Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 3. etape af Tour de l’Ain
25. maj 2019 21:10 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Alexandre Geniez levede op til forventningerne ved at vinde 2. etape, der udviklede sig mere selektivt, end man kunne have spået. Franskmanden får imidlertid rigeligt at gøre med at forsvare trøjen i kampen mod en velkørende Thibaut Pinot, når det søndag går løs med kongeetapen, der for første gang siden 2011 byder på den ikoniske finale på mytiske Grand Colombier.

Ruten

Løbets mest ikoniske stigning er Grand Colombier, der i mange år udgjorde det faste mål for løbets kongeetape. Det ændrede sig imidlertid efter Thibaut Pinots sejr i 2011, og selvom den ofte har været på programmet siden dengang, har det altid været i en rolle tidligere på etaperne. I år kan cykelfans imidlertid glæde sig til, at det berømte bjerg vender tilbage som etapemål, hvor det som afslutning på en kort, intens bjergetape ligesom i de gode, gamle dage atter vil krone vinderen af det mest bjergrige af de små regionale franske etapeløb.

 

Med en distance på bare 118,9 km er etapen for anden dag i træk ultrakort, og den fører feltet fra Parc des Oiseaux til toppen af mytiske Grand Colombier. Fra start kører man direkte mod øst igennem helt fladt terræn med retning mod Jura-bjergene, inden man sætter kursen mod nordøst. Efter den flade start drejer man mod sydøst for at bestige kategori 2-stigningen Cote de Corlier (8,1 km, 4,6%), der har top efter 45,2 km og leder op til et plateau. Her fortsætter man igennem fladt terræn mod sydøst, indtil en teknisk nedkørsel leder tilbage ned i dalen, hvor man rammer forplejningszonen.

 

Efter frokosten fortsætter man igennem fladt terræn mod sydøst ned til etapens sydligste punkt lige nord for byen Belley. Her vender man rundt for at køre mod nord og siden øst igennem fladlandet frem til bunden af Grand Colombier, der er uden for kategori. Der er tale om en meget svær stigning, der over 17,6 km stiger med 7,1% i snit og ikke giver mange muligheder for at komme sig. De sidste 3 km stiger med hhv. 7,2%, 5,0% og 10,7% i gennemsnit og byder kun på et enkelt sving med 2,3 km inden en lang, næsten lige vej leder op til mål, hvor en lille kurve fører ind på den 100 m lange, 5 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 2572 højdemeter.

 

Grand Colombier var som sagt senest mål i 2011, hvor en ung Thibaut Pinot spurtbesejrede David Moncoutie, der tog den samlede sejr, på toppen. I 2009 kørte Rein Taaramae alene hjem til en solosejr på en dag, hvor Cofidis ryddede podiet, mens John Gadret kørte alene hjem i 2007. I 2005 sejrede Carl Naibo, mens Marek Rutkiewicz, David Delrieu, Denis Leproux og Christopher Jenner var bedst i hhv. 2002, 2001, 2000 og 1999.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Rytterne kan se frem til en dag, der byder på perfekt cykelvejr. Det vil sky lidt til om eftermiddagen, men der vil være masser af sol, og temperaturen vil nå 23 grader. Der vil være en let til jævn fra nord, hvilket giver sidevind i den indledende fase frem til første top og derefter sidemed- og medvind. Mod slut får man modvind frem til bunden af Colombier, hvor der vil være modvind det meste af vejen op, afbrudt af et medvindsstykke midtvejs.

 

Favoritterne

Trods modvinden på dagens stigning lykkedes det alligevel at skabe en udskilning, man ikke kunne have forventet, og derfor tegner der sig allerede nu et mere klart mønster af, hvem der er de stærkeste i årets løb. Det vil naturligvis blive krystalklart på søndagens kongeetape, for dagens etape var ikke andet end en lille appetizer til det store slag på Grand Colombier.

 

Grand Colombier er vel Jura-bjergenes mest berømte stigning og samtidig en af de sværeste. Som sagt har der utallige gange været mål på toppen, og i langt de fleste tilfælde er vinderen kommet alene til stregen med en stor sejrsmargin. Det er derfor meget sandsynligt, at løbets bedste klatrer helt i overensstemmelse med traditionen vil sikre sig den samlede sejr ved også at køre først over stregen på toppen af det bjerg, der mere end noget andet kendetegner det bjergrige løb.

 

Man må også formode, at det ender med et opgør på bjerget. Den første del af etapen er let at kontrollere, og det vil FDJ utvivlsomt gøre. Nu kan de endda glæde sig over, at de får hjælp fra Ag2r, der er i førertrøjen, og derfor ligger det i kortene, at vi får et direkte opgør på klatrestyrke til sidst.

 

Her er der én og kun én favorit. I forvejen skiller Thibaut Pinot sig ud som løbet i særklasse bedste klatrer, og efter dagens etape er det billede kun blevet endnu tydeligere. I sidste ende var stigning for let til at gøre en forskel, men Pinot viste med al ønske tydelighed, at han var løbets stærkeste mand. I morgen kan han endda se frem til en ”rigtig” stigning, der virkelig passer ham, og selvom han formentlig igen vil være oppe mod to fra Ag2r, vil han formentlig bare sætte sig igennem allerede tidligt på stigningen. Pinot er så stor favorit til denne etape, at det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke han kører alene over stregen.

 

Allerede inden løbet pegede vi på Mathias Frank som hans værste rival, og dagens etape bekræftede indtrykket af, at det også vil forholde sig sådan. Schweizeren var i hvert fald ganske velkørende og ligner en mand, der er opsat på at køre sig på Ag2rs Tour-hold. Han viste i Romandiet, at han stadig klatrer hæderligt, og han ligner eneste mand, der for alvor kan drømme om at true Pinot på så svær en stigning.

 

Lottokuponen Alexandre Geniez viste heldigvis i dag, at han har en af sine gode perioder, men spørgsmålet er, om det rækker på Grand Colombier. Han er nemlig bestemt ikke ren klatrer, og det virker usandsynligt, at han kan tage kampen op mod Pinot på et rigtigt bjerg som dette. Omvendt har han trods alt været i top 10 i Giroen, og med den fine form, han synes at have, bør han i hvert fald være en af dem, der kan presse Pinot mest, i hvert fald hvis han ikke igen falder sammen, som man ofte ser det.

 

Dagens positive overraskelse var Artem Nych. Ganske vist har han længe været en lovende klatrer, men han har aldrig tidligere præsteret på dette niveau. Ikke blot hang han på de bedste, han var også ganske aktiv. I Tour of the Alps viste han fine evner også på længere stigninger, og han burde derfor kunne gøre det godt igen.

 

Det var godt at se Rein Taaramae køre så fint i dag. Man skal ellers altid passe på med at have for store forventninger til den ustabile ester, men lige nu synes han at være inde i en af sine gode perioder. Heller ikke han er ren klatrer, men vi ved fra hans storhedstid, at han på sine gode dage også kan køre i høje bjerge. Det er længe siden, at han har haft det niveau, men i dette felt bør han være en af de bedste med de ben, han viste i dag.

 

Nicolas Edet mistede tid som følge af et styrt på 1. etape, og også i dag skuffede han en anelse. Han bør dog være komfortabel på morgendagens etape, ikke mindst fordi han er ved at køre sig i form efter styrtet i Baskerlandet og derfor savner løbsrytme. Vi så i Paris-Nice, at han kan køre stærkt også i høje bjerge, og han bør kunne gøre det bedre, end han gjorde i dag.

 

Det samme gør Javier Moreno. Efter en svag start på sæsonen ser han endelig ud til at have fundet benene. Heller ikke han er en klassisk klatrer, men vi ved fra blandt andet Tour of Austria, at han også kan klare store bjerge, når han er i from. Det synes han endelig at være, og derfor er han spændende at følge. Det samme er hans holdkammerat Julien El Fares¸ der har kørt flot i år, men vi frygter, at stigningen er for lang og svær for en type som ham.

 

Vi glæder os meget til at se Aleksey Rybalkin og Vadim Pronskiy i dag. Rybalkin har hidtil haft det svært, men var i dag meget tæt på at køre alene op til de forreste. Som klatrer burde han kunne lide Grand Colombier, og han kunne derfor overraske. Det samme kan den meget talentfulde Pronskiy, der blev nr. 3 i Tour de Langkawi, hvor han på Genting Highlands viste, at han har potentiale i de høje bjerge. Et andet talent er Juan Pedro Lopez, der skuffede lidt i dag, men burde være mere komfortabel på et rigtigt bjerg.

 

Vi vil også fremhæve Lilian Calmejane og Elie Gesbert, men vores tillid til dem er faldet en del. Begge burde de nemlig have været blandt de bedste på dagens eksplosive etape, men det var ikke tilfældet. Ingen af dem er rigtige klatrere, og derfor må man frygte, at de kommer til kort på et bjerg som Grand Colombier. Calmejane har dog før vist, at han kan vinde i bjergene, og Gesbert overraskede på Green Mountain i Oman i februar.

 

Endelig er der Aurelien Paret-Peintre. Det franske stortalent viste endelig sine evner i dag, men i morgen bliver det svært at følge op på det. Han skal nemlig først og fremmest køre for Geniez og Frank. Det udelukker ikke, at han med den gode form kan være med langt fremme, men det bliver umuligt at vinde etapen.

 

Feltet.dks vinderbud: Thibaut Pinot

Øvrige vinderkandidater: Mathias Frank, Alexandre Geniez

Outsidere: Artem Nych, Rein Taaramae, Nicolas Edet, Javier Moreno

Jokers: Aleksey Rybalkin, Vadim Pronskiy, Lilian Calmejane, Elie Gesbert, Julien El Fares

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Mont Ventoux Dénivelé C...(1.1) 17/06

Tour of Slovenia(2.HC) 19/06-23/06

ZLM Tour(2.1) 19/06-23/06

La Route d'Occitanie(2.1) 20/06-23/06

Saarland Trofeo(2.NCUP) 20/06-23/06

Dwars door het Hageland -...(1.1) 21/06

Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 22/06

Elfstedenronde(1.1) 23/06

Halle Ingooigem(1.1) 26/06

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger