og eksplosive klassikerryttere, dog i lidt varierende rækkefølge. Sådan var det bare ikke sidste år, og sådan bliver det heller ikke i år, hvor vi igen skal helt frem til fjerdedagen, inden de første mere alvorlige klatreudfordringer melder sig. Sprinterne burde i hvert fald komme til fadet på 3. etape, for selvom der er hele 2600 højdemeter og 216 km på programmet, er udfordringerne koncentreret så tidligt på etapen, at intet burde kunne stå i vejen for en stor spurtafgørelse, der dog modsat den foregående vil foregå i en betydeligt mere kringlet finale.

Med en distance på 216,0 km er der igen tale om et langt Sanremo-agtigt maraton, der fører feltet fra Follonica til Foligno. Etapen indleder rejsen ind gennem den italienske støvle, idet man kører mod øst tværs igennem støvlens midte hele dagen, men man undgår de væsentligste af de klatreudfordringer, man finder i Appenninerne. Fra start er det ganske let stigende, når man med det samme sætter kursen mod øst, men hurtigt bliver det stort set helt fladt. Det får dog en ende, når man kører mod nordøst op ad en ikke-kategoriseret stigning (5,4 km, 5,0%), der har top efter 34,8 km, hvorefter en lidt kringlet nedkørsel leder mod syd. Nu bliver det igen næsten helt fladt, når lige veje leder mod først sydøst og siden øwt.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I byen Sant’Angelo, der nås efter 63,5 km, forlader man dalen for at køre mod nordøst op ad den kategoriserede stigning Passo del Lume Spento (12,5 km, 4,2%), der på den nedre del har tre kilometer med 6-7%, men over de sidste 5,5 km hovedsageligt stiger med under 4%, dog med en enkelt stejl kilometer med 6,8% undervejs. Toppen rundes efter 75,9 km, hvorefter en teknisk nedkørsel leder mod nord og øst, inden man skal over en lille bakke (3,2 km, 4,9%), der har top efter 92,1 km. En kort nedkørsel leder mod øst, inden man når tilbage til dalen, hvor en lige og let stigende vej leder mod sydøst.

Efter 107,6 km forlader man igen dalen, når man drejer mod nordøst for at køre op ad den kategoriserede stigning La Foce (5,3 km, 4,6%), der bliver stejlere og stejlere med først 2 km med ca. 3%, siden 2 km med 4-5% og slutteligt 1,3 km med 6,5%, inden man efter 112,9 km runder toppen. Derfra er det let faldende, når en snoet vej leder videre mod nordøst, inden en næsten lige og fortsat let faldende vej fører mod sydøst og øst frem til dagens spurt, som kommer efter 138,7 km.

Her drejer man mod sydøst for at følge en først let stigende og siden let faldende vej, inden man i byen Piegaro sætter kursen mod nordøst for at køre ad lange, lige og næsten helt flade veje. Kort inden man når den store by Perugia, drejer man mod sydøst for at køre ad en mere snoet men stadig flad vej, der ikke byder på mange tekniske udfordringer, før man når frem til Foligno, hvor der bliver mere kringlet. Man drejer skarpt med 2400 m igen, hvorefter der er en skarp kurve med 2100 m igen. Med 1100 m igen er der endnu et sving, inden der ved den røde flamme er en skarp 90-graderskurve. Derfra er der et blødt sving med 500 m igen, inden vejen bugter sig mod højre ind på den 160 m lange og 7 m brede opløbsstrækning. Den tredjesidste kilometer stiger med 0,3%, den næstsidste kilometer er stort set flad, og den sidste kilometer falder let med 0,3% i snit.

Etapen byder på i alt 2589 højdemeter.

Foligno blev senest besøgt i 2019, hvor Elia Viviani vandt en massespurt foran Peter Sagan og Fernando Gaviria, i 2016, hvor en snu Stephen Cummings i en betydeligt vanskeligere finale vandt spurten i en gruppe, der var kørt væk til sidst, og i 2003, hvor Mario Cipollini vandt en massespurt. Giroen var forbi i 2021, hvor Peter Sagan fuldendte en stor Bora-offensiv ved at spurte sig til sejr foran Fernando Gaviria og Davide Cimolai, i 2016, hvor André Greipel slog Giacomo Nizzolo og Sacha Modolo i en massespurt, og i 2014, hvor Nacer Bouhanni var hurtigere end Nizzolo og Luka Mezgec. I 2008 tog Maciej Paterski en spurtsejr i byen i det lille Giro delle Regioni.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Efter den kedelige start på løbet er vejret blevet bedre, men smukt er det endnu ikke. Fra start vil der kun være list sol, en bygerisiko på 15% og en temperatur på 16 grader, mens det hurtigt vil blive helt overskyet med en temperatur i mål på 14 grader og en bygerisiko på til slut 10-20%. Fra start vil det slet ikke være blæsende med en sydlig og sydøstlig vind (8-11 km/t), men den sydlige vind vil tage til og nå en styrke på 20-22 km/t i finalen. Det giver direkte sidevind stort set hele dagen, men det vil være en anelse mere sidemodvind på det sidste stykke ind mod målbyen. Her vil der være mod- og sidemodvind, når man kører rundt om centrum, indtil man får sidemedvind over de sidste 160 m.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Fabio Jakobsen gav det perfekt svar på den hede ånde fra Tim Merlier, han har kunnet føle de seneste uger.

Favoritterne

I gamle dage var Tirreno virkelig en sprinterfest. Det var dengang, der sjældent var en enkeltstart, og man helt undgik de store bjerge. Det var dengang, det var et puncheurløb, der blev vundet af ryttere som Davide Rebellin, Erik Dekker, Filippo Pozzato, Paolo Bettini, Fabian Cancellara og sågar Oscar Freire. Ja, faktisk endte Alessandro Petacchi på podiet bag Freire i 2005, hvor seks ud af syv etaper blev afgjort i spurter.

Sådan har det ikke været, siden man i 2012 indførte formatet med en bjergfinale, en enkeltstart, et holdløb, en puncheuretape, en muretape og to sprinteretaper. Siden 2020, hvor man sløjfede holdløbet, har der imidlertid igen været lidt mere at komme efter for de hurtige folk, for nu er det blevet standarden, at de får lov at teste benene hele tre gange.

Det gør de formentlig også i år, for jeg mindes kun, at det er Mads Würtz, der i de seneste mange år er lykkedes med at snyde sprinterne på en sprinteretape i dette løb. Derfor vil det være en slem overraskelse, hvis ikke de hurtige folk skal til fadet igen i morgen.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Det er ellers lidt af en udfordring, der venter. Hele 216 km med 2600 højdemeter er barsk kost, men når stigningerne alle kommer tidligt, er finalen faktisk endnu lettere, end den var det i dag. Vi har samtidig hele tre hold, der primært er kommet for at spurte, nemlig Jayco, Soudal og Alpecin, og dermed burde der ikke være tvivl om, at det hele ender i en massespurt.

Jeg regner derfor med det helt klassiske format. Udbruddet vil sikkert igen køre fra km 0, og igen vil de mange wildcardhold sikre, at det bliver en relativt stor gruppe. Herefter må vi se, om Ineos overhovedet skal føre, hvad de slap for i dag. Der vil næppe gå længe, inden Jayco og Soudal sætter sig frem, og hvis de kører med lige så lille risiko, som de gjorde i dag, har udbruddet ikke skyggen af chance for at overraske. Det mest interessante bliver, om de i dag kan overtale Alpecin til ikke at være så fedtede, som de altid er på sprinteretaper. Efter tabet af Michael Gogl overlader de sikkert igen arbejdet til de to hold, der også stod for det i dag, men man kan være ret sikker på, at de nok skal komme frem, hvis det bliver kritisk. Det vil jeg også tro, at Movistar gør.

På så lang en etape har udbruddet derfor ikke en reel chance. Jokeren er i stedet vinden. Det bliver mod slutningen ganske blæsende med en styrke, der er nok til at skabe splittelse. Der vil endda også være sidevind stort set hele dagen, og det vil helt sikkert skabe nervøsitet. Jeg mindes imidlertid ikke én eneste Tirreno-etape med sidevindssplittelser, for i det indre af den italienske støvle er der sjældent åbent nok. Det vil altså være nyere Tirreno-historie, hvis den kraftige vind er nok til at sikre det i morgen.

Det sker derfor næppe, og jeg regner derfor med en massespurt, men det vil være et relativt mærket felt. I dag betød det store udbrud, at de trods modvind kørte ganske stærkt, og det vil vi sikkert se igen i morgen, hvor sidevinden også kan gøre det nervøst. Efter så lang en etape med så megen klatring vil vi derfor se noget træthed, der gør det en anden spurt end på en flad etape i UAE Tour.

Det er det også af en anden årsag. Hvor dagens enkle finale var meget som i UAE Tour, taler vi i morgen om en meget kringlet finale. To sving på tredjesidste kilometer, to svi på næstsidste kilometer, et blødt sving med 500 m igen og slutteligt en vej, der bugter sig kraftigt til højre. Det er i sandhed en spurt, der vindes mere på positionering end på fart. Denne gang betyder tog og lead-out langt mere end den topfart, der var afgørende i dag.

Derfor peger jeg også på Jasper Philipsen . Belgieren er vel nutidens konge af positionering. Det er meget, meget sjældent, at han fanges ude af position, og det skete da heller ikke i dag. I dette løb står han endda endnu stærkere end vanligt, for toget med Gianni Vermeersch, Robert Stannard og ikke mindst duoen med Mathieu van der Poel og Ramon Sinkeldam er så godt, at det kun er Soudal, der kan matche dem. I dag kunne Philipsen da også være blevet sat op fra spids, hvis han havde holdt Van der Poels hjul, og man kan sagtens se belgierne kontrollere ind gennem de mange sving, hvor Van der Poel vil være som en fisk i vandet.

Jeg tror også meget på Philipsens fart. I dag blev han slået af Jakobsen, men det var som beskrevet i analysen efter en spurt, der grundet Fernando Gaviria blev for lang. Nu endte han med at køre lead-out for Jakobsen, der alligevel kun slog ham med det yderste af neglene. Særligt efter 2600 højdemeter tror jeg, at han har en god chance for at slå Jakobsen, selv hvis han ikke får nogen fordel af positioneringen. Samlet set er der meget, der peger på Philipsen, der i så teknisk en finale i hvert fald er et mere sikkert kort end Jakobsen. Jeg tror på, at Alpecin i morgen endelig for deres sejr.

Efter i dag kan det dog også meget vel blive Fabio Jakobsen igen. Som beskrevet i analysen så han endelig ud til at have genfundet den fart, han har manglet hidtil, og selvom Philipsens lange spurt gjorde, at omstændighederne også var med ham, ved vi, at han normalt har en fart, der for alle er svær at matche. Det er en ulempe, at etapen er så hård, men Jakobsen kan godt vinde efter svære dage, for der vil ikke blive kørt stærkt på stigningerne, der alle kommer tidligt.

Den store udfordring er som altid positioneringen. Denne kringlede finale er bestemt ikke Jakobsens kop te, men han har den store fordel, at toget med Julian Alaphilippe, Casper Pedersen, Davide Ballerini og Bert Van Lerberghe, der har været fremragende i år og var det igen i dag, sammen med Alpecin er det stærkeste. Min store frygt er, at de ikke kan matche Van der Poels power til sidst og især, at Jakobsen taber hjulet, hvad han ofte gør i kringlede afslutninger, men holder han fast i Van Lerberghe, og holder de trit med Alpecin - eller kører den hjem fra spids - er det meget sandsynligt, at Jakobsen vinder igen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Jeg prøver at pege på Biniam Girmay som nr. 3. Hvis det er rigtigt, at han i dag spurtede på en punkteret cykel, var hans 4. plads dybt imponerende. I forvejen har han nået helt nye fartmæssige højder med sine to første spurter i Valencia og på Mallorca, hvor han lignede en mand, der nu også kan slå de bedste i de rigtige massespurter. Han er samtidig blevet en ørn i positionskampen, og her hjælpes han af et stærkt tog med Sven Erik Bystrøm, Loic Vliegen, Niccolo Bonifazio og ikke mindst Mike Teunissen, der er så god, at han kan sætte Girmay op fra spids. Samtidig er eritreeren selv eminent i positionskampen, hvorfor han aldrig misser ud, og derfor er denne tekniske finale en gave for ham. Nu skal han bare bevise, at han vitterligt har farten mod de bedste i denne slags finaler, men her kan han i hvert fald drage fordel af de mange højdemeter, som han kunne, da han slog Olav Kooij i Valencia.

Dagens store skuffelse var som beskrevet i analysen Dylan Groenewegen. Han var helt uden den høje fart, han viste i Emiraterne, hvor han også spurtede meget svagere på 6. end på de foregående etaper. Det viser, at han slet ikke er tilregnelig, og jeg tror, at det hænger sammen med dagens lange og ikke helt lette etape. I morgen er etapen endnu vanskeligere, og det lægger en endnu større dæmper på optimismen. Samtidig er den kringlede finale normalt en katastrofe for den positioneringssvage hollænder, men her er der håb. Igen i dag gjorde Jayco det lige så godt som i Emiraterne, men problemet er, at han ikke bliver sat op fra spids. For at vinde skal han formentlig være hurtigere end i hvert fald den driftssikre Philipsen, og det var han slet ikke i dag. Det vil han til gengæld formentlig være, hvis han pludselig finder den fart, han havde i Emiraterne, og som nok også er den højeste i verden.

Dette må være den store chance for Phil Bauhaus . I dag så han bedre ud end i Emiraterne, men det var også tydeligt, at han lige nu ikke har den fart, han har haft, når han har været bedst. Det kan han i denne finale imidlertid kompensere for via sin position, og her står han stærkt. Dels er han selv god i positionskampen, og dels har han et tog, der med Nikias Arndt og ikke mindst Andrea Pasqualon er så godt, at det måske endda kan sætte ham op fra spids. Herfra vil han mangle noget fart i forhold til de allerbedste, men i så kringlet en finale er det ikke sikkert, at han behøver at være hurtigste mand for at vinde.

Som beskrevet i analysen er det blevet taktikken for Fernando Gaviria at kompensere for det svage hold med nogle meget lange spurter. Det var tæt på at lykkes i dag, og med det rette held kan det måske lade sig gøre. Problemet er, at den slags taktikker bliver meget svære at omsætte i så kringlet en finale som denne, hvor han næppe finder plads til at åbne tidligt. Her er han nødt til at have mere held i positionskampen. Heldigvis har han med Alex Aranburu og Albert Torres bedre støtte, end han havde i Emiraterne, men det er stadig op ad bakke i en finale som denne. Til gengæld var hans lange spurt i dag meget imponerende, og derfor synes han at være en af de få, der faktisk kan vinde, hvis han sidder rigtigt. Det kræver bare en del held.

Som beskrevet i analysen er det opløftende at se Sebastian Molano i år. Igen i dag viste han en fart, vi normalt ikke ser, men det er også klart, at de hurtigste er hurtigere. Han har dog vist, at han kan slå dem, når han rammer dagen, som han gjorde i Emiraterne. Desværre er støtten igen i dette løb svag, men her har han trods alt Alessandro Covi til rådighed. Det stiller ham meget bedre end i ørkenen, hvor han positionerede sig godt, og chancen for, at han sidder fornuftigt, er derfor god. Han kan imidlertid ikke køre den fra spids, og han skal derfor køre en spurt som i Emiraterne for faktisk at vinde. Heldigvis har han gjort det før.

Jeg placerer Jordi Meeus her, men det er på potentiale mere end forventning. Han har virket så hurtig det sidste års tid, at han ikke synes at være helt uden chance for at vinde i dette felt, selvom jeg regner de fire ovennævnte for hurtigere. Problemet er hans uhyggeligt svage hold, der kostede dyrt i dag, hvor han sad for langt tilbage. Risikoen for, at det sker i morgen, er desværre meget stor, men der er lidt håb i, at han har positioneret sig så godt tidligere i år. De mange højdemeter kan også hjælpe den formstærke belgier til at finde den sidste fart, han mangler i forhold til Jakobsen og Groenewegen, men desværre betyder holdet, at han skal have megen held og let misser top 10.

Så er der Matteo Moschetti. Som frygtet fik han i dag ikke mulighed for at vise, om hans vilde spurt i Almeria er udtryk for en genfunden fart, for hans svage hold fik ham aldrig bragt frem. Derfor er det svært at tro meget på ham i denne tekniske finale, men alligevel er der håb. Han var hos Trek ret god i positionskampen, og det gik jo med et svagt hold også fint i Almeria. Denne finale er stadig så teknisk, at han skal bruge en del held, og derudover kan man være bekymret for friskheden efter så hård en dag. Meget kan gå galt, men spurter han som i Almeria, må han selv i dette felt være en reel vinderkandidat.

Det var virkelig opløftende at se Nacer Bouhanni i dag. Nej, han er ikke på sit bedste, men det ville også være store krav at stille i den første spurt i næsten et år. Han klarede positionskampen hæderligt, og hvis han ikke er blevet for forsigtig efter sine mange styrt, vil han elske denne kringlede finale. Toget med Donavan Grondin og Clement Russo er bestemt heller ikke det ringeste. Der er i hvert fald en chance for, at han sidder så godt, som han plejer. Så må vi se, om han stadig har den fart, der i 2021 og 2022 nærmede sig perioden, hvor den var allerbedst.

Jeg nævner Wout van Aert her, men det er alene på potentiale. Intet tyder på, at han vil spurte, men vi har omvendt ikke en håndfast udtalelse, der siger, at han ikke vil. Han har blot ved løbets start sagt, at han går efter at teste formen senere på ugen. Det er formentlig på 4., 6. og 7. etape, men man kan da håbe, at han giver den et skud. Sidste år i Touren viste han, at han i dag godt kan vinde rene massespurter mod de bedste, og det gælder særligt i en kringlet finale, hvor han positionerer sig som en ørn, med 2600 højdemeter i benene. Selv med den nuværende form vil han med sin positionering utvivlsomt kunne vinde, men da jeg bliver endog meget overrasket, hvis han spurter, rangerer jeg ham nederst af de ryttere, jeg vil tilskrive en reel vinderchance.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Rangeret efter top 10-potentiale står Simone Consonni højt. Italieneren er meget stærk i positionskampen og misser sjældent helt ud. Her har han endda en god lead-out man i Davide Cimolai o endda også Axel Zingle som tredjesidste mand. Det er et af de bedre tog, og kombineret med hans egne evner i kringlede finaler ligner det endnu en top 10. Farten bør dog ikke række i dette felt, selvom han har overrasket et par gange i denne slags spurter i Giroen og Chauny i sidste sæson. Måske kan det ske igen. De mange højdemeter vil i hvert fald hjælpe.

I dag lykkedes det ikke Giacomo Nizzolo at sidde rigtigt. Det er ellers gået så godt i år, men uventet er det ikke. Hans tog er meget svagt, når Mads Würtz er hans eneste reelle støtte. Han har tillige været syg i optakten, og det gør det svært at være meget optimistisk. Normalt elsker han dog kringlede finaler, og i Argentina genfandt han lidt af sin engang så eminente positionering. Det er vanskeligere med et ringere hold denne gang, men normalt er det en afslutning for ham.

Som beskrevet i analysen e det svært at være optimistisk på vegne af Mark Cavendish . Briten er helt uden sin gamle positioneringsevne, og nu har han endda et meget svagt hold. Der kan være et håb i, at han har Gleb Syritsa ved sin side, men russeren er som lead-out man helt uden erfaring. Han viste i den eneste spurt, han kørte i Emiraterne, at hans fart stadig er pæn, men den synes ikke god nok til, at han kan vinde, o de mange højdemeter hjælper bestemt heller ikke. Det synes at kræve et mirakel, hvi han skal i top 10, men jeg rangerer ham stadig hæderligt, for jeg vil stadig regne ham som en af de hurtigere i dette felt.

I gamle dage havde dette været en perfekt finale for Peter Sagan. De mange højdemeter ville trætte rivalerne, og den tekniske finale ville gøre det muligt at slå hurtigere folk på sin eminente positionering. Det nye i forhold til sidste år er imidlertid, at selv hans positionering nu er væk, som vi så igen i dag, og dertil skal lægges, at hans fart i Argentina var alt andet end overbevisende. Alligevel vil jeg give ham en bedre chance i denne spurt end i dagens. De mange højdemeter må trods alt stadig være en fordel, og hans tog med Maciej Bodnar og Daniel Oss fungerede godt i Argentina. Han har bedre støtte end mange andre, og selv i den nuværende forfatning må han stå bedre i en teknisk end i en enkel finale.

Det var heller ikke helt uventet at se, at Edward Theuns ikke kom frem i dag. Sådan måtte det næsten gå, når han er uden reel støtte fra andre end Quinn Simmons. Heldigvis er han normalt god i positionskampen, og derfor burde han ikke stå helt ringe i en teknisk finale. Med den nuværende støtte kan det bare også let gå galt, og han har heller ikke farten til at vinde i dette felt.

Den tekniske finale er en katastrofe for Jake Stewart, der har det meget svært i positionskampen. Han er slet heller ikke hurtig nok til at vinde denne slags flade spurter i dette selskab, og det vil være en overraskelse, hvis han går i top 10. Der er dog lidt håb at finde i, at han i Fabian Lienhard trods alt har en rigtig lead-out man, der gjorde det godt i Vueltaen. Problemet er, at de er helt alene, og så er det for lidt til denne tekniske finale, men lidt held kan man altid håbe på.

Endelig er der Marius Mayrhofer . Det var næsten givet, at det skulle gå galt i dag, for han har aldrig været fremme i spurter på dette niveau. Håbet finder vi naturligvis i hans flotte spurt i Evans-løbet, men her er konkurrencen meget skrappere. De er et håb i, at han har Alberto Dainese som lead-out man, men italieneren er jo selv kendt for at være svag i positionskampen, hvorfor det ikke hjælper meget i denne tekniske finaler. Mayrhofer bør heller ikke have farten, men man kan da håbe på endnu en overraskelse som i Australien - eller at han taber hjulet, så den hurtigere Dainese ender med selv at spurte, selvom han også vil stå meget, meget svagt i denne tekniske afslutning.

Endelig er der måske en lille joker i Mathieu van der Poel. Tænk, hvis Alpecin giver ham et hul ind gennem alle svingene og trækker håndbremsen. Så vil han i hvert fald være som en fisk i vandet i denne afslutning.

Jeg regner ikke med, at Ag2r deltager i spurten, og EF prøvede vist ikke rigtigt med Jens Keukeleire eller Sean Quinn i dag. Eolo vil måske prøve med Davide Bais eller Mirco Maestri, hvis ikke de igen går i udbrud, mens Luca Colnaghi for Bardiani kan gå i top 20 igen. Hos Ineos tyder intet på, at Tom Pidcock vil spurte, mens Corratec kan gå efter endnu en top 20 med German Tivani. Endelig vil Tudor måske prøve en umulig mission med Tom Bohli.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Fabio Jakobsen, Biniam Girmay

Outsidere: Dylan Groenewegen, Phil Bauhaus, Fernando Gaviria, Sebastian Molano, Jordi Meeus

Jokers: Matteo Moschetti, Nacer Bouhanni, Wout van Aert, Simone Consonni, Giacomo Nizzolo, Mark Cavendish, Peter Sagan, Mathieu van der Poel, Edward Theuns, Jake Stewart, Marius Mayrhofer

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Elia Vivianis sejr fra 2019 samt Peter Sagans Giro-etapesejr i 2021, André Greipels Giro-etapesejr i 2016 og Nacer Bouhannis Giro-etapesejr i 2014. I førstnævnte tilfælde er finalen helt den samme, men på de tre Giro-etaper gælder det kun for de sidste 500 m.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+