Optakt: 3. etape af Tour de l’Ain

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Løbet har tradition for altid at slutte med sin kongeetape, der typisk er sluttet på ikoniske Grand Colombier, men i år er det gigantiske bjerg fraværende. I stedet vender man tilbage til den betydeligt blødere finale i Lelex Monts-Jura, der var en helt fast tradition i årene mellem 2011 og 2016, som i 2020 gjorde comeback som opvarmning til Grand Colombier-etapen, og som sidste år genfandt sin plads som den afsluttende kongeetape. Også i år bliver den rammen om det sidste år afgørende klassementsslag, og det sker endda i et nyt og hårdere format. Denne gang skal man nemlig hele to gange over nøglestigningen Col de Menthières, hvor klatrerne har chancen for at angribe hinanden, og hvor Michael Storer sidste år kørte fra alt og alle, men som altid slutter løbet med en nedkørsel og den meget bløde målbakke, hvilket ofte har gjort det til en uhyre taktisk affære i en lille gruppe uden hjælperyttere.

Med en distance på bare 128,9 km følger etapen løbets tradition om at være en kort sag, der denne gang fører fra Hauteville-Lompnes til Lelex Monts-Jura. Startbyen ligger midt i Jura-bjergene, og derfor går det løs fra start, når man kører et kort stykke mod nord ad en let stigende vej og derefter mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Col de Cuvillat (3,3 km, 6,7%), der slutter med 1300 m med 7,9% frem mod toppen, som rundes allerede efter 7,3 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod øst, inden man kører mod nordøst ad en lang og blød opkørsel (6,6 km, 4,5%), der har top efter 19,5 km. Herfra fortsætter det med at stige let mod nordøst, inden en lang og mod slutningen teknisk nedkørsel leder videre mod nordøst ned til Saint Germain de Joux, der nås efter 37,5 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Her tager etapen fat igen, når man fortsætter mod nordøst ad en lang og jævn opkørsel (6,5 km, 4,5%), der leder op til en lille nedkørsel, som fører mod øst, inden man vender rundt og kører mod syd op ad kategori 3-stigningen Cote de Giron (3,6 km, 6,6%), der er en meget jævn stigning med top efter 52,9 km. Her rammer man ruten fra de sidste to års udgave af etapen. Der er et kort fladt plateau, der følges mod syd, hvorefter en kringlet nedkørsel leder mod syd ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod nord ind på kategori 1-stigningen Col de Menthières (9,1 km, 6,3%), der er dagens sværeste stigning. Den stiger således med mellem 7 og 10% på de første 6 km, inden det flader ud med 5-6% på den sidste del, hvor der endda er en kilometer, der falder let med 1,0%.

Toppen rundes efter 78,8 km, hvorefter de sidste 50,1 km indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod nordøst ned til bunden af den afsluttende stigning. Her kommer årets nyskabelse imidlertid. I stedet for at køre op til mål vender man rundt for at køre mod sydvest op ad en lille bakke (1,7 km, 6,6%) med top efter 92,5 km og derefter en nedkørsel, som fører ned til bunden af kategori 1-stigningen Col de Menthières (9,1 km, 6,3%). Nu kører man igen mod nord op ad det svære bjerg, inden toppen for anden gang rundes efter 107,6 km.

De sidste 21,3 km indledes nu med samme tekniske nedkørsel, der fører mod nordøst ned til bunden af den afsluttende stigning, der ikke er kategoriseret. Den stiger med bare 2,6% over 11,7 km, men er meget ujævn i bunden, hvor den 2. og 4. kilometer stiger med hhv. 6,9% og 7,9%. Herefter flader det imidlertid ud med lange stykker på bare 1-2%, og den bliver aldrig stejlere end 5% med ca. 4 km til mål. Slutteligt bliver det meget let med en næsten helt flad kilometer efterfulgt af en let faldende kilometer, som leder frem til de sidste 700 m, der stiger med beskedne 1,8%. Stigningen følger en næsten helt lige vej uden skarpe sving hele vejen op.

Etapen byder på i alt 3522 højdemeter, hvilket er ca. 700 flere end sidste års udgave af etapen.

Lelex Monts-Jura var som sagt i mange år en fast bestanddel af ruten, inden finalen gjorde comeback i 2020. Sidste år kørte Michael Storer fra alt og alle på Menthières og sejrede med 43 sekunder ned til fem forfølgere, hvis spurt blev vundet af Andrea Bagioli foran Mattias Skjelmose. I 2020 spurtede Primoz Roglic sig til sejr foran Egan Bernal og Valerio Conti i en gruppe på fem mand, der var kørt væk på Menthières. Forinden blev finalen benyttet i 2016, hvor Sam Oomen til slut sneg sig væk fra en femmandsgruppe og tog en stor sejr i en meget ung alder. I 2015 var Pierre Latour hurtigste mand i en 10-mandsgruppe, mens Bert-Jan Lindeman lagde grunden til sin samlede sejr i 2014 ved at køre alene hjem fra et langt udbrud. I 2013 sneg Luis Leon Sanchez sig væk fra en ottemandsgruppe, mens Thibaut Pinot i 2012 sikrede sig den samlede sejr ved at køre fra alt og alle. I 2011 slog Wout Poels rivalen Pierre Rolland i en duel på stregen, mens Ludovic Turpin var hurtigste mand af fire klatrere i 2009. I 2008 vandt Linus Gerdemann en tremandsspurt, i 2007 var Patrice Halgand hurtigst af to mand, det samme var Noan Lelarge i 2006, mens der også har været sejre til Samuel Plouhinec (2005), igen Ludovic Turpin (2003) og Christophe Oriol (2002).

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Det glohede vejr fortsætter på en torsdag, der vil være helt skyfri, indtil der måske kan komme enkelte skyer til sidst. Temperaturen i dalen vil være 32 grader, mens den vil være 29 grader ved målet. Vinden vil bare være svag til let (8-9 km/t) og komme fra først sydøst og siden syd. Det giver indledende sidemedvind frem til bunden af Giron, hvorefter der vil være modvind frem til Menthières. Her vil der være sidemedvind næsten hele vejen op og på nedkørslen, mens der vil være sidemodvind mellem de to passager. Efter sidste passage vil der være sidemedvind hele vejen op ad den bløde målbakke.

Favoritterne

Dagens etape blev et glimrende eksempel på, hvorfor Tour de l’Ain er så pokkers svært at spå om. Nok er det et bjergløb, men de blødere finaler gør det til en meget taktisk affære, hvor stærkeste mand ikke altid vinder. Nu var det ret klart, at Guillaume Martin i hvert fald var tæt på at være stærkest, da han effektivt lukkede hullet til Mattias Skjelmose på den sidste bakke, men at det blev ham og ikke en af de andre i frontgruppen, der løb med sejren, beror mest af alt på en tilfældighed.

Det samme kan gøre sig gældende i morgen, hvor vi i det mindste ved, hvad der venter. Løbets kongeetape til Lelex Monts-Jura er nemlig en gammel kending, der var med hvert eneste år mellem 2005 og 2016, og som gjorde comeback i 2020 og 2021. Dermed ved vi, hvad vi skal forvente, men netop derfor er det hele også så svært at forudsige.

Den etape kan nemlig blive vundet på flere forskellige måder. Vi har to gange set, at en helt suveræn rytter er kørt fra alt og alle på den svære Menthières-stigning, nemlig Thibaut Pinot og senest Michael Storer, men det er også de eneste gange, at det er sket. Som regel har vi efter løbets nøglestigning haft en lille gruppe af ofte isolerede kaptajner, der har kunnet angribe hinanden på den bløde opkørsel til mål, og her har det ofte været lidt tilfældigt, hvem der sneg sig væk. Det var det eksempelvis, da spurtsvage Oomen tog sin gennembrudssejr for seks år siden.

I andre år er det ikke lykkedes at komme væk, og vi har fået en spurt i den flade afslutning på toppen. Det var eksempelvis tilfældet i 2020, hvor Jumbo kørte feltet midt over og havde nok hjælpere til at neutralisere det sene angreb fra Egan Bernal, så Primoz Roglic kunne spurte sig til sejr, men det er også sket i andre udgaver.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Det giver altså tre måder at vinde kongeetapen på: den imponerende, hvor bedste klatrer kører fra alt og alle, spurtsejren i en mindre gruppe eller den taktiske, hvor en snu mand sniger sig væk. I år er ruten med hele to passager af Menthières betydeligt hårdere, og det burde øge sandsynligheden for en solosejr, men samtidig kan det betyde en tidlig åbning, som bliver sværere at kontrollere for et svagt hold, og så bliver taktik lige pludselig vigtigt igen. At vi får en fuld medvindsfinale hele vejen fra bunden af Menthières er også en gave for alle, der vil lave ”en Storer” i morgen.

Det med det svage hold skal vi nok ikke bekymre os om. Cofidis er måske løbets stærkeste hold, og i dag lignede Remy Rochas en mand, der kan kontrollere hele etapen alene, hvis det er nødvendigt. Til gengæld har holdet ikke en interesse i, at udbruddet bliver hentet. Fjernes bonussekunderne, er Martin kommet et godt skridt nærmere den samlede sejr, så det ideelle scenarium for dem vil være et svagt udbrud, de kan lade sejle hjem.

Det får de dog næppe. Starten er knaldhård, og det betyder, at det vil gå bersærk fra start, som vi før har set det på denne etape. Man kan sagtens se klassementets top også deltage i angrebene, og det virker usandsynligt, at vi bare får et lille og ufarligt udbrud. Formentlig vil det tage ret lang tid, og udbruddet bør ende med at være både større og stærkere, end vi så det i dag. Det betyder efter alt at dømme også, at det ikke er et udbrud, Cofidis bare kan lade sejle væk. Særligt har jeg en ide om, at Quick-Step kommer blæsende ud over stepperne. Det vil vel ikke ligne Julian Alaphilippe dårligt at gå i udbrud på en etape, der med hans nuværende form nok er lidt for svær, og han skal i hvert fald holdes i kort snor.

Cofidis bør også få hjælp. Efter i dag tror Trek helt sikkert på Mattias Skjelmose, og FDJ må drømme om at kunne genskabe dagens overtal. Ivan Ramiro Sosa lignede også en mand, som Movistar bør kunne tro på, så hvis spanierne for en sjælden gangs skyld vil køre for deres kaptajn, er der fire hold til at jagte. Som minimum bør der dog være tre, og da Trek og FDJ i dag viste stor styrke og vil gå benhårdt efter at hente udbruddet, regner jeg med, at vi får samling. En udbrudssejr kan dog ikke helt udelukkes i et løb med så svært terræn, en verdensmester i sandsynligt angrebshumør og små seksmandshold til at kontrollere.

Mest af alt tror jeg dog på, at et samlet felt vil ramme Menthières for anden gang. Den første passage kommer for tidligt til, at favoritterne skal åbne, og her vil man nok snarere se, at Trek eller FDJ forsøger at lægge et pres. Det er dog også muligt, at nogle af de ryttere, der manglede lidt i dag, vil forsøge at genåbne løbet, og så kommer Cofidis igen på arbejde. De er så stærke, at de bør kunne forhindre en overraskelse.

Når de rammer stigningen for sidste gang, skal slaget slås. Her vil Trek, FDJ og Movistar have en interesse i at gøre det hårdt, mens Cofidis vil have en interesse i at sætte et relativt hårdt tempo, der afholder folk fra angreb, men sørger for, at Martin ikke isoleres. Derefter vil det mand mod til sidst, og vi ved som bekendt, at stigningen er svær nok til, at bedste mand kan køre alene, men om det lykkes, eller om vi får en regruppering med efterfølgende spurt eller som i dag taktisk spil, er helt åbent.

Jeg vælger at pege på Mattias Skjelmose. Han så skidt ud ved de første angreb, men danskeren rejste sig fornemt og viste, at han var i kontrol. Han bekræftede indtrykket fra Vallonien, nemlig at Giroen har givet ham et boost, og han leverede sin i særklasse bedste klatrepræstation. Det vil være rimeligt at forvente, at han igen i morgen er stærkeste mand, og denne gang har han en sværere stigning og ikke mindst en medvindsfinale til dels at opbygge et større forspring og dels at forsvare sig selv til sidst. Mit gæt vil være, at han er stærk nok til at kopiere Storer og Pinot og køre fra alt og alle, men selv hvis det ikke lykkes, har han muligheder. Han bekræftede i dag, at han vil være favorit i en spurt, og også i det taktiske spil kan han slå til. Her vil han dog lide under at have vist sin styrke, hvorfor det er ham, Martin vil holde skarpest øje med. Heldigvis har han to andre gode veje til sejr, og denne gang vil chancen for en spurt være større, fordi Martin - måske sekunderet af den flyvende Rochas - er nødt til at kontrollere finalen. Mest af alt tror jeg dog på solosejren, og at vi vil se Skjelmose gøre præcis det, Storer gjorde sidste år. Gianluca Brambilla så godt ud i dag, men i morgen må han være ren hjælper.

Dagens skuffelse var George Bennett, men jeg giver ham faktisk en ganske god chance for at vinde etapen. Måske er han ikke så flyvende som ventet, men formen er trods alt ikke ringe, og morgendagens etape burde passe ham bedre. Hans store fordel er nu, at han er den mindst farlige i klassementet, og selvom jeg naturligvis ikke længere tror, at han i morgen kører fra alt og alle, er chancen for endnu en taktisk finale god. Jeg anser det bestemt som sandsynlig, at han i morgen vil være længere fremme og med i det spil, og så ved jeg godt, hvad Martin krydser fingre for - nemlig at Bennett sniger sig væk og stjæler bonussekunderne.

Jeg tror faktisk, at Guillaume Martin har den næstbedste chance. Hans udgangspunkt er defensivt, men på en etape som denne er det bedste forsvar ofte et angreb. Han skal undgå at have i en spurt, hvor han kan tabe løbet på bonussekunder, og han skal undgå at sidde isoleret i en ukontrollerbar finale på den bløde målbakke. Det undgår han lettest ved at køre solo, og det burde ikke være umuligt. Som sagt så han ikke ringe ud i dag, og i et løb, hvor han vel på papiret er bedste klatrer, burde det på så svær en stigning som denne være muligt at gøre forskelle. Som en mere rendyrket klatrer end Skjelmose har han nok en fordel af, at procenterne her er stejlere, og derfor anser jeg det ikke som umuligt, at det er Martin, der laver ”en Storer”. Det er imidlertid også hans absolut eneste vej til sejr. Remy Rochas er flyvende, men ligesom den skuffende Jesus Herrada må han være ren hjælper.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Jeg har også ret store forventninger til Sebastien Reichenbach. Schweizeren bekræftede i dag det fine niveau, han har vist i år, og han lignede en af de stærkeste på Portes. Morgendagens sværere stigning bør passe ham bedre, men jeg har nok lidt svært ved at se ham køre alene. Til gengæld er det muligt, at han og FDJ igen kan sidde i overtal, og her står han stærkt. Han sad nemlig op i dagens finale, og det betyder, at Martin kan give ham en anelse mere frihed end de andre. Holdets alternativ er Rudy Molard, der er en af de få, der kan true Skjelmose i en spurt, men som også kan udnytte overtallet. Hans problem er til gengæld stigningens sværhedsgrad. Den var nemlig for hård for ham sidste år, og han synes ikke at være blevet bedre siden da.

Det var opløftende at se lottokuponen Ivan Ramiro Sosa i dag. Colombianeren lignede en af de klart stærkeste på stigningen, og med det tårnhøje topniveau, han har, må han efter Skjelmose og Martin være den rytter med størst chance for at køre fra alt og alle. Han er til gengæld ikke den ideelle mand til at holde sig fri på powerbakken til sidst, men han kan hjælpes af et forventeligt dårligt samarbejde bagud. Ellers må han spille sine kort i det taktiske spil, og det bør være muligt. Jeg giver også Antonio Pedrero en ganske fin chance. Han skuffede i dag, men vi så i Burgos, at han var svag på 3. etape og stærkere end Sosa på 5. etape. Hans dieselmotor skal være varm, og stigningerne her passer ham bedre. Overlever han, er han en mand, Martin vil elske at lade køre.

Det var opløftende at se Mauri Vansevenant, men jeg er usikker på, om han kan gentage det i morgen. Vi har set, at han er bedre på kortere stigninger, og mit gæt er, at morgendagens etape er for svær. Han hang også ganske kraftigt i dag, men han kæmpede sig tilbage, og det kan han gøre igen i morgen. Han er sammen med Molard den eneste med en reel chance for at slå Skjelmose i en spurt, men ellers kan han deltage i det taktiske spil, hvor det er en fordel at have vist svaghedstegn. Helt afskrives kan Julian Alaphilippe heller ikke, men logikken siger, at han får det vanskeligere på en etape, der passer ham dårligere - særligt når han sjældent bliver bedre dag for dag. Der er dog langt hjem fra toppen, og sidder han der til sidst, vinder han spurten. Hans bedste chance er dog nok det ovenfor omtalte udbrud. Måske kan Louis Vervaeke også være med i morgen, hvor han næppe bliver sat til at føre, men det vil overraske.

Dagens positive overraskelse var Jaakko Hänninen, der mere end bekræftede de opløftende takter fra Burgos. Han var dog sammen med Vansevenant frontgruppens svageste, og han får det sværere på morgendagens vanskeligere etape. Spurte kan han heller ikke, men overlever han, vil han have fordel af at være den upåagtede underdog. Man kan også håbe, at Geoffrey Bouchard har fået varmet motoren op til en etape, der passer ham bedre, men han har været under sit niveau gennem hele året. Lykkes det, har han dog en klar, klar fordel i det taktiske spil. Jeg anser etapen som værende for svær for Lilian Calmejane.

Endelig skal vi vel også nævne Andrea Piccolo. EF-rytteren var uheldig med at styrte, og derfor fik vi aldrig at se, hvad han kunne. Allerede inden løbet var mit gæt dog, at denne etape er for svær, og det er stadig min vurdering. Han har dog imponeret så stort i optakten, særligt i Getxo, at han ikke kan afskrives, og sidder han der, kan han både vinde en spurt og udnytte den gigantiske frihed, Martin vil give ham.

Jeg har svært ved at se andre vinde fra favoritgruppen. Etapen må være for svær for den ellers i dag overraskende stærke Anthony Delaplace, og det er svært at tro, at Odd Christian Eiking, Harm Vanhoucke, Cristian Rodriguez eller Elie Gesbert , hvoraf ingen har vist storform i optakten, eller Sylvain Moniquet, for hvem etapen er svær, vil rejse sig så voldsomt, at de kan slå de stærkeste.

Til gengæld tør jeg som sagt ikke udelukke en udbrudssejr. Her er Andrea Piccolo vel den mest oplagte, men også Antonio Pedrero, Odd Christian Eiking, Louis Vervaeke, Geoffrey Bouchard, Elie Gesbert og Lilian Calmejane har måske en chance for at gøre det færdigt. Her tør jeg heller ikke helt udelukke hverken Sylvain Moniquet eller Harm Vanhoucke, der trods alt have en eller anden form inden løbet. Måske er det også muligt for Sebastian Schönberger, men han så ud til at slå sig i dag.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket særligt er vigtigt i forhold til Bennett.

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

Øvrige vinderkandidater: George Bennett, Guillaume Martin

Outsidere: Sebastien Reichenbach, Ivan Ramiro Sosa, Rudy Molard, Mauri Vansevenant, Jaakko Hänninen

Jokers: Antonio Pedrero, Julian Alaphilippe, Andrea Piccolo, Geoffrey Bouchard, Louis Vervaeke, Elie Gesbert, Sylvain Moniquet

Kandidater til et udbrud: Andrea Piccolo, Antonio Pedrero, Odd Christian Eiking, Louis Vervaeke, Geoffrey Bouchard, Elie Gesbert, Lilian Calmejane, Sylvain Moniquet, Harm Vanhoucke, Sebastian Schönberger,

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Michael Storers sejr fra 2021 og Primoz Roglics sejr fra 2020.

STREAM TOUR DE L’AIN  UDEN AFBRYDELSER