Optakt: 3. etape af Tour de l’Ain

Ruten

Løbets mest ikoniske stigning er Grand Colombier, der i mange år udgjorde det faste mål for løbets kongeetape. Det ændrede sig imidlertid efter Thibaut Pinots sejr i 2011, og selvom den ofte har været på programmet siden dengang, har det altid været i en rolle tidligere på etaperne. Sidste år kunne cykelfans imidlertid glæde sig over, at den vendte tilbage - nok engang med sejr til en nu noget ældre Pinot - og heldigvis gør det samme sig gældende i 2020. Det sker endda i en særligt betydningsfuld variant, da finalen med tre passager af bjerget fra tre forskellige retninger er præcis den samme som den meget vigtige 15. etape af årets Tour. Dermed er det i sandhed en rigtig Tour-generalprøve, der ligesom i de gode, gamle dage atter vil krone vinderen af det mest bjergrige af de små regionale franske etapeløb.

Med en distance på bare 143,1 km er etapen nok engang meget kort, og den fører denne gang fra Saint-Vulbas til toppen af mægtige Grand Colombier. Startbyen ligger i fladlandet øst for Jura-bjergene, og derfor er etapens første halvdel meget let. Her kører man nemlig mod nordøst ud af byen og siden langs Rhone-floden mod sydøst igennem helt fladt terræn. Efter 34,8 km når man etapens sydligste punkt, og herfra er etapen fuldstændig identisk med 15. etape af årets Tour. Det ændrer dog ikke på, at det fortsat er fladt, når man vender rundt for at sno sig mod nord med retning mod bjergene.

Efter knap 70 km når man frem til byen Artemare, der signalerer starten på finalen. Her kører man nemlig første gang op ad Grand Colombier fra den sydvestlige side, hvor den går under navnet Montée de la Selle de Fromentel. Her stiger den med 8,1% over 11,1 km og kan inddeles i to dele. De første 6 km er relativt lette med stigningsprocenter på ca. 5 meget af vejen, men derefter tager den fat. De følgende kilometer stiger således i snit med hhv. 9,3%, 8,5%, 11,5%, 14,5% og 12,5%, inden man efter 79,1 km runder toppen af den meget stejle opkørsel.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Efter første tur op går det mod nord ad en teknisk kringlet nedkørsel ned til byen Lochieu. Her drejer man mod øst for at bestige bjerget fra en ny side, selvom man denne gang ikke kommer hele vejen nede fra dalen, men blot fra 614 m højde. Her kaldes stigningen Col de la Biche og stiger med 8,7% i snit over 6,9 km, og der er tale om en brutal sag. Efter 7-9% på de første tre kilometer følger to kilometer med 10-12%, inden den flader ud med 7-9% på den sidste del frem mod toppen, som nås efter 97,6 km.

Efter de første passager venter et lettere stykke. En teknisk krævende nedkørsel fører nemlig mod øst hele vejen ned i dalen på den østlige side af bjerget, hvor man drejer mod syd for at følge Rhone-floden via en dalvej, der er ganske let faldende. Den leder frem til byen Culoz, hvor man tager hul på Grand Colombier for sidste gang, når man drejer mod nord for denne gang at køre hele vejen til toppen. Her stiger den med 7,1% i snit over 17,4 km, og den er vanskeligst i bunden, hvor de første 7 km stiger med 8-10% det meste af vejen. Herefter følger et lille plateau, inden den atter tager fat med 9-10% over tre kilometer. De sidste 5,1 km er lettere med stigningsprocenter på primært 6-7, og det siger med hhv. 7% og 5% på tredje- og næstsidste kilometer, indtil den tager fat med 10% på den sidste kilometer. Stigningen følger i alt væsentligt lange lige veje med kun enkelte hårnålesving. Med 2500 m igen rammer man en lige vej, der afbrydes af et skarpt sving med 100 m igen, hvorefter man rammer den 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3634 højdemeter.

Grand Colombier er som sagt et ofte benyttet mål i løbe. Det skete senest i 2019, hvor Thibaut Pinot knuste al modstand ved at sejre med 52 sekunder ned til Elie Gesbert og Aleksey Rybalkin. Forinden var der en lang pause siden 2011, hvor en ung Pinot spurtbesejrede David Moncoutie, der tog den samlede sejr, på toppen. I 2009 kørte Rein Taaramae alene hjem til en solosejr på en dag, hvor Cofidis ryddede podiet, mens John Gadret kørte alene hjem i 2007. I 2005 sejrede Carl Naibo, mens Marek Rutkiewicz, David Delrieu, Denis Leproux og Christopher Jenner var bedst i hhv. 2002, 2001, 2000 og 1999.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Vejret

Der venter endnu en dag i den sydfranske bageovn. Skyer vil være en by i Rusland, og temperaturen i dalen vil nå hele 36 grader. Vinden vil blot være svag og komme fra nordøst. Det giver først sidemodvind og siden modvind på bjerget første gang, sidemodvind anden gang og på nedkørslen og sidemedvind i dalen. Sluttelig vil der primært være sidemodvind på målbjerget, afbrudt af to sidemedvindsstykker undervejs, dog med sidemodvind på det sidste lange, lige stykke op mod mål.

Favoritterne

Jumbo-drengene gav Ineos noget at tænke over i tiden op til Tour de France, efter at hollænderne ganske enkelt rundbarberede de engang så usårlige briter. Dermed blev det nok engang understreget, at det lige nu ikke er helt skævt med min vurdering af, at Richard Plugges tropper står med det stærkeste mandskab frem mod Touren - især når man betænker, at de to manglende ryttere er formstærke Wout van Aert og Sepp Kuss.

Ineos kan imidlertid glæde sig over, at Egan Bernal bekræfter den gode form fra tidligere på ugen, og i hvert fald til dette løb er det entydigt givet, hvem der nu er holdets kaptajn. Dermed må målet nu være helt klart for søndagens Tour-generalprøve: at vise, at colombianeren er løbets stærkeste rytter og dermed svare Jumbo igen.

Det kan ændre dynamikken i forhold til de seneste dage. Her har Jumbo kontrolleret fra km 0, og det vil de naturligvis gøre igen søndag. Udbrudsmulighederne er altid større sidst i et etapeløb, så vi kan forvente en aggressiv start, inden en gruppe etableres, og Jumbo tager kontrol.

Det interessante bliver, hvordan Ineos griber det an. Jumbo har sit på det tørre og kan tillade sig at lade et udbrud køre væk og dermed stjæle bonussekunderne. Det kan sagtens være, at en grådig Roglic alligevel vil vinde etapen, og at Jumbo kører udbruddet ind, men som udgangspunkt er det op til Ineos at gøre det.

Det tror jeg, at de vil. Der er behov for oprejsning efter i dag, og den bedste måde at sikre det er at levere en holdpræstation i stil med den fejende fornemme opvisning, vi så i mandags. Derfor vil jeg tro, at briterne tager kontrollen og også fører de to første gange op ad Colombier. Begge gange er der tale om decideret modbydelige opkørsler, men det vil være halsløs gerning at åbne løbet allerede her. Ineos kunne måske prøve at angribe med en Geraint Thomas, der stadig er lidt inde i klassementet, men Jumbo er så stærke, at de kan neutralisere alt. Derfor må man formode, at det bliver samlet til sidste gang op ad Colombier, men da Bernal skal have løbet så hårdt som muligt, vil Ineos formentlig sørge for at skabe betydelig udskilning.

Sidste gang op ad Grand Colombier må det igen være op til briterne. Jumbo kan sagtens kontrollere, hvis Ineos igen er kørt tynde, men grundideen må være, at Ineos skal sætte et dræbende tempo. Det skal så være op til Bernal selv at knække Roglic. Det skal ske relativt tidligt på den svære nedre del, eller som minimum, inden de rammer de sidste 6 km, der bortset fra sidste kilometer er ret lette. Det er stigningen svær nok til, selvom modvinden ikke gør det lettere.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Jeg tror dog ikke, at Bernal kan knække Primoz Roglic . Sloveneren er præcis lige så stærk, som han plejer efter en højdetræningslejr, og igen i dag så han ud til at køre med den ene finger i næsen. Aldrig var han i vanskeligheder, og han har endda haft overskud til at forsøge at forære sejre til Dumoulin på 1. etape og Kruijswijk igen i dag. Som udgangspunkt skal han ikke køre offensivt, og derfor tror jeg, at han for det meste vil være tilfreds med at følge med, indtil han evt. åbner for gassen til sidst. Om han kan sætte Bernal, er jeg ikke sikker på, men med sin forrygende spurt tror jeg, at Roglic cementerer sin status som Tour-favorit - i hvert fald i mine øjne - ved at finde etapen.

Manden, der kan slå ham, er naturligvis Egan Bernal. Trods Ineos-nedturen var Bernals kørsel - udover Jonathan Castroviejos vanvidsridt - at Tour-kongen var ganske overbevisende. Da Steven Kruijswijk var ved at løbe med det hele, og Castroviejo slog ud, lukkede colombianeren i et snuptag hullet op til hollænderen. I en spurt var han naturligvis chanceløs mod Roglic, men vi har stadig til gode at se, hvordan hierarkiet er på en lang stigning, der virkelig passer en ren klatrer som Bernal. Sidst de duellerede i Romandiet for to år siden var Bernals uendelige serie af angreb ikke nok, men at det kan lykkes på denne sværere stigning, er trods alt ikke umuligt.

Reelt ligner det et tomandsopgør mellem Roglic og Bernal, men skal man pege på en outsider, er det vel Steven Kruijswijk. Hollænderen er måske ikke tredjestærkeste rytter - selvom han sagtens kan være det - men som vi så i dag, er det ikke en ulempe at være på hold med Roglic. Skulle Bernal og Roglic have lidt for travlt med hinanden, kan Kruijswijk måske snige sig væk, som han gjorde det i dag. Naturligvis skal han være god nok til også at holde en jagtende Bernal bag sig på en stigning, der nok er lidt for stejl til at passe dieselklatreren optimalt, men helt umuligt er det måske ikke for en stadig stærkere Kruijswijk.

Den anden outsider er Nairo Quintana . Efter sin nedtur på Ventoux rejste colombianeren sig i dag, og selvom etapen var ”let”, lignede han ikke en mand i problemer. Måske var torsdag bare en dårlig for den Quintana, der jo med alderen er blevet en relativt ustabil herre. At sætte både Roglic og Bernal ligner en monumental udfordring, men med de ben, han viste i foråret, giver vi ham en lille chance.

Dernæst må man nævne Bauke Mollema . Hollænderen så i dag ganske stærk ud, indtil uheldet ramte, og han bekræftede dermed, at han altid bliver bedre efter nogle løb. I forvejen så han god ud i Occitanie, og i dag var han aldrig i problemer. Mollema har det godt med stejle stigninger, og det er således ikke en ringe finale. Derfra og til at slå Bernal og Roglic er der langt, men han bør være blandt de allerbedste.

Endelig er der Richie Porte. Han har været helt væk to dage i træk og ser ud til enten at bruge løbet som ren træning eller være syg. I førstnævnte tilfælde kan man ikke udelukke, at han faktisk vil bruge denne etape som en test af den fine form fra Ventoux, og gør han det, vil jeg forvente at se ham med helt fremme, selvom en sejr trods alt er svær med de mangler, han viste særligt i mandags - også selvom han var meget bedre på Ventoux, hvor kun en fejl betød, at han ikke kørte lige op med Aleksandr Vlasov i kampen om sejren. Tilsvarende skal man ikke udelukke, at Dan Martin kan have haft en offday i dag, men det virker mere usandsynligt, da han ingen planer havde om bevidst at holde igen.

George Bennett er åbenlyst flyvende, og Tom Dumoulin virkede velkørende, da han splittede feltet, men da de begge er hjælpere, får de svært ved at vinde. Selv hvis Geraint Thomas, Tao Geoghegan Hart eller Chris Froome er bedre efter en mulig offday, vil de ligesom Jonathan Castroviejo være hjælpere. Det udelukker dog ikke, at særligt Bennett kan ende højt, men reelt har vi nævnt de mulige etapevindere.

Skal man nævne, hvem der kan gøre det godt i anden række, vil jeg fremhæve Jan Hirt, Joao Almeida, Fabio Aru, Guillaume Martin, Ilan van Wilder og Jaako Hänninen. Hirt er en rigtig dieselklatrer med hang til lange, stejle stigninger, og denne finale er skræddersyet til ham. Han var selv meget begejstret for præstationen i dag på en etape, der ikke passede ham, og han bør være længere fremme i morgen. Almeida viste med sin kørsel både her og i Burgos, at også han er lidt af en dieselmotor, der er god til at køre eget tempo, hvilket er vigtigt på denne meget svære stigning. Aru vil også være mere komfortabel på et længere bjerg, og han så faktisk ud til at finde benene med en meget stærk afslutning på etapen. Martin vil være mere komfortabel på denne meget hårdere etape og var flyvende på Ventoux, men vi skal stadig se, hvordan han kommer sig efter det styrt, der satte ham tilbage i dag. Ilan van Wilder er et uhyre lovende klatretalent, der ligeledes bør være bedre på en ”rigtig” bjergetape, og Hänninen viste i dag endelig sit store potentiale fra 2018 med en flot placering trods en dag i udbrud. Morgendagens etape passer ham, men han kan være træt.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Til gengæld tror jeg, at etapen er for voldsom for den i dag så velkørende Valerio Conti , og vi så igen på Ventoux, at også Jesus Herrada er begrænset på store bjergetaper.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Egan Bernal, Steven Kruijswijk

Outsidere: Nairo Quintana, Bauke Mollema, Richie Porte, Jan Hirt, Joao Almeida

Jokers: Fabio Aru, Guillaume Martin, Ilan van Wilder, Jaako Hänninen, Dan Martin, Valerio Conti

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Thibaut Pinots sejr fra 2019.